Nu er det helt sikkert: Gasledning til 12 milliarder bliver lagt gennem det danske landskab til Polen

30. november 2018 kl. 12:1162
Nu er det helt sikkert: Gasledning til 12 milliarder bliver lagt gennem det danske landskab til Polen
Illustration: Bent Sørensen.
Danske Energinet og polske Gazsystem har endelig besluttet at bygge gasledningen Baltic Pipe gennem Danmark. Energiministeren har godkendt den danske del af investeringen på 6,3 milliarder kroner.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den 12 mia, kroner dyre dansk-polske gasledning Baltic Pipe - der skal transportere norsk naturgas gennem Danmark til Polen - bliver nu en realitet.

Det statslige Energinet og polske Gazsysteme har netop truffet endelig beslutning om at investere i projektet, efter at en række aftaler er faldet på plads.

Det fremgår det af en pressemeddelelse fra Energinet.

Læs også: Milliarddyr gasledning graver hele Danmark op for polakkernes skyld

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Baltic Pipe vil ikke kun reducere forbrugernes gasregninger i Polen og Danmark. Den nye gasforbindelse vil yderligere styrke og integrere det europæiske gasmarked. Desuden kan Baltic Pipe bidrage til at nå de europæiske klimamål,« siger Thomas Egebo, administrerende direktør i Energinet, i pressemeddelelsen.

Læs også: Milliarddyr gasledning graver hele Danmark op for polakkernes skyld

Dansk investering på 6,3 milliarder godkendt af ministeren

Den danske del af investeringen på 6,3 mia. kroner skal godkendes af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), hvilket nu også er sket.

Læs også: Fremmer gasledning til Polen grøn omstilling? Minister skal forklare sig

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 900 kilometer lange gasledning, der starter ude i Nordsøen ved rørledningen Europipe II, skal gå gennem store dele af landskabet fra Egtved i Jylland og ind over Fyn og Sydsjælland for at forlade Danmark syd for Fakse Ladeplads.

Her graves den ned i havbunden under Østersøen og senere går land på den polske kyst.

Læs også: Energinet: Baltic Pipe hjælper både Polen og det danske samfund

Lodsejere langs den planlagte linjeføring samt naboer til en stor kompressorstation ved Everdrup i Næstved Kommune er langtfra begejstrede for at skulle lægge jord til projektet.

Energinet understreger, at investeringsbeslutningen ikke er ensbetydende med, at placeringen af gasledningen nu er lagt fast, påpeger chefprojektleder Søren Juul Larsen:

»Selv om vi har besluttet at bygge gasrørledningen, så er det ikke besluttet, hvor den skal graves i jorden, eller hvor de forskellige anlæg skal bygges,« siger han i forbindelse med beslutningen.

Læs også: Alternativet kalder minister i samråd om Baltic Pipe-projektet

Chefprojektlederen forklarer, at første offentlige høring begyndte sidste år, når knap 200 lodsejere efterfølgende kom med input, og de mange svar bliver inddraget i arbejdet med at lave et mere endeligt forslag til linjeføring.

Ny offentlig høring

I begyndelsen af næste år kommer der en ny offentlig høring, hvor et endeligt forslag vil blive præsenteret. Her vil alle berørte lodsejere igen blive kontaktet og få otte uger til at kommentere forslaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Først når alle de input er kommet ind, vurderet og behandlet, er der en endelig ruteføring,« påpeger Søren Juul Larsen.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen.

I pressemeddelelsen skriver Energinet, at Baltic Pipe-projektet vil forbedre forsyningssikkerheden, samtidig med at konkurrencen og prispresset blandt gasleverandører øges.

Samt at rørledningen kan bidrage til Øst- og Centraleuropas bestræbelser på at begrænse CO2-udledningen.

Læs også: Minister lover genberegning af business case for Baltic Pipe

På baggrund af investeringsbeslutningerne går projektet nu ind i nye faser. Bl.a. skal der indhentes tilbud på rørledninger og andre anlægsdele og hele projektet skal detailprojekteres.

Transporten af naturgas gennem Baltic Pipe begynder i oktober 2022.

62 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
61
2. december 2018 kl. 23:08

Michael: To ting: 1. Hvordan kan vi få en besparelse (lavere tarif) ved at betale 6,3 mia for en gasledning, vi ikke får glæde af? - Jeg er bare nysgerrig!

Så hvad er egentlig fordelen ved Baltic Pipe for danskerne? Meget enkelt, argumenterer Energinet: Penge. De danske naturgaskunder bliver nemlig stadigt færre, når det danske naturgasforbrug forventeligt dykker fra 2,6 mia. kubikmeter til 1,5 mia. kubikmeter frem mod 2040.</p>
<p>Det betyder, at hvis ikke der sker andet, så stiger regningen pr. kunde for at vedligeholde og drive det danske gasnet. Ifølge Energinets analyser fra 12 til 30 øre pr. kubikmeter transporteret naturgas i 2050.</p>
<p>Med den øgede kapacitet på gasrørene, der vil følge med Baltic Pipe, og underskrevne 15-årige kontrakter på at transportere knap 8 mia. kubikmeter gas, vil Energinets transportindtægter stige, hvilket vil kunne forhindre denne prisstigning.</p>
<p>Ifølge Energinet ligger tarifbesparelsen for en typisk husstand med gasfyr på 100-125 kr. årligt. For hele det danske samfund ligger besparelsen på 1,5 mia. kr. over hele den 30-årige projektperiode.

60
2. december 2018 kl. 22:51

Michael: To ting: 1. Hvordan kan vi få en besparelse (lavere tarif) ved at betale 6,3 mia for en gasledning, vi ikke får glæde af? - Jeg er bare nysgerrig! 2. I princippet har du ret i, at vi skal læse hele tråden, før vi kommenterer. - Men nu, hvor den er tre meter høj, ville det forhindre mig i at spørge dig om pkt.1. (;-)

58
2. december 2018 kl. 18:01

</p>
<ul><li>populært kaldet NATO-ledningen

- der er åbenbart også ('civile') ledninger på Sjælland:

En mand på en gravemaskine kom ved 15-tiden fredag eftermiddag til at grave en større brændstofledning over i Tølløse, så "større mængder benzin sprøjtede ud", oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi...

https://www.avisen.dk/benzindampe-udloeser-alarm-i-toelloese_275093.aspx

Var der for nogle år siden ikke også noget med en person(age), der forsøgte at 'hente benzin fra undergrunden' - omkring Hedehusene??

57
2. december 2018 kl. 16:16

@Jakob,

Hold nu op. Der findes ingen muligheder for at udskibe LNG fra Sankt Petersborg. Punktum. Du må tænke på olietankere. Men det er ikke, hvad vi forsøger at diskutere her.

56
2. december 2018 kl. 16:14

Undskyld mit franske. Men det er fandme helt utroligt, som diverse debatttører kan brodere rundt i tingene og fortsætte forvirringen:

Der er idag INGEN muligheder for at lande LNG i Danmark med henblik på at føde det ind i vores naturgassystem. Den tanker, som HHH så på reden i Skagen, var enten på vej til/fra Polen eller Litauen. Hvis den var 'på vej', var det for at lægge sig på siden af den FSRU, der ligger permanent i Kleipeda eller for at losse LNG på den 'rigtige' LNG terminal i Świnoujście. En FSRU er en LNG-tanker, der agerer som 'floating storage and regasification unit' mellem LNG-tankere og modtagerlandets gassystem.

Der findes, mig bekendt, ikke idag nogen facilitet i Danmark, der tillader bunkring af handelsskibe med LNG. Derimod findes der faciliteter på havnen i Hirtshals til bunkring af Fjord Lines færger mellem Hirtshals og Kristiansand. Jeg går ud fra, at der er tale om omladning af LNG fra 'cigarer', der er blevet fyldt med LNG, som er sejlet til Hirtshals fra en eller anden lokalitet i Norge.

https://shippingwatch.dk/Rederier/article7838846.ece

55
2. december 2018 kl. 15:53

Vi bevæger os langt fra emnet.

Ved Skagen har der i mange år været omlastning af tankskibe. De største tankskibe fra Skt Petersborg området kan angiveligt ikke sejle fuldtlastede i gennem og tager derfor ydeligere last med, som overføres ved Skagen. (Det var status til for omkring 10 år siden)

54
2. december 2018 kl. 15:42

</p>
<ul><li>da jeg tidligere på måneden var i Skagen, lå der et særdeles iøjnefaldende LNG-tankskib lidt nordøst for byen.

Hvis man får gas med skib er den allereden kondenseret - LNG Liquified Natural Gas. Så lager man den flydende. Så har man en fordampningsanlæg og en konpressor til leverance via rørleningsnettet. Alternativt kan man levere flydende til skibe, men man skal helst have et lokalt forbrug af komprimeret gas, så man kan komme af med den naturlige fordampning fra lageret.
52
2. december 2018 kl. 15:17

a) Den ene af ledninger, der løber parallelt med Nybro-Egtved - er den på tryksiden af Egtved kompressorstation?
b) De 2 tyske ledninger - er de begge på sugesiden af Egtved kompressorstation?

De to rørledninger Nybro-Egtved er primært forlængelse af nordsøledningerne, og dermed til sugesiden i Egtved, men jeg kan ikke udelukke at de kan kobles om, og sende gas ud i Nordsøen og videre til Tyskland eller Norge. Tysklandsforbindelsen kan sende gas begge veje.

c) Dubleterne under Lille- og Storebælt er af ren redundans/ forsyningssikkerhed?

Ja, ved fejl på den dengang enlige nordsøledning kunne man forsynes fra Tyskland. Rørene på land kunne man reparere rimeligt hurtig, og fejlsansyligheden er meget lille. Men rørene under hav kan tage lang tid at reparere, så derfor duplerede man under bælterne. Jeg erindre ikke afbrydelser på grund af fejl, på de store rørledninger i Danmark, så det må siges at være godt kram.

d) På Sjælland har man også parallele strækninger - er det fordi at det væsentligst at komme til København/ Sverige i første omgang, og efterfølgende blev det sjællandsske naturgasnet vedtaget?

Stenlille lageret er først kommet til senere, og dermed rørledningen der løber nærmest parallelt med hovedrører.

51
2. december 2018 kl. 14:52

LNG anlæget i Frederikshavn skal kondenserer gas til skibs brug, det fremgår ikke af artiklen, men det er formentlig gas fra det danske net, der er sådan set ikke andre muligheder.

50
2. december 2018 kl. 14:38

@Karsten-2

Jeg kan desværre slet ikke gå så meget i detaljer, som dine spørgsmål lægger op til. Det er fordi jeg er en beskeden mand. Må jeg minde om, at jeg er energiplanlægger med en god, bred erfaring, især internationalt? Jeg er bestemt ikke velbevandret i design af naturgasanlæg, herunder højtrykskompressorer. Men jeg kender ’tilfældigvis’ en del af de eksperter, som har arbejdet med forskellige aspekter af ’Baltic Pipe’ i de mange år, 15-20 hvis ikke mere, man har bakset med det projekt.

Det mest konkrete jeg kan bidrage med er følgende – med forbehold for mangel på præcision:

c) og d) Jeg forstår/har læst mig til, at Energinet.dk ønsker at dublere, inkl. en anden linjeføring af, Lillebæltskrydsningen. Og ja, det handler om redundans og forsyningssikkerhed - er ikke sikker på, at man skelne. At Storebæltskrydsningen allerede er dubleret, er af samme dobbelte årsag. Tænk på naturgasforsyningen til de store kraftværker, Avedøre og Amager, og dermed deres varmekunder, VEKS og CTR.

e) Det er nødvendigt med en kompressorstation ved Tappenøje, fordi gasstrømmen gerne skulle kunne nå helt ned til landingsstedet i Polen med 'et passende tryk'. De driftsmæssige forhold vedr. injektion og udtræk på de to danske gaslagre har jeg så godt som ingen forstand på. Dog vil jeg godt nævne, at forsyningssikkerhed er trådt et skridt ned af rangstigen, fordi kommercielle forhold vedr. korttidslagring og -leverancer er kommet højere op.

49
2. december 2018 kl. 13:55

@Karsten. Jeg er kun på min smartphone lige nu. Vendrr

46
2. december 2018 kl. 13:39

Mads Torben - du lader til at kende noget til gasnettet

Jeg har lige et par supplerende spørgsmål:

a) Den ene af ledninger, der løber parallelt med Nybro-Egtved - er den på tryksiden af Egtved kompressorstation?

b) De 2 tyske ledninger - er de begge på sugesiden af Egtved kompressorstation?

c) Dubleterne under Lille- og Storebælt er af ren redundans/ forsyningssikkerhed?

d) På Sjælland har man også parallele strækninger - er det fordi at det væsentligst at komme til København/ Sverige i første omgang, og efterfølgende blev det sjællandsske naturgasnet vedtaget?

e) Til- og afgang fra kaverner, Nordsø og Tyskland styres af Egtved, og derfor var det nødvendig med en ny kompressorstation v/ Tappernøje?

47
2. december 2018 kl. 13:49

@HHH Hvorfor skal vi belemres med den slags spørgsmål? Den ide er aldrig blevet til noget. Der var tale om bunkring af skibe. Ikke om import af LNG som i Polen og Litauen. Ak ja, jeg ved godt, at der er dømt julefrokost i DK, men derfor kan man jo godt tænke sig lidt om. Inden man skriver. Eller helt undlade at skrive noget.

43
2. december 2018 kl. 12:12

HVEM SKAL BETALE REGNINGEN, risikofaktoren!, og hvem får en eventuel gevinst! hvor stor negativ indflydelse vil det have på klimaet!

42
2. december 2018 kl. 07:36

Jeg noterer mig, at en af debattørerne, Henrik Nielsen, ikke helt kan bestemme sig for at skrive indlæg, der viser at han faktisk har sat sig ind i projektet inkl. dets forskellige bestanddele. Det er ærgerligt, fordi det tydeligvis leder andre debattører på vildspor, og efterlader en del af læsere mere forvirrede end de fortjener.

Lad mig forsøge at reducere forvirringen.

Først nogle linjer, som er sakset fra Introduction i ’Abstract of Feasibility Study – Baltic Pipe Project’ (dateret april 2017), som er udarbejdet af Rambøll, Gazoprojekt og EY Poland for de to projektejere, GAZ-SYSTEM S.A. og Energinet.dk, med co-finansiering fra EU:

“The Baltic Pipe Project is a major gas infrastructure project that aims at creating a new supply corridor for gas in the European gas market. The project will enable transport of gas directly from Norway to the markets in Denmark and Poland together with their neighboring markets. Moreover, it will also enable shippers to flow gas bidirectional from Poland to the Danish and Swedish markets, and thus allow Denmark and Sweden access to Liquefied Natural Gas (LNG) through the LNG import terminal in Poland.

The Baltic Pipe is recognized as the EU ‘Project of Common Interest’ (PCI) project and has the purpose to further strengthen the European internal energy market by reaching the EU’s energy policy objectives of affordable, secure and sustainable energy.”

Dernæst: Det fremgår af offentligt tilgængeligt materiale, at Baltic Pipe’s bestanddele er som følger: a) der kommer en ny søledning fra ’det norske system ’ i nærheden af den danske sektor i Nordsøen, som lander vest for Nybro, b) man benytter den eksisterende gasledning mellem Nybro og Egtved, c) der kommer en dublering af rørstrækningen fra Egtved til ’Nyborg’ (inkl. en ny Lillebæltskrydsning), d) man benytter den eksisterende Storebæltskrydsning (som i forvejen er dubleret), e) der kommer et nyt rør fra ’Korsør’ til en ny kompressorstation på østsiden af Sydmotorvejen ved Tågeskov (et par km nord for Tappernøje-afkørslen), og f) der kommer en ny søledning fra et sted på kysten mellem Faxe Ladeplads og ’foden’ af Feddet, som løber resten af vejen ned til et sted på den polske østersøkyst.

Altså: Baltic Pipe vil gøre det muligt at forsyne det danske og polske marked med gas fra Norge. Røret vil tillige kunne bringe gas sydfra op gennem røret til det danske og svenske marked. Gassen sydfra kan evt. stamme fra LNG, som er importeret til den polske terminal i Świnoujście (der blev indviet i okt. 2015). For fuldstændighedens skyld: Baltic Pipe vil selvfølgelig også stå i forbindelse med gaslageret i Stenlille (og Lille Torup).

41
2. december 2018 kl. 00:18

Det er det ikke. Der skal bruges den eksisterende forbindelse fra Nybro til Egtved.

Det kan så undre lidt. Nybro - Egtved er dubleret i forbindelse med det danske nordsø 2 rør. På kortet ser det ud som om man bruger det eksisterende rør under Storebælt, da man byggede nettet bled der lagt to rør under Lille- og Storebælt, mens de øvrige rør fra Nybro til Københavnsområdet er enkelt. Men fra Egtved til Storebælt ligger man et nyt rør i en egen trace, inklusiv en ny krydsning af Lillebælt, selv om der er to rør under Lillebælt. På Vestfyn følger det eksisterende rør motorvejen, men det står til at blive flyttet i forbindelse med den kommende højhastighedsbane over Vestfyn.

39
1. december 2018 kl. 22:02

OK, så er den ikke farlig! - Men det må da være en trykfejl, at vi skal betale 6,3 mia kr, hvis vi ikke får en tilslutning til rørledningen??? Forklaring udbedes...!

37
1. december 2018 kl. 18:53

Hvis man kikker på kortet er der en eller anden forbindelse i Nybro og Egtved.

36
1. december 2018 kl. 18:38

Bo: "Den nye gasladning blive da formentlig forbundet til det øvrige danske net og dermed de danske gaslagre."

Det er muligt, men det har jeg ikke set nævnt nogle steder. Jeg har tolket det som en lukket ledning Norge-Polen, med en trykforøger i Danmark.

35
1. december 2018 kl. 18:22

Og hvad siger beregningen for "den værst tænkelige ulykke"?
Et brud - enten pga dårlige svejsninger eller ved sabotage fra f.eks. grønne aktivister (tænk f.x. på reaktionerne i Tyskland). Mange skal jo bo tæt ved rørledningen.

Vel cirka det samme, som for de eksisterende gasrørledninger, fra begyndelsen af 1980'erne. Den eksisterende rørledning ligger i øvrigt ganske tæt op af Den Nye Lillebæltsbro, og den vestfynske motorvej, den kommende rørledning får en sydligere linjeføring.

34
1. december 2018 kl. 18:12

Den nye gasladning blive da formentlig forbundet til det øvrige danske net og dermed de danske gaslagre.

33
1. december 2018 kl. 15:41

Jeg tror at du gør dig unødige bekymringer.

I forbindelse etableringen af gaslagerne i starten af 90'erne var der mange som mente at det var oplagte terrormål , eller at de ville springe i luften helt af sig selv, og vores huse vil blive usælgelige . Ingen af delene er sket, og nu er der overhoved ingen der tænker på at vi bor oven på en hulens masse gas ved 200-300 bars tryk.

32
1. december 2018 kl. 14:53

Grotesk at et så dyrt og kompliceret projekt ikke afventer høringssvar. Allerbedst kunne man spørge befolkningen, f.eks. ved en folkeafstemning. Jeg ville muuuuligvis stemme for, hvis de 6,7 mia kr var det, vi modtog for at lade gassen grave hele Danmark op. Og hvad siger beregningen for "den værst tænkelige ulykke"? Et brud - enten pga dårlige svejsninger eller ved sabotage fra f.eks. grønne aktivister (tænk f.x. på reaktionerne i Tyskland). Mange skal jo bo tæt ved rørledningen.

31
1. december 2018 kl. 14:20

Ville det ikke være et stort plus for forsyningssikkerheden for både Polen og Danmark hvis man fører ledningen via gaslageret under Stenlille?

29
1. december 2018 kl. 13:32

Når man nu bygger denne ledning, kan man så ikke lave en kobling til Tyskland, så de også kan aftage gas fra Norge, i stedet for de absolut skal have det fra Rusland?

Tyskland har allerede gasledninger fra Norge, og fra Polen er der forbindelse videre til Tyskland. Men Polen vil være uafhængige af Tyskland og Rusland, de har ikke helt afsluttet WW2 og den kolde krig endnu. Russerne bygger North Stream 2 for at være uafhængige af Polen og Ukraine.

28
1. december 2018 kl. 13:21

@Niels Abildgaard

Aha, men kunne det ikke tænkes, at der også var andre alternativer, der har været tale om tang, restaffald fra supermarkeder, affaldssorteringen, og andet biologisk nedbrydeligt, men ok, jeg kan godt se, at det nok kun vil være et supplement til andet.

27
1. december 2018 kl. 13:09

Læs artiklen og kik på kortet. Polens ledningen kobles til en gasledning mellem Norges gasfelter og Tyskland ude i Nordsøen

26
1. december 2018 kl. 12:56

Ps. Kunne man forestille sig, at Danmark en dag (om mange år) lavede så meget biogas, at det kunne eksporteres via disse ledninger?

Nej

Gæret grise og menneskefækalier kan højst give ca 10PJ og det på basis af meget importeret foder.Danmarks energiforbrug er omkring 800PJ. Man skal skelne mellem syntese- gas(CO) som kan laves i rå mængder ved at varme kul heftigt op og syntetisk gas. Der er ikke nogen, der er bare i nærheden af at lave syntetisk gas af tro ,håb og kærligheds strøm og statstilskud.

24
1. december 2018 kl. 11:44

Når man nu bygger denne ledning, kan man så ikke lave en kobling til Tyskland, så de også kan aftage gas fra Norge, i stedet for de absolut skal have det fra Rusland?

For mig at se, så kunne man da her gøre sig uafhængig af Nordstream 2, og russiske gas?

Ps. Kunne man forestille sig, at Danmark en dag (om mange år) lavede så meget biogas, at det kunne eksporteres via disse ledninger?

23
1. december 2018 kl. 11:30

Jakob - det står der ikke direkte; men i artiklen fra juni står følgende:

Så hvad er egentlig fordelen ved Baltic Pipe for danskerne? Meget enkelt, argumenterer Energinet: Penge. De danske naturgaskunder bliver nemlig stadigt færre, når det danske naturgasforbrug forventeligt dykker fra 2,6 mia. kubikmeter til 1,5 mia. kubikmeter frem mod 2040.</p>
<p>Det betyder, at hvis ikke der sker andet, så stiger regningen pr. kunde for at vedligeholde og drive det danske gasnet. Ifølge Energinets analyser fra 12 til 30 øre pr. kubikmeter transporteret naturgas i 2050.

Iøvrigt lidt sjovt at totale omkostninger går fra 312 mio/ år @ 2,6 mia gas til 450 mio/år @ 1,5 mia gas

22
1. december 2018 kl. 06:43

Torben - Sorry
Men staten DK står med et gasnet som ikke er afskrevet, og ikke vil blive det, når gasforbruget formindskes.

@Karsten Så er der noget helt galt ved staten økonomiafdeling (Finansministeriet). For gasnettet er generelt mere end 30 år gammelt. Og på energiområdet har man jo truffet beslutning om at der fra næste år over IKKE skal betales kompensation til naturgasselskaber, fordi nettene forventes at være afskrevet.

21
1. december 2018 kl. 00:13

Ja, og tak for at inddrage begge to - for den problemstilling er i medierne stort set kun rejst mod Rusland. Slagsiden i omtale kan fx ses afspejlet i at Greenpeace ikke nævner Polens rørprojekt, men ihærdigt bekæmper Ruslands. Som altid er det interessant at spørge, hvem der mon styrer vores fælles foragelse!

Den polske rørledning kommer vist ikke i nærheden af dumpnings felterne med kemiske våben fra WW2. Ikke noget stort problem, men en stor sag for Greanpease. For projektet er det bare et forhold man skal tage højde for, og tage de nødvendige forholdsregler.

20
1. december 2018 kl. 00:08

Virker molboagtigt.

Mentalt er Polen fortsat i krig med Tyskland og Rusland.

Hvad for en skal ligge øverst??

Den der kommer sidst, den første er gravet ned i havbunden, og så ligger man den ande oven på, dækket af sten for at beskytte mon ankre og fiskeredskaber.

Ligesom den russiske gasledning vil konstruktionen af gasledningen til Polen rode op i Østersøens meget forurende gamle sedimenter og frigive tonsvis af miljøgifte (kviksølv, PCB, DDT, dioxin osv.) til vand- og biofase; miljøgifte som vil akkumulere i økosystemerne, fisk, havfugle og andre organismer og slutteligt ende i kroppen på befolkningerne rundt om Østersøen med øget sygelighed til følge! Velbekomme!

Det er reelt et minimalt problem, man har erfaring fra mange andre rørledninger og søkabler, herunder Noth Stream 1. De fleste søkabler er spulet ned i havbunden, godt nok mindre dimmensioner, men der er mange af dem.

19
30. november 2018 kl. 23:51

De 1,5 mia er ikke indtægten, men overskuddet.

17
30. november 2018 kl. 22:28

Husk også at dk har kæmpe lagre af gas, mener det er til 4 mdr forbrug, så når det i nær fremtid bliver biligt at fremstille methan fra CO2, H2O og strøm, så har vi det fossilfrie samfund. Jeg vil mene at dette er den grønneste beslutning vor nuværende regering har truffet.

https://www.biopress.dk/PDF/hvad-er-bedst-gaslagre-eller-batterier

16
30. november 2018 kl. 21:44

1,5 mia. i indtægt i 30 år mod en udgift på anlæg på 6 mia.

Lyder som en god forretning for Danmark!

15
30. november 2018 kl. 21:16

Atter engang skal danskere påduttes omkostninger, uden skelen til borgernes ønsker.
Og som sædvanligt bakker energiministeren ukritisk Energinet op.

Torben - Sorry Men staten DK står med et gasnet som ikke er afskrevet, og ikke vil blive det, når gasforbruget formindskes. Man er dog så heldig at have fundet en ny aftager, Polen, ved at udvide nettet. Din mening er åbenbart at underskuddet på gasnettet skulle have være afviklet over finansloven ...

14
30. november 2018 kl. 21:10

Atter engang skal danskere påduttes omkostninger, uden skelen til borgernes ønsker. Og som sædvanligt bakker energiministeren ukritisk Energinet op. Hvornår varetager den siddende regering borgernes interesser. Se dog i øjnene at Energinet kun vil tjene penge, det er da derfor Thomas Egebo får sin løn, og desværre fatter Energiministeren det ikke.

11
30. november 2018 kl. 19:08

I en klemt situation kan den nye rørledning sende Polsk syntesegas til Danmark. Rent sikkerhedsprojekt som rettelig bør betales af forsvarsministeriet. Man skal huske at de godsvogne og jernbaner som kørte tørv til København sidste gang lokummet brændte, ikke eksisterer idag.

8
30. november 2018 kl. 17:30

Jeg forstår ikke projektet. Gas skal hentes i Nordsøen og transporteres i rør gennem Danmark, for at ende i Polen. Hvorfor skal Danmark betale for det? Og hvorfor ikke bruge det eksisterende naturgas-net, som blev anlagt for 30 år siden? Hvis Polen skal have naturgas fra Norsøen (og ikke fra Rusland - for det er jo nok dér hunden ligger begravet!), kan de jo bare koble sig på det eksisterende danske net, selv lægge rør under Østersøen til Polen, og så ellers betale for den mængde gas, de aftager fra det danske net.

7
30. november 2018 kl. 17:25

Tilsyneladende krydser de planlagte gasledningerr fra Nordsøen til Polen og fra Rusland til Tyskland hinanden. Virker molboagtigt. Hvad for en skal ligge øverst??

Hvad får det danske samfund ud af disse gasledninger udover en masse ubehageligheder for danskerne under konstruktionen og et ødelagt miljø? Virker ugennemtænkt. Tilsyneladende har Politikerne solgt ud af Danmark for ussel mammon, for at nogle energiselskaber og entreprenører kan kan score kassen! Men måske falder der i farten nogle valgkampagne bidrag af til partierne? Dem får de snart brug for!

Naturgas (methan) er endda et fossilt brændstof og en drivhusgas, som burde udfases hurtigst muligt, hvis man mener noget med det, man siger i Folketinget, om at nedbringe methan- og CO2-emissionerne. Selvom hovedparten af emmissionerne kommer til at ske i Polen og Tyskland, vil det stadig påvirke Danmark ligeså meget som, hvis emissionerne skete i Danmark. Drivhusgasserne spredes globalt. Hvis man stoppede disse rørledninger kunne der blive rum for, at Danskerne med god samvittighed kunne spise mere oksekød! Det ville være en fordel for landbruget!

Ligesom den russiske gasledning vil konstruktionen af gasledningen til Polen rode op i Østersøens meget forurende gamle sedimenter og frigive tonsvis af miljøgifte (kviksølv, PCB, DDT, dioxin osv.) til vand- og biofase; miljøgifte som vil akkumulere i økosystemerne, fisk, havfugle og andre organismer og slutteligt ende i kroppen på befolkningerne rundt om Østersøen med øget sygelighed til følge! Velbekomme!

6
30. november 2018 kl. 15:32

Forsvarsministeren roder jo pt i statskassen efter regninger, der kan fuskes over i forsvarsbudgettet, så Danmark kommer tættere på Natos toprocentsmål.

5
30. november 2018 kl. 15:17

Kan man egentligt sige at dette vil være til almenvellets gavn i Danmark? For det skal det jo være i forhold til ekspropriation..

4
30. november 2018 kl. 14:21

Det kan man fordi høringssvarene ikke er påbud som projektet skal følge, men en proces hvor interessenter kan blive hørt. Høringssvar giver som regel anledning til at der justeres detaljer i projektet. Det kan være at en kompressor station lægges et andet sted, eller at der opføres en støjskærm, eller rørene skal føres i en lidt anden rute fordi der bor en truet salamander i et vandhul. Den slags.