For godt tre uger siden gav forsyningsselskabet Hofors bestyrelse det endelige ‘go’ til at investere knap 5 milliarder kroner i at bygge en ny, stor flisfyret kraftvarmeblok til erstatning for en kulfyret én af slagsen ved Amagerværket i København.
Dermed bryder selskabet den igangværende trend, hvor urentable store kraftvarmeværker lukkes eller ombygges med leverance af grøn fjernvarme som hovedprodukt.
Hofor Energiproduktion – som ejes af Københavns Kommune – overtog Amagerværket fra det svenske energiselskab Vattenfall i 2014, og her lå også en færdig plan for ombygning af den 600 MW store og kulfyrede blok 3 til træpiller.
Men Hofor så andre muligheder – ikke mindst fordi koncernen også omfatter et kommunalt ejet fjernvarmeforsyningsselskab og dermed har et andet fokus end traditionelle energiselskaber, forklarer projektchef Carsten Schneider:
»Vi fandt, at den bedste businesscase var at bygge et nyt, effektivt værk og bruge bæredygtig træflis – selvom investeringsomkostningerne er rigtig store. Træflis er et langt billigere brændsel, til trods for at 45 procent af det er vand,« siger han.
Leverer 30 pct. af varmen
Siden principbeslutningen om træflis blev truffet, har man brugt tiden på at få valideret businesscasen via aftaler om varmeleverancer og -priser med Hofor Fjernvarme og med CTR (Centralkommunernes Transmissionsselskab).
»Det nye værk skal levere grøn fjernvarme til et voksende København, når H.C. Ørstedsværket og Svanemølleværket lukker – og til en lavere pris end tidligere,« lover Carsten Schneider og tilføjer, at den nye blok vil komme til at stå for 30 pct. af fjernvarmeleverancerne til hovedstadens forsyningsområde.
Derfor er det også et varmekraftværk på 500 MW, som Hofor bygger. Med en relativt lille eleffekt, nemlig 150 MW, svarende til en elvirkningsgrad på 30, men med et stort udtag til fjernvarme. Værket kan producere fra 415 MJ varme pr. sekund og helt op til 585 MJ, når turbinen bypasses ved lav elpris eller stort varmebehov.
Til sammenligning fordeler kapaciteten på den gamle kulfyrede blok sig på 240 MW el og 330 MJ varme pr. sekund. Når den nye blok er færdig – formentlig sidst i 2019 – tages den gamle kulblok ud af drift.
Kedel som Rundetårn
I foråret 2014 valgte man også kedelprincip, nemlig en såkaldt fluidbed-kedel, som til et 500 MW-anlæg er intet mindre end gigantisk; faktisk på størrelse med Rundetårn.
Kedlen, som leveres af finske Valmet, fortærer 185 ton flis i timen ved fuld drift.
De tilhørende miljøanlæg til rensning og kondensering af røggassen er avancerede og højeffektive.
Den sidste NOx fjernes med en SCR-katalysator, flyveaske opsamles i et posefilter, og rester af svovl i røggassen renses ud med lud.
I et røggaskondenseringsanlæg presses energi ud af den våde røggas i et sindrigt system af kondenseringsanlæg og varmevekslere, der overfører varmen fra røggassen til fjernvarmevandet og til forvarmning af forbrændingsluften til fluidbed-kedlen.
»Der sker populært sagt det, at den energi, man tilfører for at fordampe vandet i træflisen, kan vi udnytte igen ved at køle dampen i røggassen med fjernvarmevand. Når dampen kondenserer og bliver til vand, frigøres der energi, som opvarmer fjernvarmevandet,« forklarer projektchefen.
Et ekstra trin er et opfugtningsanlæg, som sørger for, at man også kan udnytte og overføre energien ved lavere temperaturer fra den fugtige røggas til fjernvarmevandet.
»Det er disse tiltag, der gør, at varmevirkningsgraden er så høj,« siger Carsten Schneider.
Ét skib om dagen
Et kapitel for sig er de store mængder flis – 1,2 millioner ton – der årligt skal fragtes frem til værket af cirka 390 skibe, primært fra Europa og gerne fra Danmark.
Hvad angår træflisens bæredygtighed, er Hofor med i Dansk Energis brancheaftale, som forpligter selskaberne til at dokumentere, at den anvendte biomasse kommer fra bæredygtigt drevne skove.
Fra kajen transporteres flisen med transportbånd ind i toppen af to store Toblerone-formede, lukkede flislagre, der er 175 meter lange og 25 meter til tagrygningen.
Brandfaren håndteres via styring af tre parametre: flisens fugtighed, stabelhøjden på flisbunken samt flisens opholdstid i lageret.
»Når den nye Bio4-blok er sat i drift, og det kulfyrede værk er stoppet, vil vi kunne reducere udledningen fra Amagerværket med 1,2 millioner ton CO2 om året,« siger Carsten Schneider.
Værsgo at kigge ind
Hofor har også valgt arkitekt til værket, nemlig Gottlieb Paludan Architects. De har designet et bælte af træstammer omkring den 200 meter lange bygning, som publikum kan gå inde i via en lang trappe langs hele facaden. Herfra er der kig ind til kraftværket og dets funktioner.
Øverst, i cirka 45 meters højde, etableres en lille skov og en udsigtsplads, så man kan kigge ud over byen eller på skibene, der losser træflis eller træpiller til værkets anden blok:
»Vi vil gerne gøre op med traditionen for, at kraftværker er lukket inde bag pigtråd og vagter. Vi bygger et kraftværk, hvor man kan se, hvad der foregår,« siger Carsten Schneider.
Amagerværkets Bio4-blok skal ligge med facaden mod Refshaleøen og lige øst for det noget højere Amager Bakke forbrændingsanlæg.
