Nu er der også hul i ozonlaget over Skandinavien

Paradoksalt klima: Den globale opvarmning gør troposfæren varmere og polernes stratosfære koldere. Det vil føre til ozonhuller over Danmark de næste 10 til 20 år, siger klimaforsker.

Det første egentlige ozonhul, siden man begyndte at måle på den slags i 1979, er nu ankommet til Danmark. I slutningen af marts og i begyndelsen af april 2011 var ozonlaget i 18-20 kilometers højde cirka 80 procent svagere end normalt, og denne udtynding havde bredt sig over hele Skandinavien - med en markant højere ultraviolet stråling på jordoverfladen og risiko for hudkræft til følge.

Det bekræfter en ny artikel i sidste uges udgave af fagbladet Nature, som den danske klimaforsker Niels Larsen fra Danmarks Meteorologiske Institut har været medforfatter på.

Niels Larsen har sammen med 28 andre forskere fra 18 institutioner i 9 forskellige lande undersøgt ozontabet på Nordpolen ved at analysere en lang række målinger fra Nasas satellit Aura, Nasa/CNES-satellitten Calipso samt balloner. Derefter har de sammenlignet målingerne med de meteorologiske data og atmosfæremodeller.

Polarstratosfæriske skyer over Scoresbysund. Nedkølingen af stratosfæren fører til flere polare stratosfæriske skyer. De har brug for meget kolde temperaturer for at blive dannet, men når skyerne først er dannet, katalyserer de nedbrydningen af endnu mere ozon, da det er på overfladen af iskrystallerne i skyerne, chlor-forbindelserne omdanner sig til en form, der kan nedbryde store ozonmængder.
Ballonmålinger er en del af grundlaget for klimaforskernes arbejde. Herover opsendes en ballon, der skal måle landingsforholdet af ozon op gennem atmosfæren.

»Ozonen bliver nedbrudt inden for det, vi kalder polarhvirvelstrømmen, der typisk er sådan en pølse, der plasker rundt i vintermånederne og i de tidlige forårsmåneder,« siger Niels Larsen til Ingeniøren.

»Polarhvirvelstrømmen ligger ikke fuldstændig fast, og den svinger somme tider ind over Danmark. Det specielle ved denne hvirvelstrøm er, at luften er isoleret fra opblanding med anden luft fra de lavere breddegrader. Det er inden for denne hvirvelstrøm, at der er koldt, og det er her, den kemiske nedbrydning af ozon finder sted. Når sollyset vender tilbage om foråret brydes hvirvelstrømmen op. Så blandes den ozonfattige luft over polarområdet med luften fra de lavere breddegrader, og ozonmålingerne over Danmark går op igen.«

Svært ved at komme sig

Problemet med ozonhullet burde jo egentlig være løst, var der mange af os, der troede. Men desværre er det ikke tilfældet endnu, og det er der mindst tre grunde til.

For det første tager det lang tid for de ozonnedbrydende stoffer at forlade atmosfæren, sådan som det også er beregnet ifølge Montreal-protokollen, som er den internationale traktat, der siden 1987 har forbudt produktionen af de ozonnedbrydende CFC-gasser (som består primært af chlor- og bromforbindelser). For det andet er der opstået en illegal handel med disse gasser, som det internationale samfund ikke har lært at tackle endnu.

For det tredje er klimaet en kompliceret størrelse. Den øgede mængde af drivhusgasser gør den nederste del af atmosfæren, kaldet troposfæren, varmere, fordi varmen ikke kan slippe væk lige så godt som før. Men omvendt bliver luftlagene over troposfæren - kaldet stratosfæren, mesosfæren, termosfæren og så videre - koldere, fordi varmestrålingen fra drivhusgasserne i disse lag godt kan slippe væk, men ikke kompenseres med nok varme nedefra.

Alt det fører til, at ozonlaget har svært ved at komme sig.

»Vi ved, at den kemiske nedbrydning af ozon er stærkt afhængig af temperaturen. Jo lavere temperatur i polarområderne, des større nedbrydning af ozon,« siger Niels Larsen, og tilføjer at den større ozonnedbrydning kun gælder for polarområderne. Det skyldes de såkaldte polarstratosfæriske skyer, hvor chlor bliver omdannet til en form, der kan nedbryde ozon, når lyset vender tilbage i de tidlige forårsmåneder. På lavere breddegrader fører lavere temperaturer i stratosfæren faktisk til mindre ozonnedbrydning.

»Det betyder, at vi i situationer, hvor vi har ekstremt kolde vintre i Norden, vil have et egentligt arktisk ozonhul, og vi kan ikke udelukke, at situationen vil opstå igen - i hvert fald i løbet af de kommende 10-20 år, indtil koncentrationerne af de ozonnedbrydende stoffer er blevet bragt ned på det niveau, som de var på, inden problemerne begyndte at opstå,« siger Niels Larsen.

Varmt forneden, koldt deroppe

Ifølge forskerne har vi altså at gøre med to modsatrettede virkninger, der vil være på spil i de næste 10-20 år: Klimaforandringerne, som gør tingene værre, og Montreal-protokollen, som gør tingene bedre.

Hvordan dette hænger sammen, og hvad det vil betyde for ozonlaget over Danmark, er ikke helt nemt at vide, endsige forklare, og synes at involvere avancerede klimamodeller og endnu mere avancerede vekselvirkninger mellem gasser, strålingseffekter og en øget atmosfærisk tæthed - et fænomen, som visse klimaforskere med en kraftig overdrivelse har sagt betyder, at 'himlen er ved at falde ned i hovedet på os'.

For at tage den positive side af historien først, så er Montreal-protokollen så småt begyndt at virke, og det vil alt andet lige være godt for ozonlaget og godt for os.

»Siden midten af 1990'erne er koncentrationerne af freon og de andre halongasser i atmosfæren stagneret, og for visse er den begyndt at falde. Det vil føre til en genopretning af ozonlaget,« fastslår Niels Larsen.

Over Nordpolen er klimaet meget mere variabelt. Vi har vintre, hvor det er meget koldt, og så har vi nogle vintre, hvor det ikke er særlig koldt. Denne vinter, årgang 2010/2011, har vi været udsat for nogle meget lave temperaturer i en lang periode, og her fortæller klimamodellerne, at det meget vel kan hænge sammen med, at temperaturen i stratosfæren aftager, efterhånden som klimaet forandrer sig.

»Det virker måske lidt paradoksalt, men forøgede drivhusgasser i atmosfæren vil føre til højere temperaturer i den nederste del af atmosfæren, altså det vi kalder troposfæren, men omvendt fører det faktisk til lavere temperaturer i stratosfæren, fordi der er en større udstråling fra gasserne til verdensrummet,« siger Niels Larsen.

Vi kan derfor forvente, at temperaturerne i stratosfæren over Arktis vil blive koldere, efterhånden som klimaforandringerne øger den globale gennemsnitstemperatur.

Skrækscenariet Venus

At forklare, hvordan den globale opvarmning resulterer i en stratosfærisk nedkøling, sådan rent fysisk-kemisk, er ikke nogen nem formidlingsopgave.

Den simpleste forklaring ville være at bruge en analogi til vores søsterplanet Venus, der ifølge geofysikeren James F. Kasting fra Penn State University i USA for flere milliarder år siden var dækket af et kæmpe ocean af vand. En stigende mængde CO2 i Venus' atmosfære førte til, at der blev dannet mere og mere vanddamp, der i sig selv er en drivhusgas. En drivhuseffekt gik med andre ord i selvsving (også kaldet positiv feedback), indtil alt vandet var kogt væk fra overfladen.

I dag består den nederste del af atmosfæren på Venus af 96,5 procent CO2. Den vejer 92 gange mere end Jordens atmosfære, og har en solid temperatur på 460 grader celsius. Det overraskende er dog, at de højere lag i Venus' atmosfære, der svarer til Jordens stratosfære, er 4-5 gange koldere end hos os på Jorden.

De fleste forskere er enige om, at Jorden aldrig vil kunne lide den samme skæbne som Venus, fordi Solen ikke er kraftig nok til at få en drivhusgasinduceret feedback-effekt til at løbe løbsk hos os. Men rent dynamisk er mekanismen den samme:

Drivhusgasserne i troposfæren blokerer for den infrarøde stråling fra overfladen, og forhindrer de højere lag i at blive varmet op nedefra. Til gengæld afgiver kuldioxiden højere oppe varmestråling til verdensrummet, hvilket fører til et samlet tab af energi i alle de lag af atmosfæren, der ligger over tropopausen - overgangen mellem troposfæren og stratosfæren.

Ergo bliver disse lag koldere, hvilket på Jorden fremmer skydannelsen og nedbrydningen af ozon, hvilket fører til mindre absorption af Solens uv-lys, som medfører, at der er mindre solenergi, der bliver omdannet til varme, hvilket i sig selv bidrager til nedkølingen. Pyha ... og derfor resulterer den globale opvarmning i en stratosfærisk nedkøling og en øget risiko for dannelsen af ozonhuller i polarområderne.

I løbet af de sidste 30 år er temperaturen på Jordens overflade steget med 0,2-0,4 grader celsius, mens temperaturen i mesosfæren er faldet med 5-10 grader celsius. Endnu større nedkøling er målt i ionosfæren, hvilket har resulteret i en reduceret tæthed af partikler og påvirket satellitters omløbsbane, fordi de lige pludselig ikke længere møder så meget 'luftmodstand'. Atmosfæren er altså vitterlig skrumpet.

Antarktiske forhold

Ifølge Niels Larsen fra DMI vil trenden med den stratosfæriske nedkøling fortsætte:

»Vi har lavet en undersøgelse af, hvordan meteorologien har udviklet sig over de arktiske områder i de seneste 50 år. Indimellem har stratosfæren kolde vintre, og indimellem har den vintre, som ikke er så kolde. Der er ikke noget, der tyder på, at der kommer et øget antal kolde vintre, men de kolde vintre, der er, vil blive koldere og længere.«

Og da der er rigeligt med chlor i atmosfæren til at udvikle et ozonhul både over Nordpolen og over Sydpolen hvert år, vil det afgørende være, om det er koldt nok. Denne vinter så vi i Norden temperaturforhold, der mindede meget om, hvad man ser over Antarktis, og derfor udviklede ozonhullet sig over Nordpolen. De næste mange år vil sandsynligheden for en gentagelse være relativt stor.

I august udgav WMO (World Meteorological Organization) under FN for eksempel en rapport om, at der igen er tegn på en stigende ozonnedbrydning over Sydpolen, sandsynligvis fordi der eksisterer en stor illegal handel med CFC-gasser. Men selv hvis Montreal-protokollen virkede efter hensigten, vil der gå mere end 50 år inden koncentrationerne af de ozonnedbrydende stoffer er kommet ned på et niveau, som det var før 1980.

Man kan kun glæde sig over, at det lykkedes at vedtage Montreal-protokollen så hurtigt, efter at Jonathan Shanklin og kolleger fra British Antarctic Survey opdagede ozonhullet i 1985. Som Shanklin for nylig har sagt til online-magasinet Planet Earth:

»Uden Montreal i 1987 ville vi helt sikkert have et globalt ozonhul nu. Næsten alle på planeten ville være påvirket. Mange mennesker ville have fået en eller anden form for hudkræft, og alle ville have skullet ændre deres adfærd. Det er bemærkelsesværdigt at tænke på den verden, vi har undgået.«

Kommentarer (18)

Kunne I ikke være lidt mere omhyggelig med, at overskriften dækker indholdet. Som jeg læser artiklen vil der opstå hul under bestemte forudsætninger. Der er ikke hul, som overskriften formulerer det.

  • 0
  • 0

Som jeg læser artiklen vil der opstå hul under bestemte forudsætninger

-enig: Det er nok et udslag af det omsiggribende problem med at sondre mellem [b]modeller[/b] og [b]virkelighed[/b]!

  • 0
  • 0

Lad være med at blande modeller ind i det. Det er baseret på observationer og fysik/kemi. Som billedet øverst viser var der i slutningen af marts meget lidt ozon over Skandinavien (et hul). I tilfælde af endnu en streng vinter vil der også være risiko for det de næste år indtil CFC-koncentrationenerne er faldet yderligere.

  • 0
  • 0

Jeg udtrykte mig åbenbart for indviklet.

Hvor finder man data, der viser, at der ikke altid har været en udtynding af ozonlaget over Nordpolen om foråret og over Sydpolen om efteråret?

  • 0
  • 0

Hvor finder man data, der viser, at der ikke altid har været en udtynding af ozonlaget over Nordpolen om foråret og over Sydpolen om efteråret?

  • just præcis!: Hvis nogen mener at kunne påvise en 'trend', må der vel som minimum kunne forventes en dertil svarende data[b]serie[/b]!?
  • 0
  • 0

men skulle det endda så være, så gør det ikke så meget. Solen står alligevel så lavt, at strålerne enten bliver afbøjet ud i rummet igen eller vejen gennem det udtyndede ozonlag bliver så lang, at 2 hovedet kalvefødsler ikke øges.

  • 0
  • 0

men skulle det endda så være, så gør det ikke så meget. Solen står alligevel så lavt, at strålerne enten bliver afbøjet ud i rummet igen eller vejen gennem det udtyndede ozonlag bliver så lang, at 2 hovedet kalvefødsler ikke øges.

Hej Benny

Hvad siger du så til følgende:

Vedrører sydhavet:

10 August 2012, Marine species' deaths caused by UVB increases:
http://www.bbc.co.uk/nature/19170802
Citat: "...
[b]"The organisms most affected are protists, such as algae, corals, crustaceans and fish larvae and eggs," she said.[/b]
...
[b]"Krill decreased 60 times in abundance in the Southern Ocean between 1970 and 2003, while UVB radiation increased considerably during this time interval."[/b]
..."

og:

Harvard University (2012, July 26). Climate change linked to ozone loss: May result in more skin cancer. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2012/...
Citat: "...
In the system described by Anderson and his team, water vapor injected into the stratosphere by powerful thunderstorms converts stable forms of chlorine and bromine into free radicals capable of transforming ozone molecules into oxygen. Recent studies have suggested that the number and intensity of such storms are linked to climate changes, Anderson said, which could in turn lead to increased ozone loss and greater levels of harmful UV radiation reaching the Earth's surface, and potentially higher rates of skin cancer.
...
[b]"In my mind, this is not just a broad public health issue," Anderson said. "This is about actually being able to step out into the sunlight -- it's about your children and your children's health.[/b] Of course, we don't know how rapidly the frequency and intensity of these storms will increase, so we can't place a time scale on this problem, but the core issue here is quite straightforward and simple, because we understand this chemistry."
..."

  • 0
  • 0

Glenn, er der nu også hul over ækvator? Så giver det ikke mening at tale om hul. Men hvorfor måles Ozon i ppm.?

Vi ved at det tager noget tid for ozonlaget kan restitueres, og hvor længe er det siden freon blev udfaset?

Det står lidt i kontrast til:
http://ing.dk/artikel/104897-vores-redning...

Så vi har stoppet hul i ozon-laget, der får antarktis til at smelte, der frigiver klimagasser, der igen nedbryder ozonlaget. Så vi skulle aldrig have reddet ozonlaget. Det lyder noget mystisk. Bevares, oplysningerne i artiklerne behover jo ikke at være rigtige.

  • 0
  • 0

men skulle det endda så være, så gør det ikke så meget. Solen står alligevel så lavt, at strålerne enten bliver afbøjet ud i rummet igen eller vejen gennem det udtyndede ozonlag bliver så lang, at 2 hovedet kalvefødsler ikke øges.

Jeg er lettet. Så vi skal slet ikke bekymre os? Måske skulle vi bare stoppe forbudet mod CFC gasser. Er det ikke helt overflødigt.

  • 0
  • 0

men skulle det endda så være, så gør det ikke så meget. Solen står alligevel så lavt, at strålerne enten bliver afbøjet ud i rummet igen eller vejen gennem det udtyndede ozonlag bliver så lang, at 2 hovedet kalvefødsler ikke øges.

Jeg er lettet. Så vi skal slet ikke bekymre os? Måske skulle vi bare stoppe forbudet mod CFC gasser. Er det ikke helt overflødigt.

  • 0
  • 1

å vi har stoppet hul i ozon-laget, der får antarktis til at smelte, der frigiver klimagasser, der igen nedbryder ozonlaget. Så vi skulle aldrig have reddet ozonlaget.

Der er vist så meget vi ikke skulle have gjort. Men der er flere forbindelser mellem ozonhullet og den globale opvarmning. En af de absolutte guruer for en del af debattens faste klimatosser er Fred Singer som også involverede sig dybt i kampen for at forhindre forbuddet mod CFC gasser:

Siegfried Fred Singer (born September 27, 1924) is an Austrian-born American physicist and emeritus professor of environmental science at the University of Virginia.[1] Singer trained as an atmospheric physicist and is known for his work in space research, atmospheric pollution, rocket and satellite technology, his questioning of the link between UV-B and melanoma rates, and that between CFCs and stratospheric ozone loss [2] , his public denial of the health risks of passive smoking, and as an outspoken critic of the mainstream scientific assessment of global warming.

En topfigur i massive misinformationskampagner af USAs befolkning. Ham har vi meget at takke for. Der er flere sider om ham på wiki:

http://en.wikipedia.org/wiki/Fred_Singer

  • 0
  • 1

Der er vist så meget vi ikke skulle have gjort. Men der er flere forbindelser mellem ozonhullet og den globale opvarmning.

Umiddelbart var ikke logisk at redningen af ozonlaget indirekte skulle øge nedbrydningen af ozonlaget. Derfor sammenlignede jeg de artikler ing.dk har øverst t.v.

Dernæst kan jeg ikke se noget hul:
ftp://toms.gsfc.nasa.gov/pub/omi/images/np...

  • 0
  • 0

Blog-artiklen refererer til foråret 2011 - din henvisning til 2012.

Ok, det forklarer noget, men hvorfor er hullet væk året efter? Solaktivitet?

  • 0
  • 0

Ok, det forklarer noget, men hvorfor er hullet væk året efter? Solaktivitet?

Jeg kan kun henvise til artiklen ovenfor som siger at ozonhullet er en konsekvens af ekstremt kolde vintre, kombineret formentlig med en række parametre. Der står:

»Det betyder, at vi i situationer, hvor vi har ekstremt kolde vintre i Norden, vil have et egentligt arktisk ozonhul, og vi kan ikke udelukke, at situationen vil opstå igen - i hvert fald i løbet af de kommende 10-20 år, indtil koncentrationerne af de ozonnedbrydende stoffer er blevet bragt ned på det niveau, som de var på, inden problemerne begyndte at opstå,« siger Niels Larsen.

Det passer vist meget godt med at vinteren 2010-11 var lang og kold men sidste vinter var mild og god.

Jeg har ikke tænkt mig at forsøge at kaste et kritisk lys på videnskaben bag ved dette og jeg undrer mig over de mange mistænksomme bemærkninger som næsten ethvert klimavidenskabeligt resultat udløser - hvorimod uvidenskabeligt bras som det Hans Henrik f.eks. sædvanligvis slæber ind på gulvtæppet ofte anses for at være lige så berettiget som videnskabelig anerkendt arbejde. I vidt omfang tror folk åbenbart på oplysninger som passer ind i det de iøvrigt gerne vil tro, uanset kvaliteten af oplysningerne.

Jeg stoler som bekendt på peer reviewed resultater - selvom jeg ikke kan afvise at der ikke kan ske fejl i dette system, så anser jeg det for den bedste forsikring om korrekt information hvor jeg ikke selv har expertise. (=det meste).

Det bedste råd jeg kan give dig hvis du er interesseret i at forstå det med ozonhullet er at gå til fagfolkene. Der findes dog et væld af internet sites (Watts) som taler om ozon hullet som et "hoax" og hvis man sidestiller disse sites med peer reviewed artikler vil man tro at det findes videnskabelig uenighed om fysikken bag. Men der er ingen uenighed. Ligesom med global opvarmning.

  • 0
  • 1

National Science Foundation (2013, April 24). Sunlit snow triggers atmospheric cleaning, ozone depletion in the Arctic. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2013/...
Citat: "...
This gaseous bromine reacts with and destroys atmospheric ozone. This aspect of the bromine chemistry works so efficiently in the Arctic that ozone is often entirely depleted from the atmosphere above sea ice in the spring, Shepson noted.
..."

  • 0
  • 0