Nu er aftalen om 28,5 milliarder til den danske jernbane på plads
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu er aftalen om 28,5 milliarder til den danske jernbane på plads

Regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten er indgået i en aftale om at øge beskatning Nordsøolien, hvor udenlandske olieselskaber skal betale skat efter samme regler som Dansk Undergrunds Consortium, DUC.

I alt vil den nye aftale betyde 28,5 milliarder ekstra skattekroner, som skal bruges til at forbedre den kollektive trafik med en ny togfond.

»Jeg er meget tilfreds med, at vi har landet en aftale, som sikrer en mere fair og fornuftig beskatning af udnyttelsen af vores fælles ressourcer i Nordsøen. Aftalen skaber klarhed for virksomhederne fremadrettet, og vi sørger for, at staten får en større og mere rimelig andel af udbyttet fra Nordsøen. Det er en god og solid aftale med bred opbakning i Folketinget,« skriver skatteminister Holger K. Nielsen (SF) i en pressemeddelelse.

Regeringen har lagt op til, at de nye oliemilliarder skal gå til at indføre den såkaldte timemodel, hvor rejsetiden mellem de store danske byer reduceres til 60 minutter. Det indebærer bl.a., at der kommer en ny bane over Vestfyn, en ny bane mellem Hovedgården-Aarhus og en ny jernbanebro over Vejle Fjord. Desuden skal der køre eltog på alle hovedstrækninger på den danske jernbane.

Den plan har Foreningen for Rådgivende Ingeniører kun rosende ord tilovers for.

»En elektrificering af det centrale jernbanenet er simpelthen påkrævet. Det er den eneste måde, at vi kan få togmateriel, der er velafprøvet, driftsikkert og miljøvenligt,« siger FRI’s direktør Henrik Garver i en pressemeddelelse.

Ifølge beregninger fra Danske Anlægsentreprenører vil de 28,5 milliarder kroner til kollektiv transport skabe 32.000 nye arbejdspladser i Danmark, hvor 1.500 vil være job inden for den rådgivende ingeniørbranche.

Aftalen om, hvordan de 28,5 milliarder konkret skal bruges, skal dog først forhandles i Transportministeriet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endelig! Godt at den borgerlige blok og olielobbyen ikke fik sin vilje. Det er på tide at toget bliver et seriøst alternativ til motorvejene i Danmark.

  • 17
  • 5

Der er bred politisk enighed om timemodellen. Den blev i sin tid "opfundet" af den borgerlige regering. Der er ikke meget deskussion om udgiftssiden. Det er indtægtssiden der er uenighed om.

  • 4
  • 1

OK, "opfundet af" er måske i overkanten. Men Timemodellen nævnes i trafikaftalen "En grøn transportpolitik" fra januar 2009, og da havde vi borgerlig regering.

Så pointen er, at timemodellen er borgerlig politik såvel som socialistisk politik. Der ER ingen uenighed om modellen.

Det er indtægtssiden, der er uenighed om. Storbritannien, Norge og de andre Nordsø lande investerer i Nordsø olien, den danske produktion falder. Men en højere beskatning, vil det blive endnu mindre attraktivt at investere i den danske del af Nordsøen, det koster arbejdspladser, og det er DET som de borgerlige partier (V+K+LA) ikke ville være med til.

  • 3
  • 3

Citat: "Ifølge beregninger fra Danske Anlægsentreprenører vil de 28,5 milliarder kroner til kollektiv transport skabe 32.000 nye arbejdspladser i Danmark, hvor 1.500 vil være job inden for den rådgivende ingeniørbranche"

Herligt! Så har vi pudset den ene side af medaljen skinnende ren. Hvor mange arbejdspladser mister vi i Nordsøen som konsekvens af aftalen?

Hvis vi mister 35.000 arbejdspladser i Nordsøen hvor 2.500 er job inden for den rådgivende ingeniørbranche, er det så stadig en jubel-jobskabende-innovativ-godtgået aftale for beskæftigelsen?

  • 6
  • 3

@ Jens Haugaard

Citat: "Hvilket desværre er endnu et udtryk for hvordan debatterne her på siderne hellere tager udgangspunkt i politiske standpunkter, end i diskussioner ud fra klassiske ingeniørdyder som energieffektivitet, virkningsgrad, miljøpåvirkning mv"

Ja, den startede med den aller første kommentar af Jacob Lindberg, som i den grad er politisk.

Energieffektivitet, virkningsgrad og miljøpåvirkning er beskrevet som fakta i VVM-undersøgelserne. Der er ingen idé i at diskutere fakta. Fakta er jo fakta. VVM-rapporterne koster hundreder af millioner kroner at lave, og de er nok det bedste bud vi har på energieffektivitet, virkningsgrad og miljøpåvirkning. Hvis der er nogen som ved bedre end VVM-rapporterne, så må de da endelig sige frem. Men man skal godt nok være meget indsat i tingene for at kunne slå en professionelt lavet VVM-rapport til 100 millioner kroner og man skal godt nok have indsamlet meget dokumentation for at vide bedre.

  • 0
  • 0

betaler rask væk 200 ATR 72 fly plus asfaltering af banegårdesarealerne i Odense,Aarhus og Ålborg.
Det i København kan bruges til noget nyttigt da alle, der kommer ind med firtoget skal til Kastrup.
Hvis offentlig betalte VVM rapporter finder futtog renere end fly, er de forkerte.
Jens Hausgårds indlæg oser af tillid til FRI og Traffikministeriet.
Velbekomme

  • 1
  • 11

Som jeg forstår det, så finansieres aftalen af en beskatning af olieselskabernes indtægter fra nordsøen på linje med Duc. Nu påpeger de borgerlige (sikkert med insiderviden fra diverse bestyrelsesposter... ) at udenlandske investorer vil flygte fra nordsøen. Ja sikkert. Men olien forsvinder nok ikke af den grund, og når nu DUC selskaberne kan tjene penge, så må de da kunne profitere på nogle udvindelsesretter billigt til salg.

  • 3
  • 2

Når projektet er gennemført må vi håbe, at Danmark har så mange vindmøller at vi kan få tog til tiden, selv om det ikke blæser. Det skal som bekendt være Co2 frit.

  • 1
  • 1

Citat: "Ifølge beregninger fra Danske Anlægsentreprenører vil de 28,5 milliarder kroner til kollektiv transport skabe 32.000 nye arbejdspladser i Danmark, hvor 1.500 vil være job inden for den rådgivende ingeniørbranche"

Det er jo dejligt.

http://epn.dk/brancher/energi/olie/ECE5969...

Ifølge denne artikel mister Danmark skatteindtægter for 20 milliarder kroner med denne aftale. Gennemsnitslønnen i Danmark er cirka 317.000 kroner. Altså svarer 20 mia. kroner til:

63.091 mandår tabt.

Regnestykket er simplificeret og givet vis ikke korrekt. Tallet kan være mindre, det kan også være større. Af artiklen fremgår det at der vil blive skabt 32.000 nye arbejdspladser i Danmark som følge af Togfonden. Det fremgår dog ikke hvor længe (mandår). Så tallene er ikke sammenlignelige.

Men pointen er, at skal man regne på det ene bør man også regne på det andet.

  • 0
  • 0

Men pointen er, at skal man regne på det ene bør man også regne på det andet.

For så vidt enig.

Men der skal lidt kildekritik til - og en tidshorisont, som selv om det er svært at spå, formodentlig betyder, at olien vil blive hentet op før eller siden. Når og hvis prisen bliver høj nok.

Med bl.a. Asiens appetit på biler går prisen nok kun en vej - og nok også rigeligt til at dække diskonteringsprocenten.

Sabelraslen må annonceres andet sted, og olieselskabet spise et par tudekiks.

I mellemtiden er der ingen grund til, at noget af værdien af dansk olie går til udenlandske selskaber.

  • 2
  • 0

Hvis vi mister 35.000 arbejdspladser i Nordsøen hvor 2.500 er job inden for den rådgivende ingeniørbranche, er det så stadig en jubel-jobskabende-innovativ-godtgået aftale for beskæftigelsen?

Hvor mange danske arbejdspladser er direkte afhængige af olien fra Nordsøen?
I debatten glemmes også, at mange af de lande, vi påstås at tabe arbejdspladser til, har investeret ret massivt i sine jernbanenet de seneste ti år. Den er bare en blandt flere debatter, der dybest set er overtaget af økonomer med begrænset udsyn.

Jeg ved ikke, om alle, der kommer til København med firetoget, skal til Kastrup. Fra Østjylland, hvor jeg bor, kan det ikke altid betale sig at rejse med tog til København, hvis destinationen er i Tyskland el. Sverige. Fra Aarhus er rejsetiden med tog kun 1 t. 17 m. længere til Hamborg end til København. Til Sverige kan færgerne over Kattegat evt. benyttes.

  • 0
  • 0

Ikke for at være politisk, men overvej dette perspektiv på forhøjelse af skatterne for olieudvinding i Nordsøen:
Nu skal Bayerngas m.fl. betale samme skat som DUC, der som bekendt har Mærsk-gruppen som fremtrædende medlem.
Er der nogle herinde, som tror, at Mærsk og DUC ikke tjener penge på udvindingen i Nordsøen?
Er der nogle herinde, som tror, at de resterende olie- og gasfelter vil forblive uberørte, hvis Bayerngas gør alvor af sine trusler? (Det vil jeg i øvrigt se, før jeg tror det)
Er der egentlig mere at sige om den sag?

  • 2
  • 0

ved ikke, om der er mere at sige, men har lidt lyst til at tilføje, at Esbjerg ikke er kendt for høj beskæftigelse og vækst til trods for, det vist er en af de byer, der har mest gavn af olieudvinding i Nordsøen.

Det er vist ikke mange, der er opmærksomme på, skatten på olieudvindingen 'kun' bringes op på det niveau, DUC betaler nu.

  • 1
  • 1

@ Jacob Lindberg

Citat: "Endelig! Godt at den borgerlige blok og olielobbyen ikke fik sin vilje. Det er på tide at toget bliver et seriøst alternativ til motorvejene i Danmark"

Sjovt at du har den opfattelse Jacob. Holger K. Nielsen (SF) mener nemlig at han, Enhedslisten, regeringen og Dansk Folkeparti har FORBEDRET vilkårene for olieselskaberne:

Citat af Holger K. Nielsen (SF): ".......og på en række punkter forbedres vilkårene i form af lavere skattesats, afskaffelse af bruttoskatten og bedre adgang til at udnytte underskud i det samlede regnskab"

Skægt. En SF-minister som mener han forbedrer vilkårene for olieindustrien, og en borgerlig opposition som ikke vil være med til aftalen men alligevel får de skylden for at være i lommen på olieindustrien. Hvis Holger K. har ret, at han forbedrer olieindustriens vilkår på en række punkter, så bør det vel være ham som er i lommen på olieindustrien.

Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/09/1...

  • 0
  • 0

@ Jan Søndergaard

Er der nogle herinde, som tror, at Mærsk og DUC ikke tjener penge på udvindingen i Nordsøen?

Jeg ved i hvert fald, at hvis du ikke tjener penge, så skal du ikke betale skat.

Jeg ved også, at hvis det koster 3 milliarder kroner at bygge en boreplatform, og der er mulighed for at pumpe olie for 4 milliarder op, og du skal betale 1,5 milliarder i skat af den gevinst, så bliver olien liggende hvor den er.

Og det kommer der altså ikke nogen beskæftigelse ud af, ej heller nogen skatteindtægt.

  • 1
  • 0

Jo jo det er da fint nok, bare det ikke bliver på bekostning af andre infrastrukturelle investeringer, f.eks. i motorveje, som har vist sig også, at bidrage med vækst i lokal/regional området.

Det er fint med en opgradering af jernbanen, men jeg savner måske helt nye strækninger og forbindelser (hvis man altså mener det), og når det så er sagt, så tror jeg ikke på den samme vækst/udviklingseffekt, som f.eks. motorveje har for områder, men for mig er det heller ikke et enten eller, men et både og.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig. Sådan er det jo i den branche, man tager nogle chancer i håbet om gevinst.

Bayerngas er jo meget naturligt lidt fortørnede over, at det der sandsynligvis ville blive en guldrandet investering nu er nedgraderet til sandsynligvis at blive en meget god investering.

Lad os nu se, om Bayerngas trækker sig ud, og om der i så fald er andre, der er interesserede i at overtage deres aktiviteter.

Hvordan ligger det nye danske beskatningsniveau i øvrigt i sammenligning med de andre Nordsølande? Så vidt jeg husker er det stadig ikke Nordsøens højeste kulbrinteskat.

  • 1
  • 0

"ny jernbanebro over Vejle Fjord"
Jeg håber man overvejer at forberede jernbanebroen til senere at kunne udbygges med motorvejsbro, så flaskehalsen på den gamle fjordbro kan mildnes.
https://maps.google.dk/maps/ms?msa=0&msid=...

Storebælts Vestbroer er ganske vist adskilt i hhv. vejbro og togbro, men de har fælles fundament ligesom det overvejes til ny Storstrømsbro. Hvis VejleFjord togbro får gennemsejlingshøjde på 30m, kan det være at ny vejbro ligefrem skal hvile på togbroens ene side (vest), mens nye piller bærer vejbroens anden side (vest).

Hvis der ikke tekniske grunde til sammenbygning, er der i det mindste æstetiske grunde til at tænke vejbro hvis togbroen bygges. Her er det især vigtigt at de har samme spænd så pillerne flugter.

En eventuel ny Midt-Vestjysk motorvej via A13 eller rute 18 kan så starte hvor A13 møder nuværende E45 nord for Vejle Stadion. Alternativt kan man trække en motorvej fra Madekærvej via Jelling til Give (vest om Vejle), men det er næppe populært.

  • 1
  • 0

Jeg tror løsningen med hærvejmotorvejen er giver meget bedre samfundsnytte i forhold til investeringsprisen.

Der er ingen grund til at alt trafik, der skal nordpå i Jylland skal tvinges øst om Vejle på E45. Endnu en bro over Vejle fjord vil også være langt mere bekostelig end at etablere hærvejsmotorvejen.

Det kunne dog også være spændende, at få nogle endelige beregninger på udvidelse af Vejlefjordbroen til 8 spor. I forbindelse med VVM-redegørelsen for den snart færdige udvidelse til seks spor, skrives der, at det er en bekostelig mulighed. Men det vil spare mange for gener ved at etablere endnu en motorvej ved Vejle, hvis man i stedet kunne lave 8 spor på broen.

  • 2
  • 0

@Børge Jensen

Citat: " ved ikke, om der er mere at sige, men har lidt lyst til at tilføje, at Esbjerg ikke er kendt for høj beskæftigelse og vækst til trods for, det vist er en af de byer, der har mest gavn af olieudvinding i Nordsøen. "

Hvis der er et sted i DK der har gavn af olieindtægterne fra Nordsøen, så er det ved grød København, der overforkæles med det ene milliard projekt efter det andet fra Staten!

Hvormange Gyldne Diamanter har Staten lige bygget i Esbjerg, ikke en eneste! De 1,2 milliarder man nu vil bruge til elektrificering fra Lunderskov til Esbjerg, var væsentligt bedre brugt på et reelt universitet i Esbjerg, istedet for de 2 udsultede underafdelinger fra SDU og AAU.

  • 1
  • 0

Hvad kan man for 28 milliarder.

Det lyder næsten helt Lomborg'sk ... men han ville vel bare minde danskere og andre om, hvad politik handler om. At arbejde strategisk efter nogle langsigtede målsætninger.

Så skal man lave diesel i år 2013. Ehh. Skal man så lave gammeldags El-tog i stedet. Ehh. Skal man bruge 28 milliarder på at opnå en forbedring på 30 min? (Fra Aahus til Kbh). Ehh.

Der mangler, ligesom ifb. flytrafikken, et præcist politikkatalog med nogle målsætninger for tog. Hvad er det man vil opnå med tog i Danmark i et helhedstorienteret billede - altså en tematisering af togtrafikken. Ditto burde man lave sådan et katalog med målsætninger for flytrafikken. Som noget tredje veje og broer. Så ydereligere summere det i et katalog - og sende det ud i debat. Formålet med katalogerne og de langsigtede politikker skulle være at kvalificere og løfte debatten.

Det er lige så latterligt at man vil investere i el-tog - måske oven i købet forældet el-teknologi, som slet ikke er miljøvenlig osv. Lige så hjernedødt - og sædvanlige tankeløse og mindre bevidste (hjernedøde) offentlige eksperimenter. Truffet i en hypervirkelighed - hvor man opfører sig uansvarligt og langt fra virkeligeheden. Man har simpelthen et påtaget sig og fået tildelt et ansvar for at lede samfundet i Danmark i den rigtige retning. Det virker man totalt ligeglad med her. Fremtiden. Fuldstændig inkompentent, at man ikke kan tage en beslutning om at løfte mere end at se tilbage mod ting, som skulle være gjort efter 1960'erne. Prøv dog at tage beslutninger i nutiden.
I dag kan man jo slukke for kredsløb, så de ikke bare står og brænder strøm af. Det ser vi i magnet-banerne. Sektionerne beskytter også mod kollisioner - der er simpelthen integreret sikkerhed.

De latterlige 30 min nedsat køretid skyldes igen at det aldrig lykkes at udrette banenettet i DK. Der gik lokalpolitik i den og naturbevarelse.

Men der findes løsninger i dag.

Hvorfor laver Aarhus tog der kører på jorden og bruger masse af penge på at bygge veje om osv?

Hvis man alligevel skal til at sætte master i jorden ...

Så lav dog noget nyt, der kan sælges i udlandet.

Lav et tog, der kører i luften. Sådan et sky-train. Skinne-legemer kan rettes ud. Vi kan køre rigtig, rigtig hurtigt. Slut med folk og andre, der simpelthen kan gå ud på skinnerne. Vi kan få flere afgange (små tog ... Danmark er et lille land). Så det kan i et fremtidsperspektiv virke ud i urbaniserede områder.

Start med Aalborg-Fredericia. Måske kan byregion Østjylland så vokse helt til Ålborg. Det kan blive løsning på urbanisering mod øst i Jylland. Så kan man opgradere Sjælland senere.

500-600 km/t er potentialet. Det vil kunne sælges andre steder.

Folk vil rejse til Danmark for at prøve. En af Verdens længste køreture i et Sky-train.

Danmark ville blive et rent Disney-land med en EPOC-center agtigt køretur gennem Jylland.

Lav dog det i stedet. Og styrk den grønne profil samtidig.

Men her kommer hjernedøde og nedadstræbende Danmark ... med EL-togbaner, som man lavede fra 1960'erne og frem - mens alle i dag kigger på, hvad man skal udskifte de traditionelle jernbaner til.

Tænk hvis de afrikanske politikere havde valgt at trækker ledninger - her i det nye årtusinde? Men mange af dem har været så kloge at bruge moderne trådløs teknologi.

Så hvad ville danske politikere gøre i den situation? Lave ledninger?

Nogle fantastiske beslutninger, der bliver taget på Christiansborg. Godt det går i gang.

Men lige så slet som IC4 projektet med diesel-tog. Det bundlinjen i det.

What a Waste of Money.

  • 0
  • 1

Useriøst indlæg som antyder total mangel på viden om, hvad der sker uden for Danmark.

Ja, der mangler stadig en helhedsorienteret debat om målsætninger for jernbaner, rutefly og anden trafik. Intet nyt i det. Der findes en mere helhedsorienteret trafikpolitik i EU-regi.
Togfonden er en konsekvens af, at Danmark er kommet for langt bagud i forhold til de fleste andre lande. Det minder om en maratonløber, som er kommet til start på et tidspunkt, hvor hovedfeltet har løbet 35 km.

Jeg ved ikke, hvad afrikanske politikere har med sagen at gøre, men der findes en hjemmeside om Afrikas jernbanenet: http://www.railwaysafrica.com/ .
Sydafrika har moderne tog: http://www.youtube.com/watch?v=GSbBwDj6_b4. Dem er Danmark også bagefter...

  • 0
  • 0

Flemming Hansen

Planen er at beskæftige en masse overflødige fra byggeriet.
Fabrikker og boliger er der jo nok af og de folk som kan det der med beton, er ikke gode nok til fly og kernekraft.
Desuden sikrer Regeringen sig at disse byggere og togtosserne og de jernbaneansatte stemmer rødt.
Genialt og det har ikke kostet en krone.
Endnu.

  • 0
  • 2

Vejles borgmester er nok bange for at blive koblet af - eller også vil han gerne have en 4-sporet vejbro til 1mia kr oveni, hvilket er fornuftigt nok.
Middelfart og Koldings borgmestre ønsker ny "Lillebæltsbro", men den eneste måde den kan være alternativ til ny VejleFjordbro på er ved at forbinde Bogense og Juelsminde, som er undersøgt. Men så er Trekantsområdet jo endnu mere koblet af. Og bygges den helt store Kattegatbro via Samsø/Endelave er det ikke bare togtrafikken, men også meget af biltrafikken som kører langt udenom Trekantsområdet.
Det står uklart hvorfor Kolding mener at en ny VejleFjordbro vil være "katastrofal" - der er 30km mellem Kolding og Brejning.

Det er åbenbart gået hen over hovedet på byerne at de får væsentligt flere lokaltog når nogle af lyntogene kører udenom, plus flere københavnertog som standser i alle byerne.
Og ja, mange af de hidtidige lyntog ville stadig standse i nævnte byer.
Den forbedrede transport er på længere sigt medvirkende til at skabe velstand nok til at betale for bl.a ny Lillebæltsbro. Hvis borgmestrene mener at større samfundsværdi fås ved ny Lillebæltsbro nu, må de komme med mere præcise argumenter.

  • 0
  • 0

Re: " Det er åbenbart gået hen over hovedet på byerne " og " bange for at blive koblet af "... En god trafik situation i et område kan give fordele.

I dag er der meget trafik (også unødig gennemkørsels trafik) i trekant området. Området frygter at blive koblet af... tja, men får de ikke fordele hvis den unødige trafik kører uden om.

Trekant området ligger under alle omstændeligheder geografisk attraktivt og det vil det nok gøre de næste 100 år, så hvis 10-20-40% unødig trafik flyttes væk, så bliver trafik situationen meget bedre for trekantområdets fortsatte imponerende udvikling.

Hvis Danmark forhåbentligt vælger at fremtidssikre vores transport sektor med en Kattegatsforbindelse, så får trekantområdet også fordel at det, da trafikken lokalt i trekantområdet bliver bedre.

En forbedret transportsituation, for hele landet, er nok også på længere sigt bedre medvirkende til at skabe velstand og samfundsværdi i hele samfundet.
At Nordjylland nok vil få mere gavn og glæde af en Kattegats forbindelse end en ny Lillebæltsbro/Vejlefjordbro bør nok yderligere inddrages i vurderingerne.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten