Nu bliver det sværere at eksportere dårlig plast til u-lande
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu bliver det sværere at eksportere dårlig plast til u-lande

Illustration: Bjørn Godske

Det skal være slut med, at vesten betaler firmaer i udviklingslande for at tage mod deres blandede plastaffald til genbrug for dernæst at se det ende i store dynger i landskabet.

På en to-ugers FN-konference i Geneve i Schweiz blev 187 lande – dog undtagen USA – i hvert fald enige om et norsk forslag om at forurenet og blandet plast skal indgå under den såkaldte Basel-konvention, der regulerer eksporten af farligt affald mellem lande.

Læs også: Verden kæmper med plastaffald efter kinesisk stop for import

Plast som PE, PP og PET vil være undtaget, mens reguleringen alene fokuserer på den plastfraktion, der er svær at genbruge, og som i stigende grad bliver fundet i skove og i havet. Undersøgelser viser, at mellem 4 og 12 mio. ton plast hvert år ender i havet, og i dag findes der omkring 100 mio. ton plast i verdenshavene.

Plastmængderne har fået stor opmærksomhed fra NGO’er, dokumentarister og kunstnere, og forud for FN-konference var der også – på knap en uge – indsamlet en mio. underskrifter i en online-kampagne under overskriften: »Stop dumping plastic in paradise«.

Generalsekretær for Basel-konventionen, Rolph Payet, er da ikke i tvivl om, at underskriftsindsamlingen fik afgørende betydning for, at så mange landede en aftale, der fik større tyngde end ventet:

»Der er enighed om, at plast-affald er et af de mest presserende miljøproblemer, og det faktum, at knap en million mennesker verden over underskrev et dokument, der beder Basel-konventionens medlemmer om at handle er et tegn på, at den offentlige opmærksomhed og forventning om tiltag er høj,« siger han ifølge en meddelelse.

Illustration: Lasse Gorm Jensen

USA må rette ind efter aftale

Problemerne med plast er blevet særligt tydelige i flere lande, især i Asien, efter Kina i 2018 indførte et stop for import af forurenet og blandet plast.

Beslutningen fik lynhurtigt affaldseksportører til at oversvømme lande som Thailand, Malaysia og Vietnam med plast, mens affaldsdyngerne voksede i afsenderlande som Storbritannien og Japan.

Illustration: Lasse Gorm Jensen

USA har også problemer med at komme af med affald, og ville – ifølge flere medier – ikke underskrive aftalen, da de amerikanske observatører mente, at det ville være skadeligt at begrænse handlen med plast-affald.

Ifølge National Geographics mente amerikanerne, at frivillige tiltag mod plast-forurening ville være mere effektive end bindende mål, ligesom de kaldte fokus på bedre infrastruktur i udviklingslandende for en bedre løsning.

Trods den manglende underskrift fra USA vil landet dog stadig være påvirket af aftalen, da det nu er meget svært at finde et land at eksportere sit affald til uden en godkendelse fra landets myndigheder.

Emner : Plast
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Herhjemme kan vi få glæde af brændværdien i det, og med mere genbrug risikerer vi at mængden af dårlig ugenbrugelig plast stiger.
Det virker som det mest miljøvenlige blot at brænde det. Det er da også genbrug.

  • 8
  • 4

Jeg mener det samme som Svend...jeg forstår ikke hvorfor sugerør og lignende skal forbydes i Danmark, der er vel ikke noogen der sorterer plasticen fra, for derefter at køre ud og smide det i havet....

  • 4
  • 2

Angående sugerør, så tror jeg det var fundet af en havskildpade med et sugerør i næsen der gjorde udslaget på de sociale medier. MCdonalds har i flere lande skiftet sugerør ud med en pap erstatning.

  • 1
  • 0

Problemet med eksport er at det ender som genanbingelse med tab i transporten.
Problemet bør løses nationalt og ikke gøre affald til en ressource der kan eksporteres.
Måske ser vi så et problem i import af varer der kort efter bliver til skrot.
Hvis der er noget vi burde tro EU burde stå for, så er det forbrugerbeskyttelse via kvalitetskrav, recirkulérbarhed og øget holdbarhed. En mobil burde da kunne holde 10 år i decimalsystem og ikke binærsystemet. (det er 1010 år i binær tal)

  • 0
  • 0