Nu er transistoren af papir en realitet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Nu er transistoren af papir en realitet

Engangstransistoren kan meget vel være på vej. Forskere i Portugal har netop udviklet en papirtransistor.

Jagten på alternativer til silicium som grundlaget for moderne transistorer har hentet en afgørende skalp.

Forskere på Lisabon Universitet i Portugal har netop udviklet en transistor baseret på papir. Resultatet for forskningsarbejdet er publiceret i denne måneds udgave af IEEE Electron Device Letters, skriver New Scientist.

Den nye papirtransistor er smurt med metaloxid på begge sider af papiret og er derefter påført aluminiumskontakter oven på det belagte papir.

Ifølge professor Erik Bruun på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er der ingen danske forskere, der arbejder med udvikling af papirbaserede transistorer, men enkelte forskerhold rundt om i verden er i gang, oplyser han.

»Ideen er at lave noget elektronik, der er superbillig - ikke high performance, men superbillig i anskaffelsespris. Det er en slags brug-og-smid-væk elektronik,« siger han.

Erik Bruun forestiller sig, at teknologien kan finde udbredelse inden for blandt andet butikselektronik, hvor de papirbaserede chips kan erstatte eksempelvis stregkoder eller anvendes i RFID-chips.

»Det er simple funktioner som et simpelt identifikationsnummer eller nogle prisoplysninger. Jeg kan ikke forestille mig, at der kommer computere, der er baseret på papirchips,« siger han.

Ifølge New Scientist er den papirbaserede transistor produceret ved almindelig stuetemperatur og har kørt i testmiljø i to måneder uden at vise tegn på nedbrydning.

Kommentarer (5)

Til RFID. Ja, goddaw do!

Hvordan skal man forklare ekspedienten at den vare man har købt skal byttes. Han siger jo bare: "Desværre. Jeg kan ikke skanne varen i kasseapparatet."

Og så synes jeg at man IKKE skal anvende udtrykket "at hente en skalp". Det var vist noget med folkemord i tidligere tider.

  • 0
  • 0

Med hensyn til RFID er jeg lidt bekymret ved pris på spole. RFID chips, kan laves ganske små, og udskæres ned til få mikrometer på hver led med den nuværende teknologi. Samtidigt, er strømforbruget minimalt. "Papir" chips, risikerer at have et større strømforbrug, og de dyre dele (spole, ferit osv.) tror jeg ikke bliver billigere.

Der, hvor jeg vi spå, at "papirtransistorer" kan bruges, er i reklamer, til nye typer skærme, og hvis vi kan opnå transistorer der er ugiftige, måske direkte til at stemple på madvarer såsom slik.

Det giver mulighed for at bolcherne, kan få striber der bevæges i sollys, eller en løvebolche, måske åbner/lukker munden, og blinker med øjnene.

Dertil kommer muligheden for brug i reklamer: I den helt simple udgave, kan vi forestille os "blinkende bogstaver", og måske senere film, der indgår i papirreklamer.

Prismærkninger i supermarkedet, og på varer, er en anden anvendelse. Dette kan anvendes sammen med RFID, således såvel prisen kan opdateres automatisk på skiltet, som varen aflæses med RFID ved kassen. RFID er også metoden, at prisen opdateres på skiltet.

Den nuværende stregkodebaserede løsning, er lidt besværligt. RFID kan måske gøre det mere nemt. Men, der findes mange andre muligheder, og det er ikke sikkert, at RFID er bedste valg. Stregkoder, er på sin vis en lidt forældet teknologi. En matrix af punkter, der aflæses med et kamera, kan aflæses mere sikkert, trods store dele er ødelagt, den kan aflæses fra stor afstand (op til 10 meter), og den kan indeholde en større mængde information.

Varerne kan også lægges i en vogn, og vejes, ved udgangen af supermarkedet. Kunden scanner selv varerne ind. Passer vægten ikke, tilkaldes personale. Det er en simpel løsning, som sikrer at varerne i indkøbskurven eller vognen er scannet, og at den indscannede vare, og dens præcise vægt passer sammen. Der kan bruges standard stregkodelæsere på vognene, og gode vægte, kan nemt måle med ned til 20 grams nøjagtighed.

En RFID løsning, sænker måske udgifterne til kassedamen. Men, det er alligevel nødvendigt med overvågning, og sikkerhedspersonale i butikken. Kassedamen, er i dag oftest en ungarbejder (40% af ansatte i COOP koncernen er ungarbejdere og under 18). Det betyder, at lønudgiften er ca. 50 kroner i timen. I forhold, til antallet af varer der triller over båndet, betyder lønnen minimalt. RFID kan nemt blive en dyr løsning, i forhold til den nuværende med billigt arbejdskraft.

  • 0
  • 0

Engangstransistorerne er en meget spændende udvikling, der i sig selv ikke har noget med prissætning, rfid, og lignende at gøre.
Med disse nye teknikker begynder det nemlig at blive muligt at fremstille interaktiv produktmærkning.
F.ex. mælk der viser hvilke temperaturer den har oplevet de sidste 5 dage. Pålæg der selv beregner at holdbarheden forringes hvis temperaturen stiger. Simple tegnefilm der viser brugen af produktet.

Engangsteknikken understøtter dog ikke de store data tætheder, så vi skal ikke regne med at der afspilles film ad den vej.

Derimod er jeg ikke enig i udtalelsen »Jeg kan ikke forestille mig, at der kommer computere, der er baseret på papirchips«
Der kræves nemlig i virkeligheden ikke mere end nogle få tusinde transistor elementer for at fremstille en processor enhed, der med et lille strømforbrug (f.ex. høstet fra en solcelle) kan foretage temperatur målinger, beregninger og display af resultater.

  • 0
  • 0