Nu bliver Grønlands nye forskningsstation omsider indviet

Gennemsnitstemperaturen i det nordøstlige hjørne af Grønland er -14 grader. Det barske område kræver, at forskerne deroppe har erfaring med at færdes i området, hvor der også lever isbjørne. Illustration: Stephan Ingemann Bernberg

Danmarks og Grønlands nye forskningsstation Villum Research Station, også kaldet Station Nord, stod klar til indvielse i marts måned i år. Men noget kom i vejen.

Medarbejderne hos SAS valgte nemlig at strejke i marts, hvor en række ministre skulle have indviet forskningsstationen, der ligger 924 kilometer syd for Nordpolen.

Læs også: Ny forskningsstation skal belyse klimaændringer i Arktis

Den forhindring er ryddet af vejen nu, og på grund af årstiden skulle der heller ikke være problemer med en anden faktor, der kan spænde ben for den længe ventede indvielse: Vejret er nemlig afgørende for, om det overhovedet er forsvarligt at lande og lette på stationen, som lederen af centret, professor Henrik Skov, har erfaret.

I december sidste år skulle han op til forskningsstationen på en smuttur for at indrette de nybyggede laboratorier, og planen var at vende hjem en uge senere. Men opholdet blev forlænget til tre uger på grund af vejret.

»Jeg plejer at sige, at det ikke er en bustur til Harzen. Man er virkelig i vejrets vold,« fortæller Henrik Skov, der skal forske i luftforurening på Station Nord.

Men 8. juli skulle der altså være fri bane for et besøg af dronningen.

»Det bliver godt at få stationen indviet. Først tog kronprinsen første spadestik til fundamentet for to år siden, og nu kommer Dronningen og indvier den. Det er vi glade for,« siger Henrik Skov.

Klimaforandringerne raser i Arktis

Forskningsstationen skal især bruges til forskning i, hvordan klimaændringerne påvirker Arktis. Ifølge Henrik Skov er det nemlig i disse egne, at de største påvirkninger finder sted.

Lige nu er omkring 40 procent af havisen omkring Grønland forsvundet på grund af temperaturstigningerne i Arktis. Henrik Skov fortæller, at området ifølge et studie fra 2008 kan forvente temperaturstigninger på 9-10 grader omkring 2080.

Ud over temperaturstigningerne skyldes reduktionen i havisen også luftforurening. På forskningsstationen er der opstillet et målehus, som kan lave vertikale målinger af luften og dermed give viden om, hvordan koncentrationerne af de forurenende stoffer er.

Læs også: Ny spådom: Temperaturen i Arktis kan stige med 13 grader i dette århundrede

Et af de stoffer, som Henrik Skov forsker i, er sod. Det svæver med luftstrømmende fra vores breddegrader op til havisen, hvor det både påvirker luften, fordi de sorte sodpartikler absorberer sollys, og 'sværter’ havisen til. Det gør, at Solens stråler i mindre grad reflekteres tilbage men i stedet opvarmer havisen, som smelter.

»Vi ved meget lidt om, hvordan de geofysiske og biologiske processer reagerer på globale klimaforandringer. Dengang vi skrev ansøgningen til Villum Fonden, havde vi regnet med to graders stigning, men på grund af de manglende reduktioner af kuldioxid, er det tvivlsomt, at vi globalt set kan holde temperaturstigningen inden for to grader. Derfor er tilstedeværelsen af stationen nu endnu mere vigtig,« siger Henrik Skov.