Nu er det afgjort: Solcelleejere mister rabat

Energistyrelsen har godkendt en ny vejledning til, hvordan elselskaberne fremover skal opkræve abonnement for nettilslutning af solcelleejere. Fritagelsen for nettariffen forsvinder nu, og det kan få elregningen til at stige 1.000 kroner.

Det bliver igen lidt dyrere at være solcelleejer. I hvert fald hvis man hidtil har været friholdt af sit elselskab for at betale den såkaldte nettarif, der opkræves fra alle elkunder for tilslutning til elnettet.

Ingeniøren skrev allerede i marts sidste år, at rabatten var på vej ud, da Dansk Energi havde fået oplyst af Energitilsynet, at det ikke stemte overens med lovgivningen at forskelsbehandle kunder, hvad angår fællesudgifterne til elnettet.

Læs også: Solcelleejere får ekstraregning på 1.000 kroner fra elselskaberne

Det fik brancheorganisationen til at udarbejde en ny vejledning til sine medlemmer, som Energitilsynet onsdag endelig sagde god for. Den kommer til at bestå af tre elementer:

Ud over genindførelsen af nettariffen for alle elkunder kommer der et særligt abonnement for solcelleejere, der skal dække de administrative omkostninger forbundet med den kundegruppe.

Læs også: Vild forvirring om elafgift for solcelleejere

Endelig har Energistyrelsen godkendt Dansk Energis forslag til en såkaldt rådighedstarif, som bliver pålagt solcelleejere for hver kWh fra solcellerne, der bliver forbrugt i husstanden. Afdelingschef i Dansk Energi Torben Møller Pedersen forklarer, hvordan det i praksis kommer til at blive afregnet:

»Typisk har solceller jo ikke nogen produktionsmåler, så det, vi i praksis gør, er at bruge samme antagelse som Skat og Energinet.dk om solcellernes produktion. Antagelsen er baseret på solcellens effekt og en standardbenyttelsestid på 800 timer pr. år,« siger han.

De nye tariffer skal ligestille elselskabernes forskellige kundegrupper, da solcelleejerne har lige så meget brug for strøm som almindelige kunder på mørke vinteraftener.

Se alle Ingeniørens artikler om solceller

»Det, som driver omkostningerne i nettet, er at stille kapacitet til rådighed, altså at der hele tiden er mulighed for at få transporteret den strøm igennem nettet, som man ønsker. Der, hvor der virkelig er pres på nettet, er de kolde vinteraftener, og på de tidspunkter hjælper solcellerne os overhovedet ikke,« siger Torben Møller Pedersen.

Ifølge en pressemeddelelse fra Dansk Energi var besparelsen i 2012 for et hus med et forbrug på 5.000 kWh og et installeret anlæg på 6.000 kW gennemsnitligt på 1.000 kroner for solcelleejere, der var fritaget for nettariffen.

Interesseret i solceller? Følg udviklingen med Ingeniørens nyhedsbrev

Han forklarer, at selvom det nu bliver dyrere for solcelleejere, der har været friholdt fra tariffen, så bliver det ikke dyrere for solcelleejerne end for almindelige elkunder. Den samlede opkrævning fra elselskaberne er ikke steget, men blot blevet udlignet, lyder forklaringen.

»Hvis du har to huse ved siden af hinanden med samme forbrug – det ene med solceller og det andet uden – så kommer de to husstande til at betale stort set det samme. Det, der er ideen med den nye vejledning, er, at begge typer af kunder skal betale det samme, fordi de stiller samme krav til kapaciteten i nettet,« siger han.

Kommentarer (61)

Hvad er forskellen på 2 ens huse der ikke bruger ret meget strøm om sommeren?, i det ene bliver familien hjemme og supplerer med solenergi, og i det andet fortrækker familien 3-4 måneder til deres kolonihavehus med solceller, eller deres sommerresidens på Mallorca, det er i princippet underordnet, vi forudsætter at forbruget og forbrugsmønsteret i vinter halvåret er ens.

Er det grådighed eller misundelse der driver elselskaberne ud i at de nu også skal have penge for manglende forbrug?

  • 18
  • 6

Det er såmænd gankse enkelt.
Det drejer sig om at nu skal alle betale for at være med I fællesskabet I form af bidrag til at drive elnettet og sikre kapaciten den kolde vinteraften, hvor solcellerne næppe yder noget som helst.

Stor tilfredshed fra en ikke-solcelleejer.

  • 15
  • 18

Nu har jeg ikke solceller, men hvad menes med ingen produktions måler? Jeg troede netop at man havde en ekstra elmåler der måler det man sælger til nettet.

Er problemet i virkeligheden at man har samme problem som den anden vej: Når der ikke er variable elpriser som hænger sammen med spotmarkedet, så kan man ikke afregne sol-el med en pris der rimelig på produktionstidspunktet. I stedet laver man nogen grove gennemsnits betragtninger, som i hvert fald ikke ser ud til at falde ud til solcelle ejernes fordel.

  • 8
  • 0

Det er såmænd gankse enkelt.
Det drejer sig om at nu skal alle betale for at være med I fællesskabet I form af bidrag til at drive elnettet og sikre kapaciten den kolde vinteraften, hvor solcellerne næppe yder noget som helst.

Stor tilfredshed fra en ikke-solcelleejer.

Der er jo nok en vis rimelighed for at betale for at bruge nettet til at udveksle med.
Så også tilfredshed (trods alt) fra en solcelleejer

  • 10
  • 6

Uanset rimelighed eller ej, er det betænkteligt, at tusindvis af private er lokket til at investere massivt uden sikkerhed for økonomien, der efterfølgende ændres efter diverse politikeres og myndigheders forgodtbefindende.

Det er mildest talt beklageligt og usundt for tilliden til investeringsklimaet. Retsfølelsen sættes på prøve.

Det er (endnu) et symptom på, hvor tøvende hele solcellehistorien er håndteret. Måske fordi der generelt mangler politisk opbakning til solceller? (Det er jo ikke vindmøller).

  • 26
  • 6

Niels.

Mig bekendt har elforsyningen altid kunnet opkræve betaling for brug af elnettet fra solcelleanlæg på nettomleordningen.

De har undladt dette af en eller anden årsag, som jeg ikke kender, men er nu blevet pålagt at gøre det.
Det burde derfor ikke være den store overraskelse for nogen.

  • 6
  • 14

Energiforsyningen i Danmark er politisk styret - derfor. Det gælder de fleste lande i verden og med god grund.

Der er nok mange ikke-solcelleejere , der godter sig nu, men det er ikke pointen her.

  • 8
  • 4

Niels

Hvad er så pointen.?
At du er fuldstændig overrumplet over at du som solcelleejer skal bidrage til at drive det elnet du også er afhængig af.?
I så fald har jeg ikke specielt ondt af dig. Det har elforsyningen altid kunnet.

  • 6
  • 19

Jeg synes det er på tide at vi indfører rådighedsafgifter for bilister der køber en bil der kører mere end 25 km/l.
Det vil også være passende med rådighedsafgifter til bilister som formaster sig til at cykle i stedet for at tage bilen.
Staten eller oliebranchen mister jo indtægter og vejene stiller staten jo til rådighed for de som kører bil også selv om de ikke kører i den.

Gad vide hvad den faste tilslutningsafgift og den urimeligt høje el-målerleje egentlig går til hvis der ikke er til at betale for at være tilsluttet og brug af elnettet?
På mig virker dette mere som Dansk Energis fortsatte korstog mod en decentralisering af elproduktionen. Det vil jo true deres monopol!

  • 25
  • 5

Betyder dette så at jeg kan skrive en regning på en aflastningsafgift til elselskabet når jeg kan levere el over det fælles elnet til min nabo.
I den tid jeg producerer og leverer naboens el belastes distributionsnettet mindre end hvis han fik sin el fra Vestforbrændingen.

  • 22
  • 9

Betyder dette så at jeg kan skrive en regning på en aflastningsafgift til elselskabet når jeg kan levere el over det fælles elnet til min nabo.


Hvad forstår du ved aflastning?

Forventer du det forlænger levetiden eller reducerer driftomkostningerne på kabler og transformatorstationer, når solcelleejere leverer el til deres naboer?

Nej, vel - elnettet koster præcis det samme at drive, uanset dine solceller, og du er præcis ligeså afhængig af nettet, for at kunne få strøm om vinteren, som du var før du fik solceller.

Giv mig bare én eneste rimelig grund til at du ikke længere skal betale din del af det, bare fordi du har fået solceller?

  • 12
  • 7

Hvad så, hvis man ikke ønsker at være afhængig af elnettet, men man istedet vil spare hele molivitten ved at producere sin el selv? Kan man så få lov til det?

  • 10
  • 0

Giv mig bare én eneste rimelig grund til at du ikke længere skal betale din del af det, bare fordi du har fået solceller?


Sidst jeg kiggede på min elregning betalte jeg da tilslutningsafgift - det faste bidrag for at kunne få lov til at bruge el-nettet. Jeg betaler da også en overpris for min elmåler bare fordi jeg nu gør brug af den funktion i den eksisterende måler som viser hvad der går fra mit hus og ud på el-nettet.
Jeg mener således at jeg betaler min del af "det".

Jeg kan ikke slippe oplevelsen af at Dansk Energi er meget lidt glade for en verden hvor de ikke har monopol på produktion og distribution. Derfor skal solcelle ejerne nu straffes økonomisk med alle tænkelige argumenter og midler.

Nu har Dansk Energi så opfundet rådighedsafgiften til dem som skal betale mere end tilslutningsafgiften.
Hvis der skal være parallellitet i argumentationen skal jeg nødvendigvis have rabat på tilslutningsafgiften for de perioder hvor jeg ikke benytter el-nettet.

  • 20
  • 7

Sidst jeg kiggede på min elregning betalte jeg da tilslutningsafgift - det faste bidrag for at kunne få lov til at bruge el-nettet.


Som du selv præciserer, så har du dermed kun betalt for at have lov til at bruge elnettet - inklusiv det at have en elmåler eller to installeret og noget til at skrive dine elregninger, uanset hvad der står på dem.

Det betaler vi naturligvis alle sammen for.

Derudover betaler vi for at bruge elnettet.

Når du bruger strøm, og dine solceller ikke producerer, så bruger du elnettet, præcis som alle andre elforbrugere, og skal rimeligvis betale for det som alle andre.

Når dine solceller producerer mere strøm end du selv bruger, så betaler du ikke for at bruge nettet til at afsætte den.

Det gør andre elproducenter heller ikke gør, da det nu engang er dem der bruger strømmen, der betaler for at få den leveret.

  • 11
  • 3

Det gode ved at køre elmåleren baglæns på små hjemmesolcelleanlæg er jo oplagt, men kæden faldt af da man meget kort fortalt "glemte" at beskrive størrelsen af hjemmeanlæg og gav mulighed for negativ afregning. Det var en fidus som landets mere bondesnu spekulanter fandt så lukrativ at man opsatte ret store anlæg.
Blandt alternative ideer til at undgå den type problemer er at lade et dedikeret solcelleenergiselvskab stå for den økonomiske side og drift, og så afregne med den husejer der har stillet tag til rådighed for solpaneler så vedkommende for en rabat på sin strøm. Men ikke bliver forgyldt for at starte et privat minikraftværk som ingen demokratisk instans har nogen indflydelse på.
Skal det virke praksis er det anlæg i en størrelse der maks. dækker den lokale bygnings behov. ex En boligblog, en skole, eller kontor eller husholdning.
En anden god ide er lokal batteripakke der kan lagre strøm, det vil komme indenfor de kommende år, og tage toppen af diskussionen om det smarte net. Det smarte net er på den anden side også en god ide, men det vil aldrig virke fordi det er blevet bundet for et EU politisk privatiserings mantra. Den slags teknologi kan ikke fungere på det frie markeds betingelser. Det vil også være muligt at sætte anlæg op og gemme strømmen selv i et helt afkoblet anlæg som ikke er forbundet med nettet. Så er spørgsmålet hvad folketinget og de store private energileverandøre synes det skal koste i erstatning for mistet indtjening...

  • 2
  • 2

Antagelsen er baseret på solcellens effekt og en standardbenyttelsestid på 800 timer pr. år,« siger han.

hmm lad os tage et gennemsnitsanlæg, 2.000Wp a 800timer = 1.600kWh og hvis der kun er løbet 1.000kWh over til naboerne, så har den formastelige solcelle ejer brugt 600kWh af sin egenproducerede strøm, når nu proceduren er fastslået, så skal der vel betales skat af egetforbruget, dvs minus nogle procenter hvis solcelle ejeren kan godtgøre at naboens træ er vokset eller at panelerne ikke står i den optimale retning eller hældning, og med tilbagevirkende kraft den dag et panel konstateres defekt, for det har det jo nok været længe.

Hvis solcellerne er monteret med tracking, nyder reflektion fra en sø, eller der er gunstige lokale forhold der giver ekstra køling, så er der vel grundlag for større bidrag?

Hvor blev ideen med at elselskaber skulle opmuntre deres kunder til at spare på strømmen af?, jeg husker en kampagne hvor elselskabet løste opgaven ved at sende 2 spare pærer til alle deres kunder, men nu er det blevet fy at spare eller fortrænge unødvendigt forbrug, i hvert fald hvis det sker med solceller.

Hvad koster det at lave en særlig abonnement ordning for solcelle ejere, hvad koster det at administrere ordningen, og hvem er det der skal bruge alle de stamdata man indsamler, sådan bare for sjov?

  • 7
  • 2

"Uanset rimelighed eller ej, er det betænkteligt, at tusindvis af private er lokket til at investere massivt uden sikkerhed for økonomien, der efterfølgende ændres efter diverse politikeres og myndigheders forgodtbefindende"

Dette er vel det væsentlige argument i debatten.

Hvis "elforsyningen altid har kunnet opkræve betaling for brug af elnettet fra solcelleanlæg på nettomleordningen" så ville der jo ikke være grund til at Energistyrelsen udarbejdede en ny vejledning.

Hvad ville Dong sige til på baggrund om en aftale om en pris pr kWh bygger en ny vindmøllepark, for så at blive præsenteret for en temmelig arbitræer afgift pr produceret kWh når parken begynder at producere.?

  • 13
  • 2

for brugen af el-nettet allerede. Dette er ren grådighed.

Der betales abonnement, der betales for transport af solgt el (to gange - en gang af sælger - en gang af køber = dobbelt beskatning på samme elektroner), der betales transport af købt el.

Jeg betalte knap 3000kr for 100KWh sidste år. Det er sgu en pris der vil noget per KWh. 30kr per KWh... Det tangerer bedrageri.

Men hvis jeg skal se noget positivt i det så er det at det pisser folk nok af til at de overvejer at bare cutte forbindelsen til el-nettet uanset om det kan betale sig i kroner og øre.

  • 6
  • 2

tjene milliarder på afregningspriser på deres vindmøller, mens de private små solcelleanlægsejere ikke må tjene (spare på elregningen) ?
Så vidt jeg har forstået har Dong opnået aldeles fordelagtige afregningspriser på flere af deres havmølleanlæg...
Men her har pipen den lyd, at man IKKE kan ændre med tilbagevirkende kraft eller pålægge nye afgifter !!! ?

  • 12
  • 2

Når dine solceller producerer mere strøm end du selv bruger, så betaler du ikke for at bruge nettet til at afsætte den.

Det gør andre elproducenter heller ikke gør, da det nu engang er dem der bruger strømmen, der betaler for at få den leveret.

Hvor er det lige at jeg tager penge op ad lommen på Dansk Energis medlemmer?
Når min solceller producerer mere el end jeg kan bruge strømmer det ud i el nettet. Dansk Energis medlemmer flytter det over til en anden borger og "sælger" det til maks pris (transportvederlag, administration osv).

Samtidigt kan Dansk Energi sænke produktionen på kraftvarmeværket på et tidspunkt hvor effektiviteten af samme kraftvarmeværk er minimal (når solen skinner og typisk når temperaturerne er høje og varmeforbruget derfor er tæt på nul) og derved spare penge.

Får jeg så en præmie af Dansk Energi for at hjælpe dem med at holde den gennemsnitlige effektivitet af deres produktionsapparat høj? Nej - som alle andre forbrugere skal jeg malkes ved enhver given lejlighed.

Seneste forbrugermalkemaskine er et kunstigt argument om rådighedtillæg for en vare der i forvejen har en rådighedsbetaling i tilslutningsafgifterne (prøv at læse hvad de enkelte poster på din regning dækker over) og en transportbetaling til transportøren ved afleveringsstedet. Smart af Dansk Energi - nu tjener de dobbelt på den el solcelleejerne producerer - uden at røre en finger eller have produktionsomkostninger.
Man nå kippe med hatten for deres sproglige og indtjeningsmæssige kreativitet.
Indførelsen af en afgift er blevet til en "rabat" der falder bort.
At Ingeniørens journalister i den grad falder for Dansk Energis retorik med sådan en overskrift som på denne artikel er sørgeligt.

  • 11
  • 4

Utrolig god sammenligning.

Jeg kan ikke forstå de politikere, der den ene dag taler for et grønt, og egen producerende Danmark.
Og den anden dag pålægger os alle så mange afgifter at, det kun kan betale sig at købe olie og gas i Rusland. Eller at brande affald af, som uden tvivl sviner mere end grøn energi.

Få nu fyret den regering, og få de voksne på banen!

  • 5
  • 5

tjene milliarder på afregningspriser på deres vindmøller, mens de private små solcelleanlægsejere ikke må tjene (spare på elregningen) ?
Så vidt jeg har forstået har Dong opnået aldeles fordelagtige afregningspriser på flere af deres havmølleanlæg...

Af samme grund som Carlsberg gerne må tjene penge på at sælge deres øl til borgerne uden at der skal laves specielle støtteordninger til hjemmebryggeren som fritager ham for alkoholafgifter, så hans øl bliver prismæssig konkurrencedygtig.

Den pris som DONG får for el fra Anholt er alle enige om er alt for høj og resultatet af et elendigt gennemført udbud. Alligevel ville ikke en eneste solcelle blive opsat hvis de skulle overleve med samme samfundsøkonomiske overførsel per kWh.

  • 3
  • 2

Jeg kom som sædvanligt for sent, - havde næsten bestilt solceller (fået en aftale til underskrift) da reglerne blev ændret. Så jeg sprang fra.
Det har jeg kunnet glæde mig over et par gange siden.
Jeg synes ikke det er rimeligt at folk lokkes med på sådan en bølge hvorefter reglerne laves om med tilbagevirkende kraft.
Ser ikke noget problem i at de solcelleejere der nåede med ikke betaler for at sende strøm tilbage. Der har været masser af fordele for vindmølleejere de sidste 2-3 årtier for at få gang i mølleproduktionen.
Desuden glæder jeg mig da hver dag over den solcellestrøm der bliver produceret, og som derfor reducerer kulforbruget.
Misundelse er en grim ting.

  • 7
  • 0

El producenter betaler for at levere til nettet.
Vi betaler til Energidk, Nordpool, Pba osv. og levere vi på tidspunkter der modarbejder markedet nedregulering eller mangler vi produktion i forhold til det indmeldte. skal vi betale andre for at levere den ydelse vi mangler. (regulerkraft priser). Desuden skal vi selv betale for den tekniske del i nettet vi bruger. dvs. levere vi på 10Kv niveu skal vi selv betale for den forstærkning af det lokale net der er nødvending indtil vi kan komme på eneginetdk's overordnede net. Og kan god være en del millioner.
Hele elnettet er opbygget efter hvile i sig selv princippet, og de omkostninger man påfører det skal betales.
Hvis vi kunne slippe med 1000.- også bare køre løs... oh happy days!

  • 0
  • 0

Ved fjernvarme betlaer man typisk en kvadratmeter pris, som er et mål for hvor meget energi man maksimalt har brug for at trække om vinteren. Det er ikke noget særligt præcist mål, men et ret nemt mål. Nu har man f.eks. hos Århus Fjernvarme bestemt at denne kvadratmeterpis bliver sat til det halve hvis huset lever op til 2015 energikrav (ifølge BBR).
Hermed får man en lidt bedre model for hvilken maks belastning huset kan påføre fjernvarmeværket en kold vinterdag.

Det er det samme med el. Her ønsker Dansk Energi blot at lave en simpel model for hvor stor en kapacitet de skal sætte af til de mørke vinterdage - hvor solen ikke skinner.

I tilfældet med fjernvarme, der er næsten består næsten halvdelen af min afregningspris af disse faste omkostninger (m2 bidrag + abonnement).
Måske er det på vej til at blive næsten lige så slemt for el?

El kan være utroligt svær at undvære, men med et velisoleret hus kunne man fristes til at undvære fjernvare og fyre med ren el. Jo færre kilder man skal betale kapacitets bidrag til jo billigere.

Når jeg køber internetadgang så betaler jeg udelukkende for kapaciteten og ikke for det faktiske forbrug. Kunne man forstille sig flatrate el og fjernvarme - bestemt ud fra husets størrelse, energiklasse/alder og antal beboere?

  • 1
  • 1

"Endelig har Energistyrelsen godkendt Dansk Energis forslag til en såkaldt rådighedstarif, som bliver pålagt solcelleejere for hver kWh fra solcellerne, der bliver forbrugt i husstanden. Afdelingschef i Dansk Energi Torben Møller Pedersen forklarer, hvordan det i praksis kommer til at blive afregnet:"

Jeg troede faktisk at måler leje og pris for ampere skikringer var det man betalte for at have el-nettet til rådighed, og at disse udgifter skulle balancer med de faste udgifter som operatørene på nettet har. kWh prisen skulle så afspejle de variable omkostninger + afgifter.

Nå, så blev jeg da så klog ....

Er der nogen som ved om intægterne som Dansk Energi har ved at der er solceller på nettet fraregnes udgifter - eller om der kun er set på udgifter i forbindelse med udregning af (g)rådigheds tariffen?

Følgende indtæget er åbenlyse:
a) Udlån af strøm i et 1/2 år: Nå solcellerne producer om sommeren sælger energi selskabet strømmen til andre kunder og disse opkræves rund regnet 2 kr pr. kWh. Hvis et 6kW anlæg producer 5000 kWh (det er nok i den lave ende) så udlånes ca. 1/2 delen af dette. Dvs solcelle ejerne udlåner 2 kr/kWh * 5000 kWh/ år * 1/2 = 5000 kr udlånt. Med 5% i rente har dette udlån en værdi af 250 kr.

b) CO2 kvoter: Når solcelle ejerne forbruge egen produceret strøm falder udledning af CO2 (CO2 udledning pr. forbrugt kWh variere alt efter hvilket energi mix som kører på nettet, men den falder ikke til 0 g/kWh). Damnark får således nemmere ved at overholde de internatione forpligtelser for at reducer CO2 udledning. Den strøm som solcelle anlæggene producer for meget på 1 år (eller 1 time - alt efter hvilken ordning solcellerne er på) kan sælges som CO2 neutral. Er værdien af CO2 kvoterne mon medregnet i Dansk Energis beregning?

-Eivind

  • 3
  • 1

Der er mange solcelleejere, der i forvejen betaler målerafgift mv og samtidig har et større strømforbrug, end solcellerne genererer, så extra betaling er jo kun et spørgsmål om modregning af "solgt strøm" elmåleren automatisk opregner!

  • 0
  • 0

Der er mange solcelleejere, der i forvejen betaler målerafgift mv og samtidig har et større strømforbrug, end solcellerne genererer, så extra betaling er jo kun et spørgsmål om modregning af "solgt strøm" som elmåleren automatisk opregner!
Afregningen baseret på Skats standarder er ikke særlig præcis for mange anlæg. Iøvrigt er næsten alle invertere forsynet med software/display, der præcist viser produktionen, men det ville så betyde, at man skulle indsamle og stole på forbrugernes angivelser.
Flere invertere kan endog fjernaflæses.
Vi, de fleste, er allerede, samtidig kunder hos el-selskaberne og betaler rigeligt vor andel af omkostningerne.
Det er dårlig moral, at ændre reglerne bagud - det er en ommer!

  • 3
  • 2

Afkobling af solcelleanlægget fra nettet er ingen let sag.
De fleste invertere, hvis ikke alle, er ikke indrettet til at levere strøm 12/220v direkte til forbrug hos ejeren. Det kræver helt specielle invertere, desværre.
Men, det kan jo få en til at overveje udskiftning af inverter.

  • 1
  • 0

  • 2
  • 0

Følgende indtæget er åbenlyse:
a) Udlån af strøm i et 1/2 år: Nå solcellerne producer om sommeren sælger energi selskabet strømmen til andre kunder og disse opkræves rund regnet 2 kr pr. kWh. Hvis et 6kW anlæg producer 5000 kWh (det er nok i den lave ende) så udlånes ca. 1/2 delen af dette. Dvs solcelle ejerne udlåner 2 kr/kWh * 5000 kWh/ år * 1/2 = 5000 kr udlånt. Med 5% i rente har dette udlån en værdi af 250 kr.

Hold da helt op. Selvbedraget er da godt nok kommet helt op på øverste klinge her op til weekenden.

1) Regnskabet gøres op på årsbasis og kræver ikke “strøm i banken". Så først er der tre måneder hvor du “låner” strøm, dernæst er der et halvt år hvor du producerer og så til sidst tre måneder hvor du igen trækker på kontoen.

2) At du skulle “udlåne” (den korrekte betegnelse for at afsætte noget på markedet og få tilgodehavendebeviser for det er at “sælge for penge") strøm til 2 kr er helt vildt. Du “udlåner" strøm som ahr en værdi svarende til spotprisen som ligger på 5-20% af 2 kr. Dernæst får du en vare til en værdi af 2 kr igen og kun på grund af helt specielle særregler har fællesskabet givet afkald på alle de afgifter, skatter og moms, som normalt er knyttet til aktiviteter på markedet. Det kræver et helt specielt niveau af selvretfærdighed når du mener at dit “udlån” ligefrem forrentes, bortset fra det i punkt 1 nævnte.

3) Vi mangler stadig at se skyggen af bevis for at den el, som solcelleejerne over solcellernes levetid skubber ud på markeder har samme værdi end den el som kræves tilbage. Selve den debat er illusorisk givet de to første punkter, men selv uden dem, så ville en gennemsnitlig forskel på spotprisen på blot 5% ødelægge dit fine regnstykke.

  • 4
  • 1

Det er dårlig moral, at ændre reglerne bagud - det er en ommer!


Reglerne er ikke ændret bagud? Du får ikke en ekstra regning for de seneste par år hvor du har sluppet for at betale f.eks. nettarif... Reglerne ændres fremadrettet så du fremadrettet skal betale det samme som alle andre...

Det svare til at beklage sig over at benzinpriserne stiger... Da jeg købte min bil kostede benzinen maksimalt 10 kr/l, nu nærmer den sig de 12 kr/l... Jeg lagde mit budget ud fra benzinprisen, bus-/togpriser, bilens omkostninger m.m. Er det at ændre reglerne bagud at prisen på benzin nu stiger? Min bil er jo ikke færdigbetalt endnu...

  • 6
  • 2

Sjovt.
Jeg sidder her med tilbuddet fra trefor og deres beregninger i økonomien for mit anlæg. Her skriver de ikke noget om den udgift. De burde de havde gjort når de nu vidste at den kom og de ville opkræve den.

  • 5
  • 1

Er fuldstændig enig. Dansk energi(dvs elselskaberne) er mestre i at trække folk rundt ved næse om det så er politikere, journalister eller borgere.
Deres seneste løgn om at andre elforbrugere kommer til at spare penge er jo genial.

  • 5
  • 1

Reglerne er ikke ændret bagud? Du får ikke en ekstra regning for de seneste par år hvor du har sluppet for at betale f.eks. nettarif... Reglerne ændres fremadrettet så du fremadrettet skal betale det samme som alle andre...
Det svare til at beklage sig over at benzinpriserne stiger... Da jeg købte min bil kostede benzinen maksimalt 10 kr/l, nu nærmer den sig de 12 kr/l... Jeg lagde mit budget ud fra benzinprisen, bus-/togpriser, bilens omkostninger m.m. Er det at ændre reglerne bagud at prisen på benzin nu stiger? Min bil er jo ikke færdigbetalt endnu...

Jo, reglerne er faktisk ændret med tilbagevirkende kraft.

I forbindelse med ændringen af den "gamle" ordning (20. november 2012) blev perioden for årsbaseret nettomålerordning reduceret fra i praksis anlæggets levetid (forventet 25-30 år) til lovfastsat 20 år. Herefter overgår anlægget til timebaseret afregning med afsætning af overskudsproduktion til markedspris. Det er samlet set en gevaldig ændring i de forudsætninger som mange havde lagt til grund for at investere omkring 0,1 Mkr i et solcelleanlæg.

Sådan en omgang sjofleri er med til at fratage private lysten til at investere grønt, som f.eks. i elbiler, når man tydeligvis ikke kan stole på at forudsætningerne holder.

For at blive i dit eksempel omkring bilen, så svarer det f.eks. til at love alle elbilkøbere, at de er fritaget for registreringsafgift (som de jo også er), samt at de kan "tanke" el til 50 øre/kWh. Når så 100.000 bilister har valgt at købe elbil, så laver man reglen om, så de dels skal betale registreringsafgift af deres nyindkøbte bil, dels må de nu købe el til markedspris. Er det rimeligt?

  • 2
  • 1

  • 3
  • 2

  • 0
  • 0

Det spørgsmål skulle elselskaberne nok stille sig selv.

Værdien af sol el, leveret til nettet, er på hverdage op til 33% højere, end natprisen.

Hvem scorer gevinsten ?

Hvis vi antager at et 6 kW anlæg på en bolig kan forsyne 3 boliger ekstra, i dagtimerne i sommerhalvåret,
sælger elselskabet el til disse til fuld pris, uden at købe noget. Da produktion og aftag sker lokalt, er der ingen transformertab og et meget begrænset strømvarmetab.

Hvem scorer gevinsten ?

Når så anlægsejeren og hans naboer ud på aftenen skal have leveret strøm fra elværket, er indkøbsprisen faldet 25 %, svarende til at det ikke koster el leverandøren noget at levere den lånte energi
tilbage til anlægsejeren.

Hvem scorer gevinsten ?

Og så lige for god ordens skyld, 1000 kr. oveni

  • 1
  • 1

Værdien af sol el, leveret til nettet, er på hverdage op til 33% højere, end natprisen.

Hvem scorer gevinsten ?


Det gør de private solcelleejere!

Det er nemlig forsvindende lidt strøm private solcelleejere, såvel som de andre private forbrugere, bruger om natten.

Langt det meste af den strøm private solcelleejere får tilbage af den overskydende solcellestrøm, bruger de om vinteren, primært i og efter kogespidsen (kl 18:00) - og her er elprisen generelt langt højere end på de tidspunkter hvor solcellerne producerer.

https://dl.dropboxusercontent.com/u/152717...

Så du skyder dig selv og andre solcelleejere med det argument! ;-)

  • 3
  • 2

@ Søren Lund

Tak for link.

Iflg. hukommelse andrager kogestrøm ca. 15 % af et gns. boligs forbrug på 4000 kWh / år. Altså ca.
600 kWh. Med lidt god vilje kan jeg gå med til at jeg bruger 400 kWh udenfor solsesonen, i køkkenet- højst.
Altså en kogestrøms reduktion på 33 % / år. Godt nok ikke i vinterspidslast.

Min største elforbruger er luft/ vand varmepumpen, hvis energiforbrug er i direkte modfase med solcelle produktionen. Altså størst forbrug vinter og nat, hvor elværket har den bedste virkningsgrad i samproduktion af el og varme.

Jeg ser derfor ikke noget problem i at solcelleproduktionen fortrænger x ton kul sommeren igennem, for så at udnytte de SAMME kul LANGT bedre i vinterperioden.

Derudover vil jeg give dig ret hvad angår kogestrøm, ihvertfald for 23.0g 24. dec. Her ligger absolut spidslast ( KwH max ) og det betaler eldistributørernes kunder (stadig ?) en ret høj pris for.
Så ja, en 7-8 timer om året "nasser" solcellefolket på ikke do. Holdt op mod fordelene, er det vist at gå i for små sko.

Og så lige RÅDIGHEDSAFGIFT.
Betyder det så også, at vi skal smide en 50-er, hver gang vi passerer en ledig Taxi eller prostitueret ?

  • 3
  • 2

Jeg ser derfor ikke noget problem i at solcelleproduktionen fortrænger x ton kul sommeren igennem, for så at udnytte de SAMME kul LANGT bedre i vinterperioden.

Lars.
Udfordringen for solcellerne er at det netop ikke normalt er kul der fortrænges om sommeren, men en god del vandkraft fra Norge.
Og set I det lys er nytten af solceller ikke imponerende.

  • 5
  • 2

Iflg. hukommelse andrager kogestrøm ca. 15 % af et gns. boligs forbrug på 4000 kWh / år. Altså ca.
600 kWh. Med lidt god vilje kan jeg gå med til at jeg bruger 400 kWh udenfor solsesonen, i køkkenet- højst.
Altså en kogestrøms reduktion på 33 % / år. Godt nok ikke i vinterspidslast.

Det er at tage begrebet ALT for bogstaveligt. Det handler om alle de aktiviteter man har i sin bolig først på aftenen: Ovnen, fjernsynet, lyset, computeren.

Min største elforbruger er luft/ vand varmepumpen, hvis energiforbrug er i direkte modfase med solcelle produktionen. Altså størst forbrug vinter og nat, hvor elværket har den bedste virkningsgrad i samproduktion af el og varme.

1) Men er det typisk? Næppe.
2) Se på Sørens kurve. I en stor del af sommeren er prisen på den producerede el ved middag faktisk LAVERE end prisen på el klokken 01 om vinteren.

Jeg ser derfor ikke noget problem i at solcelleproduktionen fortrænger x ton kul sommeren igennem, for så at udnytte de SAMME kul LANGT bedre i vinterperioden.

Men er det det der sker, eller erstatter du blot potentiel og billig vandkraftsproduktion med dyrt hardware for samfundsøknomiske investeringer der kunne være brugt på f.eks. vindmøller, som rent faktisk leverer om vinteren i stedet for kulkraft?

Og så lige RÅDIGHEDSAFGIFT.
Betyder det så også, at vi skal smide en 50-er, hver gang vi passerer en ledig Taxi eller prostitueret ?

Nej, for taxier og prostituerede ikke hører ind under gruppen af livsnødvendige varer med naturligt monopol, som enhver borger har ret til uanset aktuelt forbrug. Hvis forbruget af taxier og prostituerede kommer så langt ned at det ikke kan løbe rundt for de involverede, så kan de selvfølgelig godt forsøge at opkræve en rådighedsafgift fra dem, som ønsker at servicen skal være tilgængelig. Men hvis der heller ikke kan skabes en ordentlig forretning ud af det, så må de jo lukke biksen som enhver anden ikke-naturlig monopolleverandør af ikke-livsnødvendige varer.

Men du har selvfølgelig altid en udvej: Kap kablet til os andre. Så skal du ikke betale nogen form for afgift på dit strømforbrug. Men så får du også at føle enten den økonomiske eller forsyningssikkerhedsmæssige konsekvens.

  • 4
  • 2

@ Flemming og Anders

Om der fortrænges kul eller vand er vel ligegyldigt. Begge dele er lagerenheder og kan bruges nårsomhelst,
sålænge vandet er i flydende form.
Jeg er helt tryg ved, at nordmændene nok skal få tømt deres magasiner i tide, men måske til en lidt lavere pris ? og derved i sidste ende fortrænge kul, biomasse etc. Den energi der ikke forbruges, kan vi så efterlade til kommende generationer.

  • 1
  • 2

Lars.

Tjoh, hvis ellers transmissionsforbindelserne til markederne der kan aftage, er tilstrækkeligt kraftige
Når vi kigger på norske elpriser om sommeren og på de omkringliggende markeders elpriser, er de tydeligt at der er problemer med overføringskapaciteterne.

Prøv selv at se norske og vestdanske priser om somemren. Kan hentes på energinet.dk under Udtræk af markedsdata.
Her vil du generelt se norske priser på 100 - 200 kr / MWh henover sommeren.
Om vinteren STIGENDE til omkring 300,- og enkelte MEGET høje peaks.
Hvis vi kan købe til den pris, hvorfor skal vi så etablere solcelleanlæg, der ligger på 600 - 800,- kr /MWH. ? (Ved storskalaanlæg. Endnu dyrere ved små anlæg)

  • 1
  • 1

@ Flemming og Anders

Om der fortrænges kul eller vand er vel ligegyldigt. Begge dele er lagerenheder og kan bruges nårsomhelst,
sålænge vandet er i flydende form.


Nej! - vandet kan bestemmes ikke bruges når som helst!

På et normalt år, løber der en hel del mere vand til magasinerne, i løbet af sommeren, end der kan være i magasinerne.

Hvis ikke dette sommeroverskud bruges, går energien til spilde, når magasinerne løber over i sidste del af sommeren.

På det nordiske marked går din ekstremt dyrekøbte solcellestrøm med andre ord til at øge dette sommeroverskud, og i de fleste år vil det være sådan, at for hver kWh dine solceller producerer, flyder der for 1 kWh vand over dæmningskronerne og går til spilde.

Det er primært pga magasinernes begrænsede kapacitet at elpriserne falder om sommeren, og når du øger udbuddet af strøm om sommeren, så falder elprisen bare endnu mere, da norsk vandkraft vil gå meget langt ned i pris for at sælge strømmen, frem for at lade vandet gå til spilde.

Tilstrømningen til magasinerne er til gengæld minimal i vinterhalvåret, hvor vandet ligger som sne og is i fjeldene, og da det nordiske elforbrug samtidig er markant højere om vinteren, så er de nødt til at holde hus med magasinbeholdningen frem til vårflod.

Så i de kolde vintre, er vi fortsat nødt til at forsyne os selv, samtidig med at der ofte er stor efterspørgsel (og høje priser) på strøm i Norge og Sverige.

Denne situation ændrer dine solceller jo ikke på, da de ikke producerer noget af betydning om vinteren.

Det gør vindmøller derimod, fordi de typisk producerer 2/3 af deres samlede produktion i vinterhalvåret, og dermed et overskud, som nordmændene betaler klækkeligt for, da det "forlænger" rækkevidden af deres vinterforråd.

Så hvis vi skal fortrænge de fossile brændsler, især kul (som vi efterhånden kun bruger om vinteren), men også Putin's gas, så behøver vi ganske enkelt flere vindmøller.

Men disse vindmøller leverer de jo altså stadig 1/3 af deres strøm om sommeren, endda fortrinsvis om dagen, i direkte konkurrence med dine solceller.

Det bliver altså ikke bare nordmændenes overskydende vandkraft, du kommer til at fortrænge, men også den vindmøllestrøm, vi allerede har betalt for, for at kunne få de 2/3 de leverer om vinteren.

Som elforbruger/skatteyder er jeg ud fra et miljø- og klimamæssigt synspunkt temmelig ligeglad med om min strøm kommer fra vand eller vind eller naboens solceller.

Men jeg synes absolut ikke det er fedt at betale 130-185 øre/kWh, for at fortrænge den vandkraft nordmændene udbyder til under 25 øre/kWh, samt den vindmøllestrøm jeg allerede har betalt for, for at kunne fortrænge kulkraften om vinteren. og for at også DU kan få grøn strøm om vinteren!

  • 6
  • 2

Jagten på solcelleejerne bliver mere og mere absurd. Man skulle tro at nogle mennesker, endda nogen med magt, forstår verden gennem et regneark.

Hvis vi skal følge alle disse argumenter om at det er prisen på forsyningssikkerhed og fælles udgifter der den største udgift, er det vel mest logisk at afskaffe el-måleren og have en fast takst for alle.
Det vil spare enorme beløb til administration og udstyr. Og vi kan endelige få skovlen under dem der tillader sig at producerer solenergi og tjener/sparer penge på det, mens vi andre skal betale i dyre domme for at bruge strøm, bare for at støtte alle mulige grønne projekter....

Vi kan udbrede denne logik på andre områder; hvorfor skal jeg betale mere end små mennesker i supermarkedet - bare fordi jeg spiser mere? Der er det jo også udgifterne til personale og husleje der fylder mest, uanset hvor meget du køber.

Mod visse holdninger kæmper selv Guderne forgæves :o)

  • 2
  • 3

@ Anders, Flemming og Søren

Tak f. svar, sober tone og gode argumenter.

Jeg er på den "gamle" nettomåleordning, som gælder i 20 år. I løbet af denne periode forventer jeg at
anlæg kan producere 112 MWh. Jeg har investeret kr. 58.000,- hvilket giver en MWh pris på kr. 518,-
Det kan ikke konkurrere m. norsk vandkraft, mens det går lidt bedre m. landvind og meget bedre med
havvind.
Det skal også nævnes at anlæg er egenfinancieret, med beskattede midler og at skattemæssig afskrivning ikke benyttes. Alternativet til investeringen var jo at lade banken og inflationen "æde" pengene op !

Jeg går ud fra at det er de MWh jeg sender ud på nettet, i argumenter imod og ikke det egetforbrug jeg har. Her vil jeg igen nævne, at min net produktion bruges lokalt, er næsten tabsfri og fortrænger eltransport på højspændingssiden. Prøv at se på jeres elregninger, hvad eltransport koster i forhold til
den rå elpris- og bliv overrasket !
Det er denne, IKKE TRANSPORT, elselskaberne ønsker betaling for. Først nu går det op for mig, hvorfor selvsamme selskaber, er så aktive på markedet for solceller.

År tilbage blev elselskaberne, af konkurrence hensyn, opdelt i en net og en leveringsdel. Det var vist ment som gavn for slutkunderne. På mig virker det som om, at de nu 2 selskaber konkurrerer om at skabe det største overskud. For mit eget selskabs vedkommende, har det resulteret i Nrgi arena og Wupti.com !

Aht. forståelse, vil jeg lige fremhæve at en kWh ikke er den samme i begge ender af ledningen. Afhængig
af transmissions ledningens belastning, vil en norsk kWh, ramme min elmåler m. 0,7-0,8 kWh

  • 3
  • 1

Lars.

Blot en enkelt ting at fremhæve:

Det slider jo ikke på elledningerne at er flyttes elektroner.

Det nettariffen bruges til er at sikre en tilstrækkelig KAPACITET. Nemligt at kapaciteten er til din rådighed, når elbehovet er STØRST.
Det var nok mere reelt hvis nettariffen var en fast årlig betaling, der kun afhang af den kapacitet, den enkelte forbruger havde behov for og kontrakt på. en slags tarifsikring.
Fra fjernvarme er det kendt som den forbrugsuafhængige tariff.

  • 4
  • 0

Flemming

I sin tid betalte jeg et tilslutningsbidrag (3x25 Amp.) til elleverandøren, så den udgift er afholdt en gang for alle.
Elleverandør har således forpligtet sig til at kunne levere mig godt 17 kW, når jeg ønsker det. 24/ 365.

Hvis der er kapicitet nok mellem elværket og min elmåler, er der naturligvis også den anden vej.

  • 2
  • 3

Lars.

Ja så du har kapaciteten på det tidspunkt du blev tilkoblet.
Men hvorfra kommer der penge til reinvesteringer, vagt etc. etc.vedr. elnettet. ?
Nej vel. Der kommer ikke nogen, hvis ikke vi forbrugere betaler noget.

Hvis vi skal stille tingene lidt på spidsen, så forestil dig at SAMTLIGE elforbrugere har instalelret et solcelleanlæg, der netop dækker eget forbrug på årsbasis.
Hvor meget indbetaler disse til drift af elnettet. ?
(Og det er ikke abbonement, der kun dækker omkostninger til at administrere din elregning mv.)

  • 5
  • 2

Hvis vi skal stille tingene lidt på spidsen, så forestil dig at SAMTLIGE elforbrugere har instalelret et solcelleanlæg, der netop dækker eget forbrug på årsbasis.
Hvor meget indbetaler disse til drift af elnettet. ?

Det hele!
Nu betales det bare af indtægten ved eksport af strøm i dagtimerne, hvor prisen er højere end om natten og/eller over skatten ligesom anden infrastruktur, politi, skolerne o.s.m.a.

Faktisk er det svært at forestille sig en infrastruktur mere egnet til at betale fra den fælles kasse end lige netop elnettet, som der formodentlig ikke er en eneste dansker, der ikke er forbruger af.

Sjovt spørgsmål i øvrigt - ligesom:

Hvis alle danskere fik børn, hvor meget betaler forældrene så til drift af skoler?

  • 0
  • 1

Preben.

Årets idé !

Lad os sende hele regningen til nordmændene.
Hver gang vi har en kWh tilovers om sommeren, sættes den til salg til 75 øre / kWh.
Disse 75 øre skal, som jeg forstår dit forslag, dække drift af elnet og til at tilbagekøbe el, når solcellerne ikke kan dække vores behov.

PS: Normalt kan el sælges til 10 - 30 øre/kWh om sommeren.
PPS: Forældre betaler stadigt skat, selvom de får børn.

  • 3
  • 0

@Preben Rose

Det hele!
Nu betales det bare af indtægten ved eksport af strøm i dagtimerne, hvor prisen er højere end om natten og/eller over skatten ligesom anden infrastruktur, politi, skolerne o.s.m.a.

Det er lidt langt ude - det håber jeg du selv kan se. For det første sælger og køber netselskaberne ikke strøm på markedet. Netselskaberne driver, vedligeholder, fornyer og udbygger elnettet efter behov og denne opgave løses med penge som indkræves via kWh tariffen. Omkostningerne kan fordeles efter mange metoder, men elforsyningsloven siger at de skal fordeles så kostægte som muligt, dvs. de enkelte køberkategorier skal dække de omkostninger som køberkategorien selv bidrager til.

Og parcelhuse med og uden solceller er altså rimeligt ens hvad angår deres belastning af nettet. Peak belastningen ligger omkring 17-18 i december/januar og det er denne der driver investeringerne i nettet. Der kan være en marginal reduktion i nettabene ved at solcellerne føder ind yderst i nettene, men denne besparelse er forsvindende i forhold til de samlede omkostninger der skal dækkes, og den er stærkt afhængig af hvor mange der har solceller i det lokale net. Kommer der mange skal nettet forstærkes - typisk for at spændingen ikke overskrider grænseværdierne - og disse omkostninger er der ingen dækning for i dag.

For det andet så mener du vel ikke at al infrastruktur i dette land skal være betalt over skatten?
Gælder det også vand, fjernvarme, gas, fibernet, telekabler, antennekabler, ... ?

  • 2
  • 0

Lad os sende hele regningen til nordmændene.

Det bliver jo også resultatet, når de ikke længere kan sælge strømmen til os; men gennem os.
Nu er dit eksempel temmeligt langt ude, hvilket jeg prøvede at give et tilsvarende eksempel på, som du åbenbart ikke forstod.

P.S. Alle forældre får børn ;o)

For det andet så mener du vel ikke at al infrastruktur i dette land skal være betalt over skatten?

Når (naturlige)monopoler bruges som basis for omfordeling og skatteudskrivning, mener jeg principielt, at de er mest egnede til at blive betalt over skattebilletten, således at omfordelingen er transparent.

Man kunne fjerne monopolet, og lave fri konkurrence, hvorefter det bør være brugerbetalt.

Gælder det også vand, fjernvarme, gas, fibernet, telekabler, antennekabler, ... ?

Ingen af disse er landsdækkende og monopoliserede.

  • 1
  • 3

Og parcelhuse med og uden solceller er altså rimeligt ens hvad angår deres belastning af nettet. Peak belastningen ligger omkring 17-18 i december/januar og det er denne der driver investeringerne i nettet. Der kan være en marginal reduktion i nettabene ved at solcellerne føder ind yderst i nettene, men denne besparelse er forsvindende i forhold til de samlede omkostninger der skal dækkes, og den er stærkt afhængig af hvor mange der har solceller i det lokale net. Kommer der mange skal nettet forstærkes - typisk for at spændingen ikke overskrider grænseværdierne - og disse omkostninger er der ingen dækning for i dag

@ Allan Jensen

Peak er om vinteren, altså hvor solcellerne ligger i dvale. Det kan nettet åbentbart SAGTENS BÆRE !
HVORFOR skal SAMME net så forstærkes aht. solceller, som er mest aktive om sommeren ??
Selv hvis hver 2. husstand i forsyningsområdet har 6 kW solceller, svarer det jo til en vinter peak på
3 kW / husstand

Forklaring om overspænding køber jeg ikke, da enhver sol- inverter har en overspændingsbeskyttelse indbygget og kobler fra når denne nås.

Når du marginaliserer fordelene ved at føde baglæns ind på nettet, tror jeg du glemmer effektfaktoren-
cos phi.
Den inverter jeg har, er indstillet til cos phi = 1. Dvs. at den kompenserer for den blindeffekt relaterede
strøm, som ellers skulle være transporteret hele vejen fra elværket, med ikke uvæsentlige strømvarmetab til følge.

  • 2
  • 1