Nu etableres 10 store varmepumper i fjernvarmen

10 store varmepumper med en samlet kapacitet på 19,1 MW bliver nu etableret på 10 fjernvarmeværker i løbet af få måneder.

De ti projekter - som fortrinsvis findes i Jylland og på øerne - har netop fået del i en støttepulje på 26,6 mio. kroner fra finansloven 2015 til demonstration af store varmepumper i fjernvarmesystemet. Store varmepumper forventes at spille en vigtigt rolle i den grønne omstilling, fordi de kan lagre overskudsstrøm fra vindmøllerne.

Læs også: Klimaråd: Ingen grund til nøl med den grønne omstilling

.

De 10 projekter bliver realiseret af Broager Fjernvarmeselskab, Rødkærsbro Fjernvarmeværk, FFV Energi & Miljø i Faaborg, Dronninglund Fjernvarme, Aalborg Forsyning i Farstrup - Kølby, Gl. Hvam Kraftvarmeværk, Claus Sørensen A/S i Hirtshals, Svendborg Kraftvarme A/S, Sig Varmeværk og Ulstrup Kraftvarmeværk.

Læs også: Finanslov: Regeringen trækker alle bevillinger til store varmepumper

Projekterne anvender meget forskellige varmekilder. Tre af dem har grundvand som varmekilde, to bruger overskudsvarme, to kører med luft, én har spildevand fra industri som varmekilde, én anvender havvand og den sidste henter varmen ud af røggas.

Læs også: Negative elpriser: Vi forsømmer at bruge strømmen fra vores vindmøller

Ifølge Energistyrelsen demonstreres dermed en bred variation af varmepumpeprojekter, som hurtigt vil kunne videregive erfaringer til andre selskaber.

Projekterne forventes færdiggjort inden udgangen af 2016, og det vil ifølge en pressemeddelelse fra styrelsen både komme fjernvarmesektoren og beslutningstagerne til gode, når der skal planlægges fremtidige varmepumpetiltag.

Læs også: Klimaråd: Ingen grund til nøl med den grønne omstilling

I alt 22 fjernvarmeværker og selskaber havde søgt penge fra demonstrationspuljen til at opstille varmepumper med en samlet varmekapacitet på 51,5 MW og en samlet anlægspris på ca. 356 mio. kr.

Støtten til projekterne udgør mellem 13 og 30 pct. af den totale investering i varmepumpeanlæggene, som ligger på knap 140 mio. kroner.

Emner : Varmepumper
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor uambitiøst. Det (næsten) eneste der kommer ud af at bruge energi er spildvarme .. og så ryger de store samlere op for at brænde strøm af . .

  • 1
  • 26

Hvor mange timer om året er der overskudsstrøm?

Vanskeligt at fastlægge.

Al el der produceres forbruges I samme sekund den er sendt på nettet.

Er de de timer elprisen er negativ ? Måske, men I de timer tjener vi penge på at sælge el til Norge, fordi vi har købt I Tyskland til endnu lavere pris. Er det når elprisen er meget lav. Nej, her finder den også en aftager.

Kort og godt så har varmepumper ikke noget at byde på som regulering. Eleffekterne er for små og omkostnignerne til varmepumperne for høje.

Det varmepumperne kan, er at udnytte el og spare brændsler andre steder. Med de nuværende afgifter er driftsøkonomien ret ligeglad med selve elprisen. Den har meget lille betydning, sammenlignet med transport, PSO og statsafgifter.

  • 19
  • 2

Hvor mange timer om året er der overskudsstrøm?

Det er ikke så væsentligt. Det skal varmepumpes når el er billigere end alternativerne. Eventuelt en gasmotor i den anden ende af kompressoren Det er et enestående forsøg ENS er ved at lave under kommando af min folketingsfavoritside. Det bliver endnu bedre hvis et ud af to jævnstore anlæg kører ren elektrisk brugsvand og udetemperaturstyret fremløbstemperatur (hvor rørene kan tåle det) . Er der et sted man kan læse om de enkelte anlæg?

  • 3
  • 11

I de sidste 12 måneder har der i Jylland og på Fyn være 82 timer med priser på nul øre eller negative og 137 timer (< 1,5% af tiden) med priser på 1 øre eller mindre. Herefter "hopper" priserne hurtigt til min 10 øre. På sjælland har der været 39 timer (< 0,5% af tiden) med priser på nul øre eller mindre og 50 timer med priser på 1 øre eller mindre.

Hvis man er interesseret i elmarkedet kan man gratis downloade alle relevante data fra:

http://www.energinet.dk/DA/El/Engrosmarked...

  • 15
  • 0

Nu står der faktisk ikke i teksten at det kun er overskudsstrøm der skal anvendes. Men alligevel er det jo sådan, at varmepumper har en så høj pris, at der skal mange drifttimer til for en god økonomi / ide.

Dette eksperiment kan gå hen at blive en ekstra regning til varmekunderne. Men lad os håbe at det ikke sker.

  • 8
  • 0

Der er faktisk nogle virksomheder som er ved at bygge en forretning op omkring "reguler kraft". På nordpol kan man se priser for hver time, men man kan også finde endnu bedre priser hvis man kan tilbyde hurtig ændring i forbrug, både op og ned. Dette er reaktioner under 15 minutter og ofte også mindre. Frekvensen kan ofte vise om der er behov for op og ned regulering. Til dette er varmepumper rimelig egnede for de kan hurtig starte og omdanne el energi til varme ved en god pris, eller de kan stoppe på få minutter. I England er der en del der arbejder med dette, idet deres frekvens svinger en hel del. Så man kan sikkert tjene penge på BÅDE at lave varme og regulerkraft. Smart grid vil i fremtiden indeholde en del af disse systemer.

  • 10
  • 1

Niels - afhængig af varmecentralens virkningsgrad, kan du regne med ca. 0,45 kr/ kwh excl. moms

https://gassalg.dk/gaspriser/prisenssammen...

Den gas pris er mig for høj. Både elledninger og gasrør er gravet ned (sunk?) i passende omfang så det er kun råvareprisen dvs elspot contra gas plus CO2 aflad, der er interessant fra et fælles synspunkt.Det er politikkernes opgave at afgifte så vi betaler mindst muligt over grænsen. Gas er omkring 2.40 kr per m3 der vist indeholder 12 kWh kondenseret og det næsten kuldsejlede CO2 kvotemarked omkring en øre per kWh. COP nov-feb på 3, 4 i mar-april, 5 maj-aug og igen 4 sep-okt er vist et forsigtigt gæt hvis fremløbet køres ned til 25 grader omkring Sct Hans

  • 0
  • 2

Nu står der faktisk ikke i teksten at det kun er overskudsstrøm der skal anvendes. Men alligevel er det jo sådan, at varmepumper har en så høj pris, at der skal mange drifttimer til for en god økonomi / ide.

Dette eksperiment kan gå hen at blive en ekstra regning til varmekunderne. Men lad os håbe at det ikke sker.

Fjernvarmen hviler i sig selv, så uanset hvor galt det går er der kun kunderne til at betale, og de får med disse eksperimenter skruet den gæld de skal indfri ved evt. udtrædelse endnu mere op.

Som de allerdårligst drevne andelsboligforeninger med gearede lån.

  • 1
  • 4

Elafgifterne trænger til at blive sat ned. Nu hvor regeringen er ved at bløde op på det hellige loft på boligbeskatningen, kan der måske frigives nogen midler.

  • 1
  • 0

12 måneder har der i Jylland og på Fyn være 82 timer med priser på nul øre eller negative og 137 timer (< 1,5% af tiden) med priser på 1 øre eller mindre. Herefter "hopper" priserne hurtigt til min 10 øre. På sjælland har der været 39 timer (< 0,5% af tiden) med priser på nul øre eller mindre og 50 timer med priser på 1 øre eller mindre.

Det lyder til at branchen er rigtigt dygtig til at ramme nullet (=1øre). Havmøllerne er slukket i negative priser (hård vind, især i Tyskland), men hvordan til 1øre?

I Vest er der Anholt 400, HR2 200, HR1 160 - ialt 760 MW. I øst er der Rødsand 1+2, ialt 360 MW. (nogle møller er ude af drift) De mindre parker er ældre, og kører måske på anden afregning. Ser vi på de store parker, kunne varmepumperne nok have tilladt yderligere 0,76x82= 62 GWh i vest, 0,36x39=14 GWh i øst. Såfremt ovenstående gaspris på 6,40kr/12kWh= 53øre/kWh gælder, er varmeværdien hhv. 33 og 7 mio kr ved COP=1 (elvarmepatron). Yderligere værdi kan regnes for 1øre-timerne og øget COP.

I fremtiden kommer HR3 på 400MW og CobraLink til Holland på 700MW, eventuelt VikingLink til England på 1.400MW. Desuden Kriegers på 600MW både som havmøller og som kabel til Tyskland. Altså både øget produktion og øget udveksling. Det tyder på at antallet af negative timer forbliver i samme lave størrelsesorden, indtil næste udbygning om 10 år.

Dronninglund har vist også solvarme.

  • 1
  • 0

og så tror Niels han kan slippe for at betale til forrentning og afskrivning af dem. Det må andre klare for ham.

+5 0  

Nej ,men det er en tosset måde at afregne netbetaling på.Når strøm er dyr er det nogenlunde sammenfaldende med de tider hvor nettet virkelig bestiller noget.Det er jo pærenemt at måle forbrug(og og strømpris(og dermed brug af net) løbende idag. Det var lidt det samme der gør at vi idag kaloriemåler istedet for kubikker ved fjernvarme.Vi er blevet bedre til at lave målere.

  • 2
  • 3

En anelse irrelevant,da borgerne i det område retteligen burde betales for at aftage og fordele miljøskadelig spildvarme til mange små og koldere kilder

Aalborg og omegn har en af landets laveste priser for opvarmning. Misundelse er en grim ting Niels !

  • 4
  • 1

Nu behøves en varmepumpe ikke kører på el. Den kan drives af varme i form af hedtvand/olie eller damp.

COP er typisk noget lavere Absorbtionsvarmepumper (AVP), men drivmiddelet er også af lavere værdi end el. Og ville alligevel blive til fjernvarme.

En har typisk en COP omkring 1,7-1,8. Det er meget mindre end el pumper, men lad os antage en konstruktion hvor man har en halmkedel der laver fjlernvarme og ikke el, den ville kunne drive en varmepumpe, så er det rent win win. Da alle de KW man hælder i varmepumpen kommer ud igen som fjernvarme.

  • 5
  • 0

En anelse irrelevant,da borgerne i det område retteligen burde betales for at aftage og fordele miljøskadelig spildvarme til mange små og koldere kilder

Og hvem skal så retteligen betale, hvis ikke borgerne i selvsamme område?

Vi, hernede i Sønderjylland, skal vel ikke betale for at Nordjyllandsværket udleder spildvarme?

Det skal vel de der bruger både strøm og varme fra Nordjyllandsværket. De betaler således for at begrænse forureningen i nærområdet fra deres eget elforbrug, og får samtidig dækket deres varmebehov.

Hvis det de primært betaler for, er rørene, og ikke brændslet for at varme vandet, så bør prisen vel afhænge af hvor meget vand rørene skal kunne transportere - altså m3.

Hvis det derimod er brændslet, der er den primære omkostning - som i et fjernvarmeværk - så er det naturligvis energien de skal betale for, hvis ikke en kombination af begge.

Faktisk mener jeg at både pr volumen og pr energienhed er en forfejlet måde at afregne netbetaling på, både hvad angår elkabler og vandrør.

Rør og kabler er faste installationer, med faste omkostninger, som ikke ændrer sig nævneværdigt om der ledes meget eller lidt energi igennem dem.

Omkostningerne afhænger alene af det maksimum de er dimensioneret til at kunne lede. Forbrugerne bør derfor afregnes netbetaling efter den højeste effekt (eller vandflow) de ønsker at kunne trække på én gang, og ikke efter hvor meget de trækker over en afregningsperiode.

Det gør man i Sverige.

Der har man som el-forbruger to seperate abonnementer; en "elaftal" og en "netaftal".

På elaftalen betaler man for den strøm man bruger, og det er naturligvis pr energienhed.

Med netaftalen, betaler man derimod efter hvor stor en for-sikring man har, så netbetalingen er den samme, uanset hvor meget energi man bruger.

Forsyningsnettet behøver kun at være lidt større end for-sikringen, og det overordnede net kun lidt større end det samlede antal forsikringer, ude ved forbrugerne.

Hvis forbrugerne ønsker at bruge mere el, uden at betale mere for nettet, skal de bare sørge for at fordele forbruget indenfor det sikringen kan bære.

Hvis forbrugerne behøver en udbygning af kapaciteten, så betaler de selv for det, via den større sikring.

Sjovt nok har mange svenske boliger en mindre for-sikring end dem danske boliger typisk bruger, selvom de bruger betydeligt mere el end de danske.

De udnytter ganske enkelt deres elnet bedre.

  • 7
  • 0

Hvis det de primært betaler for, er rørene, og ikke brændslet for at varme vandet, så bør prisen vel afhænge af hvor meget vand rørene skal kunne transportere - altså m3.

Hvis det derimod er brændslet, der er den primære omkostning - som i et fjernvarmeværk - så er det naturligvis energien de skal betale for, hvis ikke en kombination af begge.

Faktisk mener jeg at både pr volumen og pr energienhed er en forfejlet måde at afregne netbetaling på, både hvad angår elkabler og vandrør.

Rør og kabler er faste installationer, med faste omkostninger, som ikke ændrer sig nævneværdigt om der ledes meget eller lidt energi igennem dem.

Omkostningerne afhænger alene af det maksimum de er dimensioneret til at kunne lede. Forbrugerne bør derfor afregnes netbetaling efter den højeste effekt (eller vandflow) de ønsker at kunne trække på én gang, og ikke efter hvor meget de trækker over en afregningsperiode.

Det gør man i Sverige.

Helt enig Søren. Og det er der faktisk også flere og flere der gør i hvert på fjernvarmesiden. http://www.fjernvarmefyn.dk/priser/prisen-... Endnu er det dog ikke slået igennem på elsiden. Men vi kunne godt lære mere af svenskerne på dette punkt.

  • 4
  • 0

Hej Niels Abildgaard. Jeg har desværre ikke mulighed for at beregne elpriserne ved naturgas produktion for dig, men jeg skal gerne sende dig timepriser for Jylland for den periode du ønsker, hvis du har brug for det. Hvis du har brug for det kan du sende mig din email adresse til jspedersen@outlook.dk og hvilken periode du har brug for priserne

  • 0
  • 0

Hej Jesper og mange tak for tilbuddet. Her i Klitmøller har vi gas som føde til to motorer.Hvis nogle tilskud falder væk er de værdiløse om ikke så længe og ingen ved rigtig hvordan vore 3-400 boliger skal varmes op.Ingen ved rigtig hvad der skal ske,men for at sammenligne kan vi starte med at fyre i den eksisterende gas kedel som vil levere varme til rørene formedelst 20øre for en kWh i brændsel. Hvorledes overklassen vil financiere sin livsstil med afgifter er meget svært at regne på så det gør jeg ikke. Den samme kWh varme til rør kan i månederne november til og med februar leveres fra en varmepumpe med COP 3 ved køb af en tredjedel kWh som derfor skal koste mindre end 60 øre/kWh for at være konkurrence dygtig Spørgsmål 1 I hvor % af timerne nov-feb dette år har spotprisen været mindre end 60 øre kWh? Spørgsmål 2 I hvor mange %timer var spotprisen mindre end 80 i marts april

mindre end 1 kr i maj-aug

og mindre end 80 sep okt

På forhånd tak og husk fanden og lillefinger

  • 0
  • 2

Der står her i Bibelen, Toraen, Koranen at....

Jeg har selv været med til at hente tilskudskroner til frikølingsanlæg, hvor det eneste rigtige energimæssigt havde været køre med direkte ekspansion uden at blande vand og pumper ind i sagen. Energistyrelsens regler blev fulgt til punkt og prikke. [

Religiøs fanatisme har været årsag til nogenn af verdens største katastrofer og krige. Men Energistyrelsens beregningsforudsætninger til samfundsøkonomiske analyser rummer lagt mere end hvad der er rigtigt energimæssigt, og er -alt andet lige - det bedste vi har til at vurdere div. projekter.

  • 6
  • 0

Her i Klitmøller har vi gas som føde til to motorer.Hvis nogle tilskud falder væk er de værdiløse

Undskyld hvis jeg forveksler de to Nielser, Hansen og Abildgaard - men 1 eller 2 af jer plejer at vise gasmotor som økonomisk fornuftig til at drive varmepumpe i lokal fjernvarme, uden tilskud ?

eksisterende gas kedel som vil levere varme til rørene formedelst 20øre for en kWh i brændsel.

Ovenstående viser 53øre/kWh for private - hvad er link til 20øre/kWh for erhverv/fjernvarme?

  • 0
  • 0

Undskyld hvis jeg forveksler de to Nielser, Hansen og Abildgaard - men 1 eller 2 af jer plejer at vise gasmotor som økonomisk fornuftig til at drive varmepumpe i lokal fjernvarme, uden tilskud ?

eksisterende gas kedel som vil levere varme til rørene formedelst 20øre for en kWh i brændsel.  

Ovenstående viser 53øre/kWh for private - hvad er link til 20øre/kWh for erhverv/fjernvarme?

Alt forladt og de 20 øre er det der forlader landets lomme ved afbrænding.Resten er vederlag for et eller andet nyttigt og og noget af det bliver her. Når jeg ikke medregner gasmotor er det fordi varmepumpen skal stå hvor åen krydser Ørhagevej ved Købmanden og vil fylde mindre end et offentligt toilet og skal støje og lugte mindre.

  • 1
  • 4

Hvorfor ikke bare måle hvad de har trukket som maksimall effekt og om det var i en dyr periode og hvor længe?

Det eneste her, der er relevant vedr. netbetaling, er hvor meget de har trukket som maksimal effekt.

Det kunne man i princippet godt måle, og så opkræve derefter - men mon ikke det giver forbrugerne nogle slemme overraskelser, når intet forhindrer dem i at trække op til 63 A ?

Og faktisk er det jo de 63 A de burde betale efter, uanset om de nogensinde trækker så meget på én gang, for nettet skal jo stå til rådighed til denne sikringsstørrelse.

Det er hvad rigtig mange danske husstandsinstallationer er dimensioner til, men langt over hvad de fleste reelt har behov for.

I Sverige er 25 A det mest normale, trods deres generelt større forbrug.

Første gang de udløser for-sikringen, lærer de jo at store forbrugskilder skal koordineres, så de ikke trækker samtidig.

Noget danske forbrugere sjældent tænker over, med mindre deres tavle er for lille.

  • 6
  • 0

Biomasse skal reduceres til kul og biogas er et stykke ulækkert dyremisbrug.

Jeg tror faktisk du er ved at udvikle dig til en rigtig økoflipper, Niels. Har du overvejet at melde dig ind i Greenpeace?

Det med at grave biomassen ned, har andre økoflippere jo foreslået længe. Man er dog i så fald nødt til at grave det ned inden det bliver til kul, og tilstrækkeligt langt ned til at det undgår ilt. Ellers ender det jo bare som CO2 i atmosfæren.

Min beskedne overbevisning er at det nok bedre ville kunne betale sig at konvertere det til CO2 først, og så hælde denne ned i vores mange huller i undergrunden.

Dels giver det jo et positivt energiudbytte, dels letter det en temmelig stor del gravearbejde, sammenlignet med førnævnte. ;-)

  • 7
  • 0

Næsten enig ,men det er ikke helt ligemeget om det er en kortslutning eller en time .

Jo, for elnettet er det ligegyldigt. Det skal være dimensioneret til det du kan trække over sikringen, indtil den springer.

For elproducenterne og den systemansvarlige er det straks en anden sag.

Men det er jo et udmærket eksempel på hvorfor et system, hvor man betaler for sikringsstørrelsen, er langt at foretrække.

  • 1
  • 0

De stående bør betale det meste men alle står og går når de skal ind og ud

Jeg vil ikke påstå det hjalp på forståelsen,

DSB hævder at de ikke kan flytte alle der ønsker det med det materiel de har. Signalerne er heller ikke gode nok. Skinnerne har den rette sporvidde (Thanks heaven) men det bliver nødvendigt at udbygge med dobbeltspor og elektricitet. Det er troværdigt, da der ikke er siddepladser til alle to gange i døgnet fra Fjennesømagle til Nørreport. Ergo skal de stående betale de nødvendige udvidelser?

  • 1
  • 4

Det eneste her, der er relevant vedr. netbetaling, er hvor meget de har trukket som maksimal effekt.

Det svarer vel til hvordan vores internet (hjemme) afregnes; vi betaler fast månedspris efter hvilken hastighed udbyderen i teorien stiller til rådighed for os, mens reel mængde gigabytes pr. måned er gratis og ubegrænset. Forskellen er naturligvis at kabler koster mens data er omtrent gratis.

Herimellem står mobilt internet, hvor nogle abonnementer afregnes for bestemte øvre grænser GB/måned. Et skema med mængder, kapacitet mv. for el, fjernvarme og IT kan måske bedre vise ligheder og forskelle i principperne.

  • 0
  • 0

Ergo skal de stående betale de nødvendige udvidelser?

Ah - jeg tror det begynder at dimre, men dels er det er det jo en noget anstrengt analogi ift elnettet, dels har jeg ikke meget forstand på togdrift.

Min antagelse er dog, at hvis formålet med kapacitetsudvidelse er at de stående kan få plads til at sidde ned, så er det da under alle omstændigheder de siddende, der skal betale, efter som ingen længere står.

Og hvis de laver dobbelt så mange skinner og indsætter dobbelt så mange vogne, fordi der er dobbelt så mange passagerer, som der er sæder, så er omkostningen pr siddende passager jo den samme som før der var stående passagerer.

De stående passagerer betyder i stedet at der er flere til at betale for kapaciteten, hvilket alt andet lige gør det billigere pr passager, og det bør jo rimeligvis tilfalde de sidstankomne, dels fordi det er dem der må stå op, dels fordi det er dem der sænker omkostningen pr passager til det lave niveau.

Hvis der derimod kun sad (eller stod) én passager i hele toget, burde denne jo betale samtlige omkostninger for togdriften.

Markedsmekanismer virker dog normalt modsat af dette.

I flyselskaber bruger man meget at variere prisen, efter hvor meget flyet er booket i dagene frem til afgang.

Er der flyet kun halvt fyldt, sætter de gerne prisen ned for at få flere.

Er der derimod kun få pladser tilbage (der er ingen ståpladser i fly), lader de passagererne konkurrere på betalingsevnen om de sidste pladser.

Til gengæld finder de også gerne en dårlig (ofte løgnagtig) undskyldning for at aflyse afgangen, hvis ikke de kan få solgt nok pladser til tilstrækkelig høj pris.

  • 7
  • 0

@Jacob Det er er et godt eksempel du har fundet frem. Det er ikke helt nyt, men denne type vil der sikkert komme flere af, når SMART grid udvikler sig sammen med mere vedvarende energi. Godt set Jacob.

  • 1
  • 0

Og det er der faktisk også flere og flere der gør i hvert på fjernvarmesiden. http://www.fjernvarmefyn.dk/priser/prisen-... Endnu er det dog ikke slået igennem på elsiden. Men vi kunne godt lære mere af svenskerne på dette punkt.

Afregning efter max. mængde / time er også med til at løse det problem, som vi ofte ser med faste bidrag for lavenergibygninger, hvis det er m2 BBR, der er grundlag for fast bidrag.

Problemet for bygninger med et lavt energiforbrug er at det faste bidrag ofte bliver urimeligt stort i forhold til det variable bidrag.

  • 2
  • 0

@Flemming - er du/ i involveret i nogen af projekterne? Lidt serviceinfo - her er tilskudstørrelserne pr. anlæg: http://www.danskfjernvarme.dk/nyheder/nyt-...

Desværre ikke. Jeg kender flere af værkerne, de skal installeres på. Jeg har været med flere steder, hvor der er installeret varmepumper. Gråsten, Løgumkloster, Gram, Vojens mv. samt på det Nye Universitetshospital i Århus. (11 MW køl med såvel absorption som eldrevne varmepumper. Varmen sælges til fjernvarmeselskabet.)

  • 3
  • 0

Samlet gives der tilskud til 19,1 Mw varmepumper. Samlet koster det stadig brugerne/fjernvarmeværkerne 112,5 mio se http://www.danskfjernvarme.dk/nyheder/nyt-...

Det er samlet 5,9 mio pr installeret Mw fjernvarmeværkerne skal betale.

Hvis det antages anlægget skal afskrives over 10 år og at det kan producere i 6000 timer årligt er det 660.000 kr årligt.

Vedligehold og drift af 1 Mw i 6000 timer er ca. 90.000 kr.

HVis det antages der kommer en eller and reduktion af el-afgifter eller pso så strømmen ikke koster 1.000 kr/mwh men måske 700 kr/mwh.

Hvis varmepumpen ved grundvandskøl kan leverer en cop på 3.

Samlet ender varmeprisen nu på 360 kr/mwh.

Hvis fjernvarmeværkerne skulle betale hele anlægssummen ville prisen være 386 kr/mwh ved en forholdsvis lav strømpris..

Der forekommer at være et stykke endnu til at varmepumpevarme er konkurrencedygtig..

  • 1
  • 0

Jeg kender ikke det præcise tal. hvis det overhoved kan findes. men så vidt jeg ved at det kun nogle få dage om året på nuværne tidspunkt. men det handler vel også om at have muligheden for at bygge flere vindmøller uden at være nød til at betale for at komme af med strømme eller at slukke for møllerne så man ikke kan bruge dem max. Vi er jo nød til at køre med over 100% for at kunne komme høj op i mængden af VE.. Vi er jo Ca. på en 40-50% og det give allerede et par dage hvor vi laver for meget strøm nogle få dage om året. Så det give god mening at gøre det hvis vi vil op på over 50 % uden at betale en formue for at give vores naboer gratis strøm. hvis man skal køre med et høj niveau af VE, så er man nød til at have noget som kan endten styre hvor mange man produkterne og køre med vild overkapacitet eller skal man have mulighed for at lager strømen så man kan bruge det på et andet tidspunkt.. denne løsning er sådan set at bruge det et andet sted og køre med vild overkapacitet. Men er vel også bedst selv at bruge den gratis strøm end at betale for at komme af med den

  • 0
  • 1

Samlet gives der tilskud til 19,1 Mw varmepumper. Samlet koster det stadig brugerne/fjernvarmeværkerne 112,5 mio se http://www.danskfjernvarme.dk/nyheder/nyt-...

Det er samlet 5,9 mio pr installeret Mw fjernvarmeværkerne skal betale.

I et varmepumpe projekt fra Klitmøller

http://kkvv.dk/aktuelt/

Kan man se at grundvandsfordamperen koster mere end resten af varmepumpen. Mit å fordampede anlæg i købmandens baggård bliver billigere;ca 4 millioner for 1 MW

  • 0
  • 1

I et varmepumpe projekt fra Klitmøller http://kkvv.dk/aktuelt/ Kan man se at grundvandsfordamperen koster mere end resten af varmepumpen. Mit å fordampede anlæg i købmandens baggård bliver billigere;ca 4 millioner for 1 MW

Ved et hurtigt kig i projektet, så vil jeg pege på et par ting. COP er urelevant. Der skal regnes med SCOP Teknikbygning for solfangeranlæg er billig Pris for transmissionsledning er dyr. Og så er Klitmøller jo på listen med de 50 værker, som har fået lov til brændselsskift, https://www.lf.dk/Viden_om/Miljoe_og_klima... Så det skal vel også overvejes.

  • 2
  • 0

Og så er Klitmøller jo på listen med de 50 værker, som har fået lov til brændselsskift, https://www.lf.dk/Viden_om/Miljoe_og_klima... Så det skal vel også overvejes.

Det bliver sandelig også overvejet. Det følgende er mine og nogle naboers tanker og ikke på nogen måde vigtige. Regeringen fra 93 og noget frem tog fusen på borgerne her. For at redde et dumt naturgasprojekt lovedes man guld og grønne skove. Der er ingen grund til at tro at det ikke sker igen. Resultatet blev som bekendt et kraftvarme system hvor strømmen er i vejen for møllerne og varmedelen taber 37% inden det når frem til boligerne.Motorerne har desuden lukket naturgas ud så drivhus effekten er blevet større end hvis borgerne havde købt elvarme fra Ålborg. Der er nogen stemning for at sige det var det og lad rørene blive i jorden. Min bolig passeres af ca 250 m3 fjernvarmevand om året.Dvs man kan tilføre 500 m3 naturgas årligt ved samme strømningshastighed og gas kan uden problemer strømme fem gange så hurtigt i samme rør. Jeg skal bruge omkring 700.Den nødvendige investering er en lille gasunit som ikke koster 50000. Den anden mulighed er at der udvikles et 10 kW generatoranlæg med katalysator.Varmen kan laves i dagtimerne og strømmen bruges eller sælges til Dagtimepris.Så er der til futtog og de stadigt tilbagevendende tider ,det ikke blæser og når Norge mangler. Materialemængden i et sådant anlæg kan købes som transportabelt 5kW fra Harald Nyborg for under tre kkr og så skal der katalysator varmeveksler og støjafskærmning på. Lad os konservativt sige 20 kkr.Jeg minder om at 20000 køber en halv ny bil uden afgifter. I min optik er fjernvarme her færdig.

  • 1
  • 2

I min optik er fjernvarme her færdig.

Det er i min optik en helt reel mulighed. Bare de nødvendige beregninger bliver foretaget ud fra de rigtige og ensartede forudsætninger. Jeg har selv for nogen år siden foreslået at lukke de dårligste af de såkaldte barmarksværker. De udgør mindre end 2 % af landets fjernvarmekunder og får måske 98 % af opmærksomheden. Og hvis det viser sig, at de ikke er rentable hvilken samfunds-, virksomheds-, eller privatøkonomisk, så må der vel kunne laves en "skrotningsordning"

  • 4
  • 1

Og hvis det viser sig, at de ikke er rentable hvilken samfunds-, virksomheds-, eller privatøkonomisk, så må der vel kunne laves en "skrotningsordning"

Men stadig kan man lave et 80 Mw (varme) halmkraftværk i Århus som overvejende producerer ubrugelig strøm sammen med fjernvarmeproduktionen. Anlægget kostede 1,3 mia eller 16 mio pr mw varmekapacitet.

Hvordan kan de samfundsøkonomiske beregninger falde ud til sådan et projekts fordel, som er en samfundsøkonomisk katastrofe.

  • 1
  • 4

Det resulterende bræbdsels forbrug afviger ikke meget fra eldrevne varmepumper.

Skal det mon forstås sådan, at det strøm en given el-dreven varmepumpe forbruger, når møllerne står stille pga. lave priser, at det resulterede brændselsforbrug til varmepumpen nu typisk kommer som spild fra alle de kraftvarmeværker som heller ikke kan afsætte el, og derfor laver alle tiltag for at omsætte 'spildvarmen' fra el-produktionen som bare ikke forekommer til fjernvarme som altså vil sige omsætte brændslerne kun til fjernvarme..

Det som nemlig er sagens kerne, det er, at når omtalte el-drevne varmepumpe forbruger el, så er sandhenden at det resulterede brændselsforbrug (el og varme) her minimerer landets fjernvarmeværker el-andelen, fordi der er ikke den nødvendige forbrug til alt det fjernvarme de skal bruge som spild fra el-produktion.

Altså en helt igennem forkert betragtning

  • 1
  • 5

Har fornyelig været hos Augustenborg og Sønderborg fjernvarme og forelægge en samlet løsning for hele regionen hvor der med udgangspunkt i geotermianlægget i Sønderborg og affaldsforbrændingens el-produktion laves en samlet løsning. El-produktionen som bruges i store isningsanlæg sammen med varmepumper som yder hele områdets fjernvarme.

Til byerne som Gråsten, NOrdborg mf cirkuleres lunken vand i svag isoleret plastrør til lokale varmepumper. Augustenborg og Sønderborg forsynes med alm fjernvarme i samproduktion med affaldsforbrændingen.

Forslaget går så på at fliskedlen og absoptionsvarmepumpen som virker sammen med geotermianlægget at kedlen tages ud af drift, når det 45 c' varme vand fra undergrunden at det integreres i de meget store varmepumpekapaciteter som kommer til at virke sammen med et større isningsanlæg (> 25 mw)

  • 1
  • 5

En fordel med solfangeranlæg er at den gør varmetabet i nettet brændstoffri i en god del af året

Og så lægger de beslag på en meget betydelig del af afskrivningsgrundlaget til de systemer som skal leverer varme når der er koldt.

Hvis en given varmepumpe sammen med solvarme forsyner byen med 50 % af det årlige behov og solvarme afsætter 20 %, så ville varmepumpen selvsagt uden problem kunne afsætte hele varmemængden ved et absolut minimalt merforbrug af strøm og vedligeholdelsesomkostninger.

Igen et krystalklart bevis på at de samfundsøkonomiske beregninger som lægger til grund for disse projekter er fuldt og helt tåbelige og ude at trit med virkeligheden.

  • 1
  • 5

Igen et krystalklart bevis på at de samfundsøkonomiske beregninger som lægger til grund for disse projekter er fuldt og helt tåbelige og ude at trit med virkeligheden.

@Niels Hvordan er det nu lige det er ? Har du nogen sinde selv lavet samfundsøkonomiske beregninger ? Ellers er vejledningen her http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/... Og det ville jo nok fremme din troværdighed lidt, hvis du rent faktisk lavede et helt sammenhængende regnestykke for dine ideer, før du begyndte at antage at andres er "tåbelige og helt ude af trit med virkeligheden"

  • 5
  • 0

Og det ville jo nok fremme din troværdighed lidt, hvis du rent faktisk lavede et helt sammenhængende regnestykke for dine ideer, før du begyndte at antage at andres er "tåbelige og helt ude af trit med virkeligheden"

Hvis en varmepumpe i vinterhalvåret under en given produktionskondition virker med en fordampertemperatur på 0 c' og yder en cop på 3.

Når der er varmt i sommerhalvåret kan opstillingen optage energi i naturen og cop stiger til 5 eller effektforbruget falder til 60 %.

I den sammenhæng kan solvarme aldrig være rentabel.

  • 1
  • 5

Hvis en varmepumpe i vinterhalvåret under en given produktionskondition virker med en fordampertemperatur på 0 c' og yder en cop på 3.

Når der er varmt i sommerhalvåret kan opstillingen optage energi i naturen og cop stiger til 5 eller effektforbruget falder til 60 %.

Det er jo så nok lidt i stil med

Hvis en given varmepumpe sammen med solvarme forsyner byen med 50 % af det årlige behov og solvarme afsætter 20 %, så ville varmepumpen selvsagt uden problem kunne afsætte hele varmemængden ved et absolut minimalt merforbrug af strøm og vedligeholdelsesomkostninger.

For der er jo selvfølgelig ingen sammenhæng mellem driftstimer og vedligeholdelsesomkostninger eller effekt og merforbrug af strøm, ved den type varmepumpe, som påtænker at benytte.

  • 2
  • 1

Niels

Samlet ender varmeprisen nu på 360 kr/mwh.

Hvis fjernvarmeværkerne skulle betale hele anlægssummen ville prisen være 386 kr/mwh ved en forholdsvis lav strømpris..

Der forekommer at være et stykke endnu til at varmepumpevarme er konkurrencedygtig..

Til sammenligning koster varme fra solvarme under 200,- kr/MWh.

  • 4
  • 0

Samlet ender varmeprisen nu på 360 kr/mwh.

Hvis fjernvarmeværkerne skulle betale hele anlægssummen ville prisen være 386 kr/mwh ved en forholdsvis lav strømpris..

Der forekommer at være et stykke endnu til at varmepumpevarme er konkurrencedygtig..

Til sammenligning koster varme fra solvarme under 200,- kr/MWh.

EN nogenlunde god gasmotor yder 43 % akseleffekt.

1 Mw naturgas ender som 430 Kw akseleffekt i kølekompressoren og typsik 470 Kw som varme.

1 Mwh gas koster 410 kr/mwh alt inkl i øjeblikket.

Akseleffekten ender som 2150 Kwh varme via varmepumpen som køler luft og hertil motorvarmen som yder de 470 Kwh eller samlet 2620 Kwh for 410 kr.

Eller en varmepris på 156 kr/mwh. Hertil skal lægges 15 kr/mwh til vedligehold af varmepumpe og 25 kr/mwh til vedligehold og drift af gasmotoren.

Hvis gasmotoren skal kører på opgraderet biogas koster den 450 kr/mwh.

Altså solvarme er ikke konkurrancedygtig over for varmepumpen.

  • 1
  • 5

Nu modsiger Niels Hansen igen Niels Hansen.

JA fuldt og helt Anders And snak se https://sync.rksk.dk/Internet/agenda_inter...

Der investeres 19 mio i 10.000 M2 sol, som ender med at yde lige under 5000 mwh/år og der brændes 38.800 Mwh gas af i værkets kedel i Hvide Sande og 2000 Mwh i gasmotoren.

Når man skal brænde så enorme mængder gas af som kunne løbe gennem gasmotoren med varmepumper og 3-dobles når der er varmt og fordobles når der er koldt til fjernvarme.

  • 1
  • 7

Man skal jo også lægge den gas til som solvarmen skal bruge som booster temperaturen når solvarmen ikke leverer en tilfredsstillende temperatur til nettet. Denne gas syntes ikke at fremgå af de forskellige projektforslag.

  • 1
  • 6

Niels - synes da ellers, at det fint fremgår af f.eks. Hvide Sande projektet s6, at gaskedlen skal yde 38.754,6 MWh udover solfangeranlægget, hvilket passer på decimaler i f.t. ingen solfangeranlæg

Ja så går det da helt galt for solvarmen!

HVis varmepumpen kan leverer 5000 Mwh/år i Hvide Sande ved 45 c' i de sommermåneder hvor der er varmt og gaskedlen booster varmen så bliver varmeprisen fra varmepumpen jo langt under solvarme, fordi så yder varmepumpen langt mere varme når afgangstemperaturen er lav.

  • 0
  • 5

Niels - synes da ellers, at det fint fremgår af f.eks. Hvide Sande projektet s6, at gaskedlen skal yde 38.754,6 MWh udover solfangeranlægget, hvilket passer på decimaler i f.t. ingen solfangeranlæg

I forlængelse af projektforslaget har man brugt penge på en el-patron som kan yde 6 MW som yder 324 Mwh/år. Hvis det antages el-patronen har kostet måske 4 mio så er det en varmepris på 1300 kr/mwh bare til afskrivning før man begynder at købe strøm..

NU har man lavet solvarme og el-patron. Hvad mon man så vil gøre når resten af varmen i Hvide Sande skal være fossilfri!!!

  • 0
  • 3

Ja, "nu" installeres der 10 store varmepumper i fjernvarmen.

Men det er da langt fra frontløbere eller uprøvet teknologi her i kongeriget. Geotermien i Thisted og på Amager har længe optrådt som varmekilder for store varmepumpeinstallationer (Amagers er p.t. Danmarks største varmepumpeinstallation med 13 MW køleeffekt).

På affaldsværker har store varmepumper i den grad allerede holdt deres indtog (fordi det kan betale sig!): Vestforbrænding etablerede allerede for omkring 10 år siden to store varmepumper. Siden har Affaldplus i Næstved, Kolding kraftvarmeværk, Norfors i Kokkedal installeret store varmepumper til fjernvarmeproduktion fra røggassen. Flere er helt sikkert på vej. Amager Bakke kommer endda til at hæve danmarksrekorden med flere længder - med en varmepumpeinstallation med hele 33 MW køleeffekt.

Erfaringen er (som flere allerede har nævnt), at de af økonomiske årsager skal køre næsten hele året og dermed ikke egner sig til at aftage overskuds-el. Derimod kan de slukkes hurtigt og dermed kortvarigt frigøre en elreserve ved en mangelsituation.

  • 4
  • 0

Ja de varmepumpepumper du nævner der, bruger stort set ikke strøm men bruger procesdamp fra en kedel og typisk fra et affaldsforbrændingsanlægs dampsystem.

Ja, især afgifterne på elforbrug (men ikke på dampforbrug) i varmepumperne har gjort at dampdrevne absorptionsvarmepumper har haft klar forrang. Kun eet af de anlæg, jeg nævnte, har således valgt eldrevne varmepumper.

Men slutresultatet er det samme: den forbrugte damp ville alternativt have produceret el. Faktisk omtrent ligeså stort et eltab i MW, som en tilsvarende eldrevet varmepumpe ville have forbrugt.

  • 3
  • 1

Men slutresultatet er det samme: den forbrugte damp ville alternativt have produceret el. Faktisk omtrent ligeså stort et eltab i MW, som en tilsvarende eldrevet varmepumpe ville have forbrugt.

På et større cc anlæg arbejder vi med en reduktion i elproduktionen på ca 2 MW. Og en øget udnyttelse af varmen i røggassen på op mod 25 MW. Ganske god COP værdi, som el-drevet varmepumpe ikke kommer i nærheden af ved de tilsvarende temperaturer.

  • 4
  • 0

Ja, især afgifterne på elforbrug (men ikke på dampforbrug) i varmepumperne har gjort at dampdrevne absorptionsvarmepumper har haft klar forrang. Kun eet af de anlæg, jeg nævnte, har således valgt eldrevne varmepumper.

Men slutresultatet er det samme: den forbrugte damp ville alternativt have produceret el. Faktisk omtrent ligeså stort et eltab i MW, som en tilsvarende eldrevet varmepumpe ville have forbrugt.

Forkert.

Hvis man tager en given affaldsforbrænding som yder 20 % el af dampen til strøm.

NU udtager man 5 Mw højtryksdamp til drift af en absorptionsvarmepumpe og taber altså 1 Mw el-produktion. De 5 MW kan nu via varmepumpen optage 3,5 Mwh. EL-andelen som nu ikke bliver til strøm skal nu afgiftsbelægges som den øvrige affaldsvarme.

HVis man nu havde brugt de 1 mw via en el-varmepumpe. HVis den køler på vand som køler røggasserne og den opvarmer fjernvarmevand fra 35 til 40 c' inden kondensateffekten fra turbinen opvarmer til måske 80 c'. NU yder elvarmepumpen en meget stor effektforøgelse og givet bedre end 8 afhængig af hvor meget røggassen skal køles.

For de samme.5 Mw hvoraf 1 Mw blev til strøm har opstillingen nu afsat 12 Mw via 4 Mw kondensat og 8 Mw fra varmepumpen.

Men nu skal der så betales 41,2 øre/Kwh i el-afgift af strømmen men der skal så ikke betales affaldsvarmeafgift. Nu kender jeg ikke affaldsvarmeafgiften men måske er strømafgiften 20 øre større som herefter betyder at hver Mw som varmepumpen afsætter at den bliver afgiftsmæssig 25 kr/mwh mere bekostelig.

  • 0
  • 4

Ja, så går det jo galt.

Lavtryksdamp har rigelig temperatur til at drive en absorptionsmaskine.

Det kan den ikke, de steder hvor man som på affaldsforbrændinger kun har en dampkreds. Efter turbien kondenserer dampen ved måske 75 c' og energien i dampen er ikke varm nok til at drive absorptionsprocessen.

Derfor vil man være nød til at aftage højtryksdampen før turbinen.

Det du taler om er på cc anlæg hvor der er 2 kedelsystemer som her på side 10 http://nhsoft.dk/work/Fg21/Feb/viborg.pdf der er der noget lavtryksdamp ved 3,1 bar som i Viborg som næsten ingen strøm yder. Den kunne med fordel drive en absorptionsvarmepumpe, og ville også med den lille el-virkning på dampen være en bedre løsning end el-varmepumper

  • 0
  • 4

Hvis man tager en given affaldsforbrænding som yder 20 % el af dampen til strøm.

NU udtager man 5 Mw højtryksdamp til drift af en absorptionsvarmepumpe og taber altså 1 Mw el-produktion. De 5 MW kan nu via varmepumpen optage 3,5 Mwh. EL-andelen som nu ikke bliver til strøm skal nu afgiftsbelægges som den øvrige affaldsvarme.

HVis man nu havde brugt de 1 mw via en el-varmepumpe. HVis den køler på vand som køler røggasserne og den opvarmer fjernvarmevand fra 35 til 40 c

Niels, jeg fascineres af din fantasifulde og samtidig meget selvsikre paratviden.

Hvis du en dag skulle stå med en WtE-turbine, der kun omsætter 20% af dampens energi til strøm, bør du straks ringe til din rådgiver og få den fixet!

Dampen til en absorptionsvarmepumpe vil på WtE-anlæg typisk blive taget fra et såkaldt turbineudtag ved et passende lavt tryk. Du vil finde et eller flere af den slags udtag på enhver moderne WtE-turbine, så det kræver på ingen måde to kedelsystemer som vist kom til at skrive til Flemming.

Hvis du en dag bliver fristet til at købe en kompressionsvarmepumpe for at varme fjernvarmevand op fra 35°C til 40°C med varme fra røggaskondensering, fordi den under de omstændigheder vil give en fantastisk effektfaktor, bør du nok også søge råd hos en fagmand. En simpel varmeveksler vil jo kunne gøre det samme til en brøkdel af prisen uden elforbrug...

  • 4
  • 0

Niels, jeg fascineres af din fantasifulde og samtidig meget selvsikre paratviden.

Hvis du en dag skulle stå med en WtE-turbine, der kun omsætter 20% af dampens energi til strøm, bør du straks ringe til din rådgiver og få den fixet!

Dampen til en absorptionsvarmepumpe vil på WtE-anlæg typisk blive taget fra et såkaldt turbineudtag ved et passende lavt tryk. Du vil finde et eller flere af den slags udtag på enhver moderne WtE-turbine, så det kræver på ingen måde to kedelsystemer som vist kom til at skrive til Flemming.

Hvis du en dag bliver fristet til at købe en kompressionsvarmepumpe for at varme fjernvarmevand op fra 35°C til 40°C med varme fra røggaskondensering, fordi den under de omstændigheder vil give en fantastisk effektfaktor, bør du nok også søge råd hos en fagmand. En simpel varmeveksler vil jo kunne gøre det samme til en brøkdel af prisen uden elforbrug...

De flest mindre affaldsforbrændinger lægger med omkring 20 % el-virkning eller mindre f.eks. Sønderborg se http://www.sonderborg-fjernvarme.dk/skvv/a...

NU er en væsentlig faktor for virkningsgraden jo kogetrykket og overhedning. Så at tale om at en turbine ikke yder en given el-virkning giver igen mening.

Siemens turbinen her se http://www.energy.siemens.com/br/en/fossil... som typisk vil virke på en affaldsforbrænding og som yder op til 6 Mw er en 'enkelhjuls' turbine og altså ikke noget med flere turbinetrin. Der er altså ikke mulighed for udtag af mellemtryk, hvilket vil være tilfældet ved de fleste mindre damp kraftværker.

  • 0
  • 3

NU taler man jo altså også om el-virkning af den indfyrede effekt.

Claus.

Når Niels endelig har ret I en påstand, skal det da bemærkes. Jo, de fleste affaldsfyrede kraftvarmeanlæg ligger omkring 20% I elvirkningsgrad.

I den nuværende situation på elmarkedet, ville det næppe give mening at investere I et anlæg med en højere elvirkningsgrad. (Højere damptryk, flere røggasvekslere, flere dampkredse, flere fødevandspumper, mere avanceret turbine)

  • 4
  • 0

Et dampanlæg med 25 bar kogetryk og 425 -450 c' overhedning til gi en virkningsgrad omkring 20 % og det er typisk de omtalte ettrinsturbiner som virker. Og der er ikke mulighed for at udtage mellemtryk til en APV.

Et dampanlæg med f.eks. 75 bar kogetryk og 450 - 475 c' overhedning vil gi en virkningsgrad på lige under 30 %. Her er turbinen udlagt så der kan udtages mellemtryk som kunne drive en APV.

  • 1
  • 1

Når Niels endelig har ret I en påstand, skal det da bemærkes. Jo, de fleste affaldsfyrede kraftvarmeanlæg ligger omkring 20% I elvirkningsgrad.

Hvis det var det, Niels mente, så har han byttet rundt på begreberne og anvendt tallene forkert i sin beregning.

Men okay Niels, hvis du i virkeligheden mente at anlæggets brutto elvirkningsgrad ligger omkring 20%, så virker det absolut rimeligt for et mindre anlæg som det i Sønderborg. Generelt ligger tallet i Danmark dog området 19-27%, og højest for det største anlæg og lave fjernvarmetemperaturer. (I udlandet kan niveauet være højere, hvor de ikke laver kraftvarme) Her kan du for min skyld godt sætte Detektor-barometeret et sted på "Sandt"-halvdelen af skiven.

Det tal, du skulle bruge til din beregning benævnte du i øvrigt også korrekt "dampens energi til strøm". Men det er jo noget helt andet. Det ligger for højtryksdamp på WtE-kraftvarmeanlæg omkring 25-31%, altså langt over dine 20%.

  • 3
  • 0

Et dampanlæg med 25 bar kogetryk og 425 -450 c' overhedning til gi en virkningsgrad omkring 20 % og det er typisk de omtalte ettrinsturbiner som virker. Og der er ikke mulighed for at udtage mellemtryk til en APV.

Måske er dette faktisk helt korrekt. Men du finder ikke et eneste dansk WtE-anlæg med friskdamptryk på under 40 bar - eller med en ineffektiv ettrinsturbine. Så jeg har svært ved at se hvad det har med diskussionen at gøre...

Vi er ved at have været off-topic et stykke tid. Mit klare personlige råd til dig er at kontakte en fagmand, før du overvejer at designe og integrere et varmepumpesystem.

Hav en god jul!

  • 3
  • 1

Mit klare personlige råd til dig er at kontakte en fagmand, før du overvejer at designe og integrere et varmepumpesystem.

Havd det angår tror jeg nu nok jeg rådfører mig med de rette: Knud Brandelev inde ved SIemens og Kim Kokholm www.kem.dk omkring et større kedelanlæg jeg arbejder på til forsyning af flere virksomheder i Brande. Virksomhederne skal forsynes med procesdamp og el fra et fældes halmkraftværk.

Hvad varmepumper angår mener jeg at ha' tilstrækkelig viden..

  • 1
  • 3

Hvis du en dag bliver fristet til at købe en kompressionsvarmepumpe for at varme fjernvarmevand op fra 35°C til 40°C med varme fra røggaskondensering, fordi den under de omstændigheder vil give en fantastisk effektfaktor, bør du nok også søge råd hos en fagmand. En simpel varmeveksler vil jo kunne gøre det samme til en brøkdel af prisen uden elforbrug...

Hvis du ellers viste noget om varmebalancer, energiindhold i vanddamp som er bundet i luft/røggas, så vil man selvfølgelig køle røggassen så meget som mulig med fjernvarmevand direkte via en varmeveksler. Men ikke nødvendigvis med hele den mængde fjernvarmevand som er til rådighed fra byen/akkumuleringstanken

Luftens evne til at indeholde vanddamp ved forskellige temperaturer Se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Da der er langt mere energi i den varme del af røggassen i forhold til den kolde del, giver det meget god mening, at lade den varme del af røggassen opvarme hele fjernvarmemængden f.eks. fra 40 til 45 c'. fra 35 til 40 c' opvarmer røggassen det halve og varmepumpen opvarmer den anden halvdel med energi som hente ved at køle røggassen mere end 'frivekslingen' kan.

PÅ den måde får man udkondenseret røggen helt ved et minimalt forbrug af el.

  • 1
  • 2

LOL

@Jakob

Det er mig en uendelig gåde, at man på Fynsværket hvor man råder over 25 eller er det 35 Mw afsgirftsfritaget strøm fra et halmkraftværk. Hvorfor man ikke bruger denne strømproduktion til at reducere varmeprisen til odense via store eller meget store varmepumper. Det er en uendelig gåde hvorfor man ikke gør noget konstruktivt.

Se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Hele Odense fjord vil i store dele af året kunne virke som en enorm energifanger ved at cirkulere vand gennem blok 7 kølekanaler og køle på dette og optage energi i en (meget) stor varmepumpe. Man råder nu over en energifanger på 10 - 20 Kvadratkilometer.

Man får igenting for strømmen fra halmkraftværket, hvorfor pokker bruger man så ikke strømmen til noget fornuftigt til gavn for fjernvarmepriserne.

Man kunne jo spørge en fagmand inden for området.

  • 1
  • 3

Det er mig en uendelig gåde, at man på Fynsværket hvor man råder over 25 eller er det 35 Mw afsgirftsfritaget strøm fra et halmkraftværk. Hvorfor man ikke bruger denne strømproduktion til at reducere varmeprisen til odense via store eller meget store varmepumper. Det er en uendelig gåde hvorfor man ikke gør noget konstruktivt.

@Niels Det er mig en gåde hvorfor du tror man ikke gør det ?

Hele Odense fjord vil i store dele af året kunne virke som en enorm energifanger ved at cirkulere vand gennem blok 7 kølekanaler og køle på dette og optage energi i en (meget) stor varmepumpe. Man råder nu over en energifanger på 10 - 20 Kvadratkilometer.

Har du nogen sinde hørt om Habitatsdirektivet ?

  • 3
  • 1

Men okay Niels, hvis du i virkeligheden mente at anlæggets brutto elvirkningsgrad ligger omkring 20%, så virker det absolut rimeligt for et mindre anlæg som det i Sønderborg.

OM det er 20 % af den indfyre indfyrede effekt eller det er 20 % virkningsgrad på selve dampsystemet det gir' jo ikke den helt store forskel.

HVis kedelvirkningsgraden er 90 % (10 % tab navnlig i røggassen) og den samlede virkningsgrad i forhold til den indfyrende effekt er 20 %, ja så har dampsystemet en virkningsgrad på 22 %.

Det rykker jo ligesom ikke særlig meget, eller det er ligesom ikke det som underbygger din påstand!

  • 0
  • 5

Har du nogen sinde hørt om Habitatsdirektivet

Ja! NU troede jeg du var bekendt med at netop pga. omtalte direktiv at Fynsværket har endog meget stramme regler for opvarmning af området med køleeffekt fra blok 7 og dermed drift af kraftværket i sommerhalvåret, hvor værket ikke kan afsætte spildvarme som fjernvarme..

Køling giver ingen problemer.

Augustenborg som undersøger muligheden for et 2 Mw isningsanlæg som skal afsætte isen til Augustenborg fjord skal end ikke lave en VVM fordi det netop er en fordel for fjorden.

Og sådan er det også i Odense. Og jeg garanterer dig for at Fjernvarmefyn de har med sikkerhed end ikke undersøgt det, som de forøvrigt heller ikke vil gøre..

  • 1
  • 3

Ja ja da! Så må vi bare be' til at Fjernvarme Fyn ikke er så grundige at de oplagte muligheder 'ryger under radaren'..

@Niels Selvom du så øjensynlig ikke er så grundig, hvor mange af dine projekter er det så der er blevet gennemført ? Og da det nu er en tråd om varmepumper, så husker du sikkert nok at der - ud over ovenstående lokalitet - så allerede er en 4 MW varmepumpe i drift og et projekt med Energinet.dk og en varmepumpe undervejs. Men økonomien skal være i orden og her er det gang på gang at dine projekter kommer til kort, fordi du anlægger de mest fantastiske forudsætninger alt efter hvordan det passer dig.

  • 3
  • 1

Ja ja da! Så må vi bare be' til at Fjernvarme Fyn ikke er så grundige at de oplagte muligheder 'ryger under radaren'..

Jeg er simpelthen målløs... bogstaveligt talt. Jeg har ikke haft nogen ide om hvad dit fagområde kunne være. Men at du tilsyneladende arbejder som visionær varmpumpeprojektudvikler, den have jeg virkelig ikke set komme...

Det fordrer en undskyldning fra mig; Hvis jeg havde haft nogen anelse dette, havde jeg pakket mit "personlige råd" lidt mere ind...

  • 4
  • 0

Jeg er simpelthen målløs... bogstaveligt talt.

Det er vi flere der er! Men givet ikke over det samme.

Man råder over 35 Mw afgiftsfri el fra et biomassekraftværk på Fynsværket, som overvejende afsættes til el-nettet til meget lave priser. På værket hvor der iøvrigt virker en 12 Mw el-dreven varmepumpe til køling af røggassen, hvor netop Vattenfall havde en kamp med SKAT om at el-en fra kraftværket var afgiftsfri til varmepumpedrift.

Så man har de fulde tilladelser til at bruge strøm til en værdi af 25 - 35 øre/Kwh eller under 1/3 af prisen fra nettet til en varmepumpe.

Det virker på grænsen til det uanstændige at man ikke bruger den strøm fra kraftværket via varmepumper. Strøm som dels er overvejende ubrugelig i nettet, der forekommer enorme mængder spildenergi fra affaldsforbrændingen på Fynsværket, der forekommer exorbitante mængder fra Blok 7 som kunne føde en varmepumpe med lavtemperatur energi. Og endelig forekommer der enome mængder energi i natur som kunne optages ved at køle på vand fra Odense fjord, som er mulig ved at cirkulerer vand gennem kølekanalerne til Blok 7 og køle på vandet via store varmepumper http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Ved bare et forsigtigt skøn, hvis halmkraftværket virker i 5000 timer årligt og strømmen kan 3-dobles til varme så er det 500.000 Mwh fjernvarme eller vel 25 % af hele fjernvarmefyns behov

  • 0
  • 2

Hvor mange sunde og fornuftige projekter som jeg gennem de sidste 5 -6 år har foreholdt fjernvarme fyn har Fjernvarme Fyn behandlet og gennemført.

NUL og NIX.

Hvilke sunde og fornuftige projekter er du kommet med ? Og helt generelt på landsplan - hvilke projekter har du fået gennemført ?

  • 2
  • 0

Man råder over 35 Mw afgiftsfri el fra et biomassekraftværk på Fynsværket, som overvejende afsættes til el-nettet til meget lave priser. På værket hvor der iøvrigt virker en 12 Mw el-dreven varmepumpe til køling af røggassen, hvor netop Vattenfall havde en kamp med SKAT om at el-en fra kraftværket var afgiftsfri til varmepumpedrift.

@Niels Er du bekendt med at de 35 MW er kun hvis der køres kraft/Varme. Blokken kan også køre ren modtryksdrift uden at producere el og forøvrigt også uden at udlede kølevand. Og hvor har du fundet den 12 MW varmepumpe ? Ønsketænkning eller ?

Det virker på grænsen til det uanstændige at man ikke bruger den strøm fra kraftværket via varmepumper.

Det kommer sandelig an på om varmen dermed samlet kunne blive billigere og mere miljøvenlig. Hvilket hidtil ikke har været tilfældet - på trods af Niels Hansens fantastiske historier. Men situationen på energimarkedet ændres hele tiden (i hvert fald minimum hvert 4. år), så nye muligheder undersøges kontinuert

  • 1
  • 0

Ifølge Energinet.dk kan kraftvarmeværker ikke være egenproducenter. Se pkt 4.1 i dette skriv på Energinet.dk: Retningslinjer for nettoafregning af egen- producenter

Det er nok tvivlsomt om nettoordningen var tiltænkt denne situation. Og i hvert fald er varmeproduktion på en stor varmepumpe jo ikke "til eget forbrug" Så hvis det er Energinet.dk'S opfattelse at det virker begrænsende for udbredelse af store varmepumper, så er jeg sikker på at de kommer til at revidere deres opfattelse.

  • 2
  • 0

Hvilke sunde og fornuftige projekter er du kommet med ?

Ja nu f.eks. i 2010 hvor jeg forslog Vattenfall og FJ Fyn at installere en isgenerator på http://nhsoft.dk/work/FG24/Jun/London04.pdf på Blok 8 og både fryse is men overvejende bare køle vand, når varmepumper sammen med kraftværket øger produktionen af varme.

Et andet forslag http://nhsoft.dk/work/FG23/Apl/Mesinge.htm HVis man lige ser bort fra den fejl der er i vejledningen til el-forsyningsloven, men læser selve loven og forarbejdet til lovændringerne af el-forsyningsloven så kan man ikke være i tvivl om at man må aftage strøm fra en mølle (der bruger 'fossilfri brøndsel') til varmeproduktion.

Efter mange sværsalg med SKAT se http://nhsoft.dk/work/FG25/Jun/Dok1.htm

Dengang mener du ikke man kan afatge strømmen fra møllen, som var din begrundelser for ikke at arbejde videre med projektet, på trods af de tungtvejende argujmenter som så flere år efter viser sig rigtige.

SOm et kuriosum viser det sig nu at COWI via medarbejdere i Skatteministeriet i 2006 får den rigtige fortolkning af loven og kunne lave det på en mølle i Frederikshavn for Frederiskhavn Fjernvarme

  • 0
  • 3

Og hvor har du fundet den 12 MW varmepumpe ? Ønsketænkning eller ?

NU var du ellers selv med på en mailkorrespondance med medarbejdere ved Vattenfall i 2010 omkring isningsprojektet hvor det netop præciseres at der er en varmepumpe som køler røggassen på anlægget.

Det kommer sandelig an på om varmen dermed samlet kunne blive billigere og mere miljøvenlig.

Affaldsforbrændingen på Fynsværket lægger lige klods op af halmkraftværket.. Der er ingen røggaskondensering på affaldsforbrændingen.

Mange affaldsforbrændinger har eller arbejder på røggaskondensering.

Men i Odense er det langt lettere fordi her har man næsten gratis afgiftsfritaget strøm fra halmkraftværket (som man ikke har fra en affaldsforbrænding) og man skal ikke ind i dampsystemet på affaldsforbrændingen for at hente damp til forsyning af en absorptionsvarmepumpe men man kan bare opstille el-drevne varmepumper som yder varme sammen med de to kraftværker.

Hvorfor er det en drøm i Odense når det påviselig er langt lettere i Odense end i alle andre steder i landet.

  • 0
  • 1

Ja nu f.eks. i 2010 hvor jeg forslog Vattenfall og FJ Fyn at installere en isgenerator på http://nhsoft.dk/work/FG24/Jun/London04.pdf på Blok 8 og både fryse is men overvejende bare køle vand, når varmepumper sammen med kraftværket øger produktionen af varme.

Et andet forslag http://nhsoft.dk/work/FG23/Apl/Mesinge.htm HVis man lige ser bort fra den fejl der er i vejledningen til el-forsyningsloven, men læser selve loven og forarbejdet til lovændringerne af el-forsyningsloven så kan man ikke være i tvivl om at man må aftage strøm fra en mølle (der bruger 'fossilfri brøndsel') til varmeproduktion.

Efter mange sværsalg med SKAT se http://nhsoft.dk/work/FG25/Jun/Dok1.htm

Dengang mener du ikke man kan afatge strømmen fra møllen, som var din begrundelser for ikke at arbejde videre med projektet, på trods af de tungtvejende argujmenter som så flere år efter viser sig rigtige.

SOm et kuriosum viser det sig nu at COWI via medarbejdere i Skatteministeriet i 2006 får den rigtige fortolkning af loven og kunne lave det på en mølle i Frederikshavn for Frederiskhavn Fjernvarme

@Niels Der var jo ingen af dine projekter der var hverken sunde, fornuftige eller økonomisk holdbare. Som altid ved dine projekter var de bare "strøtanker" med et par klip fra Google Maps og en brochure. Hvorefter du påstår at have opfundet evighedsmaskinen - igen

  • 2
  • 0

NU var du ellers selv med på en mailkorrespondance med medarbejdere ved Vattenfall i 2010 omkring isningsprojektet hvor det netop præciseres at der er en varmepumpe som køler røggassen på anlægget.

Ønsketænkning ? Eller er der nogen der har stjålet en 12 MW varmepumpe i mellemtiden ? Hvor store laves absorptionsvarmepumper forøvrigt ? Hidtil har 4 MW pr enhed været grænsen der kunne håndteres

  • 1
  • 0

SOm et kuriosum viser det sig nu at COWI via medarbejdere i Skatteministeriet i 2006 får den rigtige fortolkning af loven og kunne lave det på en mølle i Frederikshavn for Frederiskhavn Fjernvarme.

@Niels Nej det gjorde Frederikshavn netop IKKE, fordi det ikke var rentabelt at lægge et kabel. http://ing.dk/artikel/nu-korer-danmarks-fo... Citat : »Men elektriciteten måtte ikke transporteres i det offentlige elnet. Myndighederne krævede, at vi skulle etablere et særskilt kabel mellem vindmøller og varmepumpe. Det ville koste millioner, så det kunne ikke lade sig gøre. Det ærgrer os lidt,« siger Kim Arp."

  • 1
  • 0

Der var jo ingen af dine projekter der var hverken sunde, fornuftige eller økonomisk holdbare. Som altid ved dine projekter var de bare "strøtanker" med et par klip fra Google Maps og en brochure. Hvorefter du påstår at have opfundet evighedsmaskinen - igen

Det er ikke nogen evighedsmaskine at udlægge flere kilometer jordradiatorer som en varmepumpe køler på med billig møllestrøm og herved yder fjernvarme. Det burde du vide.

  • 0
  • 2

Nej det gjorde Frederikshavn netop IKKE, fordi det ikke var rentabelt at lægge et kabel. http://ing.dk/artikel/nu-korer-danmarks-fo... Citat : »Men elektriciteten måtte ikke transporteres i det offentlige elnet. Myndighederne krævede, at vi skulle etablere et særskilt kabel mellem vindmøller og varmepumpe. Det ville koste millioner, så det kunne ikke lade sig gøre. Det ærgrer os lidt,« siger Kim Arp."

Det er ikke det som er pointen. Pointen er at projekt i Messinge mente du ikke var mulig fordi der skulle afgifts på møllestrømmen, som jeg dengang i 2010 argumenterede for at der ikke skulle. Du har også herinde på Ing.dk flere gang for år tilbage fastholdt at der skal afgift på møllestrøm når den tages direkte fra møllen.

  • 0
  • 2

Ønsketænkning ? Eller er der nogen der har stjålet en 12 MW varmepumpe i mellemtiden ? Hvor store laves absorptionsvarmepumper forøvrigt ? Hidtil har 4 MW pr enhed været grænsen der kunne håndteres

Jeg citerer fra en senere mailkorrenspondance jeg har med Niels-Ole Madsen Manager operations på fynværket, hvor Jens Møller Andersen Fjernvarmefyn er med på CC:

Der findes på blok 8 kun kølevand og røggaskondensat som "udledning af varme" blokken har faktisk en virkningsgrad på over 100 som den er bygget, der findes derfor reelt kun den lille mængde restenergi i røggaskondesatet efter det har passeret varmeveksleren der trækker energien herfra over i fjernvarmevandet.

Det har iøvrigt været en kamp med SKAT óm den el der bruges til varmepumperne kan betragtes som egetforbrug - eller om det skal være el indkøbt med diverse afgifter fra nettet, det sidste vil være "gift" for de fleste investeringer i varmepumper.

  • 0
  • 1

Men forøvrigt har du vel læst Flemmings henvisning til Energinet.dk opfattelse af en nettoordning.

Jeg har rendt panden mod muren så mange gange ved energinet.dk, at det tjener ikke noget formål, det er en stat i staten. Energistyrelsen og indirekte Skatteministeriet er den øverste myndighed, det er her man skal hente sine svar, og så skal man iøvrigt allierer sig med et revisionsfirma der behersker området, f.eks. KPMG.

  • 0
  • 2

Der findes på blok 8 kun kølevand og røggaskondensat som "udledning af varme" blokken har faktisk en virkningsgrad på over 100 som den er bygget, der findes derfor reelt kun den lille mængde restenergi i røggaskondesatet efter det har passeret varmeveksleren der trækker energien herfra over i fjernvarmevandet. Det har iøvrigt været en kamp med SKAT óm den el der bruges til varmepumperne kan betragtes som egetforbrug - eller om det skal være el indkøbt med diverse afgifter fra nettet, det sidste vil være "gift" for de fleste investeringer i varmepumper.

@Niels Så var der den med som fanden læser biblen ! Hvor i den referede korrespondance står der noget om der ER en varmepumpe ? Tværtimod står der klart, at der kun er en lille restenergi i røggaskondensatet efter det har passeret varmeveksleren. Altså røggaskondensering men ingen varmepumpe. Og igen en af Niels Hansens fantasihistorier.

P.s. Niels Ole Madsen er i dag chef for Amager Værket, og der har aldrig været ansat en Jens Mølller Andersen ved Fjernvarme Fyn. Så er det også bare noget du finder på ?

  • 1
  • 0

Jeg er simpelthen målløs... bogstaveligt talt. Jeg har ikke haft nogen ide om hvad dit fagområde kunne være. Men at du tilsyneladende arbejder som visionær varmpumpeprojektudvikler, den have jeg virkelig ikke set komme...

@Claus

Fra Jakob's beskrive af halmkraftværket på fynsværket fra side 27 se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage....

Her køler man nemlig røggassen alt den man kan med friveksling, hvor man henter 13,8 Mw så har man kølet røggassen alt det man kan. Så indsætter man en yderligere varmeveksler i røggassen som en el-dreven varmepumpe køler på og man henter så yderligere næsten 2 Mw.

Affangseffekten fra de to energikilder ender så med at opvarme fra 38 til 46 c'.

Eller i det store og hele som jeg anbefalede længere oppe i tråden, man skulle koble en varmepumpe sammen med friveksling af røggassen.

  • 0
  • 0

Hvad blev der af den der 12 MW varmepumpe ? LOL

Det var en oplysning jeg havde fra Niels Ole MAdsen og det var den samlede effekt fra røggassen kan jeg se nu.

Men det rokker ikke ved at der er en el-dreven varmepumpe.

P.s. Niels Ole Madsen er i dag chef for Amager Værket, og der har aldrig været ansat en Jens Mølller Andersen ved Fjernvarme Fyn.

Nej det er rigtig han var ved Vattenfall. Vedkommende som var med på CC ved Fj Fyn havde initialerne 'pa' i mailadressen ved fjernvarmefyn og mailen blev sendt den 23/4 - 2012 af NIels Ole MAdsen

  • 0
  • 3

Det var en oplysning jeg havde fra Niels Ole MAdsen og det var den samlede effekt fra røggassen kan jeg se nu.

Men det rokker ikke ved at der er en el-dreven varmepumpe.

P.s. Niels Ole Madsen er i dag chef for Amager Værket, og der har aldrig været ansat en Jens Mølller Andersen ved Fjernvarme Fyn.

Nej det er rigtig han var ved Vattenfall. Vedkommende som var med på CC ved Fj Fyn havde denne mail se pa@fjernvarmefyn.dk og mailen blev sendt den 23/4 - 2012

Så er alt som det plejer at være fra din side. Forkerte forudsætninger, manglende beregninger og masser af antagelser men få fakta. God jul Niels.

  • 3
  • 0

Så er alt som det plejer at være fra din side. Forkerte forudsætninger, manglende beregninger og masser af antagelser men få fakta. God jul Niels.

Ja Ja da. Der er altså ingen el-dreven varmepumpe på halmanlægget i Odense. Alt er som det plejer du fornægter fakta og lever i din egen drømmeverden omkring hvad der er mulig og herunder navnlig hvad det koster og hvad det kan.

Du og dine ligesindede I koster godt nok landet milliarder og atter milliarder.

Men god Jul Jakob!

  • 0
  • 4

Du og dine ligesindede I koster godt nok landet milliarder og atter milliarder.

Odense affaldsforbrænding se http://corporate.vattenfall.dk/globalasset...

2013 afsætter værket 580.818 Mwh brugbar energi i form af el og varme. Der fyres 682.523 Mwh ind i anlægget som affald, og det samlede tab er 101.705 Mwh.

Denne tabte energi er langt overvejende at finde i røggassen lige hvor røggassen ledes ud i skorstenen på forbrændingen se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage....

Og røggassen kunne køles via en varmepumpe som på nabokraftværket på Fynværket.

Modsat ved andre affaldsforbrændinger hvor man vil skulle betale afgift af den strøm man aftager fra kraftværket, har man i Odense afgiftsfritaget strøm få meter borte fra halmkraftværket (som bruger et afgiftsfritaget brændsel).

Det groteske i Odense er at man ofte mangler affalds fordi man skal lave varme så der importeres affald, og det altså samtidig med at man taber energi for minimum 20 mio årligt lige ud i den blå luft.

  • 0
  • 3

Men når du nu er så interesseret i hvad alle andre burde gøre, kan du så regne ud hvorfor Vattenfall og før dem DONG, ikke har gjort det ?

@Jakob

Hvad mener du?

Hvad skulle dong eller vattenfall dog gøre det for?

Er du ikke klar over at fjernvarmen er et non-profit arrangement hvor der ikke må tjenes på varmeproduktion.

DONG og Vattenfall er da i princippet total ligeglade med fjernvarmebrugerne i Odense, og hvad skulle dog være incitamentet for DONG og Vattenfall i at gøre det, for de får jo ikke noget ud af det..

  • 0
  • 2

DONG og Vattenfall er da i princippet total ligeglade med fjernvarmebrugerne i Odense, og hvad skulle dog være incitamentet for DONG og Vattenfall i at gøre det, for de får jo ikke noget ud af det..

@Niels Jeg kan godt forstå, at du ikke forstår det. For du har skam fuldstændig ret i at der ikke må tjenes penge på fjernvarmeproduktion. Og DONG og Vattenfall er er da sikkert også til en vis grad ligeglade med fjernvarmeforbrugerne. Men du kan få et par "ledetråde" til at fremme forståelsen. Det er et Kraftvarmeværk og DONG/Vattenfall havde andre elproducerende enheder i nærheden.

  • 1
  • 0

Det er et Kraftvarmeværk og DONG/Vattenfall havde andre elproducerende enheder i nærheden.

Som de heller ikke må tjene på omkring den varme disse kraftværker afsætter!

Kom nu Niels ! Selvom økonomi åbentlyst ikke er din "spidskompetence" så må du da kunne regne den ud ? Større varmeproduktion giver - i teorien - mindre behov for kraftvarme produktion på andre nærliggende enheder. Hvilket kan give reduceret elproduktion og dermed mulighed for indtjening.

  • 1
  • 0

Kom nu Niels ! Selvom økonomi åbentlyst ikke er din "spidskompetence" så må du da kunne regne den ud ? Større varmeproduktion giver - i teorien - mindre behov for kraftvarme produktion på andre nærliggende enheder. Hvilket kan give reduceret elproduktion og dermed mulighed for indtjening.

JA kom nu Hr. Rasmussen. for nu modsiger du da dig selv. Men nu er økonomi jo heller ikke din spidskompetance, som vi har alenelange beviser på. For i så fald skulle vattenfall da gøre alt for at få så meget varme ud af de 'ressourcer' der er på Fynsværket, som vil sige køle røggassen på affaldsforbrændingen.

  • 0
  • 1

JA kom nu Hr. Rasmussen. for nu modsiger du da dig selv. Men nu er økonomi jo heller ikke din spidskompetance, som vi har alenelange beviser på. For i så fald skulle vattenfall da gøre alt for at få så meget varme ud af de 'ressourcer' der er på Fynsværket, som vil sige køle røggassen på affaldsforbrændingen.

Tænk nu lige lidt over det Niels. Hvad må man tjene penge på: varmeproduktion eller elproduktion ?

  • 1
  • 0

Man må tjene på el-salget. Og hvis man skal lave varme så skal el-en under alle omstændigheder skaffes af vejen som giver lave priser på strøm.

Du har vist stadig ikke forstået det Niels. El afsættes i et frit marked. Prøv nu at tænke et par år tilbage, og vurder om det da bedst i det konkrete set-up kunne betale sig at investere i forbedring af varmeproduktionen på en produktionsenhed eller producere varmen på en anden enhed, hvor man samtidig kunne sælge en større andel el ? Og har du stadig ikke forstået det, så kan jeg desværre ikke hjælpe dig yderligere. Kun glæde mig over at situationen er ændret, og at det sandsynligvis giver mulighed for en/flere større varmepumper, og en lidt billigere varmepris.

  • 1
  • 0

Du har vist stadig ikke forstået det Niels.

Nej men nu har jeg også været inde i Energistyrelsen og få meget detaljeret at vide hvordan hvile i sig selv skal praktiseres.

I princippet så må en given produktion af varme deles med el-produktionen om de udgifter der er til at drive kraftværket (kapitalomkostning, bemanding, drift, vedligehold osv), så kan el-produktionen selvsagt få betalt for at kraftværket yder lidt mindre strøm når der skal ske samproduktion varme - strøm.

I den sammenhæng kan jeg ikke rigtig følge din logik.

  • 0
  • 2

Du har forudsætningerne og forklaringerne - forstå det må du selv.

LIdt mærkelig at du ikke selv fanger hvor selvmodsigende din pointe er.

Det du mener der er en fordel for Vattenfall, det er/var at når affaldforbræningen ikke kan producerer så meget varme fordi der er en del tab, så skal de andre kraftværker f.eks. blok 7 producerer varmen og Vattenfall får nu et tilskud til el-produktionen i form af varmesalget.

Det er det som du mener eller det er sådan du mener Vattenfall tænke.

Så spørger jeg bare hvordan syntes du selv det lyder eller hvordan det ser ud i forhold til varmeforsyningsloven og Hvile i sig selv.

Ka' du ikke selv se hvor selvmodsigende din fremstilling er!

  • 0
  • 3

Her køler man nemlig røggassen alt den man kan med friveksling, hvor man henter 13,8 Mw så har man kølet røggassen alt det man kan. Så indsætter man en yderligere varmeveksler i røggassen som en el-dreven varmepumpe køler på og man henter så yderligere næsten 2 Mw.

Affangseffekten fra de to energikilder ender så med at opvarme fra 38 til 46 c'.

Eller i det store og hele som jeg anbefalede længere oppe i tråden, man skulle koble en varmepumpe sammen med friveksling af røggassen.

Niels, du ser hvad du vil se.

Det er rigtigt nok almindeligt at man indsætter direkte kondensering (ren varmeveksling) før et kondenseringstrin med varmepumpe. Og i princippet kunne man indsætte en varmepumpe som du beskriver og hente mere varme fra røggassen. Men med en returtemperatur helt nede på 35C ville du næppe få økonomi i at etablere en varmepumpe blot til at hente "resten", hvis du regner efter. Næppe heller med de stadig meget lave 38C som Jacobs SRO-udskrifter viser. Her var pengene nok bedre givet ud til en større varmeveksler i direktekondenseringen end de allerede har.

Det ser ud til at være rigtigt som du beskriver, at Fyensværket blok 8 har en varmepumpe, der køles af fjernvarme-returvand. Men den bruges tydeligvis til noget helt andet end du ønsker og derfor påstår. Den har snarere til formål at levere den nødvendige komponentkøling ved 30C.

  • 2
  • 0

Bingo!

Fik du endelig overhånden!

Man kunne hente langt mere energi i røggassen når røggen forlader Skrubberen med 43 c'. Ved 43 c' så røggen mættet med vanddamp.

I Hjørring køler man røggen ned til 15 c' på et flisanlæg se http://nordjyske.dk/nyheder/verdens-bedste... og anlægget har en virkningsgrad på 125 %

Så der kunne hentes en hel del mere energi i røggassen ved at udkondenserer den helt.

En to trins-røggasskrubber med varmepumpe se http://xqw.dk/Coppermine1560/albums/userpi...

  • 0
  • 4

Man kunne hente langt mere energi i røggassen når røggen forlader Skrubberen med 43 c'. Ved 43 c' så røggen mættet med vanddamp.

I Hjørring køler man røggen ned til 15 c' på et flisanlæg se http://nordjyske.dk/nyheder/verdens-bedste... og anlægget har en virkningsgrad på 125 %

Så der kunne hentes en hel del mere energi i røggassen ved at udkondenserer den helt.

En to trins-røggasskrubber med varmepumpe se http://xqw.dk/Coppermine1560/albums/userpi...

@Niels Det er igen kun er "halv sandhed" Selvfølgelig er det en god ide at hente mere energi ud af røggassen. Men du er nød til også at tage andre hensyn. Skorstenen skal være egnet til de lavere temperaturer. Både mht. materialet skorstenen er lavet pga. evt. øget korrosionsfare ved lavere temperatur og mht. højden på skorsten for spredning af røgfanen ved en nu koldere røg. http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/...

  • 1
  • 0

Det er igen kun er "halv sandhed"

@Jakob

Når man f.eks. på ældre affaldsforbrændinger har udkondenseret røggen helt ved f.eks. at køle til 15 c', og herved at have optaget den energirige kondensatdamp er der intet til hinder for at opvarme den tørre luft/røg til f.eks. 50 c'. Det samlede energiregnskab er herved meget positiv.

Det vil ofte være nødvendige ved ældre skorstene.

  • 0
  • 2

Grønne regnskab 2013 blok 7 og 8 på Fynsværket se http://corporate.vattenfall.dk/globalasset...

Samlet fyres der 5.550.000 Mwh ind i de to kraftværker. Samlet aftages der 3.980.000 Mwh brugbar energi i form af el og varme.

Eller samlet tabes der 1.560.000 Mwh energi i 2013 fra de 2 kraftværker.

Fra affaldsforbrændingen tabes 101.700 Mwh i 2013.

Så det samlede tab fra de 3 kraftværker på Fynsværket var altså i 2013 Mwh hele 1.671.000 Mwh.

Godt nok er en meget stor del af denne tabte energi kølevand som afsættes fra Blok 7 når kraftværket skal leverer el til nettet og der ikke er brug for fjernvarme hvorfor spildvarmen afsættes til Odense Fjord.

Men der er under alle omstændigheder tale om meget betydelige mængde energi som tabes fra de træ kraftværker hvor der ville være sammenfald med at Odense kunne aftage spildvarme som fjernvarme via varmepumper.

Og de 1.670.000 Mwh hertil det der mulighed for at udkondensere røggassen helt fra de 3 kraftværker og herved øge 'energiudbyttet' når der optages spild via varmepumper..

  • 0
  • 4

@Niels Det er igen kun er "halv sandhed" Selvfølgelig er det en god ide at hente mere energi ud af røggassen. Men du er nød til også at tage andre hensyn. Skorstenen skal være egnet til de lavere temperaturer. Både mht. materialet skorstenen er lavet pga. evt. øget korrosionsfare ved lavere temperatur og mht. højden på skorsten for spredning af røgfanen ved en nu koldere røg.

Jacob, hvis du først har kølet til 43C, så kan din i forvejen kolde skorsten nok også klare 15C - eller i princippet ned til nær frysepunktet. Spredning kan som Niels skriver klares med genopvarmning, selvom man nok ikke behøver at gå helt op til 50C. Men du skal investere i et ekstra kondensertrin, varmepumpe, rørføringer osv. Under 35-40C er der ikke så meget energi at hente per grad, så varmepumpen skal køle til en lav temperatur for at det skal "batte noget", hvilket giver den en lavere COP for en eldrevet version.

Hjørring-eksemplet, som Niels tager frem, er faktisk et interessant specialtilfælde hvor en hedtvandskedel selv kan levere varme til en absorptionsvarmepumpe, det køler røggassen - i princippet ned til lige under 10C. COP for absorptionsvarmpumper er stort set konstant uanset køletemperatur. Da kedlen ikke er elproducerende, sker det uden tab af elproduktion. Ganske smart. Det kan de sikkert godt få god økonomi i; det har andre også gjort før dem. Jeg har været med til at etablere noget lignende i Halmstad.

Når Niels siden har fået tilføjet et direkte kondenseringstrin til sit 35C-eksempel, så må jeg medgive at han vil kunne køle yderligere med en varmepumpe, end man kan med en simpel varmeveksler (det, jeg betvivlede i det "rå" eksempel) . Men den optimale løsning vil næppe kunne være at lade den tage noget af det koldeste vand udenom direkte-kondenseringen. Udbyttet ved yderligere køling af røggassen til under 35C vil også være relativt lille - dog af betydning hvis man køler meget langt ned, som f.eks. i Hjørring. Men da vil en eldrevet varmepumpe næppe være førstevalg - bl.a. fordi den ikke vil have en COP "omkring 8".

  • 1
  • 1

Når man f.eks. på ældre affaldsforbrændinger har udkondenseret røggen helt ved f.eks. at køle til 15 c', og herved at have optaget den energirige kondensatdamp er der intet til hinder for at opvarme den tørre luft/røg til f.eks. 50 c'. Det samlede energiregnskab er herved meget positiv.

Hvorfor ikke fryse kondensatet til is, hvorved man kan optage meget mere energi fra røgen. Tænk hvor meget gratis energi der er i frysevarmen. Og kraftværkets elproduktion stiger med lavere kondensatortemperatur, så det er mærkeligt ingen har lavet det.

  • 1
  • 3

Hjørring-eksemplet, som Niels tager frem, er faktisk et interessant specialtilfælde hvor en hedtvandskedel selv kan levere varme til en absorptionsvarmepumpe, det køler røggassen - i princippet ned til lige under 10C. COP for absorptionsvarmpumper er stort set konstant uanset køletemperatur. Da kedlen ikke er elproducerende, sker det uden tab af elproduktion. Ganske smart

Claus.

Der er en del af denne slags anlæg i drift rundt omkring. På naturgas og på flis, som i Hjørring. Der er også et par anlæg i drift på gasmotorer.

Erfaringerne fra disse og en række andre anlæg, med en lav røgtemperatur, er den at nedkøling af røg til et sted i 30-erne, hvor røgen er våd og hvor der sker en afkøling i skorstenen, sker der dråbedannelse i skorstenen som i en del tilfælde giver regnvejr fra skorstenstoppen. De anlæg som nedkøler til en temperatur nær udetemperaturen, har ikke dette problem. Jeg vil også tro at de kan håndtere en ældre skorsten, simpelthen fordi der stort set ikke sker nogen kondensering i skorstenen. En meget beskeden genopvarmning af røgen, vil i så tilfælde fjerne problemet helt. Uanset materiale, som skorstenen er bygget af.

  • 2
  • 0

Hvorfor ikke fryse kondensatet til is, hvorved man kan optage meget mere energi fra røgen. Tænk hvor meget gratis energi der er i frysevarmen. Og kraftværkets elproduktion stiger med lavere kondensatortemperatur, så det er mærkeligt ingen har lavet det.

Ahe Hr. Ferdinandsen! Nu er det jo Niels Hansen som har patent på at lave evighedmaskiner herinde.

NU er det jo kondensattemperaturen som har indflydelse på kraftværkets el-virkning og ikke røggastemperaturen fra skorstenen. OG fra et fjernvarmeproducerede kraftværk er det jo fjernvarmevandet som kraftværket kondenserer på, og uanset hvor kold røggassen er så har det ingen indflydelse på el-virkningen

  • 1
  • 2

Hej Niels. Hovedparten af den rene elspot pris (>90%) ligger under de priser du angiver, men jeg antager at der til den rene spotpris skal lægges PSO som i 2015 var (21,1 øre i Q1, 21,4 øre i Q2, 21,8 øre i Q3 og 25,5 øre for Q4). Desuden skal betales net og system tarif til energinet.dk på 7 øre/kwh. Jeg kender ikke de distributionsudgifterne for jeres lokale net, men de ligger som regel på min 10 øre/kwh. Jeg kender heller ikke de stats afgifter et varme værk skal betale for at anvende el til opvarmning. Hvis du kunne få fat på jeres lokale distributionsomkostninger og finde de stats afgifter et varme værk skal betale for at anvende el til opvarmning evt fra skat, og trække dem, og de udgifter jeg har angivet ovenfor, fra de satser du sendte mig skal jeg nok finde de ønskede spotpriser. Mvh Jesper

  • 2
  • 0

Hej Niels. Hovedparten af den rene elspot pris (>90%) ligger under de priser du angiver, men jeg antager at der til den rene spotpris skal lægges PSO som i 2015 var (21,1 øre i Q1, 21,4 øre i Q2, 21,8 øre i Q3 og 25,5 øre for Q4). Desuden skal betales net og system tarif til energinet.dk på 7 øre/kwh. Jeg kender ikke de distributionsudgifterne for jeres lokale net, men de ligger som regel på min 10 øre/kwh. Jeg kender heller ikke de stats afgifter et varme værk skal betale for at anvende el til opvarmning. Hvis du kunne få fat på jeres lokale distributionsomkostninger og finde de stats afgifter et varme værk skal betale for at anvende el til opvarmning evt fra skat, og trække dem, og de udgifter jeg har angivet ovenfor, fra de satser du sendte mig skal jeg nok finde de ønskede spotpriser. Mvh Jesper

Hej Jesper,

det som er hele pointen er hvis man aftager strøm direkte fra en vindmølle eller fra et biomassekraftværk til en varmepumpe, så skal man ikke betale PSO, Net-tarif eller energiafgifter. Den eneste omkostning man i princippet har, er den omkostning som strømmen ville kunne være solgt til i nettet, som er spotprisen.

Halmkraftværket i Odensen får så et pristillæg på 15 øre/kwh oven i spotprisen som en given varmepumpe så skal betale også. Men under alle omstændigheder taler vi om el-priser til en varmepumpe på under 35 øre/Kwh som er ekstrem attraktiv i Odense.

  • 0
  • 1

Hej Niels. Hovedparten af den rene elspot pris (>90%) ligger under de priser du angiver, men jeg antager at der til den rene spotpris skal lægges PSO som i 2015 var (21,1 øre i Q1, 21,4 øre i Q2, 21,8 øre i Q3 og 25,5 øre for Q4). Desuden skal betales net og system tarif til energinet.dk på 7 øre/kwh. Jeg kender ikke de distributionsudgifterne for jeres lokale net, men de ligger som regel på min 10 øre/kwh. Jeg kender heller ikke de stats afgifter et varme værk skal betale for at anvende el til opvarmning. Hvis du kunne få fat på jeres lokale distributionsomkostninger og finde de stats afgifter et varme værk skal betale for at anvende el til opvarmning evt fra skat, og trække dem, og de udgifter jeg har angivet ovenfor, fra de satser du sendte mig skal jeg nok finde de ønskede spotpriser. Mvh Jesper

Tak Jesper men det er ikke nødvendigt at medtage alle de der forbrugsportionale afgifter på eksisterende fjernvarmeanlæg. Elnettet er der og gasrørene ligeså og skal betales uanset om de bruges eller ej da de ikke slides mærkbart mere af at køre fuld hammer end ingenting. Den eneste udgift der så hele tiden skal vælges ud fra, er spotpris delt med varmepumpe COP mod rå gaspris begge pålagt passende international CO2 kvote aflad.Det er vist ikke 21 øre. At vort demokrati ikke magter at styre det sådan betyder ikke at det er ringere end det forsørgelsescirkus som kaldes energipolitik..

  • 0
  • 3

Hej Niels For nov-feb var 3237 af 3240 timer under 60 øre /kwh for spot For marts-april var alle timer under 80 øre/kwh For maj-sep var alle timer under 100 øre/kwh For sep-okt var alle timer under 80 øre/kwh

Generelt er disse priser meget høje. Hvis du går ind på http://www.nasdaqomx.com/commodities/marke... og lægger systemkontrakten til områdetillæget for vestdanmark for 2016 er gennemsnitsprisen næste år ca 17 øre/kwh i vestdanmark.

Naturgasprisen for engros kunder kan du finde http://www.gaspointnordic.com/market-data?... Engros prisen er pt 1,30 øre/m3 excl transport udgifter og afgifter. Jeg ved ikke hvor meget naturgas et varmeværk bruger, men 2,3 kr er en høj pris. Du kan finde opdaterede priser for elspot på: http://nordpoolspot.com/Market-data1/Elspo... Vestdanmark hedder DK1 Mvh Jesper

  • 0
  • 0

Engros prisen er pt 1,30 øre/m3 excl transport udgifter og afgifter. Jeg ved ikke hvor meget naturgas et varmeværk bruger, men 2,3 kr er en høj pris. Du kan finde opdaterede priser for elspot på: http://nordpoolspot.com/Market-data1/Elspo... Vestdanmark hedder DK1

Alle de omkostninger ud over selve gasprisen skal fabrikker og varmeværker også betale se http://gassalg.dk/gaspriser/prisenssammens... Distribution, Energisparebidrag, Co2 og Nox afgift, Transmission og lager

ET varmeværks gaspris lægger omkring 450 øre/M3 når der skal betales afgift af gas til varmeproduktion.

  • 2
  • 0

Der er en del af denne slags anlæg i drift rundt omkring. På naturgas og på flis, som i Hjørring. Der er også et par anlæg i drift på gasmotorer

Erfaringerne fra disse og en række andre anlæg, med en lav røgtemperatur, er den at nedkøling af røg til et sted i 30-erne, hvor røgen er våd og hvor der sker en afkøling i skorstenen, sker der dråbedannelse i skorstenen som i en del tilfælde giver regnvejr fra skorstenstoppen. De anlæg som nedkøler til en temperatur nær udetemperaturen, har ikke dette problem.

Erfaringerne fra WtE-anlæg (som må kunne overføres direkte til andre brændsler) er at dråbenedfald fra mættet røggas kan imødegås (med dråbefang, isolering, hastighed i skorsten..). Så hvis man er omhyggelig, er valg af køletemperatur ved røggaskondensering snarere et optimeringsspørgsmål end det er begrænset af problemzoner, man nødvendigvis skal holde sig fra.

  • 1
  • 0

Naturgasprisen for engros kunder kan du finde http://www.gaspointnordic.com/market-data?... Engros prisen er pt 1,30 øre/m3 excl transport udgifter og afgifter. Jeg ved ikke hvor meget naturgas et varmeværk bruger, men 2,3 kr er en høj pris. Du kan finde opdaterede priser for elspot på: http://nordpoolspot.com/Market-data1/Elspo... Vestdanmark hedder DK1 Mvh

Hej Jesper

Tak for tallene og gider Du prøve engang til. Jeg var ikke klar over at gas kostede så lidt. Hvis man er indkøber for den gensidige fup og fidus kasse Danmark, er det billigere at køre varmepumpe når el/COP koster mindre end gas. Dvs 30 øre om vinteren 40 for og efterår samt 50 om sommeren. Noget andet er så ,at hvis alle barmarkere gør det ,stiger spotpriserne selvfølgelig.

  • 0
  • 4

For nov-feb var 3237 af 3240 timer under 60 øre /kwh for spot

@Jesper

JA det skal nok passe.

De 4 mdr for vest se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... der er ganske rigtig 3 eller måske 4 timer hvor prisen er over 600 kr/Mwh.

Men det interessante er dette, se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... produktion fra møllerne for vest og øst og så forbruget.

Samlet forbrug: 11.726 Gwh.

Mølleproduktion: 5.420 Gwh.

Af møllernes produktion falder hele 5.337 Gwh inden for forbruget time for time. Eller hele 98,5 % af møllernes produktion var brugbar i nettet time for time.

Hvis man time for time lægger produktionerne sammen for centrale kraftværker, decentrale kraftværker og møllerne for perioden så producerede de 3 'produktionsenheder' til sammen 12.401 Gwh el hvor forbruget var de 11.726 Gwh så der blev altså produceret 1.526 Gwh el for meget i de 4 mdr.

  • 0
  • 3

Af møllernes produktion falder hele 5.337 Gwh inden for forbruget time for time. Eller hele 98,5 % af møllernes produktion var brugbar i nettet time for time.

Hvis man time for time lægger produktionerne sammen for centrale kraftværker, decentrale kraftværker og møllerne for perioden så producerede de 3 'produktionsenheder' til sammen 12.401 Gwh el hvor forbruget var de 11.726 Gwh så der blev altså produceret 1.526 Gwh el for meget i de 4 mdr.

@Niels Hvordan definerer du "brugbar" ? Du har flere gange tidligere hævdet at el fra andre produktionsenheder var "ubrugelig" selvom produktionen faldt inden for forbrugsmønstret. Hvorfor er vindmøllernes produktion "bedre" end f.eks. el produceret på andre vedvarende energikilder ? Min påstand er, at den gennemsnitlige elforbruger primært kigger på pris og forsyningssikkerhed og kun i mindre grad miljø. Og selvom Danmarks samlede elpris faktisk er i den lavere ende på europæisk plan, så er vindmøllernes produktion de første år af koncessionsperioderne meget dyr. Er vi virkelig ikke kommet dertil at vindmøller kan konkurrere på et frit marked, og statsstøtten derfor kan undlades ?

  • 2
  • 0

75 % af den strøm de centrale værker afsatte i de 4 mdr. var ikke brugbar og tjener kun til at trykke prisen i el-markedet

@Niels Dvs. du har erkendt, at der er et såkaldt frit elmarked, hvor der ikke er noget der er "ubrugeligt" Prisen kan variere men helt generelt er der tale om udbud og efterspørgsel.

  • 3
  • 0

Man kan ikke tjene penge på at producere strøm til 20 øre/Kwh hvorfor gør man det så fra Fynsværket i store dele af produktionstiden?

@Niels For det første, så er du næppe den rette til at vurdere forhold vedr. økonomi. For det andet så er det jo et frit marked, så ingen er jo tvunget til at producere med tab. Og mon ikke en afskrevet vindmølle ( med hjælp fra staten ) kan producere til en marginalpris noget under 20 øre ?

  • 2
  • 0

For det andet så er det jo et frit marked, så ingen er jo tvunget til at producere med tab.

Prisen for fjernvarme i fjernvarmefyns net er 313 kr/mwh det er sikkert en pris ab. fysnværket på 260 - 270 kr/mwh.

Når halm det koster 150 kr/mwh og halmkraftværket i Odense det promoveres med en overbetaling på 150 kr/mwh oven i markedsprisen på strøm, hvordan tror du så det går med fjernvarmefyns velvilje til at lukke kraftværket ned og spare brændsler når strømmen er værdiløs, netop når de odenseanske fjernvarmerør skriger på varme. Nej kraftværket fortsætter med at producere strøm uanset prisen på el i nettet. Først når den marginale omkostning ved at producere strømmen overstiger selve omkostningen ved køb af halm til el-delen, først da lukkes el-produktionen og kraftværket overgår til kun at omsætte halmen til varme.

Altså fuldt og helt spild af ressourcer, for at lave lunken vand til Odenseanske fjernvarmerør.

  • 0
  • 2

Prisen for fjernvarme i fjernvarmefyns net er 313 kr/mwh det er sikkert en pris ab. fysnværket på 260 - 270 kr/mwh.

Når halm det koster 150 kr/mwh og halmkraftværket i Odense det promoveres med en overbetaling på 150 kr/mwh oven i markedsprisen på strøm, hvordan tror du så det går med fjernvarmefyns velvilje til at lukke kraftværket ned og spare brændsler når strømmen er værdiløs, netop når de odenseanske fjernvarmerør skriger på varme. Nej kraftværket fortsætter med at producere strøm uanset prisen på el i nettet. Først når den marginale omkostning ved at producere strømmen overstiger selve omkostningen ved køb af halm til el-delen, først da lukkes el-produktionen og kraftværket overgår til kun at omsætte halmen til varme.

@Niels Jeg kan se, at du ikke er blevet bedre til det med økonomi. Mon vi kan blive enige om at el sælges og bruges på et frit marked, og der ikke er noget der er "ubrugeligt" ?

  • 4
  • 0

Mon vi kan blive enige om at el sælges og bruges på et frit marked, og der ikke er noget der er "ubrugeligt" ?

Det er da ikke et frit marked, når man i Odense sælge fjernvarme til over 250 kr/mwh ud af bagdøren og man hælder brændsler ind i halmkraftværket til 150 kr/mwh og så får man et tilskud på 150 kr/mwh oven i spotprisen på strøm.

Så ender man da med også at sælge strøm når den er værdiløs netop fordi tilskuddet og fjernvarmebruegrne betaler gildet.

  • 0
  • 5

Det er da ikke et frit marked, når man i Odense sælge fjernvarme til over 250 kr/mwh ud af bagdøren og man hælder brændsler ind i halmkraftværket til 150 kr/mwh og så får man et tilskud på 150 kr/mwh oven i spotprisen på strøm.

Så ender man da med også at sælge strøm når den er værdiløs netop fordi tilskuddet og fjernvarmebruegrne betaler gildet.

@Niels Selvfølgelig er markedet frit. Der er bare altid nogen der "betaler gildet". Væsentligst skatteyderne, når at der gives tilskud til vindmøller på op til 105 øre/kWh. http://www.efkm.dk/klima-energi-bygningspo...

  • 2
  • 0

Selvfølgelig er markedet frit. Der er bare altid nogen der "betaler gildet". Væsentligst skatteyderne, når at der gives tilskud til vindmøller på op til 105 øre/kWh. http://www.efkm.dk/klima-energi-bygningspo...

@Jakob

Hvis man tager Energistyrelsens seneste statistik se http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

Og man tager gennemsnittet af el-priserne for 2014 på Markedsdata som er 22,8 Øre/Kwh.

I 2014 forbruges 116 Pj el, der produceres 47 Pj fra møllerne og endelig importeres der 10 Pj.

116 Pj = 32,2 Twh.

Det samlede brændselsforbrug i 2014 ved kraftværker og fjernvarmeværker var 245 Pj .

Samlet er behovet i el-nettet 17 - 18 Twh ud over mølleproduktionen og den faktuelle import i 2014. Et strømbehov som ved de priser som har været i 2014 ville koste omkring 4 mia at købe i Udlandet.

Men fordi kraftværker i Odense og ved alle landets fjernvarmeværker skal leverer fjernvarme stiger brændselsforbruget eksplosivt og strømmen dumpes ud i el-nettet til meget små el-priser.

Samlet brændes der 245 Pj eller 68 Twh brændsler af i 2014 ved landets kraftvarme- og fjernvarmeværker til en værdi af 15 - 20 mia. for at lave en strømmængde som overvejende kunne være købt i udlandet til spotpris.

Altså en dundrende underskudsforretning og et ressourceforbrug uden sidestykke som er total overlødig.

  • 0
  • 4

Jamen så har du sikkert heller ikke noget imod den vesteuropæiske afhængighed af russisk gas

Gemene og simple regnefærdigheder snubler du i gang på gang, men denne overgår da vist alt.

HVordan skulle det bevirke at der skal øges for import af russisk gas hvis Danmark ophører med at brænde gas af, og i stedet forbruger det billige strøm som produceres i udlandet, fra kul, vind, uran og Hydro.

Tysklands gasforbrug styrtdykker og eksporten stiger se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten