Nu er Lockheed Martins luftskib klar til salg

Hele 20 års udvikling er gået ind i Lockheed Martins hybrid-luftskib, som selskabet nu melder klar til handlen. Samtlige myndighedstilladelser er i hus, og det første luftskib til kommerciel brug skal være færdigt i 2018. Det skriver Global Construction Review.

Luftskibet har i sit nye liv fået et væsentligt anderledes design end den karakteristiske cigar-form, zeppelinere havde i 1930’erne. Hybrid-skibet er heller ikke udelukkende holdt oppe af den store helium-ballon – 20 procent af fartøjets opdrift kommer ifølge den amerikanske producent fra aerodynamisk løft og fire rotorer monteret på skibets sider. Rotorerne kan samtidig skabe den fremdrift, der giver luftskibet en cruisehastighed på omkring 111 kilometer i timen.

Luftskibets landingsystem ligner noget fra et hovercraft. Med nedadvendte propeller kan fartøjet suge sig fast til underlaget, eller lave luftpuder til at svæve lavt over jordoverfladen.

Store læs til fjerne egne

Det første luftskib skal kunne løfte en last på over 20 tons, lande hvor som helst og flyve ganske lydløst. Tilsammen giver de kvaliteter luftskibet potentiale til at blive et hit, mener Rob Binns, der er chef for selskabet Hybrid Enterprises, som skal sælge fartøjet.

»Lockheed Martins hybride luftskib vil signifikant reducere omkostninger og miljømæssig påvirkning i forbindelse med opgaver langt væk og gøre det muligt at nå steder, som tidligere blev opfattet som utilgængelige,« forklarer han i en meddelelse.

Skibet kræver så godt som ingen infrastruktur og kan med luftpuder på undersiden lande på vand, sne og sand. Det gør fartøjet velegnet til at bringe byggematerialer til egne, hvor der ikke er anlagt vej, mener selskabet.

Luftskibe på militære ønskelister

Lockheed Martin er langt fra alene om at arbejde for en revanche til luftskibene, der i 1920’erne var så lovende et transportmiddel, at Empire State Buildings ejere arbejdede på at etablere en landingsstation til luftskibe på tårnets top - med velkomsthal på 102. etage. Strid vind i de højere luftlag gjorde dog skyskraberen uegnet som dok og otte år senere - i 1937 - indtraf den ikoniske ulykke i New Jersey.

Hindenburg-luftskibet brød i brand under landingen og 36 personer mistede livet. Begivenheden lagde en dæmper på begejstringen, men drømmen lever stadig. For eksempel har det amerikanske selskab Aeros modtaget en udviklingsstøtte på 60 millioner dollars fra det amerikanske forsvar til arbejdet med Aeroscraft – en mastodont af et luftskib, der skal flyve med over 200 kilometer i timen og løfte 250 tons. Første model skal efter planen gå i luften i år 2019.

Allerede i 2012 forsøgte USA sig med at bruge luftskibe til overvågning i Afghanistan.

Læs også: Udholdende militært spionluftskib klar til Afghanistan

Russere vil bringe luftskib til Sibirien

Også på denne side af atlanten vinder heliumballonen ind i militærplanerne. I sidste måned annoncerede russiske myndigheder, at man arbejder på et luftskib til landets forsvar. Fartøjet skal ifølge The Daily Mail komme i to forskellige størrelser, hvoraf den største skal kunne fragte 200 mænd eller en last på 60 tons.

Luftskibet, der er blevet døbt Atlant, er angiveligt billigere end den russiske transporthelikopter MI-25, kan tåle temperaturer ned til -40 grader og behøver ingen landingsbane. Rusland håber, at fartøjet blandt andet kan blive billig måde at transportere både mennesker og materiel i Sibirien.

Ifølge producenten, Augur RosAeroSystems, vil Atlanta være klar til brug i 2018.

Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg synes der har været debatter om at Helium er en begrænset ressource.

I øvrigt synes jeg også at have læst for mange år siden, at det ikke var det store problem at bygge sikre Brint skibe, men at det udelukkende var et psykologisk problem at bruge det. Nogen der ved mere om den problematik. Brint er jo nemt tilgængeligt, og har vel i princippet større løfteevne?

  • 5
  • 0

Ud af dømme fra billedet i artiklen, ligner det at LM forestiller sig en højde på et par km eller 4. Der er ikke meget energi tilbage i en riffel kugle efter 2-4 km's vertikal stigning. Det må desuden antages at der er ekstra helium om bord til at kompensere for utætheder og almindelig flugt der er med helium gennem de fleste materialer.

/Martin

  • 1
  • 0

Hindenburgs lærredsbeklædning var imprægneret med en slags acetat med zinkpartikler, som skulle kunne aflede lyn. Det kunne det også, men til gengæld var det stærkt brandfarligt. Det brænder eksplosionsartigt med en stærkt lysende flamme, som det også ses på optagelserne af katastrofen. Derved blev brintsækkene åbnet, og der kom masser af ilt til flammerne. Hvis beklædningen havde været ubrændbar, ville brinten nok være brændt langsomt af, efterhånden som den siver ud i luften.

Katastrofen startede ved, at styrmanden foretog en brat vending, lige før skibet skulle fortøjes. Derved blev strukturen deformeret, og en eller flere stårlwirer sprang og rev hul på både en brintsæk og yderbeklædningen. Statisk elektricitet gjorde resten.

I første verdenskrig havde jagerpiloterne store vanskeligheder med at skyde tyske luftskibe ned. Geværkugler gik lige igennem og antændte ikke brinten. Der skulle brandbomber til, så der kunne rives et stort hul i brintsækkene, og så ilt kunne komme til.

Desværre har Hindenburg efterladt et hysteri omkring brint, og da helium er sjældent og belagt med embargo, er udviklingen af luftskibe gået meget langsomt.

  • 14
  • 0

Faktisk overlever moderne luftskibe uanset om de indeholder brint, helium eller en blanding, og modsat befolkningens tanker, både beskydning med kugler og missiler - samt andre uheld - væsentligt bedre end fly:

http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/def...

http://www.hybridairvehicles.com/news-and-...-

Igen: Problemerne med luftskibe er primært psykologiske; prøv at sætte jer ud over dét og se på de faktuelle fordele og ulemper, og hvordan de kan være en stor del af fremtidig bæredygtighed både transportmæssigt og samfundsmæssigt.

  • 5
  • 0

På den anden side så er der ikke bygget så mange luftskibe, og dermed er der heller ikke ret meget forskning i forskellige "failure modes". Det finder man først ud af, når man bygger dem og bruger dem i stort antal.

Derfor, hvis de så alligevel fejler katastrofalt, kan man ikke sige "der kan I bare se! Luftskibe duer ikke."

De skal flyves i mange år, før det kan afgøres, om de er helt sikre, og derfor er det bare at komme igang med at flyve dem.

  • 2
  • 0

@Kurt Christensen

Hvad betyder dette?

I artiklen "Hybrid-skibet er heller ikke udelukkende holdt oppe af den store helium-ballon – 20 procent af fartøjets opdrift kommer ifølge den amerikanske producent fra aerodynamisk løft og fire rotorer monteret på skibets sider."

Luftskibet daler hvis der ikke er motorkraft. Hvor hurtigt det falder er ikke nævnt.

  • 1
  • 0

Det er ærgeligt at der er så stor frygt for hydrogen-luftskibe - for det ville ikke alene give luftskibene mere ca. dobbelt så meget løft (hydrogen har den halve massefylde af helium ved standardbetingelser) men det ville også gøre dem langt billigere at drive. Det ville heller ikke tære på den begrænsede ressource som helium er. Det ville også gøre det unødvendigt at medbringe sekundær brændstof til generatorer og motorer. Man kunne drive disse på brint. Således kan man bare have en enkelt tank med brint til fremdrift og top-off. Ja man kunne vel endda tænke sig et scenarie hvor man kunne montere et brint-generering anlæg i luftskibet, så det bliver selvforsynende - men jeg er ikke klar over om der er brint-genereringsmetoder der er så effektive (og letvægt) at man kunne gøre brug af dette?

Og hvis man nu ser lidt nøgternt på det. Folk er bange for en ballon fyldt med brint, men de sætter sig gladeligt op i en aluminiumsæske fyldt med petroleum til bristepunktet.

Jeg skulle gerne tage med det første hydrogen-luftskib, på et luftbårent atlant-cruise... Eller endnu bedre, på cruise hen over land - tænk sig en udsigt man kunne få.

  • 2
  • 0

for det ville ikke alene give luftskibene mere ca. dobbelt så meget løft (hydrogen har den halve massefylde af helium ved standardbetingelser)

Nej. Det ville give luftskibet det mere løft som er forskellen mellem vægten af den anvendte mængde helium kontra brint.

Løftet er vægten af den fortrængte luft minus vægten af den gas der anvendes for at fortrænge luften.

Vægtfylden af luft er 1,3 kg/m3, helium er 0,18 kg/m3 og brint er 0,09 kg/m3. Så du ville få en forbedring på ca. 8%.

  • 3
  • 0

Ved andre flyvende konstruktioner regner man med en sneboldeffekt (Growth factor). Hvis man kan fjerne et kg bliver flyets samlede vægt (1.9 kg for F16 eller 4.1 for 747) for samme perfomance. I lighed hermed vil et brintluftskib kunne bygges mere end 8% billigere end et tilsvarende heliumbåret.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten