hej jeg forstod heller ikke artiklen - ntp kræver jo ikke ret høj præcisition. og ja med lock på 10-15 satelitter så har man sin egen reference clock for max 40.000 kr

Eivind

F.eks. laver NTP blot en hurtig justering så klokken er det samme i to sekunder

Medmindre slew er aktiveret. Så ændres hastigheden på den lokale systemtid i et stykke tid indtil at systemtid igen er i sync.

Uden at kende noget til projektet, er jeg meget sikker på, at det ikke kører UTC, men TAI. TAI er (den franske) forkortelse for Internation Atomic Time. Den blev oprindeligt sat, vist i 1958 til "astronomisk tid", og kører så bare videre sekund for sekund.

UTC følger "astronomisk tid", så man har nu og da indsat et skudsekond, denne tidsskala er således diskontinuert. BIMP offentliggør en tabel med hvornår skudsekunderne er indsat, så har man TAI tiden, kan man regne UTC tiden ud.

Det giver så alle mulige problemer med disse skudsekunder. F.eks. laver NTP blot en hurtig justering så klokken er det samme i to sekunder. (den fortæller dog at der er et skudsekund, så ens systemsoftware kan tage højde herfor. En anden/nyere protocol, PTP udmærker sig bl.a. ved at bruge TAI, så tiden er kontinuert. Jeg tror det er den, folk der er så interesseret i tid vil bruge, når de skal synkronisere deres ure med det nye atom-ur over netværk.

Kan anbefale at man slår "Leap second" op på engelske Wikipedia, hvis man vil vide mere om hvordan det foregår. Der er også lidt om, hvordan man længe har diskuteret om man skal afskaffe skudsekunderne. Men indtil nu har man kun kunnet blive enige om at udskyde beslutningen.

Ja det er jo utænkelig at man afskaffer en latterlig dansk provinshulstid.

Måske ville det være i samme ånd at alle byer med over 6.000.000 indbyggere opretter deres egen tid. det ville i Europa så være London Paris og Madrid.

Tiden skal naturligvis differensiere sig fra alle de amatørnationer, som opsender og driver de sattelitter som vi bruger i dagligdagen.

Danmark har allerede per lov en Dansk Normaltid, der adskiller sig fra andre nationer. Se Lov om Tidens Bestemmelse (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1893/83)

Vi er vist pt. omkring 0,1 sekundt foran UTC+1.

RE hvad får vi ud af det? Det er da soleklart at en supermagt som Danmark må have sin egen tid.

Tiden skal naturligvis differensiere sig fra alle de amatørnationer, som opsender og driver de sattelitter som vi bruger i dagligdagen.

Selvfølgelig kan man forvente at den øvrige verden snarest retter ind efter den nye danske tid.

Referenceure som det her har intet begreb om skudsekunder (eller -år). De måler tiden i systemet TAI.

Almindelige IT systemer benytter UTC, og (en af) forskellene er netop at man indsætter skudsekunderne i UTC. Derfor er TAI og UTC forskellige, og bliver gradvist mere og mere forskellige (med mindre der begynder at dukke negative skudsekunder op).

PHK kan sikkert give en meget mere dækkende forklaring.

»Vi bliver i stigende grad afhængige af nøjagtige og præcise tidsangivelser. Bare tænk på selvkørende biler eller autonome robotter. Jo mere vi automatiserer, jo mere afhængige bliver vi af at være enige om tiden,« siger han.

Og det er klassiske eksempler på at når noget er for svært, så siger man bare selvkørende biler og robotter. De selvkørende biler har det første ikke brug for ultrapræcis tid og vil for det andet modtage tiden via satellit i givet fald. Robotterne har umiddelbart hellere ikke brug for ultrapræcis tid (det er der meget lidt mekanisk der har) og har for det andet ikke brug for at være synkroniseret med noget udenfor fabrikken. Fabrikken kan have deres egen tidsnormal.

For at kunne forholde sig til Danmarks nye frekvensstandard må man kende alternativerne. I dag bruger man typisk at faselåse på signalet fra GNSS satelliter, hvor der er fire konstilationer at vælge imellem (GPS, Galileo, Glonas og BeiDuo). Af historiske årsager låser de fleste nok på GPS men her i Europa burde vi bruge Galileo. Hvis det er uacceptabelt at miste signalet hvis der sker noget med satelitterne, så har man sit eget Rubidium atomur. Eksempelvis PRS10 til cirka 10.000 kr (https://www.thinksrs.com/products/prs10.html). Kombineres GNSS og Rubidium har man en stabilitet på 5E-12 svarende til mere end 100.000 år om at tabe et enkelt sekundt.

Hvis et laboratorium i Danmark vælger at bekoste en fiber direkte til Danmarks Nationale Metrologiinstitut, så kan man altså gå fra en stabilitet på 100.000 år per sekundt til 3 millioner år per sekundt divergens. En forbedring på 30 gange. Det er der sikkert anvendelser der kræver (måske nogle fysikeksperimenter) men det er nok ikke mange.

Jeg støtter bestemt at Danmark etablerer en tidsstandard men det har mere at gøre med at alle velstående lande bør bidrage til at holde den globale tidsstandard. Vi kan også hjælpe i det europæiske Galileo, som vi i forvejen har en aktie i. Det er også fint at Danmark bidrager med en tidsserver på internettet men det kræver næppe en brintmaser.

Det er meget fint med så præcist ur, men hvordan med skud-sekunder? Jeg mener det er ca. hver 3. år der bliver indført et skudsekund, det tager det vel ikke højde for. Er det noget man manuelt justere? Jeg gætter på at den danske tid vil følge den internationale tid.

Hvad er gevindsten for Danmark? Får vi en mere præcis tidsangivelse? Hvor kan vi bruge det?

Hvordan synkroniseres tiden præcist i forhold til atomurene i resten af verden?

Har vi et "nulpunkt" i Danmark for dansk tid, hvor uret præcist skal stå?

Det er en kanon nyhed. Du skriver de bedste atomure er fountain clocks, men er disse ikke netop overgået af deres optiske pendent, såkaldte optical clocks. Mig bekendt er de mest præcise ure i dag optiske ure med Strontium-87 som er milliarder af år om at tabe et sekund.