Nu flyver de gensplejsede dræbermyg ud
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu flyver de gensplejsede dræbermyg ud

Gensplejsede hanmyg er en hær, som ikke er avlet til at kæmpe, men til at parre sig med vilde hunner. Alligevel er hæren mere dødbringende end selvmordsterrorister, for hunnernes afkom dør i puppestadiet.

Håbet er, at metoden kan befri landsbyer, byer og storbyer for den myggeart, der spreder virussygdommen denguefeber, som hvert år rammer 50-100 millioner mennesker i troperne. Symptomerne er høj feber, kraftig hovedpine og voldsomme smerter i muskler og led.

Omkring en halv million mennesker rammes af en særligt alvorlig form med indre blødninger, som forårsager 25.000 dødsfald om året. Der er ingen vaccine eller effektive lægemidler, og de smittespredende myg udvikler ofte resistens over for pesticider.

Det er baggrunden for, at millioner af gensplejsede myg af arten Aedes aegypti nu lukkes ud i miljøet for at udrydde deres vilde artsfæller i den brasilianske by Jacobina, som har 80.000 indbyggere.

‘Project Aedes Transgenico’ udføres af forskere fra Sao Paulos universitet i samarbejde med det engelske firma Oxitec, som har udviklet myggene, og indsatsen sker under vingerne af organisationen Moscamed, der repræsenterer delstaten Bahia. Siden 2009 har en række mindre forsøg på Caymanøerne, i Malaysia og i Brasilien været en succes.

De seneste udsætninger fandt sted i 2011 og 2012 i en forstad til byen Juazeiro, hvor 85 procent af den smittespredende myggeart blev udryddet.

»Efter udsætningen forsvandt myggene stort set fra de fælder, vi har sat op i folks hjem. Vi er meget begejstrede for resultatet,« siger Margareth Capurro fra Sao Paulos universitet.

Men indsatsen er kun lige begyndt. Oxitec har i samarbejde med lokale firmaer bygget en fabrik i Juazeiro, som fremstiller 500.000 voksne transgene hanmyg om ugen.

Fabrikken blev indviet af den brasilianske sundhedsminister, Alexandre Padilha, som vurderer, at udsætning af gensplejsede hanmyg kan blive et vigtigt nyt redskab til at bekæmpe denguefeber i det store sydamerikanske land.

Metoden med udsætning af gensplejsede hanner, som afliver den næste generation, kan også anvendes til at bekæmpe skadedyr som bananfluer, der ødelægger frugthøsten, og møl som bomuldsuglen, hvis larver ødelægger bomuldsplanter.

I den sammenhæng kan gensplejsede insekter reducere brugen af pesticider i landbruget.

Myggen forfølger mennesket

Forsøgene med at benytte gensplejsede myg som et våben imod denguefeber er en videreudvikling af den klassiske steril-han-teknik, som bruges til at bekæmpe bananfluer og tsetsefluer.

Traditionelt sker bekæmpelsen ved at sterilisere enorme mængder hanfluer ved hjælp af stråling og slippe dem løs blandt deres vilde artsfæller.

Imidlertid fungerer metoden ikke med myg, fordi det har vist sig umuligt at definere den rigtige stråledosis. Og det ødelægger strategien. For hvis hanmyggene får for lidt stråling, bliver de ikke sterile, og hvis de bestråles for kraftigt, svækkes de så meget, at vilde hunner ikke gider parre sig med dem.

Ved den metode, der nu afprøves, har myggene fået indsat et gen, der slår dem ihjel i puppestadiet, med mindre de behandles med store doser af et antibiotikum under deres opvækst. Som voksne svækker genet ikke hanmyggene i en grad, der hindrer parring med vilde hunner, men deres afkom dør som pupper.

Den nye genetiske metode er særligt velegnet til at minimere udbredelsen af sygdomme, som overføres mellem mennesker af én dominerende myggeart, hvilket netop er tilfældet med Aedes aegypti, som spreder denguefeber.

Myggen foretrækker menneskeblod, og den følger i menneskets fodspor som rotter.

Succesfuld parring

Der er flere fordele ved at udsætte gensplejsede hanmyg.

For de første stikker de ikke, som hunmyggene gør, og for det andet er de langt bedre end mennesker med giftsprøjter, når det gælder om at finde hunmyggene.

Ved det første store forsøg på øen Grand Cayman i 2010 blev 3,3 millioner gensplejsede hanmyg udsat med mellemrum fra maj til oktober i et 16 hektar stort forsøgsområde.

»De gensplejsede hanners succes med at parre sig med vilde hunner var halvt så stor som de vilde hanners. Det er rigeligt for et bekæmpelsesprogram, når man udsætter tilstrækkeligt mange hanmyg;« siger Luke Alphey, der for 13 år siden som professor i zoologi på University of Oxford udviklede de gensplejsede myg og siden stiftede firmaet Oxitec, der altså nu er med til at afprøve metoden i felten.

Et feltforsøg i Malaysia i 2011 viste, at de gensplejsede hanmygs levetid svarer til vilde hanmygs, samt at de typisk bevæger sig 100 meter efter udsættelsen.

Begge informationer er vigtige for at kunne tilrettelægge bekæmpelsen af Aedes aegypti i et stort område som en by.

Nu afventer Oxitec grønt lys fra de brasilianske myndigheder til at gennemføre det hidtil største projekt, der skal udrydde den smittespredende myg i Juazeiro, som har 260.000 indbyggere.

Derfor udvider firmaet myggefabrikken i byen, så produktionen kan øges til et par millioner gensplejsede hanner om ugen.

»Gensplejsede myg kan i forening med traditionelle bekæmpelsesmetoder befri både små og store byer for de vilde myg og på den måde nedbringe forekomsten af denguefeber,« vurderer Luke Alphey.

Udryddelse af invasive skadedyr

Brugen af gensplejsede myg er et eksempel på, hvordan genteknologi kan bruges til at udrydde eller decimere en dyreart, der spreder sygdom blandt mennesker. Men lignende teknologier kan bruges mod invasive arter, som globaliseringen spreder over alt på Jorden, hvor de udkonkurrerer lokale dyr og ødelægger økosystemer.

I Australien er et af de mest plagsomme skadedyr agatudser, der blev indført i 1935 for at bekæmpe biller i sukkerrørsmarkerne. Det duede de store tudser ikke til, men de fandt masser af andre fødeemner.

Siden har agatudserne spredt sig ud over det nordlige Australien, og de udvider fortsat deres territorium. Undervejs udkonkurrerer tudserne lokale frøer og begrænser bestandene af mange oprindelige pattedyr og krybdyr.

I floder og søer er der stigende problemer med en anden importeret art, karper, som breder sig på bekostning af de lokale fisk.

Et eksempel er kontinentets største flodsystem, Murray-Darling Basin, hvor karperne nu udgør 90 procent af den samlede biomasse af fisk.

De eksisterende metoder til at bekæmpe skadedyr såsom jagt, fælder og gift virker kun lokalt og i korte perioder, fordi bestandene hurtigt vokser igen.

Derfor satser Ronald Thresher fra den australske forskningsorganisation CSIRO på, at gensplejsede dyr – som i tilfældet med myggene – kan blive det våben, som kan udrydde nogle af de mest plagsomme invasive skadedyr i Australien.

Gensplejsningen bruges her til at slukke for produktionen af enzymet aromatase, der omdanner det mandlige kønshormon testosteron til det kvindelige kønshormon østrogen.

Når en art ikke kan producere aromatase, omdannes hunner blandt afkommet til hanner.

Teknikken kaldes datterløs, og udsætning af datterløse hanner kan over en årrække forvandle en bestand af hurtigt ynglende skadedyr til ungkarle, som uddør.

For eksempel har Ronald Thresher beregnet, at agatudserne i Australien kan udryddes på under 80 år, hvis man hvert år udsætter et antal gensplejsede datterløse hantudser, som svarer til fem procent af den vilde population.

Andre beregninger peger på, at udsætning af datterløse gensplejsede rotter i det samme forhold til den vilde bestand vil kunne udrydde rotterne i en storby på mindre end 20 år.

Datterløse karper i sikre damme

I første omgang rettes skytset dog imod de plagsomme karper.

Som opvarmning har Thresher og hans kolleger udført forsøg med zebrafisk i et diskret laboratorium i Hobart på Tasmanien, som er beskyttet med skudsikkert glas som sikring imod militante miljøaktivister.

Her injicerede forskerne genet for datterløshed i fiskenes æg og opnåede, at over 80 procent af afkommet blev hanner. For fire år siden begyndte gruppen at arbejde med gensplejsede karper i aflåste indendørs damme på Auburn University, Alabama, USA.

»Karper bliver kønsmodne på 3-4 år, og vi ved nu med sikkerhed, at datterløs-genet er blevet videreført til næste generation«, fortæller Ronald Thresher.

Systemets effektivitet testes for tiden ved at blande datterløse karper med vilde karper i de sikrede damme.

Hvis forsøgene bliver en succes, er det tid til offentlig debat og politiske beslutninger om et regelsæt, som vil afgøre, om de gensplejsede datterløse karper kan udsættes i søer og floder. Threshers beregninger tyder på, at en årlig udsætning på 500-1.000 datterløse karper kan udrydde en bestand på 100.000 karper i en sø på 20 år.

Strategien med små årlige udsætninger har den fordel, at forsøget til enhver tid kan stoppes, hvis genet for datterløshed mod forventning overføres til andre fiskearter som f.eks. aborrer. I så fald vil genet hurtigt blive udkonkurreret af den normale version, som de vilde aborrer har.

Udsætning af gensplejsede dyr i byer, på marker, i floder og i søer kan revolutionere bekæmpelsen af sygdomsspredende insekter, skadedyr og invasive arter over alt i verden. Spørgsmålet er, om vi vil og tør bruge de nye muligheder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selvfølgelig kan de det. Den evolutionære hovedregel er, at jo kraftigere selektionspres, man lægger på en bestand, desto hurtigere udvikles individer, som er resistente eller omgår bekæmpelsesmetoden.

Da de gentransformerede hanner åbenbart har ringere parringssucces end almindelige hanner, er det i høj grad tænkeligt, at man - uden at ønske det - fremavler myg, hvis hunner er mere kræsne, så parringssuccessen for den tranformerede hanner falder yderligere.

  • 0
  • 0

Kan disse gen og effekter spredes længere op i fødekæden?

Aner det ikke. Jeg tvivler også på, at de ansvarlige forskere kan give os en garanti for, at de ikke kan.

Een ting er sikker: Forskerne/udviklerne af disse myg har, på et eller andet niveau, udviklet en ny art, med en radikal effekt.

Hvordan det vil påvirke økosystemet, som den første skribent adresserede, tror jeg kun man kan gisne om.

Måske overhovedet ikke, i nævneværdig grad (udover at det muligvis/sandsynligvis) redder en masse menneskeliv; måske i stedet med apokalyptiske følger.

Måske 'behandler naturen det' blot som endnu en mutation.

Mange vil nok sige: Naturen har det med at 'finde nye veje', når det drejer sig om at vi prøver på at udrydde problemer med ny forskning. Det er måske de selvsamme der siger, at mennesket og civilisationen er årsagen til udryddelsen af talrige arter.

Man kunne spørge: Kan I nu beslutte jer? Kan vi, eller kan vi ikke udrydde arter og, er det værre at udrydde babysæler end det er at udrydde rotter?... eller bakterier?... og hvis, hvorfor?

Er det ikke alt sammen liv?

Jeg ved godt, at bakterier ikke har store brune øjne, som de søde babysæler, men bakterier er altså også liv.

Det virker, i det hele taget som om, at jo større 'liv' der er tale om, rent fysisk, eller jo sødere det ser ud, desto større interesse har dyreværnsforeninger i det.

En eller anden blind beskidt skodmulvarp eller støvet dingohund, kærer de sig sgu' ikke om.

Der er også en tydelig tendens til, at især pelsdyr skal beskyttes. Det har vist knap så meget med dyrene at gøre, som det har at gøre med, at det er rige mennesker, der bærer pelsene.

Derfor de fleste pelsaktivister også nok næppe borgerlige :-)

  • 2
  • 5

.....at de slår en del mennesker ihjel? Jaja, det lyder kynisk, men hvis flere overlever, så vil der vel unægtelig komme et øget pres på økosystemet i det pågældende land. Altså ligesom man har reddet en masse mennesker i Afrika de sidste 30 år, så der nu er dobbelt så mange.

Jeg tror også det var bedre at bygge et vandværk.

  • 1
  • 6

Måske er deres bidrag til økobalancen netop....

.....at de slår en del mennesker ihjel? Jaja, det lyder kynisk, men hvis flere overlever, så vil der vel unægtelig komme et øget pres på økosystemet i det pågældende land

Rent teoretisk, har du 100% ret.

Det er umuligt, at tage stilling til. Ikke bare for politikere, der kun tager stilling for fortsat at sidde på taburetten, men også for helt almindelige mennesker, der har børn.

Vi fungerer bare ikke på den måde. Jeg mener, vi normale mennesker.

Politikere er ikke at regne for, eller sammenligne med 'normale mennesker'. De har en helt anden, og simpel agenda: At blive valgt, og tjene kassen som levebrødspolitiker... og at forlænge processen ved at påvirke flest mulige mennesker til at holde dem på posten, gennem medierne. Uanset midlerne.

Da jeg var en knægt hørte jeg joken:

Q: 'What do you call 50 lawyers at the bottom of the ocean?'
A: 'A good start!'

Nu, som voksen, tænker jeg: Det gælder sgu størstedelen af politikerne i Danmark, fordi DAMN, hvor de løb ( i datid) efter avisoverskrifterne.

Læg lige mærke til, at Helle Thorning gør næsten alt for at være upopulær i avisoverskrifterne.

Jeg var stolt over, at være med til at stemme Anders Fogh Rasmussen til magten.

Jeg skammer mig, i dag, lige så meget over det.

Jeg er ikke blevet venstreorienteret, eller anti-borgerlig. Jer er blevet politikerled. Og det sørgede Anders Fogh for. Vatnissen. Jeg troede, fuldt og fast på, at jeg stemte en ægte liberal ind.

Det skulle vise sig, at der skulle en dame til. En Gucci-dame, med nosser der er væsentlig større end Anders Fogh's enorme hovede.

Hun ved, hun er nødt til at tage nogle hårde beslutninger, for at rette op på Danmark. Netop de beslutninger, jeg havde ventet Andfers Fogh ville tage. Ét vigtigt eksempel: Nedsætte/afskaffe de åndsvage CO2-afgifter for virksomheder, så vi kan mindske udflagningen af jobs fra store danske virksomheder.

Upopulært blandt de fodformede 'intellektuelle'?... mjaa.. nødvendigt? JA!

Hun er klar over, at det koster hende næste embedsperiode, men hun har nosser nok til, at tage de hårde beslutninger alligevel.

Modsat Fogh. Totalt modsat.

  • 4
  • 6

Super smart idé, som jeg håber får stor succes, ikke mindst med at undgå uheldige bivirkninger.

Umiddelbart melder sig 3 spørgsmål:

1) Disse "millioner af gensplejsede hanmyg", hvor mange milliarder ikke gensplejsede hanmyg er de oppe imod?

2) Hvad gør de splejsede hanmyg mere tiltrækkende for hunnerne, end de naturlige hanmyg, sådan at hele 85% af hunnerne foretrækker at parre sig med dem?

3) Hvordan kan vi mennesker kende forskel naturlige og splejdede hanmyg, så vi ikke kommer til at klaske vores allierede?

  • 5
  • 0

3) Hvordan kan vi mennesker kende forskel naturlige og splejdede hanmyg, så vi ikke kommer til at klaske vores allierede?

Sprøgsmål 1 og 2, lidt ok... men 3).. hvor mange myg kan du klaske om dagen, hvis du strænger dig an? ;-)

Tilbage til sp1)

"1) Disse "millioner af gensplejsede hanmyg", hvor mange milliarder ikke gensplejsede hanmyg er de oppe imod?"

Spørgsmålet er vel egentlig mere, hvor mange 'inficerede' myg der skal til, for at ødelægge målgruppen. Jeg kender slet ikke dynamikken, men der er da ikke svært at forestille sig, at blot nogle få 'inficerede' myg kan være kimen til dooms day for de andre myg!?

2) Hvad gør de splejsede hanmyg mere tiltrækkende for hunnerne, end de naturlige hanmyg, sådan at hele 85% af hunnerne foretrækker at parre sig med dem?

Aner det ikke.

3) Hvordan kan vi mennesker kende forskel naturlige og splejdede hanmyg, så vi ikke kommer til at klaske vores allierede?

Er det ikke helt ligegyldigt, hvis der er lige mange af hver art?

  • 0
  • 8

Kan disse gen og effekter spredes længere op i fødekæden?

Sandsynligheden for overførsel af DNA mellem insekter er ifølge artiklen ekstremt lille, men fænomenet er dog observeret. (Horisontal) Overførsel af DNA fra ikke-parrende arter er også observeret:
http://www.sciencedaily.com/releases/2010/...

Hvis genet koder for infertilitet eller dødelighed i det tidlige livsstadie, så stopper det jo nok efter første generation, så der kommer næppe en epidemi ud af det. Jeg forstår dog din bekymring - det er nogle mekanismer vi tror vi forstår til fulde, men vores overmodighed kan overraskes af dynamiske effekter.

  • 1
  • 0

Jeg tænker lidt som Ole Carsten Pedersen: Evolutionen får muligvis hunmyggene til at genkende eller på anden måde fravælge sterile hanner. Og så kører toget videre.

Det er jo lidt ligesom med penicillin: Får man ikke krammet på hele populationen, så overlever dem som klarer mosten.

Når man nu er i gang med at gensplejse, hvorfor så ikke fremavle en stærkere myg, som på en eller anden måde bliver slået ihjel af menneskeblod? Efter et par generationer vil der kun være myg tilbage, som kun stikker de dyr, hvis blod de kan tåle! Og som derfor lader mennesker være?

  • 2
  • 0

Som der står i artiklen avler man dem frem. Starter med én gensplejset hanmyg og en hun myg. 10 generationer længere henne har man en milliard.

Gensplejsning foregår i øvrigt ikke med pipette og mikroskop. Man kan jo slet ikke se generne alligevel. Teknikken er ikke mere indviklet end at biologistuderende gensplejser rent rutinemæssigt. Nok ikke myg, men gær og bakterier, men principielt er det ikke særligt omstændigt. Udfordringen ligger i "konstruktionen" af generne.

  • 1
  • 0

Når myggene er afhængige af menneskeblod vil de aldrig blive stærkere af ikke at kunne få adgang til det, lige meget om det er i første eller anden generation, så det er ikke så nemt at indføre en mutation der ikke med tiden bliver udkonkurreret igen. Heldigvis kan vi bare lave nye mutationer, så problemet er ikke så stort efter min vurdering.

  • 0
  • 0

Efter et par generationer vil der kun være myg tilbage, som kun stikker de dyr, hvis blod de kan tåle! Og som derfor lader mennesker være?

Farvel bøf mv...

Henrik, det kan du da ikke mene. Det er da at foretrække (hvis de knallerter har styr på det) at Aedes aegypti næsten uddør, end at Aedes aegypti tvinges til angreb på nyt område:
- nye økosystem ukendt
- nye konsekvenser ukendt
- ukendte arter får ændret belastning

Jeg forstår godt de prøver det her, da Denguefebe er en virkelig grim sygdom, og man ønsker at minimer myggene i byområder.

Generelt er balancen i økosystemer vist aldrig ufarligt at lege med.

  • 0
  • 0

@ Mark Friis
"Kan disse gen og effekter spredes længere op i fødekæden?"

Gener har svært ved at spredes op i fødekæden.

Det er svært mellem byttet og jægeren at etablere intimkontakt længe nok til at udveksle gener inden middag.

Her er der tale om et parasit/værtsforhold (myg/menneske), her skal en hanmyg med det indsatte gen, gøre en kvinde gravid. Myg-menneske-afkommet skal derefter overleve til selv at kunne få levedygtigt afkom.

@ Tim Petersen
"Een ting er sikker: Forskerne/udviklerne af disse myg har, på et eller andet niveau, udviklet en ny art, med en radikal effekt."

Een ting er sikker: Forskerne har IKKE udviklet en ny art. Hvis det var en ny art, så ville de netop ikke parre sig med Aedes aegypti.

Er man holdt op med at undervise i biologi i danske skoler?

  • 4
  • 0

@ Peter Ole Kvint 17 timer siden
"Vandværk
Det var nok bedre at bygge et vandværk så folk ikke havde åbne vandbeholdere alle vejene."

Problemet er typisk at når der kommer rørlagt vand i troperne så er systemet underdimensionet og dårligt vedligeholdt måske pga. korruption eller inkompetence. Systemet kan typisk ikke levere tryk nok f.eks. når alle skal have et bad om morgenen, så vandet kommer og går og man bliver nødt til at have et lokalt udjævningslager. Den slags slår folk ihjel.

  • 0
  • 0

Hvordan det vil påvirke økosystemet, som den første skribent adresserede, tror jeg kun man kan gisne om.

Måske overhovedet ikke, i nævneværdig grad (udover at det muligvis/sandsynligvis) redder en masse menneskeliv; måske i stedet med apokalyptiske følger.

Om gensplejsningen har uheldige bivirkninger er svært at sige - derimod er man sikker på at sprøjtningerne, man foretager under udbrud af dengue, slår stort set alle flyvende insekter ihjel også nyttige insekter som fx bier.
Man lader nemlig ikke altid bare folk dø, for at undgå apokalyptiske følger.

  • 2
  • 0

Re: Hm!

Efter et par generationer vil der kun være myg tilbage, som kun stikker de dyr, hvis blod de kan tåle! Og som derfor lader mennesker være?  

Farvel bøf mv...

Du mener at dyrene vi lever af vil dø i stedet for?
De bliver jo også stukket nu, og det går jo.

Henrik, det kan du da ikke mene. Det er da at foretrække (hvis de knallerter har styr på det) at Aedes aegypti næsten uddør, end at Aedes aegypti tvinges til angreb på nyt område:
- nye økosystem ukendt
- nye konsekvenser ukendt
- ukendte arter får ændret belastning

Jeg forstår godt de prøver det her, da Denguefebe er en virkelig grim sygdom, og man ønsker at minimer myggene i byområder.

Ja, men som jeg også skriver, så er det ordet "næsten" foran "uddør" der er problemet. Hvis Aedes Aegypti "næsten" uddør, så burde det ligge lige for at dem der ikke er uddøde på en eller anden måde klarer sig gennem vores udrenselsessystem. Så kan de formere sig op igen, og så er vi tilbage ved startpunktet.

Som jeg forstår det, stikker disse myg i forvejen alt hvad der har blod. Kan vi sørge for at de dør af menneskeblod, så varer det ikke længe før der kun er dem tilbage som af en eller anden grund har holdt sig fra mennesker. De kan så fortsætte med at stikke mus og gnuer og løve og hvad der ellers er rundt omkring, som de alligevel altid har gjort.

Så er der stadigvæk myg, så belastningen på økosystemet er tæt på uændret.

  • 0
  • 0

Kan disse gen og effekter spredes længere op i fødekæden?

Man kan vel lige så godt spørge: " Er genet for barnløshed arveligt"

Genmodificering overføres ikke til næste generation - DER KOMMER IKKE EN NÆSTE GENERATION. Bekæmpelsen består netop i at man hele tiden skal udsætte nye modificerede hanner. Ophører men med det vil der i løbet af kort tid kun være "naturlige" hanmyg tilbage. Genialt; man formindsker bestanden, men udrydder ikke myggene. I det her tilfælde desværre, da der jo er tale om en faunaforurening, som vi vel alle er enige om skal forhindres.

  • 1
  • 0

I hele malaria bekæmpelsen har man fokuseret på at det var myggen som er problemet. Men i epidemi forskning skal man lede efter den værts organisme hvor parasitten opholder sig, hvis man skal gøre sig håb om at udrydde den.
Maralia parasittens værts organisme er mennekset, de kroniske inficerede personer som smitter myggen når regntiden begynder og mygge hunner skal have en måltid protient for æglægning. Når de stikker en kronisk malaria bærer, bliver de smittede. I myggen bliver blodmåltiden konsumeret af malaria parasitten, således at mygge forsat er sulten og har behov for at stikke flere gange. Dette bringer smitten videre.
Det er kun hun myggen som stikker.

Så når det gælder malaria, så er den ENESTE metode at behandel alle med malaria.
Uanset hvad man vil vælge så skal alle med malaria behandles alligevel.
I vort Congo projekt er vi begyndt at samle penge til at de decentrale sundheds stationer der er bemandet med sygeplejersker skal have et mikroskop og uddannelse til at lave malaria udersøgelsen.
Kun på den måde kan malaria udryddes.
Se Sydafrika, De har ikke malaria fordi alle behandles. Kun langs grænsen til de nordlige lande udbryder der epidemier.
Gen modifikation, tjahh. De gen modificerede myg kan ikke formere sig, så dvs at de uddør. og kun de "normale" myg vil overleve langt ude i junglen. Al erfaring viser at der er altid nogen myg der overlever, og så er vi lige vidt.

Lars Bitsch-Larsen overlæge. speciallæge i tropemedicin, Bergen Norge.

  • 1
  • 0

Posted on 2016/02/01 by kauilapele
jon_rappoport_headshot_2Seems like there’s always a “virus” flying around out there every few months or years, that seem to “pop up” out of nowhere. You know it is very likely a “scam” virus if the MSM starts harping on it, again, and again, and again, and again, and again, and again, and again, and again, and again, and again (that’s 10. When you get to 11, well, then you have the “MSM virus”!). So I found a JHaines post of Jon Rappoport article, and decided to post three from Jon’s website… and he’s got a lot more, just on the “Zika”.

Bottom line (if you read this to “the bottom line”) you see one possible reason this “horrible” Zika virus, previously a minor nuisance, is all of a sudden a “big problem”… Big Pharma needs more $$$!

Title and highlights from each of these three.

Is the dreaded Zika virus another giant scam? (1-28-16)

“Hysteria sells and… It’s hysteria time again. Let me run it down for you. This is the word: The dreaded Zika virus! Watch out! It’s carried by mosquitos! It can cause birth defects—babies are born with very small heads and impaired brains!

“[headline] “The rapid spread of the Zika virus has prompted Latin American governments to urge women not to get pregnant for up to two years, an extraordinary precaution aimed at avoiding birth defects believed to be linked to the mosquito-borne illness… So we now have governments warning women not to get pregnant. A new form of depopulation. Don’t get pregnant.

“Back to the Zika virus: what actually is causing mothers to give birth to babies with very small heads and impaired brains?… “The use of pesticides in Brazil grew by more than 162 percent from 2000 to 2012…”

“…this study, published in Environmental Health Perspectives… Here is a quote referring to what is now being called a prime Zika effect: “The presence versus absence of quantifiable levels of [the pesticide] atrazine or a specific atrazine metabolite was associated with fetal growth restriction… and small head circumference… Head circumference was also inversely associated with the presence of the herbicide metolachlor.” “
https://kauilapele.wordpress.com/2016/02/0...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten