Nu ER grundstof nr. 118 en realitet

Det kunne da være interessant at få vide, hvordan man får atomerne til at sammensmelte til et nyt grundstofatom.

I artiklen står der, at man bombaderer det tunge grundstof med et lettere.

Er det frontale sammenstød der gøres?

For mig lyder det forkert at bombadere tunge grundstoffer med mindre tunge grundstoffer, i frontale sammenstød, for at danne endnu tungere grundstoffer.

Vil man gerne lave tungere grundstoffer, kunne jeg da mere se en mening i at sende atomerne hen imod hinanden i en vinkel der er mellem 15 og 45 grader. Her kunne man så sende et tungs grundstof og et mindre tungt af sted samt tritiumatomer, for at forøge mængden af neutroner.

Når så plasmaerne møder hinanden ved høj fart, lige inden de rammer hinanden, så udsættes de for en række laserstråler, der frembringer et energitryk, således at protonernes frastødningseffekt kan overvindes og neutronernes sammenholdseffekt i stedet kan tage over. Man kan sige, at man får atomkernerne til at lave en tangodans med hinanden og får dem til at forenes sig i et atomarisk samleje.

Med venlig hilsen Lars Kristensen

Grundstof nr.112 er nu endelig anerkendt Det hedder Copernicium , Cn Indtil nu hed det blot Ununbium ("en-en-to-ium"), Uub

http://www.newscientist.com/article/mg20227134.400-element-112-joins-the-periodic-table.html

Grundstofferne med numre 113, 114, 116 og 118 er fremstillet, men afventer den endelige IUPAC-anerkendelse og navngivning andet end Ununtrium, Ununquadium, Ununhexium, Ununoctium

http://www.newscientist.com/data/images/archive/2713/27134401.jpg

• anvendes hovedageligt til at 'narre fjenden', det være sig varme-døden, kedsommeligheden, binære tælletræer,..

Kommercielle katalysatorer har det jo med at blive lidt brugt(e), ligesåm kviksølv batterier til horeappareter heller ikke varer evigt..

elektroner er vel sådan en slags besøgende basis-vibrationer, der som en strippers bh har det med at glide ud i mørket :^) :^D 8^] 8^O 8^DDDD

så hvis overhovedet gidder tælle til 118 eller 118 tusinde, så kan man jo bare gøre det,.

Elektronen Ella's Fan-Skare Ministerie1.dkk

Yep, jeg begyndte IKKE at læse kemi i 1964, men der da vist stadig ikke nogen "videnskabelig" forklaring på, hvordan katalysatorer virker. Heldigvis virker de "BARE", for det kan enhver "tumpe" jo selv se de gør. Er grundforskningen nået dertil, at man kan forklare, hvad der sker ? - hvilken andel har de (katalysatorerne) i de forskellige processer, når de ikke bliver brugt eller "flyttet rundt på internt" ? 

Betydningen af fremstilling af grundstofferne med atomnumre i området 110-120 er bl.a., at man har forudset - ud fra kvantemekaniske beregninger - at de skulle være særligt stabile. De skulle udgøre "An Island of Stability", som man nået frem til efter en rejse over havet fyldt af meget kortlivede grundstofkerner i området 100-109.Da jeg begyndte på kemistudiet i 1967, mente man at man måske ligefrem kunne finde nogle af disse stoffer, f.eks. nr. 114, i naturen. Så langlivede kunne de være. Det kunne de så ikke. Men fremstilling af dem og måling af deres levetider/henfaldstider er en slagt tjek på, om ens fysiske teorier er rigtige.Uuo, nr.118, bør i øvrigt være en ædelgas i følge dens placering i det periodiske system, hvor den er det sidst tilkomne medlem, efter He (helium), Ne (neon), Ar (argon), Kr (krypton), Xe (xenon) og Rn (radon). Men tre atomer tillader sføli ikke måling af fysiske egenskaber, som smeltepunkt, reaktivitet, osv.

Tror umiddelbart ikke man kan ændre verdenssituationen fordi man har opdaget endnu et grundstof, men i betragtning af at vi kun har lidt over 100 forskellige, så er ét ekstra da en stor opdagelse. Og så JESPER VAUVERT skriver så er det svært at forstå hvorfor atomer deler sig som de gør, fordi de alle sammen gør det lidt forskelligt, kan data fra et helt nyt atom kan bidrage til større forståelse af processerne. Det er jo stort set 1% mere data.

Det er jeg helt med på. Men det jeg spørger om er mere hvad betyder det, at man nu har gjort denne opdagelse. Hvad er det man ved nu som man ikke viste i går, udover at man nu ved man kan lave grundstoffet../Klaus

Hvis grundforskning altid skal have et praktisk mål, så havde vi idag f.eks. ikke haft elektricitet.mvh Jens

De forskellige kernefysiske processer der indgår i atomkernernes dannelse, nedbrydning, diverse mellemstadier osv. er ikke fuldt ud forståede. Derfor kan den slags forskning bidrage til bedre forståelse, ikke kun af den specifikke process, men i al almindelighed. Hvis det er muligt at danne nye (nok så kortlivede) grundstoffer er det af interesse at vide hvorfor det kan lade sig gøre, og hvis ikke det kan lade sig gøre er det også interessant at vide hvorfor. Mig bekendt kender man idag ikke svarene på disse (og mange andre) spørgsmål fuldt ud. Dette kan givetvis appliceres på mange områder med mere kendte stoffer.  mvhJesper

Jeg er helt med på at den slags grundforsning er vigtig. Men når disse stoffer har en så ekstremt kort levetid, hvad kan man så egentlig bruge opdagelsen til, ud over at sige at man kan... /Klaus