Nu bliver det mest giftige hjælpestof til glyphosat forbudt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Nu bliver det mest giftige hjælpestof til glyphosat forbudt

Fra årsskiftet vil det ikke længere være tilladt at sælge sprøjtemidler, der indeholder hjælpestoffet tallowamin. Et år senere bliver det også forbudt at bringe stoffet ud på markerne.

Tallowamin er det mest udskældte af de stoffer, der hjælper verdens mest solgte pesticid, glyphosat, med at trænge ind i og dermed dræbe ukrudtet.

EU-Kommissionen besluttede for en måned siden at forlænge godkendelsen af selve glyphosat med halvandet år frem til udgangen af 2017. Glyphosat er den aktive ingrediens i bl.a. Roundup.

Læs også: Trods politisk tvivl: Kommissionen har forlænget glyphosat-licensen

Godkendelsen faldt efter en lang debat, først og fremmest affødt af en strid med verdenssundhedsorganisationen WHO. Mens EU's eget agentur for fødevaresikkerhed, Efsa, betragter glyphosat som sikkert for miljø og mennesker, mener WHO's kræftagentur, IARC, at det sandsynligvis er kræftfremkaldende.

Læs også: Her er baggrunden for glyphosat-striden mellem EFSA og WHO

En del af diskussionen er gået på, om det er glyphosat i sig selv eller hjælpestofferne i de færdige sprøjtemidler, som er skyldige i eventuelle skadevirkninger. EU og Efsa lader det som udgangspunkt være op til medlemslandene at undersøge hjælpestofferne hver for sig, hvilket også har affødt kritik.

Læs også: Efsa-direktør: Lad os kigge på hjælpestofferne i Roundup

Når det gælder tallowamin, som længe har været i skudlinjen for sine skadevirkninger, bryder kommissionen nu med det princip. Kommissionen forbyder stoffet fuldstændigt i alle medlemslande.

Ifølge Miljøstyrelsen kommer forbuddet 'efter pres fra en række medlemslande, herunder Danmark'. Det skyldes, at Efsa har vurderet tallowamin som skadeligt for sundheden.

Læs også: Hemmelige glyphosat-rapporter må kun læses i ’fysisk læserum’

Danmark bebudede allerede et forbud mod tallowamin, før EU var klar med sin beslutning. Miljøstyrelsen oplister 30 produkter, som er på markedet i dag, og som ikke længere kan sælges fra årsskiftet - herunder fire udgaver af Roundup. Styrelsen fastslår dog også, at salget af netop disse glyphosat-holdige sprøjtemidler er lavt.

Danmark står fast på at tillade Roundup kort før høst

EU lægger også op til, at medlemslandene kan forbyde eller begrænse brugen af glyphosat til nedvisning. Det indebærer at sprøjte glyphosat på markerne et par uger før høst. Det slår afgrøderne ihjel, men sikrer samtidig en ensartet modning.

Læs også: Landmænd sprøjter med Roundup kort før høst for at modne korn

Regeringen og Miljøstyrelsen mener imidlertid, at nedvisning, som den bruges på markerne herhjemme, er i overensstemmelse med 'god landbrugsmæssig praksis' og vil derfor ikke skærpe kravene på det punkt.

Læs også: Regeringen siger god for at sprøjte Roundup på danske marker lige før høst

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Svært at forstå hvordan man kommer frem til at det kan være en god idé at forgifte afgrøder så de dør og visner, kort før de skal høstes, så der må forventes at sidde masser af giften tilbage på afgrøden.

Jeg har ikke hørt før at kornet modner bedre, men til gengæld skulle de glide nemmere gennem høstmaskinen. At det kan være argument nok for at forgifte vores mad, er til stor undren.

  • 16
  • 5

På linket til Miljøstyrelsen, er der en fin liste jeg produkter der bliver ulovlige.
Men en god del af dem indeholder ikke tallowamin, f.eks. Glyfonova.
Så jeg er lidt forvirret efter at have læst artiklen, og læst Miljøstyrelsens meddelelse.

Hvornår bliver produkter med tallowamin ulovlige at sælge? - og bruge?

Bliver produkter med glyfosat, UDEN hjælpestoffer også ulovlige? Hvornår?

  • 0
  • 4

Imens politikerne bruger endeløs tid på at diskutere frem og tilbage er det igen brugeren der står med det bedste kort på hånden. Hvis forbrugeren vælger at sige nej til sprøjtet mad, så sælger det mindre og vi kan redde os selv. Forbrugeren kan hurtigere reagere end politikerne kan og lave en ændring.

  • 1
  • 5

Hvis forbrugeren vælger at sige nej til sprøjtet mad, så sælger det mindre

Det er et argument hentet lige ud af landbrugsorganisationernes spind-sludder- maskine.

Hvis samtlige danskere valgte ikke at købe fødevare der var sprøjtet og ikke købe kød der var forurenet med sprøjtegift, ville de udgøre omkring 5% af produktionen i Danmark. Det er langt fra nok forbrugerindflydelse til rigtigt at ændre noget i produktionen.

Som med alt muligt andet, ligger sandheden i detaljerne. Derfor tager det lang samtaler og diskussioner at komme frem til de rigtige løsninger. Man kan så bare håbe det det også er det der sker når de politikere vi har valgt, diskuterer det :)

  • 1
  • 2

Er det først inde i fødekæden når det også mennesker.

Ih ja, mere persistent end kviksølv? Så var midlet slet ikke blevet godkendt.
Der er faktisk lavet mange forsøg, før der blev givet grønt lys til bekæmpelse af rodukrudt før høst. Midlet bliver i marken og nedbrydes, hvilket hjælpestofferne også gør. De midler der bruges i Dk, er uproblematiske.

I år vil det desuden være overflødigt før høst, grundet det vejr vi har haft.

  • 0
  • 8

Det er ABSOLUT noget svineri at bruge Roundup lige før høst. Også marker med maltbyg får mange steder en dosis. Men nu er udenlandske malterier begyndt at presse prisen på dansk maltbyg, hvis der findes spor af Roundup i byggen. Så når det handler om kroner & ører, kan bønderne godt finde ud af at ændre praksis. Om det forekommer på marker med korn til melmøllerne er mere usikkert, men da jurisdiktionen på området er helt og holdent overladt til den enkelte bonde efter et SKØN, kan man forvente det værste. Køb ikke hverken ordinære danske eller udenlandske madprodukter - køb kun økologiske fødevarer - det gælder også øl.

  • 1
  • 1

Nej! Og det er ikke overladt til landmanden. Køberne har i flere år stillet krav til kontraktavl af maltbyg. Der testes for flere parametre, herunder Roundup. Læs afregningsbetingelserne fra foderstofferne før der skrives vås. Er spireevnen under 95% så bliver der afregnet som foder og af kontrakten fremgår det hvis der ikke leveres den aftalte kvalitet.
http://ipaper.ipapercms.dk/DanishAgro/Plan...

Økologi behøver sandelig ikke falsk anprisning!

  • 0
  • 2