Nu får de første danskere afkalket vand i hanerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu får de første danskere afkalket vand i hanerne

Brøndby Kommune har som den første i landet givet tilladelse til, at kommunens vand bliver blødgjort. Hofor (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) forventer at kunne blødgøre kommunens vand ved hjælp af den såkaldte pellet-metode i løbet af 2016.

»Lige nu er vi ved at afprøve pellet-metoden, som vi agter at tage i brug i kommunen i 2016. Nu ser det ud til, at det virker, som det skal, og at vi kan levere en vandkvalitet, som er ca. ti hårdhedsgrader, sådan som vi har lovet,« siger chefkonsulent Søren Lind fra Hofor.

Læs også: Rapport: Samfundsgevinst ved at afkalke vand

Hofor håber at kunne udbrede blødgørelsen af vandet i de kommende år, så hele hovedstaden kan have blødere drikkevand i 2022. Det kræver dog politisk godkendelse fra alle områdets kommuner.

Selskabets egne beregninger viser, at en gennemsnitsfamilie på fire i hovedstaden vil kunne spare omkring 500 kr. årligt som følge af blødere vand. Ifølge beregninger fra Cowi vil hovedstadens husstande tilsammen kunne spare 228 mio. kr. om året på at have afkalket vand.

Indtil videre har Hofors bestyrelse, herunder hovedstadskommunernes repræsentanter, sagt god for forsyningsselskabets planer, men det kræver konkrete godkendelser fra de enkelte kommuner, før projektet kan udbredes yderligere.

Hertil kommer, at ombygningen af vandværker og koordinationen mellem de forskellige værker og kommuner tager tid. Når vandets hårdhed kan reduceres, skal det beregnes, hvordan blødt vand reagerer, når det blandes med væsentligt hårdere vand. Hvis der er for stor forskel i hårdheden, kan vandet overmættes med kulsyre og skabe såkaldt aggressivt vand.

»Risikoen ved et højt kulsyreindhold er, at det kan ætse på de eksisterende belægninger i rørene og skabe meget urent vand og slide på rørene,« siger Søren Lind.

Derfor sænkes vandets hårdhed nu til hårdhedsgrad ti, men ikke lavere.

Kvartssand skal standse kalk

Pellet-metoden, der skal bruges til at udfælde kalk fra drikkevandet i Brøndby, indebærer, at kvartssandet skal 'svæve' i vandet i et syv meter højt rør. Her pumpes vandet igennem fra bunden mod toppen. Undervejs udfældes kalk fra vandet på kvartssandet, fordi der samtidig er tilsat natriumhydroxid til reaktoren, som skaber krystallinsk udfældning af kalciumkarbonat på kvartskornene.

Den basiske natriumhydroxid kræver dog, at det afkalkede vand skal pH-neutraliseres igen, når det kommer ud af reaktoren, fortæller Søren Lind.

»Vi tilsætter et lille overskud af natriumhydroxid. Det betyder, at vandet ikke er egnet til drikkevand, før der er tilsat kulsyre for at nedjustere pH til normalt drikkevand.«

Hvordan påvirker det vandet, at der har været tilsat både natriumhydroxid og kulsyre?

»Man påvirker jo vandet, så snart man gør noget ved det. Natriumhydroxiden bliver fuldstændigt pH-neutraliseret af kulsyren, men det, der ikke bliver fjernet, er natrium fra den tilsatte mængde natriumhydroxid,« siger Søren Lind.

Han påpeger dog, at indholdet af natrium vil stige, men stadig vil ligge pænt under grænseværdien i det blødgjorte vand. Et natriumindhold højere end grænseværdien ville give vandet en let saltet smag.

Metoden har desuden den fordel, at blødgøringsprocessen medudfælder 95-100 pct. af den mængde jern og mangan, der findes i vandet, så blødgøringen kan erstatte det normale forfilter på vandværket.

Når tilstrækkeligt meget kalk har udfældet sig på et kvartskorn, ender det i bunden af reaktoren, hvor tilkalkede kvartskorn, de såkaldte pellets, bliver aftappet flere gange i døgnet. Modsat findes der i toppen af reaktoren kvartskorn, der er næsten rene. Hofor forventer, at de mange kasserede pellets bliver godkendt som jordforbedringsmiddel til landbruget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Vi tilsætter et lille overskud af natriumhydroxid. Det betyder, at vandet ikke er egnet til drikkevand, før der er tilsat kulsyre for at nedjustere pH til normalt drikkevand.«

Kulsyre er da lig CO2 - hvor stort er forbruget - batter det noget i CO2 regnskabet?

Uanset hvad et udmærket forslag - bor selv i en kommune hvor hårdheden af vores vand ligger på ca. 20 dH

  • 3
  • 10

Hvilke fordele og ulemper er der ved at afkalke vandet - måske især for den almindelige borger? Med mindre eller ingen kalk i vandet - hvad så? Så får man fjernet en del af sit kalk-tilskud, som vel på en eller anden måde er sundt - eller er det?

Men ellers - hvilket betydning har det om vandet har en "hårdhed" på 10 eller 20?

  • 6
  • 7

Så får I lige en sjat det ene og lidt af det andet og så ryster vi den lidt og ender op med noget der minder om vand

Frem med høtyve og fakler! Hvad bilder de sig ind og komme rendende med deres hokuspokus de kalder "videnskab"!?

  • 26
  • 3

Fordelene er at der skal bruges væsentlig mindre vaskepulver i vaskemaskiner, der bruges mindre energi i vaskemaskiner, opvaskemaskiner, kogekedler osv. da varmelegmerne vil være mindre kalkbelagte.

Derudover er der en besparelse i, at disse maskiner holder bedre, når der er mindre kalk. Varmelegmerne har det med at blive overophedede under den kaldbelægning der ellers er på dem - og det tåler de ikke i længden

  • 26
  • 0

Lad nu være med at trække debatten der ned.

Jeg foretrækker at mit drikkevand er så lidt behandlet som det muligt indenfor de rammer vi har at arbejde med her i landet - visse steder skal der rodes lidt mere med det end andre steder.

  • 7
  • 10

Hvis afkalket vand ledes gennem gamle rør, som med årene er blevet godt kalket til, vil det med tiden opløse det indre kalklag i rørene og afsløre utætheder, som eller har været holdt tætnet af kalken. Så det er nok en god idé ikke at sænke hårdheden alt for meget; det ville medføre mange rørreparationer.

Men bortset fra det vil jeg hilse velkommen at få mindre kalk på fliser, toiletter, vasketøj m.m.

  • 12
  • 2

I stedet for natron lud, også kendt som afløbsrens, kan man hæve vandets pH med læsket kalk. Derved udfældes calcium carbonat som store fnug, der falder til bunds i roligt vand. Det giver kun en delvis afkalkning, men processen er meget nemmere at styre og giver et drikkevand, der smager mere naturligt. Processen anvendes af Coca-Cola verden over til fjernelse af urenheder, der fældes ud sammen med calcium carbonat. Det lyder måske mærkeligt, at man kan fjerne kalk med kalk, men det kan man, fordi der samtidig sker en let forhøjelse af vandets pH.

John Arentoft

  • 9
  • 0

Jeg foretrækker at mit drikkevand er så lidt behandlet som det muligt

Med den slags forskningsforskrækket holdning og argumentation ville vi aldrig få bedre rensningsanlæg. Eller midler til forskning i bedre/mere drikkevand. Eksempelvis er membranteknologi der afsalter havvand til drikkevand i samme boldgade som det du kritiserer, selvom det har kæmpe værdi for områder med begrænset drikkevand.

Mindre kalk betyder længere liv for mange af de maskiner som drikkevand benyttes i, og dermed mindre energiforbrug og bedre miljø. Og som nævnt ovenfor, et mindre forbrug af vaskepulver, skyllemidler m.v.

  • 12
  • 2

Peter Andersen:

der bruges mindre energi i vaskemaskiner, opvaskemaskiner, kogekedler osv. da varmelegmerne vil være mindre kalkbelagte.

Et ofte hørt argument, men forklar mig lige, hvor de kWh jeg fylder ind i mine kalkbelagte varmelegemer bliver af, hvis de ikke bliver til varme i vandet ?

Jegr også savner dokumentation for det smarte i dette system. Hvis man vil beskytte sine elektriske apparater mod tilkalkning er en sænkning fra 20° til 10° hårdhed jo kun en halvering af problemerne.

mvh Flemming

  • 7
  • 5

Et ofte hørt argument, men forklar mig lige, hvor de kWh jeg fylder ind i mine kalkbelagte varmelegemer bliver af, hvis de ikke bliver til varme i vandet ?


Prøv at læg 100 mm isolering omkring dine radiatorer og se om de afgiver lige så meget varme til rummet :)

ja, varmelegemet bliver varmt, men det kan ikke komme af med varmen pga. isoleringen... Dvs. vandet bliver ikke varmt, du får bare et tab der hvor varmen kan komme væk (f.eks. via ledninger og andre metalforbindelser der bliver opvarmet af varmelegemet.

  • 6
  • 4

Her er lidt hård kemi uden følelsesudbrud. Jeg anvender ikke de gamle trivialnavne på stofferne der omtales.
Det er lidt overdrevent at kalde afhærdning for et pilotforsøg. Der har været gjort i århundreder.

Der er flere forskellige måder at undgå at kalk (CaCO3) udfældes i rørene og i vores husholdningsapparater. De fleste metoder medfører at der fjernes Ca-salte fra vandet.

Forøge pH.
Det kan gøres med NaOH og med Ca(OH)2. Når pH øges så overmættes CaCO3 og fælder ud. Det er fordelagtigt at sænke pH efter processen en smule. Det kan gøres med CO2 eller med en hvilken som helst mineralsyre.
Det er en fordel at bruge Ca(OH)2 i stedet for NaOH for den udfældede CaCO3 kan genanvendes. Når CaCO3 opvarmes omdannes det til CaO og CO2.
• CaO + vand = Ca(OH)2 som kan genbruges.
• CO2 kan bruges til at sænke pH i det behandlede vand

Sænke pH.
Det kan gøres med mineralsyre og med CO2. Derved ændres CaCO3 til Ca(HCO3)2 som er meget mere opløseligt. Denne proces kan gøre vandet aggressivt (altså indeholde fri CO2) hvilket jernrør ikke tåler (de ruster). Men Cu-rør og plastrør tåler det uden problemer.

Ca-Na-ionbytning
Det er det der sker i opvaskemaskiner.

Nanofiltrering
Nanofiltreringsmembraner lader vand og alle monovalente salte gå igennem. Divalente salte, især divalente negative ioner (CO3--) holdes næsten kvantitativt tilbagetilbage

Hver proces har sine fordele og sine ulemper.

Til slut skal jeg gøre opmærksom på, at det ikke bare er lykken, at dansk drikkevand i dag er ubehandlet. En del af vores drikkevand overholder ikke WHOs anbefalinger. Tag for eksempel til Nakskov eller til Ærø, og drik vandet.

  • 10
  • 0

Det er jo fremragende at man begynder at interessere sig lidt for at optimere drikkevandets kvalitet. Måske man også vil fjerne arsen og miljøfremmede stoffer en dag.
Jeg synes nu ikke umiddelbart det lyder smart at bruge natriumhydroxid.
1) Hvis alle systemer fejler og man får sent stærk base ud rørene vil det være katastrofalt.
2) Rest koncentrationen af natrium vil have en eller anden grad af negativ effekt på folkesundheden. De fleste får jo allerede for meget salt.

Brug dog noget membran teknologi

  • 3
  • 2

Kalkbelægninger er en udmærket isolator. I f.eks. en vaskemaskine varmes vandet ved at det får kontakt med varmelegmet. Når man sætter en isolator i mellem varmelegmet og vandet - så hæmmes transporten. Du har selvfølgelig ret i, at alt det strøm du sender ind i varmelegmet - det bliver til varme. Ingen tvivl om det.... Men når der er belægninger på varmelegmet, så skal det varme i længere tid og det vil også blive varmere end hvis der var fuld kontakt. Den effekt der så ikke overføres til vandet - den bliver så at sige i varmelemet.... Det er det der gør at varmelegmet populært sagt blive "slidt".

Husk på at termostaten der styrer varmelegmet, måler temperaturen i vandet - ikke temperaturen på varmelegmet.....

En mindre effekt er der så også i tiden. Da hverken vaskemaskiner, elkedler og lign. er isoleret særlig godt, så er det også sådan, at der sker en vis afstråling til omgivelserne. Det betyder, at jo længere tid man er om at varme vandet op - jo større bliver energiforbruget. Den effekt ville selvfølgelig ikke være der, hvis man isolerede godt til omgivelserne.

Da jeg var i hvidevarebranchen for mange år siden skiftede man ca. tre gange så mange varmelemer i østdanmark end i vestjylland. Samtidig var det normalt at et varmelegme i vestjylland - det holdt bare op med at virke.... I østdanmark var de normalt flækket. Simpelthen fordi de havde været for varme under deres kalkpanser

  • 5
  • 0

Men når der er belægninger på varmelegmet, så skal det varme i længere tid og det vil også blive varmere end hvis der var fuld kontakt. Den effekt der så ikke overføres til vandet - den bliver så at sige i varmelemet.... Det er det der gør at varmelegmet populært sagt blive "slidt".

Prøv at regne på varmekapaciteten i den meget lille mængde kalk, det trods alt er, sammenholdt med den store mængde vand, der opvarmes. Husk at vand er det stof vi kender med højest varmefylde. Jeg har endnu ikke set nogen beregninger, der på nogen måde underbygger ovenstående.

Og endelig kan man afkalke rigtigt meget for de "ca 500,- per husstand per år", som artiklen påstår.

mvh Flemming

  • 2
  • 8

Tja.... Nu ved jeg jo ikke hvor du har kigget efter dokumentationen :-)

Men for 20 - 25 år siden indgik det i første års undervisning på teknisk skole for bl.a. elektrikere. Jeg har ingen anelse om det er tilfældet i dag - men jeg har på den anden side ikke set noget som helst noget sted der har betvivlet beregningerne fra dengang. Og jeg har trods alt beskæftiget mig med det i en del år :-)

  • 2
  • 0

Hej Peter

Når du har beskæftiget dig med det i så mange år, kan du så ikke komme med et simpelt eksempel fra en vaskemaskine, hvor der f.eks. er afsat 3 mm kalk på varmelegemet.

mvh Flemming

  • der også har gået på elektrikerskole - ganske vist for lidt mere end 20 år siden ;o) - men dog siden har lært en del mere om termodynamik.
  • 0
  • 6

Næ... Det kan jeg ikke.

Jeg har også lært en del mere om termodynamik :-) Og det er netop derfor jeg kan se at det er korrekt at virkningen er der.

Grunden til at jeg ikke kan komme med et konkret eksempel er, at det er en kvalitativ virkning. Den gang var det så også første gang jeg stødte på det begreb :-) Hvis effekten skulle gøres kvantitativ - så skal vi kende noget til varmelegmets geometri. Forestil dig at du har et varmelegme med et tværsnitsareal der går mod nul - og en længde der går mod uendelig. Så vil et lag på 3 mm kalk betyde uendelig meget for den varmeflux der skal gennem det. Efterhånden som du så forøger tværsnitsarealet og formindsker længden (for at holde effekten) så vil betydningen aftage.

Jeg er ikke beskæftiget på området mere - men bl.a. Siemens har tidligere angivet, at to mm kalk på varmelegmet i deres maskiner, betød 8 - 10 % forøget elforbrug, og at levetiden af varmelegmet var mindre end 70% af hvad det ville være uden kalk på. Jeg indrømmer at disse tal er 4 - 5 år gamle - men jeg har intet hørt om at at man har justeret på dem.

  • 3
  • 0

Hvis afkalket vand ledes gennem gamle rør, som med årene er blevet godt kalket til, vil det med tiden opløse det indre kalklag i rørene og afsløre utætheder, som eller har været holdt tætnet af kalken. Så det er nok en god idé ikke at sænke hårdheden alt for meget; det ville medføre mange rørreparationer.

Jeg var ansat i et firma der for 25 år siden lancerede en ret kraftig permanent magnet i 2 dele til montering omkring vandrør, efter det første halve år kom der tilbagemeldinger om utætte vandrør.

Et års tid efter stoppede vi salget (som hovedsaligt var til byggemarkeder). Det var ikke grundet reklamationerne, men simpelthen fordi at vores konkurrenter begyndte at sælge et billigere kopiprodukt som hurtigt mistede kraften, og så holdt folk op med at tro på dem hvad der også gik ud over vores salg.
Der var så et fortsat salg VVS branchen i de mere tekniske løsninger hvor en montør skulle indsætte en magnet, evt med strømforsyning,

  • 2
  • 1

Se ikke bare på hårdheden.
Se også på saltindholdet.

Da jeg boede i Nakskov var der >1000 mg/l salt i vandet. Deraf var de 500 mg/l NaCl.
Jeg har oplevet tæt på 2000 mg/l NaCl på Ærø.

  • 2
  • 0

Det er da et fremragende forslag. Man fælder den kalk, der ellers vil afsættes i køkken og badeværelse allerede før vandet forlader vandværket.
Man anvender helt almindelige og kendte kemiske stoffer i meget kontrollerede og beskedne mængder.
Hvis vandet PH justeres før det iltes, vil evt. overskydende CO2 vel stort set dampe af på vandværket.

Jeg ser kun store fordele.

Men hvornår kommer Nordvand med på vognen? De bygger bla. nyt vandværk i Bagsværd, og det ville da være indlysende at spare på filtrene og fælde kalken i stedet.

Lars :)

PS! Politiken havde et par artikler om emnet for få dage siden:
http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/E...
http://politiken.dk/indland/ECE2285433/blo...

  • 4
  • 1

Hvis man sætter en wattmåler foran en kogekedel vil man se at den lige i starten trækker nogle procent flere watt. Måske 100 w for en 2kw kande. Og det aftager ganske hurtigt.
.
Den bedste forklaring jeg lige kan komme med er at modstanden i varmelegemet stiger med temperaturen i materialet der jo starter lavt og stiger til ligevægtstemperaturen efterhånden som kanden koger.
.
Det vil ske hvis der er tale om et f.eks. etc PCT* varmeelement hvis modstand stiger kraftigt ved en bestemt temperatur for at forhindre overopvarmning, så vil man kunne komme i en situation hvor evnen til at varme vandet op falder markant. Men så skal der også sidde flere mm kalk på varmelegmet.

  • Ideen med et PTC (ceramic) element er at når man sætter strøm til det vil det i praksis trække nok effekt til at holde den temperatur det er designet til. Modstand/temp kurven har et knæk hvorover modstanden stiger markant. Det skal ses som modsætning til en varmetråd med en jævnt stigende kurve.
  • 1
  • 0

Sikke en lang tråd, og sikke en masse kloge pointer om vandbehandling.

Med fare for at blotte min manglende kemividen konkluderer jeg (ikke uden en vis panderynken):

  • brugsvand til husstandens tøjvask, badning og radiatorer mv.) kan med fordel afkalkes
  • til elkedlen (te og kaffe) vil kalkfattigt vand være en fordel, eneste bekymring er pesticidrester mv., som ikke findes i kildevand af god kvalitet, men som desværre findes i meget vandværksvand hvis man leder efter det. (Grænseværdier er i den forbindelse en elastisk størrelse).
  • drikkevand der behandles kemisk mister uundgåeligt smagen af frisk grundvand. Der er også en principiel fare for fejl i behandlingsprocessen. Desuden er det en potentiel glidebane for yderligere behandling til gavn for folkesundheden (flour mv.)
  • ironisk nok er grundvand ikke altid så lækkert som det burde være (pesticisrester, CO2-niveauer mv.)
  • jeg foretrækker at drikke kildevand fra helt ubehandlede kilder

  • Man skal nok ikke være alt for naiv når det gælder kvaliteten af vores drikkevand ( og naturligvis heller ikke hysterisk), men det er altså naivt (og måske endda dumt) at tro 100% på producenternes/politikeres udsagn om, at det vi sprøjter på markerne aldrig nogensinde vil ramme grundvandet (eller påvirke havet eller fredet natur der ligger op til konventionelt dyrkede marker).

P.s. Jeg drikker primært kildevand bl.a. fordi det faktisk ikke er så dyrt. Måske er jeg dum, for plastikflasken afgiver sikkert et eller andet giftstof, som er langt farligere end pesticidrester, men jeg føler mig i det mindste sund og rask indtil videre)

  • 2
  • 6

Jeg foretrækker at mit drikkevand er så lidt behandlet som det muligt


Hvis jeg flyttede til fx Grønland, hvor vandet ikke indeholder kalk, og er ubehandlet, så vil jeg sandelig også glæde mig over det. Mindre forbrug af sæbe, toiletter der er pæne og ikke løber og lignende.

Men i Danmark har vores vand meget kalk, og det er til stor økonomisk gene. Udfra førnævnte rapport
og denne pjece om Central blødgøring af vand, så er meget eget forbrug 150m³ om året for 6 personer, og ved 40kr/m³ bliver det 6000kr/år. Hvis vi så kan spare 500kr/år, og det koster 1.5kr/m³ at blødgøre, det skulle så give en besparelse på (500-150*1.5)=275kr/år. Jeg syntes det er et fair spørgsmål om det er indsatsen værd? Hvad angår afgifter på vand, så er de blevet ualmindeligt høje, og som forbruger føler vi os nærmest sat ud af spillet - uden nogen indflydelse. Nogle af forbrugerne er ret ligeglade med hvor meget de betaler for varen eller afgiften, de ser på det totale beløb. Så bliver min tillid til at jeg "kun" kommer til at betale 1.5kr/m³ ekstra meget lille. Jeg tror det bliver dyrere, og så er incitamentet borte - og så har vi ganske rigtigt som Kim Kaos skriver, fået inficeret vores vand, med de risici det indebære, og ingen økonomisk gevinst. Hmm.

Men pyt, det er et small-skala-forsøg i Brøndby. Lad os se nærmere på gevinsten og risici når tallene foreligger. Show me the money.

  • 2
  • 2

Til Niels Vinding vil jeg sige, at jeg drikker også kildevand - mit kommer bare ud af vandhanen. Langt de fleste steder i Danmark opfylder vandværksvandet nemlig EU's krav til kildevand. Forskellen er, at mit kildevand ikke har stået et par måneder i en plastflaske.

Blødgjort vand fra vandværket opfylder ikke kravene til kildevand - men det er højst sandsynligt stadig sundere end gammelt vand fra plastflasker.

  • 13
  • 0

Er ret sikker på at de næsten lige har blødgjort vandet i noget af Holbæk kommune,
I Gislinge har de da fået afvide at de kun skal bruge halt så meget sæbe fordi de har blødgjort vandet, jeg ved dog ikke hvordan de har gjort det der.

  • 1
  • 0

Hvorfor ødelægge eller eksperimenter med det? Skal vi ned på en EU fællesnævner? Myndighederne har med stort held 2 gange stoppet fluorid tilsætning til drikkevandet, som tandlægerne ønskede, og som også kunne spare en masse penge - hed det!

Forbrugerne kan jo selv afkalke vaskemaskinerne uden nogle problemer. Vejledningen følger med maskinen.

Den proces, som foreslås vil også fjerne andre essentielle metaller (magnesium etc.) og gøre vandet mere korrosivt, så vi får større indtagelse af toksiske metaller afgivet fra ledninger og armaturer.

Jeg ser det hele kun som en firma, som tror de har genopfundet en smart forretningside. Stop dem!

  • 8
  • 3

mange tak for linket. Der er temmeligt mange væsentlige forbehold og uklarheder i rapporten, selv med de store briller på.

Eksperimentet vil vise hvad der er op og ned, men det vil nok tage op til ti år at få alle effekter med, herunder levetid for vandrør uden kalk.

  • 0
  • 0

Til Thomas Toft:
Udfældning af kalk (calciumcarbonat) sker især ved opvarmning af vandet, derfor er det varmelegemet, som især påvirkes. Udfældning af kalk i de kolde vandrør er ubetydelig.

Dette "fis" burde du have lært i skolens kemiundervisning. Det varme vand i rørene er afkalket i kedlen, eller hvor det ellers produceres.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten