Nu bruger verden flere penge på el end på olie
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu bruger verden flere penge på el end på olie

Illustration: Mitsubishi

For første gang har forbrugere på globalt plan anvendt flere penge til køb af el end til køb af olieprodukter. Det er ét af de fakta, som får IEA til at konkludere, at elektrificeringen er igang i mange sektorer verden over, og at el kan gå hen og blive 'det nye olie'.

Det fremgik af en web-præsentation af World Energy Outlook 2017 mandag.

I World Energy Outlook-udgivelserne beskriver Det internationale Energiagentur den fremtidige udvikling i den globale energiforsyning.

Læs også: Energiagentur: Kraftig vækst i grøn el-kapacitet på vej

Her er det et såkaldt 'New Policies Scenario', der beskriver effekten af eksisterende politikker og annoncerede intentioner frem til 2040.

Olieforbruget stiger fortsat

I præsentationen påpegede Laura Cozzi, chef for IEAs afdeling for energiforbrug, imidlertid, at det kun er olieforbruget til personbiler, som forventes at falde frem mod 2040, mens brændstof til trucks, fly og kemikalier stadig vil være olie, og at forbruget vil blive ved med at vokse.

IEA regner med omkring 40 mio. elbiler i 2025 og 280 mio. i 2040.

Heraf står Kina for op mod halvdelen af bilerne.

Læs også: Vi skal have 700 millioner elbiler i 2040 for at nå vores klimamål

Det er også Kina samt Indien, der øger deres elproduktion markant frem mod 2040

Heftig rystetur på vej

Den store prisreduktion på vedvarende energiformer er en anden hovedtendens, som IEA omtaler.

Hvor kul har været den store trækhest i elproduktion er det nu de vedvarende energikilder – og især solceller – der udbygges allermest med frem mod 2040.

Læs også: Rapport: 5.000 MW solceller på danske tage i 2050

»Elsektoren står over for en heftig rystetur, som også kan få betydning for forsyningssikkerheden, når sol bliver trækhest for eludbygningen i stedet for kul« sagde hun.

Konkret falder den globale udbygning med kul til en tredjedel, elkapacitet på naturgas er uændret, mens atomkraft-kapaciteten vokser en anelse mere end den har gjort fra 2010 til 2016.

Kul går tilbage – sol går frem

Væksten i solcellekapacitet sker hovedsagelig i Kina, Indien og USA, mens EU er frontløber indenfor landvind og offshore-vind.

Læs også: Dagens gode nyhed: Verdens lande er blevet rigtig gode til at spare på energien

En vækst som kræver øget fleksiblitet for at balancere forbrug og produktion.

De to andre nybrud, som IEA-folkene hæfter sig ved, er dels Kinas skifte i energimiks som følge af, at den kinesiske økonomi drejes væk fra fremstilling og over på mere servicebaserede virksomheder.

USA bliver mega-spiller i olie og gas

Dels er det den voldsomme vækst i olie og gasproduktionen i USA fra skiferforekomster. En vækst, som vil gøre USA til netto-eksportør og den vigtigste producent af olie og gas efter Saudiarabien.

Læs også: Saudi-Arabien vil bygge ny megaby til 500 milliarder dollars

I den mere triste del af skalaen fremgår det også, at selvom et voksende globalt energiforbrug – en vækst på 28 pct. fra 2016 og til 2040 – modsvares af mere naturgas og meget mere vedvarende energi, så øges CO2-udledningen med 0,4 pct. om året efter et par år, hvor udledningen har været stagneret.

Ifølge Det internationale Energiagentur vil forureningen fra energiforbrug være skyld i 2,9 mio. for tidlige dødsfald om året i 2016 – og 4,2 millioner i 2040.

Kulkraft går IKKE tilbage, men tilvæksten er blevet mindre.
Det er mao, ikke en sandfærdig udlægning af virkeligheden, der afspejles i denne overskrift.

Da solkraft typiskt har en kapacitetesfaktor på 0,1 (Danmark) til 0,25 (Sahara), så skal der bygges 5-10 gange så meget solenergi, for at konkurere med kulkraftværkernes kapacitetsfaktor på 0,7 - 0,9

Tilvæksten i sol og vind kan netop ikke følge med stigningen i energiforbruget, så kul, olie og gas forbruget stiger stadigt støt.

  • 11
  • 7

"Hvor kul har været den store trækhest i elproduktion er det nu de vedvarende energikilder – og især solceller – der udbygges allermest med frem mod 2040."
Uanset hvordan det spinnes, så står kul for hovedparten af elforsyningen.
Udbygning i solceller fra måske 0,5% til 1% af produktionen er en fordobling, men det er stadig kun 1% af produktionen.
Hvorfor skal sådanne pressemeddelelser læses med lup.

  • 7
  • 9

Have en god nyhed, og gerne en der indeholder sol og vindenergi.

Der er heldigvis også gode nyheder på dette område, men de drukner desværre hele tiden i en sø af olie, under et bjerg af kul og forgiftet af en sky af gas.

Der findes kun en løsning, der er veludviklet og moden, og som beviseligt kan producere enorme mængder energi, uafhængigt af vind og vejr.
Vi ved det allesammen, men vi er blevet skræmt væk fra det, med årtiers vrøvl, løgn og propaganda.

  • 6
  • 18

Der findes kun en løsning, der er veludviklet og moden, og som beviseligt kan producere enorme mængder energi, uafhængigt af vind og vejr.


Det kræver noget historisk hukommelse, at se hvorfor CO2 modstanderne ikke betragtede A-kraft som løsningen. Mange af dem havde deres barndom i A- modstand, og den opdragelse hænger stadig ved. Det er noget selvmodsigende, men A-kraft er jo stort, mærkeligt og involverer radioaktivitet, og så er det blevet vildt dyrt af reguleringer ud over enhver rimelighed. Reguleringerne er vokset samtidig med at måleudstyret er blevet bedre. Kan det måles er det "farligt", er svært at komme udenom.
Jeg er ikke selv en A-kraft fortaler, men jeg betragter heller ikke CO2 som en giftig luftart, der skal begrænses med alle midler udover enhver rimelighed.
Sålænge A-kraft værker er mastodonter på mange tusinde MW placeret afsides, så vil det blive betragtet som fremmed og farligt. Det bliver ikke bedre af hegn og vagter, som kun bekræfter folk i at det må være farligt.

  • 8
  • 13

Haha, fantastisk som Svend og Michael kan klappe hinanden på skuldrene over deres utrolige indsigt i energiløsninger :-)

Men god nyhed - den viser hvilken vej vinden blæser - heldigvis den rigtige! Mere af det, tak.

  • 16
  • 5

Når nu vi skal være personlige Allan Olsen, så ser det ud som du ikke har fået tøet hjerne op igen?

  • 3
  • 17

"For første gang har forbrugere på globalt plan anvendt flere penge til køb af el end til køb af olieprodukter."
Eller er el overvejende produceret på kul og gas?
Det kan drejes på mange måder, og så har jeg ikke overvejet at sætningen også kunne dække over investering i kapacitet. Husk luppen og det med småt.

  • 6
  • 10

Vender debatørene sig mod modstanderne og bliver personlige og ubehagelige.

Så bliver hele debatten trukket ned på børnehavestadiet hvor vi beskylder hinanden for at være dumme, klappe hinanden på skuldrene og militariske.

Forhold jer dog til virkeligheden og fortæl hvordan I kan levere enorme mængder energi med tæt på 100 % pålidelighed, fra kilder med en kapacitetsfaktor på 0,1 til 0,4 og fidusen med millioner af tons batterier som back-up?
Kravl ud af Danmarks lille baggård og kik på hele planetens energibehov, når alle 7-8-9-10 milliarder mennesker har samme energiforbrug som vi har.

👎 Tommelfingre er ikke en debatform, det er kun et udtryk for afmagt og manglende evne til at debatere.

  • 4
  • 17

Og i mangel på argumenter


Jeg mangler ikke argumenter. Jeg er bare lidt træt af at gentage dem. Det føles som at hælde vand på en gås.

Men du får da lige argumenterne een gang til:
1. Indførsel af atomkraft i Danmark vil tage for lang tid.
2. Indførsel af atomkraft i Danmark vil være for dyrt.

Så kan du sidde henne i hjørnet og hyle over, at det kun er dyrt og langsomt, fordi vi har nogle tåbelige sikkerhedskrav for atomkraft. Men det viser jo bare din totale mangel på realitetssans, når du ikke kan indse, at sikkerhedskrav ikke er noget, man slipper af med, når de een gang er indført.

En anden af dine meningsfæller har mindst 50 gange fået forklaret forskellen på den generelle eldeklaration og miljødeklarationen - og han har stadig ikke fattet det.

En tredje af dine meningsfæller kaster sig ud i nogle regnestykker om proportionerne i ellagring, og han fatter ikke, når man forklarer ham, at samme løsning kan opnås for en brøkdel af prisen, hvis han ændrer fordelingen mellem penge brugt på vindmølle-overkapacitet og penge brugt på ellagring.

Så ja, jeg finder det faktisk lidt skræmmende, at der ikke rigtigt kan findes nogle almindelige, fornuftige mennesker på tilhængersiden, når der diskuteres atomkraft her på ing.dk.

  • 15
  • 4

En dag kommer der et kvantespring frem i batteriteknologi, og så skulle balancen gerne skifte endnu mere mod el og væk fra alt det andet.

Her en gammel TED talk om et batteri på smeltet salt, som alle kunne have derhjemme i størrelse "køleskab". Lade det op, når strømmen er billig (eller solen skinner, hvis man har celler) og ellers bare bruge af det. Det er netop det batteri, som firmaet Ambri prøver at gøre komercielt.
https://www.ted.com/talks/donald_sadoway_t...

  • 6
  • 2

En tredje af dine meningsfæller kaster sig ud i nogle regnestykker om proportionerne i ellagring, og han fatter ikke, når man forklarer ham, at samme løsning kan opnås for en brøkdel af prisen, hvis han ændrer fordelingen mellem penge brugt på vindmølle-overkapacitet og penge brugt på ellagring.


Det er også for mig et mysterium, at man ikke har set mange beregninger af overkapacitet for vindmøller og sol versus batterier.
Det skyldes formodentlig, at strøm fra vindmøller så ville koste tre gange så meget, når de ikke kan levere som vinden blæser. De prøver at få andre til at udjævne deres varierende produktion, og det er deres ret, selvom energinet måske skulle overveje at sætte bremserne i.
En 600MW møllepark kan få lov til maksimum at producere 200MW, med mindre den får tilladelse til mere. Til gengæld får den bøder hvis den laver mindre end 50MW. Ville det være en rimelig ordning.

  • 4
  • 12

Det er også for mig et mysterium, at man ikke har set mange beregninger af overkapacitet for vindmøller og sol versus batterier.

Der er masser af spekulative beregninger. De må nødvendigvis være spekulative eftersom vi stadig er mange år fra overkapacitet mens alle de involverede teknologier forventes at falde i pris.

Her er f.eks. et ældre et fra Delaware der opererer med ret stor overkapacitet:

http://www.sciencedirect.com/science/artic...

  • 6
  • 0

sætningen også kunne dække over investering i kapacitet

Det er lige netop det, der er tilfaeldet. Det er saamaend ikke saa svaert at finde et citat i WEO2017, som godtgoer, at Sanne Wittrup var helt forkert paa den med sin allerfoerste saetning i denne artikel.

Her er hvad der staar ca. halvvejs nede paa side 3 i Executive Summary, som er gratis at downloade:

" The scale of future electricity needs and the challenge of decarbonising power supply help to explain why global investment in electricity overtook that of oil and gas for the first time in 2016 and why electricity security is moving firmly up the policy agenda. "

Altsaa ikke noget med at forbrugerne har brugt flere penge paa at koebe stroem end paa at koebe olieprodukter. Selvfoelgelig ikke. Pinlig bommert af SW.

  • 5
  • 4

Nuclear power can supply everyone's energy need, with a few very central and more easily monopolised power plants. And monopolies are never good(if you don't have to compete you don't have care) , which is where wind and solar come in, as a real counterweight to centralised power.

  • 1
  • 2