Nu bliver kalken fjernet fra københavnernes drikkevand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu bliver kalken fjernet fra københavnernes drikkevand

Drikkevandet i Storkøbenhavn har et tårnhøjt kalkindhold, som går ud over bl.a. elkedler og vaskemaskiner. Derfor vil Hofor, en fælles forsyningsselskab for en række kommuner i hovedstadsområdet, med nye afkalkningsanlæg i de københavnske kommuner frem mod 2024 blødegøre vandet, så det får et kalkindhold, som minder om det midt- og vestjyske.

Læs også: Minister overvejer at fjerne kalken fra vores drikkevand

Lige nu svinger kalkindholdet i Storkøbenhavn mellem 20 og 30 dH, som er i den meget hårde ende. Hofor forventer, at blødgøringen vil kunne bringe hårdheden ned på omkring 10 dH.

»Der er en lang række fordele både for den enkelte forbruger, for virksomhederne og for samfundet som helhed ved at gøre det. Lande som Sverige og Holland har allerede gjort det i årevis,« siger projektleder i Hofor Dorthe von Bülow til Bolius.

Bygningen af afkalkningsanlæggene starter i 2016 og løber til 2024. Det kræver dog, at de enkelte kommunalbestyrelser godkender opførelsen af anlæggene.

Afløbsrens skal fjerne kalken

I de nye afkalkningsanlæg vil vandværkernes råvand blive tilsat natriumhydroxid og desinficeret sand. Natriumhydroxid får dele af kalken til at bindes i sandkornene, som synker til bunds. Kuglerne kan senere tages ud og kan ifølge Bolius anvendes som jordforbedring på marker.

Læs også: Nu får de første danskere afkalket vand i hanerne

Hofor forsikrer dog, at natriumhydroxid, der også anvendes som afløbsrens, ikke har nogen sundhedsmæssige konsekvenser.

»Det lyder måske uhyggeligt, at vi tilsætter natriumhydroxid, som er en stærk base, men man skal ikke lade sig forskrække af det. Det hjæIper udelukkende til at binde kalken til sandet, og det eneste, der går videre, er en ganske lille smule natrium, som knapt kan spores og slet ikke smages,« siger Dorthe von Bülow til Bolius.

Embedslægen fra Sundhedsstyrelsen har ifølge Bolius vurderet, at denne metode er sundhedsmæssig forsvarlig.

Lille besparelse trods prisstigning

Forbrugerne i Storkøbenhavn kan altså mellem 2016 – 2024 se frem til drikkevand med mindre kalk, men det vil også kunne mærkes på vandregningen. Den vil nemlig stige en smule, fordi det koster at drive og bygge afkalkningsanlæggene. Der er dog også penge at hente.

Læs også: Rapport: Samfundsgevinst ved at afkalke vand

Cowi har i en rapport udarbejdet for Naturstyrelsen, Danva (Dansk Vand- og Spildevandsforening) og Hofor regnet sig frem til, at en familie med et gennemsnitsforbrug på 120 m3 vand om året kan spare 528 kr.

»Selv om vandregningen stiger, har Cowi regnet ud, at især varmtvandsanlæg og hvidevarernes længere levetid og lavere forbrug af energi, sæbe og rengøringsmidler samlet set giver en besparelse,« siger Dorthe von Bülow til Bolius.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi er så stolte af vort gode drikkevand baseret på grundvand i Danmark, og det skal vi ikke ødelægge ved eksperimenter. Hvordan virker metoden egentlig? Kan man dosere nøjagtigt, når kalkindholdet varierer fra sted til sted og med tiden? Hvordan ændres pH i vandet, og hvad betyder det? Øget korrosion? Hvad desinficeres sandet med? Og vil der være rester tilbage? Hvad sker med sporstoffer mv. i råvandet.

Kalk i drikkevand hører til og gør vandet sundere, og det smager bedre. Der er en balance mellem calcium, magnesium, fluorid og andre sporelementer som forrykkes ved den behandling. Hvad med interaktioner med andre vandbehandlinger? Hvis man samtidigt chlorerer vandet, så bliver det til havvand. Det overfladevand man ofte chlorerer er iøvrigt ikke særligt kalkholdigt, så eksperimentet er uden økonomisk værdi her.

Hertil kommer ulykkesrisikoen. der bruges også natriumhydroxid og andre skrappe midler til at rense fx genbrugsflasker, og det har hændt at rensemidlet ikke igen var fjernet produktet, så nogle få er blevet forgiftet. Hvis det samme hænder for drikkevandet vil der blive tale om en masseforgiftning.

Det er da klart at forkalkning af kedler og vaskemaskiner koster, men det forhindrer også korrosion. Typisk at for at spare nogle penge, så iværksætter man betænkelige og risikable aktiviteter; man har også af samme økonomiske grund flere gange forsøgt at få lov til at fluoridere drikkevandet.

Hvis dette eksperiment ikke stoppes, så vil producenterne af flaskevand få kronede dage - men det er måske også meningen?

  • 7
  • 28

Det skal vi også have herover, er så træt af at rense badeværelset for store mængder kalk, og min vaskemaskine har det heller ikke for godt

Det er godt for naturen når folk bruger mindre rengørings midler til at fjerne kalk, skifter hårde hvidevarer mindre ofte og bruger mindre vaskepulver

  • 15
  • 2

Til gengæld for, at du skal rense badeværelset mere, så afkalkes din kones knogler ikke så meget, og dine børn får færre huller i tænderne, men det prioriterer du tilsyneladende ikke så højt?

Vaskemaskinens kalkaflejlringer kan uden problemer afhjælpes med anti-kalk-tabs, der kan købes samme sted som vaskemidlerne. Måske ville det iøvrigt blive billigere for samfundet, hvis myndighederne sponsorerede disse tabs, istedet for at eksperimentere med et fundamentalt levnedsmiddel!

  • 5
  • 25

Allan har du overvejet om du måske er ubegrundet bekymret for forandringer? Måske er din sunde skepsis tippet over og blevet til en decideret bekymring eller frygt for forandring.

Alting var IKKE bedre i gamle dage. Man havde ikke toiletpapir og antibiotika, og byerne var ved at drukne i afføring fra mennesker og bla. heste. Alle de problemer er kun fortid takket være nogle mennesker der lave ting om, som folk som dig prøvede at advare i mod.

  • 23
  • 2

Der er en balance mellem calcium, magnesium, fluorid og andre sporelementer som forrykkes ved den behandling.

Det du giver udtryk for er en religiøs verdensanskuelse, hvor Gud/Gaia har dannet verden perfekt, og alt hvad dumme mennesker laver af ugudelig teknologi kun kan gøre verden værre.

Jeg tror at du er kommet til den forkerte webside, hvis du mener at det er en relevant kommentar. ing.dk må da handle om videnskabelige tilgangsvinkler, ikke Gaia-mysticisme.

  • 14
  • 7

Det kan kun gå for langsomt med at fælde kalk. 2024 er ganske længe at vente.

Nordvand - områderne nord for København - kan i så komme igang og for min skyld gerne med et mål lavere end 10 dH.

Det er dyrt og dårligt, at alt kalker til - og kalker til meget hurtigt.

Det kan kun gå for langsomt.

Lars :)

  • 11
  • 1

Citat fra JyllandsPosten
Store regionale forskelle i tandsundheden
En undersøgelse foretaget af statens institut for folkesundhed viser at der er store regionale forskelle i tandsundhed.
A A
Tandsundheden er bedst i Østdanmark og i de store byer men bliver ringere ude vestpå, skriver Fyens Stiftstidende på grundlag af en undersøgelse foretaget af statens institut for folkesundhed.

I sønderjylland står det helt galt til, her har kun 72,7% af befolkningen over 16 år mere end 20 tænder, hvilket er det minimale for at have en acceptabel tyggefunktion.

I København og Frederiksberg er der hele 88% med bid i. Gennemsnittet for hele landet er 80,1 %.
Citat Slut
Se evt. også Sundhedsstyrelsens rapport http://iurl.no/c9417

Miljøstyrelsen antyder, at florid-indholdet i vandet kan være medvirkende. http://iurl.no/u2mk4

Hvis du googler emnet om tandsundhed og regionale forskelle er der masser at læse.
Hvad årsagen til forskellene er er dog ikke helt så sikkert :-)

  • 7
  • 0

Thue

Det du giver udtryk for er en religiøs verdensanskuelse, hvor Gud/Gaia har dannet verden perfekt, og alt hvad dumme mennesker laver af ugudelig teknologi kun kan gøre verden værre.


Det er nok dig, der er kommet ind på en forkert hjemmeside. Din mangel på tolerance skyldes måske din uvidenhed udi drikkevand og sundhed? Det er vel ikke min opgave at manuducere dig? Jeg har 45 års faglig erfaring udi det spørgsmål.

Nicolai

Allan har du overvejet om du måske er ubegrundet bekymret for forandringer? Måske er din sunde skepsis tippet over og blevet til en decideret bekymring eller frygt for forandring.


Jeg er ikke bange for forandringer, når de er gode! Jeg er fx. meget glad for mine nye punkterfrie dæk. Desværre sker der mange forandringer i disse år for at spare penge, som viser sig forkerte og skadelige, og endda ikke sparer de penge som lovet.

Claus

Jeg kan da godt være lidt ærgelig over, at man ikke tilsatte fluorid til Møn niveau der hvor jeg voksede op.


Det skal du ikke være. Det er netop pointen at de steder i Østdanmark med højt naturligt fluoridindhold i drikkevandet er der også normalt et højt calcium- og magnesiumindhold. Der hvor man i 1970'erne ønskede at tilsætte fluorid til vandet var vandet blødt, og så er fluorid mere giftig og mindre gavnlig. I hårdt vand er fluorid bundet delvist som CaF+, MgF+ komplekser, der ændrer på egenskaberne. CaF+ indbygges lettere som det stærkere fluorapatit i knogler og tænder, og koncentrationen af den toksiske frie fluoridion formindskes. Dette skrev jeg en artikel om allerede i 1970, som min kemiprofessor roste meget.

  • 8
  • 7

Så vidt jeg har læst i lokalaviserne starter forsøget i Brøndby Strand.
Det er en gene med dette kalk, men jeg holder langt hen ad vejen med Allan, at man skal tænke sig meget godt om. Når man tænker på hvor svært det er for vandværker at få lov til at fjerne reelle gifte med aktivt kul, så virker dette lidt absurd.
Vi har i Vallensbæk haft problemer med for meget fluorid, som løstes ved opblanding med andet vand, så at tillade at fjerne naturlig kalk med en avanceret behandling, virker lidt mærkværdigt.
Moralen i historien er altså: Man må gerne fjerne uskadelige stoffer fra vandet, men ikke deciderede giftige stoffer.

  • 8
  • 1

Nogen gange er det ren logik der taler og ikke ligegyldige anmodninger om "har du et link til lalalalala"

Jo vandet som det er nu er bedre for tænderne end afkalket vand.
Logikken="for den der vil forstå sund logik" at har du spist eller dukket noget syrligt eller sukkerholdigt, så vil kalken i vandet som base, som det er nu, bidrage væsentligt til reduktion af syren og derved neutraliserer syreangreb i højere grad end det kalkfattige vand.

Og JA, vandet er i allerhøjeste grad med til at styrke knoglerne i forhold til kalkindholdet i vandet, behøver jeg at fortælle jer om de mange, faktisk utallige undersøgelser der rent faktisk forholder sig til netop kalk i både vandet og i mælk.
Det anbefales på det kraftigste at børn, gravide kvinder og kvinder i og efter overgangsalderen får meget kalk og kilderne udover eventuel medicinering er både vand og mælk. Jo det er korrekt.

Da jeg på ingen måde gider henvise til diverse fakta på nettet, det må tvivlerne selv gøre, jeg gider ikke.
Men en flaske saft til at fortynde med vand, bland den mængde der anbefales på flasken med vandet som det er i Storkøbenhavn i dag, og mål så surheden.
Lav så det samme med kalkfrit vand og mål surheden.

Jeg kender forskellen på resultaterne, men jeg vil ikke sige det til jer, det er op til jer selv.

Jeres holdning til dette emne skinner tydeligt igennem.
MAGELIGHED!
I vil hellere have kalkfattigt vand end afkalke en kogekedel eller et brusehoved.

Intet andet end magelighed!

Hvorfor er jeg så så aggressiv i ordlyden?
Det er jeg for ikke af afsporer den tone der er lagt over for Allan, der bare kommer med et FORØVRIGT korrekt indlæg.

Hvad ligner det at skrive "i gamle dage" i bedste skoledrenge stil.
Hvad ligner det at skrive "religiøst/religion", arrogant.
Hvorfor gider I ikke selv opsøge og ud fra de resultater I kommer frem til at modbevise Allan's indlæg.

De tre eksempler viser bare indlæg fra personer der endnu ikke er modne nok til at påtage sig et reelt ansvar for det samfund I lever i.
Det er OK at have andre meninger, men det er ikke OK at kører som I gør det her.
Det virker som drengerøvs retorik.

Prøv for en gangs skyld selv at påtage jer rollen som opsøgende og derved også at erhverve jer bare lidt viden om det i nedrakker.

Men selvfølgelig I skal leve idet fremover, blot for jeres egen mageligheds skyld.
I kommer til at mærke det, sååå

Jeg ved ikke om mit indlæg bliver slettet, måske fordi der er nogle der bliver stødt over opfordringen til at opsøge data selv.

  • 6
  • 12

Vil det give mening, at have separat rørføring til vores fine mineralholdige drikkevand og afkalket "maskinvand" til brug for vask?
Samfundsmæssigt er der jo en del at spare ved afkalkning.

  • 1
  • 3

Det vil være billigere for samfundet at installere afkalkere på maskinerne eller bruge antikalk tabs.

Hvis man skulle have to systemer, så er det bedre at opsamle det bløde regnvand og bruge det til vask og toilet, som man gør i bæredygtige byggerier!

  • 6
  • 4

Tak for svar, Allan. Regnvand er en god løsning, men åbenbart for bøvlet for private selv at installere. http://ing.dk/artikel/total-dansk-fiasko-r...

Hvis husene havde seperat rørføring til vask, ville det være nemmere at slutte regnvand på. Evt. fra fælles opsamlingspunkt eller forsyning, så man ikke selv skal rode med tanke, pumper, overvågning af disse, analyse af vandkvallitet og tilføring af vandværksvand når regnvandstanken er tom.

  • 1
  • 0

"Regnvand skal ud på jorden",
hvor det i stigende grad forårsager oversvømmelser...

Jorden kan sagtens undvære den smule regnvand som opsamles fra tagflader og bruges til vask, og desuden spares der jo en tilsvarende mængde grundvand.

"grundvand. Det er jo den slags vand vi gerne vil have, ikke?"
Nej, ikke til vask mv., hvor kalken er et problem.

  • 6
  • 0

Allan, først synes jeg det var en god idé at afkalke vandet, men jeg er da betænkelig, hvis det betyder dårligere folkesundhed i form af dårligere tænder.

Besparelsen for samfundet er da pist væk, hvis man skal mere til tandlæge. For ikke at tale om tilbageskridtet for folkesundheden.

Kan vi vende tilbage til at argumentere i stedet for ikke at "gide" forklare lægfolk som mig hvorfor den tilsyneladende gode idé måske ikke er så god (i et demokrati stemmer også de uoplyste :)). F.eks. kunne det være interessant at vide mere om sammenhængen mellem kalk i vandet og tandsundhed (gerne ref. til rapport eller lignende) og om der findes modstidende dokumentation.

Herligt når man bliver klogere af diskussionen.

  • 2
  • 1

Da dit indlæg her er særdeles velovervejet så vil jeg da også gerne lægge bare lidt info.

Jeg vedlægger netop denne da der her henvises til en udbredt misforståelse angående tandsten og kalk i drikke vandet, det er ikke drikkevandet der skabertandsten det er godtnok kalkaflejringer, men typisk fra vores eget spyt.
http://www.magasinet-sundhed.dk/sundhed/ar...
Det var så bare for at få rettet op på en misforståelse.

Kvinder anbefales at drikke kalkholdigt vand og indtage d-vitamin der hjælper kroppen med at optage netop kalk under graviditeten (jeg er dog ikke helt sikker på hvor meget D-vitamin der skal indtages, det afhænger af hendes egen evne til at optage d-vitaminet) men hos kvinder i overgangsalderen og frem afhjælper knogleskørhed delvis med d-vitaim kombineret med kalkholdigt vand, mejeriprodukter os andet kalkholdigt og/eller calcium.

Men læs i denne PDF fil fra "Statens serum institut" mere seriøst kan det ikke blive, om netop dette og mængden af kalk i vandet
På side 6 er der noget om kalken i vores drikkevand og antallet af tilfælde af osteoporose.

http://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20-%2...

Det er et meget langt link, husk at få det hele med :-)
osteoporose= knogleskørhed

Statens serum institut http://www.ssi.dk/

  • 1
  • 1

Men læs i denne PDF fil fra "Statens serum institut" mere seriøst kan det ikke blive, om netop dette og mængden af kalk i vandet

Det viste kort og kortet her
http://data.geus.dk/geusmap/?mapname=drikk...

viser ikke en indlysende korrelation og især ikke mht kalkindhold over 12 dH og det meget hårde vand omkring og over 20 dH. Det er ikke nok at kort ligner!
Det er i øvrigt næppe rimeligt, at vælge et her og nu billede af bopælen, da man må forvente, at det er en lang eksponering til vandet, der tæller og mange faktisk flytter en del over en livstid.

Den nye kalkfældning vil tilstræbe omkring 10 dH og det kan jeg altså ikke se, man udfra artiklen og Geus kort kan sige er dårligere end et meget højt kalkindhold.

I øvrigt skulle man vel i højre grad fraråde brug af kogt vand (te kaffe ol), hvor kalken jo i høj grad sidder i kedlen ol.,

Man kan vel ikke afvise en sammenhæng, men der skal i det mindste graves nogle spadestik dybere i de bagvedliggende tal, før det kan gå som andet end en løs ide.

Lars :)

  • 0
  • 0

Allan Astrup Jensen Du udviser desværre en total mangel på viden om vand.

HOFOR er for en gangs skyld kommet frem med en virkelig god ide. Med uhyre lav risiko for fejl.

Jeg udtaler mig med ca. 40 års erfaring om emnet vand til diverse anvendelser.

  • 4
  • 2

Tak for links John og Lars.

Ja, det må være muligt at analysere korrelationen mellem vandets kalkindhold versus tandsundhed og knogleskørhed mere detaljeret før man kan drage konklusioner den ene eller andet vej.

Måske er den middelhårdhed HOFOR er kommet frem til et OK kompromis mellem sundhed, miljø og økonomi. Jeg synes dog ikke der skal meget forringelse af sundheden til for at man skal lade være med at blødgøre vandet.

Nils, er det i vurderingen af de tekniske risici Allan tager fejl, eller er det mht. andet?

  • 0
  • 0

31. jan 2019, ing.dk: Blødgjort vand i hanerne: Brøndby-forsøg bekræfter fordelene.
Hofor ruller blødere vand ud i hovedstadsområdet, og en undersøgelse fra DTU Miljø har set nærmere på effekterne. F.eks. sparer man ikke strøm i elkedlen ved blødere vand
:
Citat: "...
Den store besparelse vil dog også skulle findes i forlængelsen af selve levetiden på hårde hvidevarer ved overgangen til blødere vand samt mindre brug af afkalkningsmidler og rengøringsmidler.
..."

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten