Nu er det slået fast: Der var stormflod i det meste af landet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu er det slået fast: Der var stormflod i det meste af landet

Der var stormflod i store dele af landet, da vandstanden i de danske farvande steg til et ekstremt niveau i forbindelse med stormen i sidste uge.

Det har Stormrådet netop slået fast på basis af vandstandsmålinger fra DMI og Kystdirektoratet.

Læs Stormrådets meddelelse her

Konsekvensen er, at de, der har lidt skade som følge af de oversvømmelser, der i stormens kølvand ramte mange kystnære bebyggelser, nu har mulighed for at søge erstatning for skader på bygninger og løsøre.

»Vi har afgjort, at der var tale om stormflod flere steder i landet, fordi vandstanden har været ekstremt høj. Det betyder, at forsikringsselskaberne nu vil behandle de enkelte sager og vurdere, om der skal udbetales erstatning i henhold til stormflodsloven,« siger Stormrådets formand, Karen Westerbye-Juhl.

Læs også: Kystdirektoratet: Stormflod i Roskilde og Hornbæk var 1.000-års hændelser

Rådet har udpeget disse geografiske områder:

Sjælland og Lolland Falster: Fra Køge nord om Sjælland til Storstrømsbroen, inkl. Roskilde Fjord og Isefjord.

Lolland og Falster: Fra Storstrømsbroen mod vest over Guldborg langs Lollands nordkyst til Tårs, inkl. øerne i Smålandsfarvandet nord for Lolland og Falster.

Fyn : Fra Lillebæltsbroen nord om Fyn til Svendborg.

Langeland og Tåsinge: Nord for vejforbindelsen mellem Svendborg og Spodsbjerg på Langeland.

Jylland: Fra Lillebæltsbroen (den nye) mod nord til Frederikshavn, inkl. alle øer i Kattegat. Fra Skagen Gren mod syd til Hvide Sande. Fra Ribe (Kammersluse) mod syd til Rømødæmningen, inkl. Mandø og Rømø.

Limfjorden: Nissum Bredning fra Thyborøn til Oddesundbroen, både den nordlige og sydlige kyst. Fra Aggersundbroen mod øst til Hals, både den nordlige og sydlige kyst inkl. øer herimellem.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Altså at hvis man er uheldig og bor et sted, hvor hele lortet drukner, men det ikke lige er "stormflod", så kan forsikringsselskaberne slippe af sted med nada. Så kan folk stå der med en mio regning og gå fra hus og hjem.

Jeg ved godt at forsikringsselskaberne før kunne gøre det ALTID, men det er så bare endnu mere underligt.

  • 4
  • 2

Altså at hvis man er uheldig og bor et sted, hvor hele lortet drukner, men det ikke lige er "stormflod", så kan forsikringsselskaberne slippe af sted med nada.


Ja, hvis du vælger at købe hus et sted hvor hele lortet drukner 3-4 gange om året... Så er det dit valg og ikke noget vi andre skal renoverer dit hus for, 3-4 gange om året... Man vælger selv hvor man bor og hvor man bygger et hus, det har ikke noget med uheld at gøre...

Men det er uheldigt hvis man bor i et område der bliver ramt af en 100-års oversvømmelse... Der kan man ikke lige gennemskue om det sker inden for de 10 år...

  • 4
  • 3

Ja, hvis du vælger at købe hus et sted hvor hele lortet drukner 3-4 gange om året... Så er det dit valg og ikke noget vi andre skal renoverer dit hus for, 3-4 gange om året... Man vælger selv hvor man bor og hvor man bygger et hus, det har ikke noget med uheld at gøre...

Ja, men nu er der jo ikke ligefrem mange steder, hvor det hele drukner 3-4 gange om året. Langt de fleste steder, hvor det er sket inden for de sidste mange år, har det ikke været muligt at forudsige det, med mindre man troede på klima "alarmisterne".

  • 4
  • 2

Ja, men nu er der jo ikke ligefrem mange steder, hvor det hele drukner 3-4 gange om året. Langt de fleste steder, hvor det er sket inden for de sidste mange år, har det ikke været muligt at forudsige det, med mindre man troede på klima "alarmisterne".


Og derfor bliver det ofte også vurderet som "stormflod"... Uden at jeg vil lægge hoved på blokken, så mener jeg at det er stormflod hvis det er over en 20-års oversvømmelse... Dvs. hvis den pågældende oversvømmelse forventes at ramme området minimum én gang inden for 20 år, så er det en almindelig oversvømmelse og ikke en stormflod... Men oversvømmelse er nu engang en af de ting man skal have med i sine overvejelser (og evt. søge professionel råd om) når man køber hus...

  • 2
  • 0

Regering og kommuner lader ikke en lejlighed gå fra sig, når det gælder om at skræmme folk til flere skatter og afgifter med begrundelser om CO2 og stigende vand.
Når så vandet kommer, så gemmer de sig bag et stormråd, som så skal afgøre om det var stormflod.
Hvis det ikke var for de ulykker det har givet, virker det en smule komisk.
Man kan håbe at de sidste års tilfælde med regn og stormflod, efterhånden får nye boligkøbere til at overveje beliggenheden lidt mere, og kommunerne til at holde lidt igen med udstykninger a la Mosevænget og Åvej. Alternativt kunne der kræves en vis højde af gulvplanet.

  • 2
  • 5

Langt de fleste steder, hvor det er sket inden for de sidste mange år, har det ikke været muligt at forudsige det, med mindre man troede på klima "alarmisterne"

Hvis man ikke vil høre, må man føle.
Det har været forudberegnet i årevis at vejret ville blive vildere og mere uforudsigeligt :
2008 http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/2...
"Vi vil opleve flere oversvømmelser, ... dyrere forsikringer .... Om 100 år vil 70 procent af strandengene være væk"

Oversvømmelseskort har været tilgængelige i flere år :
http://flood.firetree.net/?ll=55.9246,10.2...

Det er ikke bare de forudsigelige steder men også de "uforudsigelige" steder som rammes; man kunne godt tro at flaskehalsene i Isefjord/Roskildefjord ville spærre for større vandmængder, men vandet kom altså alligevel.
Det er først når folk selv oplever skaden at de er villige til at indse virkeligheden.
Det er måske et tilfælde at stormfloden kom nu og ikke for 100 år siden; vi får se...

Når havet står i stuen, må man overveje sine boligforhold.
Jeg mener at kommunerne bør tillade en ekstra etage i de udsatte områder, så folk kan ombygge stueetagen til hobbyrum, haveskur, dobbeltgarage (til elbilen ;-) ) osv.
Alternativet kan være at opgive området - hvor mange har lyst til det, bortset fra resten af landet som skal betale for skaderne ?

  • 3
  • 0

Nåå - var det stormflod, der ka´ man bare se det kom da helt bag på mig.

Sarkasme kan være brugt i ovenstående indlæg.
:-)

  • 0
  • 2

Da jeg havde biologi i gymnasiet tilbage i starten af halvfemserne, var drivhuseffekten (og dermed den globale opvarmning og stigende vandstand pga. smeltet is) en del af pensum. Det er vist kun de aller mest ignorante typer det kommer bagpå, det der sker i dag,

  • 1
  • 0

Ja - enig. Jeg har også lært alt det der for mange år siden, og jeg bor også i 44m højde, men det ændrer jo ikke ved, at folk helt uforvarende kan komme i alvorlig knibe. Altså stomflodsrådet har vedtaget at der var stormflod i NÆSTEN hele landet. Så hvis nogen lige bor et sted, hvor de ikke lige syntes der var stormflod, men deres hus druknede alligevel, så kan de stå med reparationer i 100.000kr. klassen. Og som en anden kommentar også siger, så er det jo ikke bare folk der har bygget med pæn havudsigt, der bliver ramt. Det er alle muligt, hvoraf de fleste ingen chance havde for at vide det, da de købte hus, med mindre de var ekstremt forsigtige, og jeg er helt sikker på, at forsikringsselskaberne heller ikke havde nogen anelse.

Det bliver dyrt for os i fremtiden, men det er vi jo delvist selv skyld i, og det må vi leve med.

  • 2
  • 0

I københavns kommune skal vi alle betale nye afgifter til foranstaltninger for at fjerne regnvand i de kommende år. Men med hensyn til stigende vand i havnen har de åbenbart sovet i timen.

  • 1
  • 0
  • at alle forsikringspolicer undtager STORMFLOD, men at alle forsikringstagere er tvungne til at betale til en Stormflodsfond, som så har staten som garant.
    Og endnu mere mærkeligt er det, at denne tvungne dækning ikke altid dækker - den dækker kun når en gruppe mennesker - stormflodsrådet - i ophøjet, oplyst enevælde erklærer, at "det var det her og der......".

Hvorfor ikke opretholde betalingen og bare afskaffe begrebet, og så dække skaderne ?

Og hvad så med de gentagne skader ?

Ja, men, i forvejen laver de fleste (alle?) forsikringsselskaber skærpelser af vilkår efter gentagne skader. Jeg havde vand i kælderen i 2011, første gang i husets over 30 år, og jeg fik så ny police ("materialer mindre end x cm over gulv dækkes ikke").
Helt rimeligt, synes jeg, og jeg har truffet passende foranstaltninger.

Så landet kunne sagtens afskaffe den kunstige undtagelse "stormflod" og så stramme policerne efter rimelige krav.

Det er da ikke indlysende, at huse skal genopføres under kote 0.
Brug millioner istedet på et nyt hus et andet, højere sted.
Hvorfor friste skæbnen ?
Noget andet er uskadte, men risikable, huse. F.eks. i København.
Skal de slippe for at lave foranstaltninger - uanset koten og alt det der statistiske mumbo-jumbo ? Nej, vel .....

  • 0
  • 0

Indtil parcelhus-boomet ville næsten intet byggeri blive ramt af stormflod medmindre det var en temmelig stor stormflod.

Der hvor min mor blev født kunne der ved stormflod stå vand tæt på huset. Digerne blev få år senere forhøjede, og en enkelt letsindig slægtning der arbejdede med at forhøje diget troede ikke stormfloden kunne blive så voldsom. Han blev begravet da de fandt ham.

Vandstanden er i mellemtiden generelt forhøjet og fortsat stigende, og nogle hundrede hektarer blev oversvømmet ved seneste stormflod. De samme huse som forrige gang blev lettere skadede

Som en eftervirkning af istiden synker terrænet også, så det er på tide at digerne udbygges, og helst efter Hollandsk forbillede med brede diger hvor der på toppen er yderligere et almindeligt dige og en vej bagved.

Men måske vi skal have en stormflod som den hollænderne i havde 1953 før politikerne kan udøve en stærkt forsinket "rettidig omhu"

  • 0
  • 0

Det er objektivt korrekt, at "vandstanden er generelt forhøjet og fortsat stigende", men det er demagogisk at skrive det i denne sammenhæng. Måltallet er af en helt anden størrelsesorden (cm) i forhold til december stormfloden.
Denne stormflod skyldes grundlæggende stormens retning, styrke, varighed og udviklingsforløb.

Hvis man har hus under normalvandstanden på stedet (eller dets omgivelser), så løber man en risiko.
Risikoen er af typen "holder diget ? ja / nej". Og hvis nej, så er skaden stor.
Hvis stuegulvet er i kote -100 cm, så får man altså mindst 100 cm vand i stuen, snarere 200-300 cm.

Så, hvor kønt og dejligt der end er i "Fjordbylille", så er det jo ikke sikkert at huset skal retableres på stedet - bare for at vente på næste 100-års hændelse i løbet af årtiet.

Lad os få eksproprieret grundene snarest, så husene kan genopføres på bedre steder.

P.S.: Og ophæv under alle omstændigheder de urimelige byggerestriktioner, som trykker husene ned.
Lad folk bygge i +50cm - mindst - i forhold til konstateret vandstand i december.

  • 0
  • 0

Du er ikke opmærksom på at digerne blev bygget for mere end 80 år siden, og 1 cm terrænsænkning hvert år giver 80 cm, og samtidigt stiger vandstanden. Vandstanden stiger overalt i Danmark - år efter år - men terrænsænkningen er speciel for det digeområdet i Søndérjylland og egentligt en rest fra sidste istid.
Det vil blive ved i mange år endnu, men heldigvis for det øvrige Danmark, så er det kun Sønderjylland der er ramt af terrænsænkningen.
Så den samlede virkning i Sønderjylland er altså omkring 160 cm i løbet af 80 år.

I øvrigt er dette jorddiger og digerne i sig selv synker også sammen.

For dine synspunkter i øvrigt er jeg enig

  • 1
  • 0

Dette er ikke polimik om ord, men jeg kan ikke genkende dine tal.

Disse tal er heldigvis ikke så alarmerende eller store som dine - og det hele er faglige skøn.

P.S.: Beklager skrivefejlen i dit fornavn i første kommentar.

  • 0
  • 0