Nu får vi snart det første billede af Mælkevejens sorte hul
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
værd at vide

Nu får vi snart det første billede af Mælkevejens sorte hul

Når Extremely Large Telescope (ELT) med et hovedspejl på 39 meter forhåbentligt står færdigt i 2024, får astronomerne et instrument, der vil give os en bedre forståelse af Universet. (Illustration: ESO)

Den nytiltrådte generaldirektør for European Southern Observatory (ESO) var på besøg i Danmark i denne uge. Her nævnte han kort nye interessante observationer, som endnu ikke har fundet vej til de videnskabelige tidsskrifter, men som med garanti vil vække stor opsigt, når de engang bliver fremlagt.

Og nu røber jeg det altså her, for Xavier Barcons ord faldt ved et offentligt arrangement på DTU:

Det drejer sig om målinger med Event Horizon Telescope (EHT) og ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array), der vil give os det første ‘billede’ af det gigantiske sorte hul i Mælkevejens centrum.

Xavier Barcons fortalte, at astronomer i øjeblikket nat efter nat kan følge, hvordan en stjerne er på vej ind mod det sorte hul, hvor den vil blive opslugt.

Læs også: Et brændende spørgsmål om sorte huller nager fysikerne

Det er umuligt at tage et direkte billede af det sorte hul, men vi er faktisk nu i stand til at observere, hvordan materie falder ind i det sorte hul – og dermed så at sige kunne fotografere den såkaldte begivenhedshorisont, der afgrænser et sort hul til dets omverden, forklarede generaldirektøren.

»Det bliver det nærmeste, vi nogensinde vil komme til at se et stort sort hul. Det bliver et ‘hot topic’ næste år,« lovede Xavier Barcons – og jeg tror ham, selv jeg er lidt uafklaret med, hvad sådant et billede egentligt vil vise.

Kæmpeteleskop med de små tolerancer

Generaldirektøren, der tiltrådte for en måned siden, var kommet til Danmark for at deltage i et jubilæumsarrangement i anledning af, at Danmark for 50 år siden blev medlem af European Southern Observatory (ESO), der driver nogle af verdens bedste teleskoper placeret højt oppe i den chilenske bjergørken.

Det er også her verdens største teleskop Extremely Large Telescope er under opførelse – i øvrigt med Rambøll i en central rådgiverrolle for ESO.

Læs også: Verdens største teleskop får dansk bygherrerådgiver

ELT skal efter planen stå færdig i 2024, men Lars Ostenfeld Riemann fra Rambøll advarede dog om, at det var en stor udfordring at opnå de tolerancer, som var specificeret.

»Hvis det går galt, kan det føre til forsinkelser,« sagde han.

Xavier Barcons blev spurgt om, ESO allerede havde nogle tanker om, hvad der skulle komme efter ELT. Det havde man.

»Men det er ikke noget, vi vil arbejde konkret med de næste fem år. Her har vi udelukkende fokus på ELT,« sagde han ved jubilæumsarrangementet mandag formiddag, der blev afholdt i et af fysikauditorierne på DTU, hvor jeg havde sat mig til rette sammen med astronomer og astrofysikere fra det ganske land.

Dansk forskere er godt repræsenteret

I modsætning til de flot renoverede matematikauditorier beliggende overfor på Matematiktorvet på DTU lignende alt sig selv som for 45 år siden, da jeg sad bænket til forelæsninger i de indledende fysikfag.

Xavier Barcons kunne fortælle, at det videnskabelige output fra ESO's teleskoper i form af antallet af videnskabelige artikler stod mål med outputtet af Hubble Rumteleskopet, og at danske forskere var mere end godt repræsenteret.

I perioden 2012-2017 er der offentliggjort 4.096 videnskabelige artikler, 223 af disse – ca. 5 pct. – havde en dansker som førsteforfatter. Det skal sammenlignes med, at det danske bidrag til ESO er på 1,93 pct. af de samlede omkostninger eller samlet set lige under 25 mio. kr. i 2017. Det er i øvrigt billigt i forhold til vores medlemskab af Cern og ESA.

På et andet område halter vi dog lidt bagefter. ESO har en hensigt om at købe leverancer fra medlemslandene, der svarer til 70 pct. af landenes medlemsbidrag. Her ligger Danmark lige nu på 58 pct.

Biomarkøren der forsvandt

Danske forskeres udnyttelse af teleskoperne blev i øvrigt bevist på anden vis samme dag, da en international forskergruppe med lektor Jes K. Jørgensen fra Københavns Universitet som en ledende deltager fik offentliggjort en ny artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Astronomy.

Forskerne rapporterede her om fundet af methylchlorid CH3Cl – også kendt som chlormethan eller freon-40 – ved en babystjerne 400 lysår borte og ved kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko.

Det er interessant, da man tidligere har formodet, at CH3Cl ville være en biomarkør, og det altså kun ville kunne detekteres steder, hvor der var liv. Det viser sig altså ikke at være tilfældet. Nu blev det så noget sværere at finde liv andre steder.

Detektionen ved 67P blev foretaget af Rosetta og dens instrumenter, mens opdagelsen af stoffet ved den unge stjerne er baseret på observationer med teleskopssystemet ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array), der består af 66 radioteleskoper med indbyrdes afstande på op til 16 km.

ESO er medejer af ALMA sammen med andre organisationer i andre lande.

Hurra

Det var faktisk et lille spændende arrangement, som de danske astronomer havde sat sammen i mandags, hvor de både hyldede sig selv ved at se tilbage på de gyldne øjeblikke i fortiden, men også havde blik for de fremtidige udfordringer og muligheder.

Med ELT og det nye James Webb rumtelekop, der efter planen bliver opsendt om et år, har vi meget spændende i vente de kommende år, og danske astronomer og astrofysikere vil uden tvivl spille deres vigtige rolle.

Efter det faglige arrangement bød værten professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet på et glas champagne i forhallen og udbragte en skål for ESO og Danmark. Der skal også lyde et hurra herfra.

Hans Kjeldsens invitation nåede desværre først ESO's medarbejdere en uge før arrangementet, så der var kun en enkelt dansk kollega, der havde mulighed for at deltage.

Ellers ville jeg såmænd gerne have benyttet lejligheden til et gensyn med DTH/DTU.

Men det er da en god trøst at kunne læse om det her, så tak for det.

  • 0
  • 0

Xavier Barcons fortalte, at astronomer i øjeblikket nat efter nat kan følge, hvordan en stjerne er på vej ind mod det sorte hul, hvor den vil blive opslugt.

Hvis der har være en civilisation på en planet omkring den stjerne er der for ca. 25.000år siden måske en dommedagsproffet der har fået ret.

Spøg til side; utroligt spændende hvad det næste årti bringer af observationer - og hvad der kan sandsynliggøres deraf.

  • 1
  • 0