Nu får Danmark 40 procent mere vindkraft

Vindmøller, biogas og biomasse får medvind i en bred energiaftale, der blev indgået torsdag aften mellem alle folketingets partier undtagen Enhedslisten.

Aftalen sigter mod, at 20 procent af Danmarks energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi allerede i 2011. Målet skal blandt andet nås ved at hæve afregningsprisen for strøm fra vindmøller og udbyde to vindmølleparker på samlet 400 MW, der skal stå klar senest 2012.

Sammen med Rødsand II, Horns Rev II og vindmøller på land vil de nye møller øge vindkraftkapaciteten med 1300 MW, en stigning på 40 procent i forhold til i dag.

Støtten til nye vindmøller på land hæves også til 25 øre per kWh. Dem får ejerne af 18 moderne vindmøller, der står helt stille langs den jyske vestkyst, fordi ejerne ikke ville tilslutte dem under de gamle regler, også glæde af.

Aftalen omfatter også en erstatningsordning for naboer til vindmøller, samt en garantifond på 10 millioner kroner, hvor lokale møllelaug kan hente penge til forundersøgelser.

»De kommende år vil vi udvide massivt med vindkraft i Danmark. Ny rykker det,« lyder det i en begejstret pressemeddelelse fra klima- og energiminister Connie Hedegaard (K).

Begejstringen deles af tidligere miljøminister Svend Auken (S), der også hæfter sig ved, at aftalen indebærer en massiv satsning på vindmøller.

Ned med energiforbruget og frem med varmepumperne

Centrale kraftvarmeværker kommer også til at mærke det politiske forlig, fordi tilskuddet til den biomassebaserede elproduktion hæves fra 10 til 15 øre per kWh.

Biogasanlæg vil mærke aftalen med en fast afregningspris på 74,5 øre per kWh eller et fast pristillæg på 40,5 øre per kWh, når biogas anvendes sammen med naturgas.

Kravene til energiforbruget i nye bygninger strammes med mindst 25 procent i 2010, mindst 25 procent i 2015 og yderligere 25 procent i 2020, så den samlede reduktion af energiforbruget i 2020 ender på 75 procent.

I hjemmet går politikerne også efter energibesparelser ved blandt andet at erstattet oliefyrene med varmepumper. Til det formål skal afsættes en pulje på 30 millioner kroner til kampagner og mærkning af effektive pumper.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

http://www.netposten.dk/?pageid=5&articlei...

"Brintbiler fritages for afgifter, det samme gælder elbiler frem til foreløbig 2012, og der bliver afsat en pulje på 35 mio. kr. til forsøg med elbiler. Til forsøg med bølgekraft og solceller m.m. afsættes 25 mio. kr. om året de næste fire år. Regeringen og Dansk Folkeparti ønsker en markant styrkelse af indsatsen til forskning, udvikling og demonstration inden for energiteknologi til i alt 750 mio. kr. i 2009 og til 1 mia. kr. fra 2010, og man vil tage dette op i forbindelse med udmøntningen af globaliseringsmidlerne. "

  • 0
  • 0

Husker jeg procentregningen forkert, eller er tre gange 25% ikke en reduktion med ca. 58% - og ikke 75%?

1000,750,75*0,75=42

  • 0
  • 0

Det er i forhold til niveauet i dag, så i 2010 bruges der 25% mindre end i dag, 2015 bruges der 50% mindre end i dag (33% mindre end i 2010) og i 2020 75% mindre end i dag.

  • 0
  • 0

citat fra artiklen: "I hjemmet går politikerne også efter energibesparelser ved blandt andet at erstattet oliefyrene med varmepumper". citat slut.

Nogen bør forklare politikerne at anvendelse af varmepumper IKKE er energibesparelse, men en metode til at indfange vedvarende energi. Hvis et hus skal bruge 18.000 kWh. til opvarmning og klarer det med en varmepumpe med COP på 4, vil denne bruge 4.500 kWh. el. Men huset har stadig brug for 18.000 kWh.. Nu køber forbrugeren bare de 4.500 af et el-selskab til at drive en maskine, der indfanger 13.500 kWh. vedvarende "gammel" solenergi. Det skal tælles med til vores forbrug af VE og ikke kaldes energibesparelse. Det er til gengæld besparelse af fossilt brændsel og det er det vi har brug for. Energiforbruget behøver ikke at falde, hvis det er den slags sol-energi man bruger. Ikke at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade, forvrænger debatten og forvirrer begreberne. Der hvor man har centralvarme basseret på fossilt brændsel har vi brug for at montere et duolistisk opvarmningssystem, der, når det blæser, automatisk svinger væk fra olie og gas og over på varmepumper, der er luft/vand systemer. Det er det, der hurtigst og billigst kan nedbringe vores forbrug af fossilt brændsel. Men det kræver variabel el-pris hos forbrugerne. Og at politikerne forstår hvad en varmepumpe er.

vh Mogens Bülow, mb.sde@energiforbrugeren.dk Formand for Sammensluttede Danske Energiforbrugere. SDE www.energiforbrugeren.dk

  • 0
  • 0

Rigtig god pointe Mogens!

Man kan enten spare på energien, fordi det er sort energi man benytter sig af, eller også kan man gå efter den rene energi, hvorefter det ikke er så påtrængende at spare længere.

Man kan også sige at modstykket til spare sangen vi alle snart er blevet hjernevaskede med er simpelthen at tage os lidt sammen så vi kommer op på samme udviklings stade som vores nordiske naboer, der endda har dårligere forudsætninger for at bruge varmepumper.

Mener at have læst at 95% af alle nybyggede Svenske huse har varmepumpe........er vi ikke lidt bagefter det tal her i Danmark.

Idag kan man få COP6 varmepumper, og de fremtidig generationer bliver vel næppe ringere eller dyrere.

Varmepumpter er VE, og skal støttes på lige fod med vindmøller og anden VE, og varmepumper kan drives af vindmøllestrøm :-).

Kan vi få 100% ren energi i Danmark kan vi i princippet 10 doble vores forbrug frem til 2020 samtidig med at vi har reduceret vores udslip til 0.

  • 0
  • 0

Vi får yderligere behov for lagring af el og justering af elsystemet med øgningen af vindkraft. Ellagring kan ikke laves perfekt i Danmark, men vi kan komme et stykke af vejen ved at lagre trykluft i blæsevejr og tappe af det igen i vindstille så vi får en døgnudjævning. Konverteringstabet (30%) bør bruges i fjernvarme.

Et fleksibelt elsystem er afhængigt af elbrugernes vilje til at følge elprisen, så også der bør fokus øges.

  • 0
  • 0

Man kan ikke lagre el, man kan lave el om til en anden energiform og lagre den. Denne kan så muligvis igen laves om til el, men indtil videre kan det ikke gøres uden at en masse af energien bliver til varme. Hvis denne varme ikke kan bruges må den betragtes som et spild af energi. En af grundene til at jeg argiterer for variabel el-pris til forbrugerne og anvendelse af varmepumper som den ene del af et duolistisk opvarmningssysten er, at hvis varme (lavet på el) i perioder er meget billig, vil det være nærliggende at lagre varme i en vandtank i sin kælder. D.v.s. at 1 kWh. el, når det blæser kan blive til 4 kWh. opvarmning når vinden lægger sig. Problemet er at vi er tudes ørene fulde af at vi skal spare på el. Vi skal derimod bruge el rigtigt på det rigtige tidspunkt (når det blæser), 4-5 doble det til varme, lagre det, for også at kunne spare på fossilt brændsel når vinden har lagt sig. Hvis man vil glemme alle de forkromede løsninger som brint og trykluft og gå efter de lavthængende frugter kan vi hurtigt opnå store besparelser på fossilt brændsel.

vh Mogens Bülow, mb.sde@energiforbrugeren.dk Formand for Sammensluttede Danske Energiforbrugere. SDE www.energiforbrugeren.dk

  • 0
  • 0

Et fleksibelt elsystem er afhængigt af elbrugernes vilje til at følge elprisen, så også der bør fokus øges.

Det gøres ved at afskaffe planøkonomien og indføre markeds økonomien på det private elmarked.....Der kunne være en "strømprisudsigt" sideløbende med vejrudsigten så folk ved hvornår det er tid at tanke/bruge billig strøm. Eller endnu bedre, et fuldautomatisk system man kan tilmelde sin elbil, kummefryser, varmtvandsbeholder m.m. så man delvist kan give elselskabet fuldmagt til at lukke / lukke op for hanerne, samt låne lidt strøm fra elbilerne når det er påkrævet.

En jævn produktion af strøm giver billigere strøm, og mulighed for en bedre udnyttelse af det eksisterende net.

  • 0
  • 0

Problemet er at vi er tudes ørene fulde af at vi skal spare på el. Vi skal derimod bruge el rigtigt på det rigtige tidspunkt (når det blæser), 4-5 doble det til varme, lagre det, for også at kunne spare på fossilt brændsel når vinden har lagt sig. Hvis man vil glemme alle de forkromede løsninger som brint og trykluft og gå efter de lavthængende frugter kan vi hurtigt opnå store besparelser på fossilt brændsel.

vh Mogens Bülow, mb.sde@energiforbrugeren.dk Formand for Sammensluttede Danske Energiforbrugere. SDE www.energiforbrugeren.dk

Yep! Alle de vindmøller der lukkes ned når der er overløb, og dem kommer der sikkert flere af i fremtiden, kunne lige så godt producere på livet løs, og så få energien femdoblet i vores varmtvandsvarmepumper der så gemmer kalorierne i store tanke til senere brug.

Brænder vi 10KW olie af i oliefyret, kunne 2KW vindmøllestrøm + 8KW solenergi fra varmepumpen resultere i den samme mængde varmt vand.

Vand har den egenskab at det kan holde på rigtig mange kalorier, og vi har rigtig meget vand ;-), så der er potentiale til at få gemt rigtig rigtig mange kalorier med simpel teknologi vi har haft i mange år efterhånden.

Nogen der kender varmetabet på en stor kugletank der er godt isoleret......er det ikke promiller vi snakker om i dagligt tab? og jo større tank, jo mindre overflade.

  • 0
  • 0

Hej.

Paul skriver: "Brintbiler fritages for afgifter, det samme gælder elbiler frem til foreløbig 2012, og der bliver afsat en pulje på 35 mio. kr. til forsøg med elbiler".

Jeg synes, at det er utrolig dejligt, at der afsættes 35 millioner til forsøg med el-biler. De larmer jo ikke. Og de skulle være energi-effektive.

Men der bør lægges op mod 100.000 kr som registreringsafgift på elbilers pris. Ellers er det unfair konkurrence over for miljøvenlige diesel/benzin-biler såsom SMART Diesel, VW Polo Diesel Blue Motion med flere.

Jeg har et spørgsmål: Elbiler skulle kunne oplagre den strøm, som vindmøller laver om natten.

Mit spørgsmål er så: Behøver det lige være personbiler, at vindmøllestrøm oplagres i? Eller kan det lige så godt være el-busser? Eller el-tog?

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen Ideudvikler

Projekt Trafiksikkerhed

Min prøveballon: http://ing.dk/debat/101083 Trafiksikkerhed: www.euroncap.com

Opfinder: www.daffo.dk
  • 0
  • 0

Den høje elafgift giver mange problemer, bl.a træghed i omlægninger af produktion og forbrug. Ønsker vi et mere grønt samfund, må vi omfordele pengene så der bliver overensstemmelse mellem vilje og handling. Lokale varmelagre er et glimrende bidrag til denne omlægning, det vil jeg gerne lære mere om.

Der er også brug for grøn strøm i vindstille, og her kan ellagring bidrage i lighed med biomasseværker - det kan varmepumper ikke, og bidrager dermed ikke direkte til elprissænkning i højpristiderne morgen og aften. Man kan ikke køre en elmotor på 90 grader varmt vand.

Et ellager definerer jeg som en enhed hvor man kan putte el ind på eet tidspunkt og trække det meste ud igen på et andet tidspunkt. Om det er et batteri, en dæmning, et trykkkammer eller et fuglebur er underordnet, sålænge det virker, så er det et ellager. Her har trykluftværkerne bevist sin duelighed i årevis, men Danmark kan gøre det smartere pga. fjernvarmen. Økonomien er dog et problem.

Danmark har beklageligvis ingen bjerge, så vi må klare os med det vi har - og det er bl.a salthorste. Jeg ved ikke om naturgastrykket herfra driver elturbiner, men det er nærliggende at bruge de 200bar til noget fornuftigt.

  • 0
  • 0

Jeg fristes nu til at indlægge en del af et kommuneplansforslag jeg har lavet. Det viser en mulig vej:

Uddrag: "Der er jo som sagt ingen tvivl om at energi, miljø vil være i fokus i de kommende år og da jeg læste om, at Odsherreds kommune ville samarbejde med Holbæk Kommune om vindmøller ved Audebo fandt jeg et projekt frem, som SDE har arbejdet lidt med et stykke tid. Det er en idé om at lave et ”Energicenter” på det sted.

Der er mange ting, der taler for et sådant center ville være velplaceret der. Det ville være en god ”port” til Odsherred og tiltrække veluddannet arbejdskraft og ”viden-turister”. Det ville give Odsherred en ny miljø-profil og kunne måske ad åre gøre området selvforsynende med energi. Og måske endda redde det nødlidende fjernvarmeværk i Grevinge. Værket kunne overgå til at få betaling for at stå stand-by på el produktionen, hvis det kunne få fjernvarme fra anden side, når der ikke var brug for dets el.

Projektet vil (efter min mening) vinde ved at inddrage både Holbæk kommune og Kalundborg kommune. Holbæk fordi området delvis ligger i Holbæk kommune og Kalundborg fordi man her har lagt billet ind på et EU energicenter (et arbejde jeg også er involveret i). Samtidig har Kalundborg et særlig erhvervsliv, som kunne levere en del rigtig spildvarme til et fremtidigt opvarmningssystem for de 3 kommuner. Et samarbejde med SEAS/NVE er naturligvis også nødvendigt (her er jeg også forbrugerepræsentant). Det er heller ikke utænkeligt at Lammefjordens pumpe og digelaug kunne være interesseret i et samarbejde. De bruger jo i dag store mængder el til at pumpe vand 7 m. op.

Der findes ved Audebo forskellige ting, der gør området velegnet til et energicenter. Der er en stor losseplads, hvorfra meget store mængder affald køres langvejs væk (til Fyn) for at blive brændt af i kraftværker. Et tåbeligt transportenergifrås. Der findes i nærheden en del større svinefarme, der via rørsystemer kunne levere gylle til en biogasproduktion. Der er en (for Danmark) sjælden mulighed for vandkraft-el- produktion. Og der er god plads til at opstille en vindmøllepark.

Danmark har jo været foregangsland på vindmølleområdet, men har samtidig lukreret på at vind-mølle-el har kunnet byttes med vand-kraft-el hos vore nabolande. Den mulighed er ved at være fuldt udnyttet og da Norge bygger el-kabler til Holland og Tyskland og Sverige planlægger elkabel til Polen vil vi fremover få sværere og sværere ved at afsætte el når det blæser og købe el når det er vindstille. Det vil vindmølle-ejere og elselskaber i andre lande jo også. Derfor er det vigtigt at lære at bygge centre, der kan levere vedvarende energi konstant.

I arbejdet i ”Udvalg for regler for opstilling af vindmøller” lagde jeg mærke til at området indenfor Audebodæmningen var Sjællands største ubeboede område. Det vil sige, at det er let at opstille vindmøller uden at genere nogen naboer. Samtidig ved jeg, at vi i udvalget vedtog, at anbefale at vindmøller skulle opsættes i ”parker”. D.v.s. ikke 2 her og 2 der, som nogen kommuner laver planer for. Området ved Audebo vil egne sig til en større vindmøllepark, gerne på 20-30 stykker. Store vindmøller er klassificeret som erhvervsbygninger og skal behandles derefter.

Men som tidligere skrevet er vindmølle-el ved at blive en belastning, hvis man ikke samtidig kan afbalancere med øget el-forbrug, når det blæser og alternativ el-produktion, når det er vindstille. Allerhelst bør man finde en måde at ”opbevare” vindmøllernes el på. Mange har forsøgt at udtænke metoder til det (f.eks. via brint), men alle metoder lider i dag af, at energitabet er alt for stort og at back-up systemer lider under at deres produktion bliver alt for dyr, når kun skal bruges til at ”fylde huller” i vindmølle-produktionen. Ydermere viser det sig at den slags produktionsapparater, p.g.a. at de skal kunne starte og stoppe hurtigt, udnytter de deres brændsel dårligt og derfor bliver miljømæssigt uheldige. Kun vandkraft har hidtil vist sig at være en værdig byttepartner til vindmølle-el. I Danmark har vi jo ikke de naturlige vandkraftmuligheder, men vandstanden i den vandfyldte del af Lammefjorden er ca. 7 m over terrænet indenfor dæmningen og det er samme faldhøjde som Tangeværket har til sin el-produktion. Ved at grave en kunstig sø indenfor dæmningen kunne man øge faldhøjden en del.

I vindstille kunne man lave el ved at lade fjordvandet løbe ind i søen og i blæsevejr kunne man dels lave vindmølle-el og dels pumpe vandet ud af søen med direkte vandpumpende vindmøller eller med el fra el-producerende vindmøller. Sammenligner man hvor mange m3 vand med fald på 7 m. Tangeværket skal bruge til at producere en given mængde kWh. el, og hvor mange kWh el pumpeværket i Audebo skal bruge for at udpumpe samme mængde vand 7 m op, viser det sig, at tabet ved denne ombytning kun er ca. halvt så stort som tabet ved at lave vindmølle-el om til brint og brinten tilbage til el". uddrag slut.

Håber det kan bidrage konstruktivt til debatten. vh Mogens Bülow

  • 0
  • 0

Man kan ikke køre en elmotor på 90 grader varmt vand.

Nej det er korrekt, men man kan spare noget dyr strøm til produktion af 90 grader varmt vand, fordi man allerede har produceret det varme vand mens der var billig strøm. Blot endnu en lille ting man kan gøre for at få ballance i tingene.

Er beholderen stor nok kan den jo lagre varmt vand til en hel uge med vindstille......altså et betydeligt energi lager der kan gøre at alle de varmepumper vi har om få år kan slukkes i en hel uge.

Hvor store varmtvands beholdere det kan betale sig at have ved jeg ikke, så om det er rentabelt at gemme varmt vand til en uges forbrug vil jeg overlade til nogen af jer andre at regne ud.

Vandkraft i lammefjorden lyder interessant, og så får man jo el ud af det.

Elbilere med deres altairnano "evigheds" batterier vil også kunne gøre deres til korttids udsving...osv.

Mange bække små....

Endelig er der A-kraft der giver en jævn forsyning uafhængigt af vind og vejr....kun politiske vinde kan have betydning her ;-).

  • 0
  • 0

Energiforliget.

Her gik man og troede, at den globale opvarmning var så stort et problem, at en løsning krævede en meget massiv, målrettet indsats i energipolitikken. En energipolitik, der langsigtet ville medføre mærkbare ændringer i vores adfærd og forbrugsmønster. Og så viser det sig, at der er bred parlamentarisk tiltro til, at 4% energibesparelse inden år 2020 er nok. Hvis det brede flertal har ret, så kan vi ånde lettet op. Jubiiii!

Hvis du ikke rigtig føler denne lettelse, så kig ind på www.xklima.nu, hvor vi arbejder med, hvordan vi kan agere politisk!

  • 0
  • 0

Og så viser det sig, at der er bred parlamentarisk tiltro til, at 4% energibesparelse inden år 2020 er nok. Hvis det brede flertal har ret, så kan vi ånde lettet op. Jubiiii!

Personligt håber jeg da at vi alle kan fordoble vores forbrug frem til 2020. For det er jo ikke forbruget der er problemet, det er produktionen der er forkert...stor stor forskel.

  • 0
  • 0

Man kan ikke lagre el, man kan lave el om til en anden energiform og lagre den.

Er det ikke stort set det man gør i et batteri eller en kapacitor?

En af grundene til at jeg argiterer for variabel el-pris til forbrugerne og anvendelse af varmepumper som den ene del af et duolistisk opvarmningssysten er, at hvis varme (lavet på el) i perioder er meget billig, vil det være nærliggende at lagre varme i en vandtank i sin kælder. D.v.s. at 1 kWh. el, når det blæser kan blive til 4 kWh. opvarmning når vinden lægger sig.

Jeg forstår ikke helt dit indlæg. Hordan bliver 1KWh til 4 KWh?

Så vidt jeg kan se kan varmepumper konvertere ubrugelig varme (altså når temperaturen er for lav til brugvand eller opvarmning) til brugbar varme (altså eksempelvis 60 grader som er egnet til brugsvand eller opvarmning med radiatorer) uden et voldsomt tab i processen (faktor 4-5 i bedste tilfælde).

Men 1KWh er vel stadig kun 1KWh, uanset om den kommer fra en kold søbund eller et elværk/vindmølle?

Please enlighten me :)

Vh Mikkel

  • 0
  • 0

Til Mikkel Christensen. Ja, 1 kWh er altid 1 kWh. Et at de store problemer er at folk ikke forstår temodynamikkens første læresætning: "Energi er en konstant" Energi kan hverken produceres eller forbruges. Energi kan indfanges, bruges, omformes, flyttes, omdannes (til anden energiform). Den kan styres, man kan have kontrol over den og man kan miste kontrollen over den. Et batteri betyder kun en samling af flere ens enheder, (jævnfør et batteri soldater) Når du taler om et batteri mener du muligvis en samling el-elementer eller nok nærmere en acumulator. Men uanset hvad du mener er der ikke el i de ting. Man sætter el til og der opstår via en kemisk proces en kemisk forbindelse, der indeholder energi. Når man så senere sætter ledninger til polerne på acumulatoren/elementet går den kemiske proces baglæns og energien omdannes tilbage til el.

Ad. varmepumpernes evne til at "lave" 1 kWh om til 4, så laver den det ikke, den bruger el til at flytte energi. Når "indedelen" afgiver 4 kWh. varme så stammer den ene fra el-forbruget (der omdannes til varme) og de 3 andre fra afkøling af luften udenfor huset. Se mit indlæg i denne serie 22.02.2008 kl 13:26 eller kig indenfor på www.energiforbrugeren.dk og åben skuffen: "Energi generelt" og kig i kassen: "Hvad er energi" der vil du kunne finde en viden du tilsyneladende mangler.

Med venlig hilsen fra Mogens Bülow

  • 0
  • 0

Et batteri betyder kun en samling af flere ens enheder, (jævnfør et batteri soldater) Når du taler om et batteri mener du muligvis en samling el-elementer eller nok nærmere en acumulator.

Ja, selvfølgelig. Og skal man helt ned i nitty gritty, ja så lagrer en akkumulator kemisk energi - det er dog ikke umiddelbart sammenligneligt med andre lagringsformer, hvor energien ikke umiddelbart kan trækkes ud uden stort tab (ja, der er varmetab ved afladning af en akkumulator, givet dens indre modstand, men der er ikke tale udgifter til mekanisk konvertering).

Og man kan vel argumentere for at en kapacitor rent faktisk lagrer strøm (korrekt: ladning), da der rent fysisk er tale om elektroner der opmagasineres (lidt i lighed med ioner i akkumulatoren).

Men uanset hvad du mener, er der ikke el i de ting. Man sætter el til og der opstår via en kemisk proces en kemisk forbindelse, der indeholder energi.

Hvis det skal være så pernittent, så er der heller ikke noget der hedder el. Når du siger EL tænker du vel muligvis på den effekt, der skabes når en strøm af elektroner, karambolerer med urenheder i en elektrisk leder, foranlediget af en potentialeforskel mellem to punkter i omtalte leder (når varme er målet med processen).

Eller du tænker udnyttelsen på den magnetiske flux, der dannes foranlediget af førnævnte elektronstrøm (når mekanisk arbejde er målet med processen).

Ad. varmepumpernes evne til at "lave" 1 kWh om til 4, så laver den det ikke, den bruger el til at flytte energi.

Okay, jeg følger dig. Vindenergi bruges til at lagre energien i eksempelvis en vandtank. Kulenergi bruges senere til at konvertere energien fra vandtanken tilbage igen. Og tabet ved hele processen kan muligvis minimeres til ~25% (25% som i en uheldig situation uden blæst, men ikke nødvendigvis, kommer fra kul).

25% er et betragteligt tab, men som jeg ser din pointe er dette ikke et problem, eftersom der er tale om gratis energi. Dog er "gratis" i CO2 sammenhæng stadig langt fra at kunne sidestilles med udgiftsneutral.

Så mangler man bare en vandtank, hvor et nogenlunde velisoleret hus vel kan holde sig kørende en uges tid i vinterperioden, med en tank på 5.000 liter (antaget at vandet oplagres med en effektiv temperaturforskel på 60 grader). - ældre huse vil nok have behov for 10.000 liter.

Dog mener du lagring med trykluft er en dårlig idé. Men er den ikke fin sammenlignet med et tab på 25% ved brug af varmepumper?

kig indenfor på www.energiforbrugeren.dk og åben skuffen: "Energi generelt" og kig i kassen: "Hvad er energi" der vil du kunne finde en viden du tilsyneladende mangler.

Jo tak.

  • 0
  • 0

Dog mener du lagring med trykluft er en dårlig idé. Men er den ikke fin sammenlignet med et tab på 25% ved brug af varmepumper?

Hmmm....

Du har tabt et par stykker af os her Mikkel.-:)

Hvis du har en varmepumpe, så vil du jo nok også bruge den, istedet for fjernvarme.

Ved at 'lagre' vindenergi, med en varmepumpe, vil du senere spare den el-mængde på din el-regning, hvor hvad du sparer, rent faktisk også sparer udledning af CO2.(Ved kul-kraft)

Pumpningen fra varmetanken ind i huset er ikke meget. Kun cikulationspumpning, som du jo bruger alligevel. Lagring i trykluft er gjort med henblik på senere at omdanne trykket tilbage til elektricitet igen.

mvh knud

  • 0
  • 0

Ved at 'lagre' vindenergi, med en varmepumpe, vil du senere spare den el-mængde på din el-regning, hvor hvad du sparer, rent faktisk også sparer udledning af CO2.(Ved kul-kraft)

Men forudsat så at vindenergien er gratis, eller i hvertfald så billig at den stadig er økonomisk rentabel med et konverteringstab på 25% i forhold til energi fra et kraftværk. Var det ikke bedre at fylde akkumuleringstanken med varme fra brænde?

Pumpningen fra varmetanken ind i huset er ikke meget. Kun cikulationspumpning, som du jo bruger alligevel. Lagring i trykluft er gjort med henblik på senere at omdanne trykket tilbage til elektricitet igen.

I et tidligere indlæg blev trykluft (og andre konverteringsformer) fremhævet som spild at bruge ressourcer på, når nu varmepumper allerede findes. Det er derfor jeg sammenligner de to.

Se citatet herunder

Vh Mikkel

Citat Morten Bülow:

Problemet er at vi er tudes ørene fulde af at vi skal spare på el. Vi skal derimod bruge el rigtigt på det rigtige tidspunkt (når det blæser), 4-5 doble det til varme, lagre det, for også at kunne spare på fossilt brændsel når vinden har lagt sig. Hvis man vil glemme alle de forkromede løsninger som brint og trykluft og gå efter de lavthængende frugter kan vi hurtigt opnå store besparelser på fossilt brændsel.

  • 0
  • 0

Hvis du har en varmepumpe, så vil du jo nok også bruge den, istedet for fjernvarme.

Hvorfor egentlig? fjernvarme som overskud fra EL produktion er gratis gratis. Den gælder det da om at bruge denne energi først og fremmest, fremfor at bruge ressourcer på at lagre vindenergi lokalt til en uges opvarmning. Derimod har forsøg på at lagre elektricitet i stor skala via brint, trykluft osv en helt anden berettigelse.

Så vidt jeg kan se er varmepumpers eneste berettigelse i forbindelse med små installationer, i huse i landområder, hvor centralvarme ikke er muligt. Her kan den bruges i situationer, hvor man har overskud af billig EL-energi. Men i situationer hvor der er tale om halmfyr, solfanger, solceller kan man ligeså godt putte energien direkte i varmelageret uden konvertering. Der er selvfølgelig situationer hvor en solfanger giver en lav temperatur, og her kunne varmepumpen bruges til alligevel at udnytte solfangeren fuldt ud - spørgsmålet er bare om det er besværet værd.

At satse på at den private forbruger køber strøm på en elbørs tror jeg ikke på. Der er muligvis billig el når produktionen er stor, men det er kun fordi efterspørgslen ikke følger med. Hvis alle tabbede strøm til deres private varmelagre så snart det blæste, så ville strømmen ikke længere være billig.

Vh Mikkel

  • 0
  • 0

Hvis alle tabbede strøm til deres private varmelagre så snart det blæste, så ville strømmen ikke længere være billig.

Well nej; der vil stadig blive tider, hvor vinden er kraftig - vandet flyder over i Norge/Sverige - eller måske vinden er kraftig syd for grænsen.

Jeg ser i dine indlæg ovenfor, at du har fået varmepumpen galt i halsen: en varmepumpe har ikke et 25% tab. Lige det modsatte - en varmepumpe vil pumpe mere varme, end den bruger i el. Hvor meget mere, afhænger af temperarurforholdene og varmepumpen.

mvh knud

  • 0
  • 0

Well nej; der vil stadig blive tider, hvor vinden er kraftig - vandet flyder over i Norge/Sverige - eller måske vinden er kraftig syd for grænsen.

Måske en sjælden gang imellem. Men hvis folk kun kan lagre energi i en uge er det jo slet ikke godt nok.

Der skal være billig strøm hver uge hvis de fine prospekter skal holde.

Jeg ser i dine indlæg ovenfor, at du har fået varmepumpen galt i halsen: en varmepumpe har ikke et 25% tab. Lige det modsatte - en varmepumpe vil pumpe mere varme, end den bruger i el. Hvor meget mere, afhænger af temperarurforholdene og varmepumpen.

Tværtimod! Se på den sammenhæng jeg har skrevet det i.

Der er 25% tab ved at konvertere energien, set i forhold til at bruge den direkte.

Det betyder alverden; pludselig er trykluft lige så effektivt, og bruger man trykluft kan man endda konvertere tilbage til EL, i stedet for at være bundet til kun at kunne skifte mellem temperaturer. (jeg har ikke noget særligt forhold til trykluft, det var blot et eksempel, da det er nærmere praktisk anvendelse end lagring af brint)

Det er sikkert fint nok at liberalisere elmarkedet og hype varmepumper, men med mindre man har aktier i sådanne foretagner, må man nok indse at det ikke er den forkromede løsning, der vil sikre fremtiden. Dermed ikke sagt at den enkelte landmand ikke kan få en stor gevinst ud af sin varmepumpe - det batter bare ikke set i forhold til hele Danmarks befolkning.

Der er behov for at kunne lagre EL, og ikke varme, hvis den bæredygtige EL skal kunne udnyttes effektivt.

Vh Mikkel

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten