En central udfordring ved vindenergi er, at den ikke produceres i forhold til behovet, men kun når vinden blæser. Derfor arbejdes der ihærdigt på at finde løsninger, hvor den vindgenererede strøm kan lagres og sendes ud i perioder, hvor det ikke blæser så meget.
Et nyt forskningsprojekt med deltagelse af Aalborg Universitet, Powercon, Vestas og KK Wind Solutions vil nu arbejde på at udvikle en batteriløsning, der nemt kan integreres i selve vindmøllen, og som er nem at vedligeholde.
Forskerne har allerede fundet ud af, at det kun er nødvendigt at lagre otte procent af vindmølleparkens kapacitet for at fjerne næsten 90 procent af udsvingene i energiproduktionen.
Målet med projektet er at udvikle et design med modulære batteripakker, der nemt kan tilpasses den enkelte vindmølle, og som det er nemt at vedligeholde eller udskifte. Ved at integrere batteriet i selve vindmøllen og samtidig anvende små og billige elektronikkomponenter kan omkostningerne desuden reduceres og driftsikkerheden øges.
Der skal også udvikles softwarealgoritmer til overvågning og kontrol af batterierne, så batteriernes levetid forlænges og ydeevnen kan optimeres.
»Projektet samler kompetencer på tværs af industrien om udvikling af løsninger, der kan bidrage til at sænke omkostningerne til vindenergi yderligere og samtidig øge mængden af vindenergi i nettet,« fortæller Anders Vedel, CTO og Executive Vice President, Vestas i en meddelelse om projektet.
Det nye forskningsprojekt har fået støtte fra Innovationsfonden.
Særligt i betragtning af at en væsentlig del af nye vindmølleparker opstilles på havet, så virker det utroligt at det skulle være en fordel at opstille enkelt-batterier i selve mølletårnet, fremfor mere centraliseret, f.eks. ved en transformatorstation.
"Forskerne har allerede fundet ud af, at det kun er nødvendigt at lagre otte procent af vindmølleparkens kapacitet for at fjerne næsten 90 procent af udsvingene i energiproduktionen." En mølles kapacitet måles vist i MW, men batteriers kapacitet måles i MWh inklusivt største lade- og afladnings-effekt. Hvad mener forskerne, som ellers burde kende forskel på begreberne.
Lars Kr. Lundin skrev:
"Særligt i betragtning af at en væsentlig del af nye vindmølleparker opstilles på havet, så virker det utroligt at det skulle være en fordel at opstille enkelt-batterier i selve mølletårnet, fremfor mere centraliseret, f.eks. ved en transformatorstation."
Ja, og udover tilgængeligheden må det da også være mere omkostningseffektivt med større elektronikenheder til ladestyring og konvertering af spænding.
Batterikapacitet i mølletårne, er ikke ment til brug for den form for lagring som artiklen skriver. Jeg mener at have læst, at batterilagring lokalt ved møllen, er på grund af muligheden for at udjævne spændings og produktions spidser, af sekunder og få minutters varighed. På den måde kunne man spare noget elektronik andet steds.
Nu hader Svend jo så vidt jeg ved vindmøller, men der er da ingen grund til at tomle ned på et godt spørgsmål om man skal gemme møllens kapacitet i et minut, en time, en dag eller? Er der nogle der har referencer til hvad der menes med 8% for at reducere 90%. Ud fra dette dokument kan de 90% reduktion opnås uden batterier
Særligt i betragtning af at en væsentlig del af nye vindmølleparker opstilles på havet, så virker det utroligt at det skulle være en fordel at opstille enkelt-batterier i selve mølletårnet, fremfor mere centraliseret, f.eks. ved en transformatorstation.
Man kan genbruge nettilslutningen og muligvis også noget effekt elektronik fra vindmøllen.
Nettilslutningen kan gøres mindre hvis man sender den overskydende energi i lageret når det blæser mest. Det vil dog være mere udtalt hvis der er tale om et langtidslager. Eksempelvis kunne man have en 2 MW mølle med 1 MW nettilslutning kombineret med et elektrolysesystem til brintproduktion der kan optage 1 MW.
For havmølleparker kunne det spare en hel del da søkablet til land er meget dyrt. Det samme kabel, transformer med mere vil kunne håndtere dobbelt så mange vindmøller, hvis den overskydende energi kan optages af batterier eller bruges til elektrolyse.
Lad os tænke på en havmøllepark på 600 MW med kun 300 MW landtilslutning. Når parken producerer mere end 300 MW vil strømmen gå til brintproduktion. Det er samtidig det tidspunkt hvor strømmen er billig, så parkejeren mister ikke så meget på at der kun er 300 MW der kan sælges direkte. Senere når det er vindstille produceres der strøm på brinten. 2/3 af energien går tabt men til gengæld kan strømmen sælges dyrt på lige det tidspunkt. Vindmølleejeren tjener mindst det samme som uden lageret.
Vindmøller skal levere så meget energi de kan her og nu, for at fortrænge mest muligt af den fossile energiproduktion, og derved reducerer forureningen. Hvis "små" batterier i møllen giver en bedre og mere stabil drift, så er det en fantastisk god ide.
Men store energilagre og især brintproduktion, er et stort spild af energi, som resultere i et større brug af fossile brændstoffer.
Så længe kun 20-25 % af energiforbruget kommer fra vindmøller og resten fra fossile brændsler og biomasse, så skal der ikke spildes energi i store lagre. Her taler jeg om det samlede energiforbrugt, til el, varme, transport og alt det andet!
Og nej, Baldur, især brintproduktion er et KÆMPE spild af energi.
Ud fra dette dokument kan de 90% reduktion opnås uden batterier
[quote ]The method is verified against an existing wind turbine control system, and shows reductions in both extreme loads and power fluctuations by 80% and 90% respectively, when compared to a conventional controller. [/quote] Nej, nej nej.. Dette paper er omkring extrem last reduktion. Og drejer sig om brug af LIDAR til at forudse vinden der rammer rotoren, således at lasterne reduceres. Som sideeffekt kan det også reducere fluktuationerne i elektrisk effekt. Man kan forestille sig et vindstød i fuldlast hvor den er nødt til at pitche ud for at få rotations hastighed og lasterne under kontrol, og ender med at pitche for langt ud, og er derefter er for langsom til at pitche ind igen. Det kan betyde at den kommer i del last, og effekten falder kortvarigt. Ved at kunne se vinden før den rammer rotoren, kan man starte med at pitche ud inden vinden rammer. (bruge noget af energien der er lagret rotations energi i drivtoget) og ikke pitche længere ud end nødvendigt.
Dette drejer sig om regulerings tidskonstanter på 5 til 10 sec. som kun har marginalt betydning for elnettet, da alle andre møller i nettet ikke udsættes for et vindstød på samme tid
Og nej, Baldur, især brintproduktion er et KÆMPE spild af energi.
Det vigtige er hvor meget energi du kan producere for en given investering. Kan du skære noget af peak loadet kan du bruge besparelsen i transmissionnettet til at bygge flere vindmøller.
Jeg skrev at 2/3 af energien går tabt, så jeg er fuldt ud klar over tabet. Men giver det alligevel økonomisk overskud, fordi du kan flytte produktionen fra perioder hvor strømmen er meget billig til perioder hvor den er dyr og samtidig spare på transmissionnettet, så får du i sidste ende mulighed for at bygge mere vedvarende energi.
Hvergang vi taler om disse emner så kommer den monetære økonomi frem som det ultimative argument. "Dette og hint, er alt for dyrt". "Denne løsning er billigere".
Men I tager fejl på den lange bane og det endda godt og grundigt.
Fossile brændstoffer og biomasse, forurener voldsomt og det er ekstremt dyrt, men indgår aldrig i regnestykket. Der er altid nogen andre der betaler! Ofte betaler de med deres liv og helbred, fordi vi bruger luften og vandet som skraldespand. Det er dokumenteret utallige gange og WHO beregner at 6-7 millioner mennesker dør, årligt af forureningen. Luftvejs sygdomme, kræft, astma og KOL koster milliarder og rammer millioner af mennesker, fordi diesel og benzin er billigt, og kul har vi nok af. Vi skal derfor reducere brugen af fossile og bio-brændsler, mest muligt og hurtigst muligt, og det er derfor en RIGTIG dårlig ide at smide 10-20 % af energien væk i batterilagre, og RIGTIGT, RIGTIGT dumt at smide 60-70 % væk i brint. Især til noget så tordende ligegyldigt og overflødigt som brintbiler!
"Forskerne har allerede fundet ud af, at det kun er nødvendigt at lagre otte procent af vindmølleparkens kapacitet for at fjerne næsten 90 procent af udsvingene i energiproduktionen." En mølles kapacitet måles vist i MW, men batteriers kapacitet måles i MWh inklusiv største lade- og afladnings-effekt."
Der er vist lidt rod med enhederne her. Er der nogle der kan give en afklaring på, hvad man skal tage 8% af for at finde batteriet størrelse? Er det sådan at en 4 MW mølle skal have 8% * 4MW = 320 kWh batteri for at tage 90% af udsvingene i energiproduktionen, eller hvordan skal det forstås?
Der er vist lidt rod med enhederne her. Er der nogle der kan give en afklaring på, hvad man skal tage 8% af for at finde batteriet størrelse?
+8 -6 til Svend Ferdinansen, da han gjorde opmærksom på dette +4 -0 til dig, da du gjorde det samme.
Der er vist lidt personfnidder blandet ind i uddelingen af tommelfingre her på ing.dk.
Jeg er i øvrigt enig med jer begge. Oplysningen om 8% er totalt ubrugelig, sådan som den præsenteres her.
Det kan jo også være, at batteriet (i en ukendt tid) kan yde en effekt svarende til 8% af møllens effekt, og at disse 8% er tilstrækkeligt til at fange kortvarige lastudsving, som måske har hårdere indflydelse på afregning eller regulering, end mere langvarige lastudsving vil have.
Svar t Michael Fos. ”Så længe kun 20-25 % af energiforbruget kommer fra vindmøller.”
Sandheden er følgende om dansk energiforbrug 2015 og vindproduktion 2017:
2015 Nettoforbrug 606 PJ/år sv.t. 19.216 MW 2015 Bruttoforrug 719 PJ/år sv.t. 22.799 MW Vindkraft 2017 Jan-Okt i gennemsnit 1.612 MW
Vindkraften udgjorde altså 8,4% af nettoforbruget og 7,1 % af bruttoforbruget. Så der er en meget lang vej til de 20-25%, for slet ikke at tale om vejen til det fossilfrie samfund som Fogh Rasmussen lovede i 2009 med en respekt for realiteter og sandhed, der ikke ville have overrasket, hvis den var udvist af en Svend Auken og konsorter.
Om lagring af vindstrøm følgende: I februar 2017 ydede vindmøllerne i gennemsnit 2183 MW og i september 1156 MW svarende til henholdsvis 1467 og 832 GWh. Differens 635 GWh.
Jeg ved ikke, hvor stor en lagerkapacitet man burde have for at udligne variationen, men skal vi sige halvdelen af differensen svarende 317 GWh. Dette svarer til batterikapaciteten i 9 millioner VW Golf.
Og når vi er i mål med det ”fossilfri samfund” vil vindkraften formodes at udgøre noget mere end 7-8% af energiforbruget, og så skal vi købe endnu et betydeligt antal millioner VW Golf,er.
Luftforurening: Dødsfald på grund af luftforurening. Det skal nok passe. Bjørn Lomborg hævder f. eks. at den mest dødbringende luftforurening er indendørs madlavning over åbne ildsteder. Det problem burde u-landene selv kunne klare. Nå nej. Komfurer og skorstensrør kræver jern, og jernfremstilling kræver kul, og kul kræves forbudt.
Den sundhedsskadelige forurening fra kulkraftværker kan elimineres med en meget høj grad af effektivitet med kendte midler. Hvis kinesere og indere hellere vil producere våben og krigsflåder, end løse deres forureningsproblemer, så må det være deres sag. Dog bør deres våben nok interessere os, men hvordan de ellers vælger at indrette sig, rager os ikke.
Forurening fra biler. Hybridbiler med en elektrisk rækkevidde på 50 km, ville under forudsætning af, at man investerede tilstrækkeligt i ladestationer og stabil elforsyning – altså ikke vindkraft- stort set kunne eliminere brugen af forbrændingsmotorer i byerne
Nu har man tilsyneladende fundet ud af at den varierende strøm fra de elskede vindmøller til tider er ubrugelig strøm. Tidligere måtte vi nøjes med megen benægtende udenomssnak. Desværre skal vi forberede os på en lind strøm af fine forslag, der måske kan give lidt penge til ”yderligere forskning”.
Så brugerman batterierne til at få møllerne at køre rundt i vindstille, så alle kan se at de altid producerer :)
Der er sørme mange måder at komme over åen efter vand .
At de involverede forskere kom med en forklaring af hvad 8% kræver i batteri. Tavsheden skyldes forhåbentlig ikke at de ikke ved det, men vi andre er efterladt et limbo.
Jeg har regnet på den nødvendige lagerkapacitet for tysk vind- + solkraft under følgende forudsætninger:
Dette giver et lagerbehov 26 TWh. Der foreligger intet om, hvordan man i Tyskland skulle kunne rumme denne mængde. (De svenske vandmagasiner kan maksimalt rumme 34 TWh,)
I 2015 var det totale tyske energiforbrug, eller rettere effektforbrug 405 GW. Vind+ solkraft udgjorde altså 3 % heraf.
Man kan sige, at man aldrig vil lade hele elforsyningen blive besørget af sol og vind, så det beregnede lagerbehov kan ikke være realistisk. Hertil kan indvendes, at med kun 3% vind- og solkraft i energiforsyningen, er der rum for en betydelig udvidelse af vind- og solkraft med tilsvarende større lagerbehov.
Ønsker den ærede læser at kigge mig i kortene henvises til http://www.reo.dk/CustomerData/Files/Folde... tabel 16 side 25.
Vi gætter og tror på hvad de 8% egentlig er, men hvem er nærmest til at afklare hvad der menes. Er det varm luft og fis og ballade plus forskningsmidler fra nogle som heller ikke kan skelne mellem kW og kWh, eller er der noget reelt i det. Folk/forskere der beskæftiger sig med energi og effekt burde om nogle have styr på det, og kunne skelne og forklare. Dette projekt burde ikke få en eneste krone, før de kunne gøre rede for gevinsten i variation og hvor meget batteri det krævede. Hvis det er så godt, så burde vindmøllerne jo installere det øjeblikkeligt, og efterspørge det til hudløshed. Hvis det virker på nye møller virker det vel også på ældre møller. Et kig på Simris af og til kan få folk ned på jorden. https://www.eon.se/samhaelle---utveckling/...
Dette projekt burde ikke få en eneste krone, før de kunne gøre rede for gevinsten i variation og hvor meget batteri det krævede.
Hvad får dig til at tro, at de ikke allerede har gjort rede for det?
At en journalist skriver en dårligt dokumenteret artikel om et projekt, er jo ikke nødvendigvis det samme som, at projektet er dårligt dokumenteret.
At en journalist skriver en dårligt dokumenteret artikel om et projekt, er jo ikke nødvendigvis det samme som, at projektet er dårligt dokumenteret.
Præcis. Jeg tror (gætter) på at projektet handler om at regulere effekt på kort sigt (minutter) og journalisten ser en pressemeddelelse om det og skriver så en artikel om energilagring (dage). Under alle omstændigheder vil det være fint hvis der bliver stillet kritiske spørgsmål når der nævnes tal der lyder godt, men egentligt ikke giver mening.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
