Nu får landbruget lov til at sprøjte tæt på vandløb
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu får landbruget lov til at sprøjte tæt på vandløb

Inden ganske længe lander en ny politisk vækstaftale for det danske landbrug, som vil halvere den samlede størrelse af de såkaldte randzoner fra 50.000 til 25.000 hektar landbrugsjord. Det erfarer Jyllands-Posten og Berlingske.

I 2012 trådte randzoneloven i kraft, som dækkede over 50.000 hektar landbrugsjord, som ikke måtte gødes, sprøjtes eller dyrkes, da jorden ligger tæt op ad vandløb og søer. Forbuddet var derfor sat i verden for at skåne vandmiljøet mod kvælstof og fosfor.

Halveringen af randzoner bidrager imidlertid selvsagt til, at landmændene nu får friere tøjler til at dyrke og sprøjte jorden ved miljøfølsomme områder, hvilket skal sætte skub i landbrugets forretning.

Hidtil har landbruget været stor modstander af randzoneloven, da de har anset loven for at være en de facto ekspropriering af deres jord. Nu får landmændene ifølge Jyllands-Posten så noget at glæde sig over, mens det er miljøforkæmperne, der græmmer sig.

Til Berlingske fordømmer Enhedslistens fødevare- og miljøordfører, Per Clausen, den nye vækstplan:

»Halveringen af randzonerne betyder en markant svækkelse af indsatsen for at sikre et rent drikkevand,« lyder det fra ham i en skriftlig kommentar, men også Danmarks Naturfredningsforening skælder ud på regeringen og kalder halveringen for en naturskandale.

»Det er en falliterklæring for dansk miljøpolitik, at man nu skipper det, regeringen selv har kaldt 'det bedste og mest omkostningseffektive virkemiddel til at begrænse kvælstof, fosfor og sprøjtegifte i at ende i vores vandmiljø',« lyder det ifølge Jyllands-Posten fra Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Slut med at oversvømme marker

Samtidig gør det politiske flertal også op med den miljøindsats, der hidtil er blevet lagt i de danske vandløb.Tidligere har det været planen at lade vandplanterne vokse mere frit og lade vandstanden stige til stor frustration for landbruget, da det betyder, at drænrørene på landmændenes marker oversvømmes og dermed mister evnen til at lede vandet væk fra markerne.

Nu er landbrugets kritik tilsyneladende blevet hørt i en miljøpolitisk retningsændring, hvor mindre stramme miljøregler skal skabe vækst i det trængte erhverv.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den omtale, og ikke mindst billedet der ledsager artiklen, er vist noget der er lagt til rette af Enhedslistens presseafdeling. I andre omtaler lyder det at vandløb der ikke har miljømæssig betydning bliver fritaget for randzoner. Jeg ville stadig ærgre mig, hvis min jord blev udsat for erstatningsfri ekspropriation, så påstanden om at landmændene nu glæder sig er også lagt til rette for at puste til forargelsen. Artiklen er et helt igennem politisk indlæg uden ingeniørfaglig analyse.

  • 22
  • 27

Hej Michael,

Tak for dit indspark. At landmændene vil glæde sig over regeringens initiativ, vil jeg da ikke mene, er et hverken specielt kontroversielt eller farvet udsagn.

Som sagt er tiltagene jo en del af en vækstpakke, der gerne skulle komme landbruget til økonomisk gavn. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig, at de beklager sig.

Havde jeg været betalt af Enhedslisten, havde 'vækstpakke' heller ikke været mit foretrukne narrativ :-)

Mvh,

Frederik Rühne

  • 18
  • 8

Anslår man et gennemsnitligt udbytte af f.eks. hvede på 7* tons/(ha*år) betyder det så at man nu "kun" reducerer produktionen med 175.000 tons per/år frem for 350.000 ton/år. Nogen skal altså have mindre mad på bordet alligevel, hvis ikke bare produktionen skal øges tilsvarende i mindre regulerede lande.

I sagen med randzonerne kom det vist også frem at der ikke rigtigt var videnskabeligt belæg for en udledningsreduktion pga. randzonerne. I fald der alligevel kan påvises en reel sammenhæng må samfundet jo stå sammen om at finansiere beslaglæggelsen vha. kompenserede ekspropriationer frem for blot at lade tilfældige ofre gå konkurs.

*Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR1...

  • 13
  • 26

Hvis jord er det?

Det er først i moderne tid at landmanden har drænet og haft heste/kræfter til at grave og rette kanaler ud, og trække ploven helt ned til vandløbet og igennem diverse vandhuller (der blev sløjfet i firserne pga en lignende vækstpakke?!?) og dræne lavtliggende land, som ligeledes kom under ploven. Hvem tilhørte den natur? Når man ejer et stykke jord med natur på, kan man så gøre med det hvad man har lyst? Og hvem betaler landbruget for at rydde op efter deres udledninger til fjorde og have? Og for naturgenopretningen?

Landbruget skal kunne eksistere, men man kunne godt efterlyse en debat af hvordan vi som samfund får det landbrug, den bæredygtighed og den natur vi gerne vil have, og hvad det må koste. Greenpeaceløsninger og andet feel good er lige så dårligt, som at lytte til landbruget.

Rationelle visioner efterlyses.

Vh Troels

  • 25
  • 7

Så vidt jeg husker fik landbruget 625 mio. kroner i kompensation da loven blev lavet. Der er altså ikke tale om ekspropriering. Men nu hvor de får ca. halvdelen tilbage, hvor er så deres betaling til samfundet blevet af?

  • 17
  • 9

Jeg ville gerne se en virksomhed i en anden branche der svinede for meget, fik besked på at stoppe og derefter forlangte "kompensation".

Den form randzoner og især placeringen af dem har været et cirkus, intet andet erhverv har måttet stå model til. For slet ikke at nævne prisen for ubrugelige kort, overflødig indarbejdning i EU's enkeltbetalingsordning og dernæst udskille det "halvhjertet" i en de minimis "national" ordning. Og så høre på usaglig kritik fra plebajere.

Randzonerne har på intet tidspunkt været i nærheden at have nogen miljømæssig effekt. Med de regler om hvad der skal være i zonen, tværtimod. Det er et administrativt helvede.

  • 10
  • 13

Så vidt jeg husker fik landbruget 625 mio. kroner i kompensation da loven blev lavet. Der er altså ikke tale om ekspropriering. Men nu hvor de får ca. halvdelen tilbage, hvor er så deres betaling til samfundet blevet af?

I princippet er mange faldet fra, pga. den snørklede procedurer skrædersyet til skrankepaver. Havde en ingeniør skrevet systemet, var det blevet mere enkelt at indberette, og billigere. Kompensationen dækker jo ikke omkostningerne til konsulenten. Dernæst er randzonerne spredt ud med en bred kost. Jordskatter betales stadig, men det forbigår de der vil sætte indkomstskat ned og omlægge den til jord.

  • 12
  • 9

...hvede på 7* tons/(ha*år) betyder det så at man nu "kun" reducerer produktionen med 175.000 tons per/år frem for 350.000 ton/år.

Nu dyrkes der vel mest byg og de priser på byg, jeg kan finde, er omkring 800-900 kr/ton. Vi taler således om en årlig brutto værdi på omkring 150 millioner kroner.

Men det koster også en del at dyrke de 175.000 ha - der skal såsæd og - gud forbyde - gødning og sprøjtemidler . Der skal jordbehandles, sås, køres gødning ud, sprøjtes, høstes og ofte også tørres.

Så hvor meget økonomi er der netto i at begrænse randzonerne ?

Lars :)

  • 9
  • 6

Lad os lave samme øvelse i byerne. Alle boligere der ligger ud til arealer hvor på der er hjulbaseret trafik skal nu afse 10m jord af hensyn til sikkerheden. Reglerne siger at det er boligens ejer der skal vedligeholde området men må ikke benytte det. Ingen kompensation. Det er jo hvad landbruget blev udsat for. Væreste er ikke randzonens tvivlsomme virkning men at alle fordybninger i landskabet blev til vandhuller uden skelen til om det var en plovfuge eller en å. Svaret fra de fine herre bag skrive bordet var såment at landmanden tog fejl og at de havde ret.

Hvis så disse randzoner måtte beplantes med f.eks skov ville der være lidt mening. Men det er jo ikke kønt i følge en minister og så kan by boerne jo ikke gå der ( og smide affald ). Var det for miljøet eller byfolk de zoner skulle laves? Tillad at plante dem til med skov og få lidt effektivitet og dyreliv når nu områderne ikke må dyrkes.

De største forurenere af jord i landet er ikke landbruget( de dækker bare mest areal) men tag et kig i villahaverne og se hvor meget gødning der bliver brugt på små arealer, lig der til sprøjtemidler som de ikke aner hvordan bruges eller hvordan virker , men hældes ud med rund hånd. Hvornår skal disse miljø syndere stå til regnskab?

  • 13
  • 9

Nu dyrkes der vel mest byg og de priser på byg,

Hvis vi skal være helt korrekt, så rangerer randzoner fra engjord til højværdi lerjord. Et gennemsnit af dækningsbidrag fra sædskifter og udbytteniveau, vil være mest korrekt.

Regn på foderenheder fra græs, i form af afgræsning eller slet. Det er ikke ligegyldigt om det bliver gødet. Sædskifter med majs eller kartofler er også en mulighed. Regn på sædskifter på de bedre lerjorde. Vinterbyg-Raps-Hvede-Hvede-Byg-Byg. Specialafgrøder som frøafgrøder, roer og trækker op.

Topudbytter på god jord er (pr. ha.): Kløvergræs: 8.000 fe(kvæg), Majs: 14.000 fe(kvæg) Vinterbyg: 8 tons, Hvede: 10 tons, Vårbyg: 7 tons og Raps 6 tons Specialafgrøder: græsfrø: 1-2 ton, kløver: 1 ton

Derfor DB pr. ha langt større end de almisser, der kaldes deminimis-kompensation. Der er endda nogle der har ramt loftet grundet andre tilskud efter deminimis-ordningen, så her er kompensationen et rundt 0.

  • 9
  • 2

Nu har plovfure aldrig været omfattet af randzoneloven.

Min pointe er at man aldrig kom op på mere end 5 procent af et areal på bedriften, så det kan ikke sammenlignes med at man tager Jesper Jepsen tankeeksperiment med at lave tilsvarende øvelse i byerne, da man her ville overstig de 5 % på langt de fleste villagrunde. (hvor man iøvrigt burde forbyde private selv at bruge sprøjtegifte) Men randzonerne har jo haft den effekt at man har fjernet næringstofbelastningen på 50.000 ha landbrugsjord (de steder hvor loven er overholdt), hvilket ikke er uden effekt for miljøet. Et alternativ kunne være nedskrive kvælstofkvoterne.

  • 6
  • 5

Nu har plovfure aldrig været omfattet af randzoneloven.

Ikke destå mindre bestemmes hvad der er vandløb ud fra tvivlsomme kort. Havde det været klart fra starten, at det kun skulle gælde omkring beskyttede vandløb der afvander over 10 kvadratkilometer, havde der været forståelse hos landbruget.

At randzoner omkring tørre grøfter skulle kunne være transportvej for nærrringsstoffer, er ikke logisk. Nærringsstoffer bortføres med afgrøden. På randmorænelerjord, hvor en stor del af de mindre vandløb der årligt udtørrer befinder sig, er der ingen udvaskning eller erosion fra markerne.

  • 4
  • 2

Det fremgår tydeligt at journalisten og hovedparten af de landbrugsfjendske debatører ikke ved noget som helst om det de skriver om, når det handler om sprøjtemidler

Uanset om der er randzoner eller ej må en landmand (eller andre) ikke sprøjte så tæt på et vandløb (vandmiljøet), at det kan skade vandmiljøet.

Der er således for hver eneste sprøjtemiddel fastsat grænser for hvor langt der skal være til nærmeste vandløb o.lign. Disse grænser fastsættes ud fra sprøjtemidlets effekt på vandmiljøet og ud fra hvor mobilt sprøjtemidlet er.

Det er således ikke tilladt at anvende sprøjtemidler på en måde så de kan skade vandmiljøet - der gælder ens regler for landbrug, haveejere, virksomheder, staten og kommuner.

Jeg synes journalisten og mange af debatørerne bør tilddeles ikke mindre en 5 klaphatte for deres mangel på indsigt i det emne de skriver om.

Journalisten, Frederik Høj Rühne, kan passende sætte disse 5 klaphatte på sit CV og på sine fremtidige udgydelser her på ing.dk, så almindelige mennesker fremover ved at der ikke plejer at være belæg for det denne journalist skriver.

  • 8
  • 7

Tjah, Anne, ifølge dit indlæg er landmand bedre end engle når det drejer sig om at overholde reglerne og sprøjtemidler mm. Historien viser vist noget andet.

Hvis en mark ligger op til et vandløb kan du være temmelig sikker på at der bliver sprøjtet der. Omvendt, hvis der ligger et randområde op til vandløbet, kan du være sikker på at der IKKE bliver sprøjtet der, det ville være spild af penge.

Så deeeet...

Bent.

  • 9
  • 5

Med størrelsen på en plov i dag, kan det være svært at se forskellen, efter at vandløbet/vandhullet har været i kontakt med ploven.

At loven er lovsjusk, er ikke det samme som at ånden i loven er forkert. Det kunne bestemt have været interessant at se om det rent faktisk ville gøre en forskel, hvis det her blev overholdt i nogle år. Så ville man have gode data. Det er lidt svært at forstå at ministeriet ikke har lavet et forsøg ved en eller anden fjord over nogle år. Så kunne man også have undgået at det bliver en administrativ katastrofe, ved at drage nogle administrative erfaringer og have luget ud i børnesygdommene, inden at man kørte det ud i fuld skala.

Vh Troels

  • 10
  • 3

Mange har tilsyneladende fortrængt den egentlige årsag til, at randzonerne blev vedtaget af VK regeringen og uden særlige protester fra L og F dengang! Alternativet var nemlig, at man ellers skulle have begrænset brugen af gødning på de optimale jorder. Der er således tale om en betaling, som landbruget skulle yde til gengæld at kunne fortsætte denne overdrevne sprøjtning og gødskning. Altså et valg, som man vedkendte sig. Og så kommer man nu efter også at have fået erstatninger med ævl og ynk og alle mulige bortforklaringer. Der bliver givet så en enorm kontanthjælp fra samfundet til dette erhverv, at det er helt legitimt, at der stilles nogle betingelser og forventninger om samarbejde om en fælles indsats for at imødegå ødelæggelserne af natur og miljø. Andre grupper på offentlig forsørgelse skal stå skoleret og til punkt og prikke følge reglerne i loven om ret og pligt. Men landbruget himler om det ene og det andet og det bliver ret så spændende, hvad det så er man vil mere er bedre end randzonerne for at nå målet om reduktioner, som EU også kræver.

  • 6
  • 7

@ Bent Andersen

Historien viser vist noget andet.

Det vil være interessant at se dokumentation for at landmænd ikke overholder de regler der er for hvor langt der skal være til vandmiljøet når der sprøjtes. Kom nu frem med dokumentationen - fordummende fordomme er ikke interessante.. Jeg vil foreslå at du og dine meningsfæller ligger jeres hadefulde holdninger og fordomme på hylden. Er det så interessant at I hader landbruget? I kommer jo ikke med et eneste seriøst argument for de holdninger I har. Ligesom journalisten og mange af de mest skingre og hadefulde debatører demonstrer I blot jeres uvidenhed om det emne I deltager i en debat om. En debat her på ing.dk burde være baseret på viden og indsigt fremfor blot at være platte og dumsmarte udgyldelser. Uvidenhed kan vi finde mange steder. Jeg vil foreslå at debatten fremover baseres på viden fremfor had og fordomme.

Frem med fakta og lad de hadefulde indlæg og fordommene ligge. Så kan debatten blive berigende i stedet for at være fordummende

  • 9
  • 5

Jan Damgaard, den beregnede mindre udvaskning af kvælstof er baseret på at der tages 50.000 ha landbrugsjord ud af drift, da disse ikke må gødes og normen ikke kan flyttes til annden mark spares miljøet for 50.000 x kvælstofnormen for den afgrøde der ellers ville være. Og ja meget af den kvælstof der bringes ud optages af afgrøden og fjernes ved høst, men der er også en del der udvaskes. Ang NIRAS modellen så var den model vist ikke helt så klar til brug som først udmeldt af NIRAS, der manglede en del data for den kunne implementeres på landsplan. NIRAS trak såvidt vides diskret i land på den model. Og ja jeg mener det er helt rimeligt landbruget selv sørger for at deres spildevand/drænvand ikke er til gene for miljøet og os andre. Sådan har det været for industrien i mange år og her kalder man det heller ikke ekspropriation men miljøregulering.

  • 6
  • 6

Og ja jeg mener det er helt rimeligt landbruget selv sørger for at deres spildevand/drænvand ikke er til gene for miljøet og os andre.

Jeg har selv i flere år målt på drænvandet. Det har altid ligget meget under model-beregningerne. For over 80% af alle målinger der har været foretaget på landsplan ligger de under modelberegningerne, så måske er det på tide med kalibrering af modellerne. En skam at naturstyrelsen har sparet opfølgning af vandplanerne med målinger.

Jeg har også målt på et enkelt vandløb, hvor der er 10 meter randzone, lige nu løber der det der kan løbe fra en vandhane. Om en måned vil der ikke være nogen strøm over 2 km i kote 30 hældning: en halv promille. Til juni vil vandløbet være udtøret og tilstødende gamle kreaturvandgrave vil tørre ud lidt senere. Jorbunden er en 5-7. Det er typisk denne type vandløb der ryger ud, tilbage er så der hvor de gamle beskyttede vandløb er.

Industrien betaler ikke, når der ikke er noget påvist forurening. Men landbruget har vist at der ikke længere er nogen gene for miljø eller andre. Proportionalitetsprincippet gælder også miljøregulering, dvs. er påvirkningen minimal kan det argument ikke bruges.

  • 8
  • 3

Jeg vil foreslå at du og dine meningsfæller ligger jeres hadefulde holdninger og fordomme på hylden. Er det så interessant at I hader landbruget? I kommer jo ikke med et eneste seriøst argument for de holdninger I har. Ligesom journalisten og mange af de mest skingre og hadefulde debatører demonstrer I blot jeres uvidenhed om det emne I deltager i en debat om. En debat her på ing.dk burde være baseret på viden og indsigt fremfor blot at være platte og dumsmarte udgyldelser.

Kære Anne, lad mig stille et par spørgsmål: Hvor er vore vandhuller blevet af? De par pytter som ikke endnu er blevet fyldt op af landbrugets nye monsterplove/traktorer kan ligge på et meget lille sted. Hvor er områderne med plads til insekter og andre levevæsener blevet af? Biernes dødsspiral er vel velkendt efterhånden. Og her skyder landbruget virkelig sig selv i foden for at skaffe kortvarig profit. Østersøen kaldes i visse områder en "ørken", hvor intet lever mere på grund af overdreven udledning af næringsstoffer. Er det prisen for landbrug a la DK?

Der er intet "hadefuldt" i min mening om landbruget i DK, men mere et ønske om at i kigger lidt mere på kvalitet og naturvenlighed fremfor kornprisen for den næste høst. Det ville glæde all 5.4 mio. danskere og ikke kun de få tusinde landmænd/kvilnder og Axelborg...

Bent.

  • 7
  • 6

Det er som sådn fint for mig at man giver den gas med kvælstoffen på robuste jorde. Men det må være landbruget der dokumenterer at deres spildevand er rent og på arealer hvor dette ikke kan dokumenteres så må de arealer tages ud indtil problemet bliver løst... for landmandens regning.

  • 4
  • 6

"Men landbruget har vist at der ikke længere er nogen gene for miljø eller andre"

Så du afviser (og kan dokumenterer det) at de problemer der er, i de indre danske farvande har sammenhæng med tilførsel af især kvælstof fra bl.a jordbruget. Og at intensiv landbrugsproduktion på + 50 % af Danmarks areal ikke påvirker den biologiske mangfoldigheden negativt.?

  • 4
  • 6

@ Bent Andersen m.fl.

Og her skyder landbruget virkelig sig selv i foden for at skaffe kortvarig profit. Østersøen kaldes i visse områder en "ørken", hvor intet lever mere på grund af overdreven udledning af næringsstoffer. Er det prisen for landbrug a la DK? Der er intet "hadefuldt" i min mening om landbruget i DK,

Du kommer igen med en stribe hadefuldheder vedr. dansk landbrug. Du bliver bedt om at dokummentere blot en enkelt af dine udgydelse, nemlig "Det vil være interessant at se dokumentation for at landmænd ikke overholder de regler der er for hvor langt der skal være til vandmiljøet når der sprøjtes", men du kommer ikke med nogen som helst dokummentation for alle dine grove påstande.

Som "svar" kommer du med flere udgydelser, f.eks. om at dansk landbrug "skyder sig i foden for at skaffe kortvarig profit". Det er jo det rene vrøvl når det handler om dansk landbrug. Danske landbrug går ofte i arv igennem familierne og man har bl.a. derfor af rent "profitmæssige" årsager ikke et ønske om kortsigtet profit, men derimod fokus på den langsigtede indtjening og da naturlementer har stor betydning for ejendommenes værdi har man af profitmæssige årsager stor tilskyndelse til at passe på naturområderne - det ser man bl.a. ved at man frivilligt tilplanter store arealer til vildt og natur - det er aldrig sket i den målestok tidligere. Der er mere skov i Danmark i dag end der har været i 200 år.

At danske landmænd tænker langsigtet fremgår også af at man passer godt på sin jord. Det er f.eks. lykkedes de danske landbrug via meget langsigtede indsatser at forbedre jordens frugtbarhed dramatisk, så jorden nu er mere produktiv end nogensinde (dette gælder dog ikke de økologiske jordbrug hvor frugtbarheden er faldet markant). Gødningsstofferne der udbringes udnyttes i dag bedre end nogensinde før.

Du kan også se den langsigtede tankegang mange landmænd har når det handler om "profit" hos nogle af andelsselskaberne, hvor selskaberne oparbejder store formuer for at være rustet til opkøb, investeringer og udvikling. Det interessante i den forbindelse er at opsparing i et andelsselskab kun giver mening, hvis den enkelte landmand med hensyn til profit tænker meget langsigtet og over flere generationer, for i mange af landbrugets andelsskaber tilhører den fælles formue typisk de landmænd der (her og nu) leverer afgrøder og/eller køber varer i andelsselskabet. Dvs. ophører man som landbrug er hele den fælles opsparing i andelsselskabet tabt og overføres til de tilbageværende andelshavere, som iøvrigt fra dag til dag kan likvidere selskabet (en mand = en stemme - princippet (uanset størrelse)), hvorefter hver enkelt andelhaver kan få udbetalt millioner af kroner (som andre andelshavere har sparet op). Det gør man ikke. Den slags kortsigtede handlinger ser man f.eks. med gamle hæderkronede andelsforeninger indenfor boligområdet - altså i byerne.

Du har ret i at det er en katastrofe at store dele af Østersøen er ødelagt af forurening. Det er en katastrofe af enorme dimensioner, men i den forbindelse spiller dansk landbrug absolut ingen rolle i forhold til udledningerne fra de østeuropæiske floder, gamle udledninger fra byerne og nedfald med nedbøren. I enorme områder af Østersøen er laks så forurenede med dioxin at fiskerne ikke må fange og sælge laksene. Dioxinforeningen har intet med dansk landbrug at gøre (dioxin stammer i Danmark hovedsaligt fra brændeovne og kommunale forbrændigsanlæg). Igen et eksempel på at din hadefulde synsvinkel gør at du mister enhver realitetssans og dine indlæg bliver det rene vrøvl. Du kan dog glæde dig over at du ikke er alene om at optræde på den måde her i debatten.

Jeg forstår ikke hvorfor du og dine meningsfæller vil forpeste debatten på denne måde.

  • 8
  • 6

Hvor er områderne med plads til insekter og andre levevæsener blevet af? Biernes dødsspiral er vel velkendt efterhånden. Og her skyder landbruget virkelig sig selv i foden for at skaffe kortvarig profit. Østersøen kaldes i visse områder en "ørken", hvor intet lever mere på grund af overdreven udledning af næringsstoffer. Er det prisen for landbrug a la DK?

Biernes dødsspiral er ifølge dig landbrugets skyld. Det er du den eneste, der mener, der er endnu ingen, der ved hvad der er årsagen. Østersøen er en "ørken". Det er nu også dansk landbrugs skyld. Vi ved vel alle at Østersøen tilføres ferskvand fra den ikke mindst Rusland, og at dette vand bevæger sig gennem de danske stræder ud i Kattegat. Derfor er det danske bidrag til forureningen af Østersøen kun fra Bornholm. Som det ses af alle kort starter iltsvind osv i bugten mellem Finland og Rusland. Når man passerer Bornholm er der ikke konstateret disse tilstande. Så Annes udsagn om din hadefulde mening om landbruget, underbygger du på udmærket vis.

  • 8
  • 6

Det har jo også før været fremme at gravhøje, vandhuller etc, der er fredet slet ikke eksisterer mere. Ganske enkelt fordi at ingen ser efter dem.

Er der overhovedet nogen der ser efter, om loven om randzoner overhovedet bliver overholdt??

Desuden: Hvis jeg sneg mig ind til min nabo, og hældte arsenik i hans mad, så ville jeg få en fængselsdom. (hvis det blev opdaget)

Men når man producerer og sælger fødevarer er alt åbenbart til salg.

  • 5
  • 8

Thomas Jensen: Du har en pointe idet lov og orden på mange området ikke gælder for landbruget. Det er ligesom samfundet enten har accepteret, at sådan skal det være . Og størstedelen af befolkningen ikke orker at tage sig af det faktum. Vi er nogle som har fulgt vores lokalområder de sidste 10-20 år og løbende har konstateret disse evindelige lovovertrædelser. Pløjning for tæt ud til vejkanter, manglende overholdelse af randzoner ( som de nu har fået udhulet! ) afvikling af små naturstykker og vandhuller. Når man anmelder disse forhold til nu de kommunale myndigheder, så sker der intet! Og ja du har ret, hvad med alle de forhold, hvor der ikke er anmeldelser eller hvor det overhovedet ikke er opdaget. Luftfotografierne viser så til gengæld disse, så hvis der eller havde været vilje til at imødegå alle disse naturafviklinger, så er redskabet der ellers, Men nej....alt for landbruget også mere bistand, så vanviddet kan fortsætte lidt endnu.

  • 6
  • 7

Som gammel landmand er det utroligt trist at erfare, at de love og bestemmelser, der vedtages af Folketinget for at mindske landbrugets miljøbelastninger, kun betragtes som vejledende og ikke som noget, der skal efterleves. Randzonerne skulle være landbrugets betaling for forurening af vores vandmiljø, men det var skatteyderne, der betalte en del af gildet i form af kompensation Mange blev aldrig udlagt ( at kortene var noget klyt fritager IKKE for udlæggelse). §3 områder må ikke ændres. De opdyrkes i vildt omfang. Diger og fortidsminder skal beskyttes. De fjernes. Markmøddinger skal overdækkes. Det bliver kun hver 20. Må ikke placeres klods op ad naboen. Det bliver de. Halekupering, flokmedicinering er forbudt ligesom halm til farende søer er påbudt. Er der nogen, der mangler dokumentation, så kan de få al den dokumentation , de ønsker ved at tilsende mig et brev med frankeret svarkuvert. Har desværre alt for megen dokumentation på de lovovertrædelser, nutidens landmænd foretager sig- idet de kun betragter love og bestemmelser som vejledende

  • 4
  • 5

Så landbruget har ikke nogen aktie i de problemer vi oplever i indre danske farvande og tilbagegang i habitater.

Såvidt det der skyldes transport, invasive arter(blinde passagerer, også transport) og klima. Den aktie der skyldes kvælstofoverskud fra landbruget er reduceret, særligt vedrørrende de indre danske farvande.

Hvordan resten af samfundet behandler havbunden i de indre danske farvande har landbruget meget lidt indflydelse på. Her primært som med-donor af marksten til gendannelse af stenrev.

  • 5
  • 3

Hold da op...man henviser til faktuelle og uafviselige forhold over hele landet indenfor landbruget. Alle kan ved selvsyn konstatere disse forhold hver eneste dag, hvis skyklapperne ellers skrues af. Og så skal man " passe på " og risikere at blive opfattet som " hadefulde ". Ja men dette udsagn udstiller jo hele problematikken. Et landbrugserhverv, som konsekvent overtræder lovgivningen på en række områder og som obstruerer ethvert forsøg på at indføre forbedringer for sundhed og miljø. Og måske herfor får lov til det. F.eks. himler man op om randzoneloven og taler om ekspropriation af privat ejendom. Men hvor mange HA på landsplan har landbruget tyvstjålet af grøftekanter langs de offentligt ejede veje gennem de sidste 3 årtier? Se dog f.eks. på det faktum, at bræmmer langs vejene er blevet mindre og mindre. Er det hadefuldt at være ked af den udvikling og frustreret over, at vores flora og fauna snart er en skygge af sig selv?

  • 4
  • 3

Er det ikke en sammenblanding af tingene! Så vidt jeg ved er randzoner til for at mindske N-overfladevandsafløb , hindre nedskridning af P ophobninger, fremme biodiversitet ved vandløb og søer. Mens der for drikkevandet er Boringsnære beskyttelsesområder omkring boringer for at forhindre direkte nedsivning ved boringer, og ellers kun derudover mulighed for frivillige aftaler med landmænd om pesticider og nitrat, de steder hvor der et sandvindue o.a. ned til drikkevandet.

  • 4
  • 0

Lige netop her , springer kæden af. Inden mit indlæg var 5 minutter gammelt havde det modtaget fem (5) nedadvendte tommelfingre. D.v.s. at fem (individer) synes helt åbenbart, at dansk landbrug kan gøre lige, hvad dem lyster. Skidt være med love og regler for erhvervet. Skal dette udsagn står til troende vil det sige, at dansk landbrug har lavet deres eget parallel-samfund. Hvor de selv sætter normerne, selv sætter reglerne og alle andre = skatteyderne bare har at betale til erhvervet og for erhvervet. Så fik vi den nye kriminelle gruppering efter Hells Angels, Bandidos, Loyal to Family, Værebrobanden og Tvind. Nu er BondeBølleBanden på banen. Stående for systematisk overtrædelse af love og bestemmelser for erhvervet, systematisk dyremishandling, usømmelig omgang med dyr, pengeafpresning af samfundet, sagsanlæggelse mod de skatteydere, der betaler 70% af deres indkomst. Vend venligst tommelfingrene nedad, hvis du mener, at det er sådan, dansk landbrug skal opføre sig - for fremtiden. PS. Ved at gense "Svineriget" fra TV får man til rigelighed dokumenteret nogle af mine udsagn: Halekupering, Flokmedicinering, manglende halm til farende søer + søer med skuldersår, og kastrering uden smertelindring. Hvor mange ulovligheder skal der dokumenteres før myndighederne og politikerne griber ind? Standup-komikeren Dan Jørgensen gør helt åbenbart ikke noget - end at pleje eget image.

  • 3
  • 3

Lige netop her , springer kæden af. Inden mit indlæg var 5 minutter gammelt havde det modtaget fem (5) nedadvendte tommelfingre.

Det med tomlerne har før været diskuteret. Kritik kan være alt fra ordenskaraktér til uenighed. Men prøv at være lidt selvkritisk før der trykkes "gem". Hvad sker der når der trykkes på "gennemse"? Prøv det! Hvad er budskabet. Er der en linie i teksten. Omhandler det noget indenfor artiklen. Kan det underbygges med kilder mm.

  • 3
  • 2

Der var engang en politiker der sagde: Hvis det er fakta, så fornægter a fakta... Jeg nævner netop kun forhold, som alle med vilje til det kan se ved selvsyn over hele landet eller landbrugets egne udsagn. Ellers i lige måde!

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten