Efter flere års tilløb sker det endelig: Et nyt udvalg skal undersøge, om elmonopolerne har for let spil til at opkræve milliarder hos de danske kunder.
Det fremgår af et kommissorium, som energiminister Martin Lidegaard (R) netop har offentliggjort. Det kommer til at danne grundlaget for en arbejdsgruppe, der over de næste to år skal kulegrave elsektoren og navnlig de regler, som sektoren opererer under.
Arbejdsgruppen får repræsentanter fra en række danske organisationer, men foreløbig har ministeren kun udpeget formanden. Det bliver formanden for Nationalbankens bestyrelse, den tidligere Danisco-finansdirektør Søren Bjerre-Nielsen.
Hele elsektoren kommer under luppen, men Søren Bjerre-Nielsen får en særlig opgave med netselskaberne. Det er den del af elkoncernerne, som har monopol på at levere strømmen gennem det lokale distributionsnet.
Læs også: Kritikere: Her fortsætter røveriet af de danske elkunder
'Der er navnlig behov for at undersøge og analysere, om den økonomiske regulering af netvirksomhederne og Energinet.dk giver tilstrækkelige incitamenter til effektiviseringer,' hedder det i kommissoriet.
Politikerne har allerede taget en del af den forventede gevinst ved indregne 300 millioner kroner i kundernes forventede besparelser i forudsætningerne for energiforliget. Men netselskaberne opkræver for flere milliarder kroner årligt, og der er enorm forskel på deres priser, har Ingeniøren dokumenteret.
Læs også: Ingeniøren dokumenterer urimelig prisforskel: Elkunder på Sjælland bliver flået
Arbejdsgruppen får derfor til opgave at komme med et bud på, hvor stort et potentiale der er for at effektivisere elmonopolerne, så kunderne kan få nedsat deres regninger. Samtidig skal selskaberne dog have mulighed for at tjene penge på at investere i fremtidens intelligente elnet, smart grid.
En del af besparelsen for kunderne kan måske opnås ved at udsætte monopolerne for konkurrence. Arbejdsgruppen får derfor også til opgave at vurdere, om alle monopol-selskabernes opgaver nu også skal være beskyttet af et monopol.
Læs også: Energiforlig giver el-monopoler kæmpe-gevinst - kunderne får regningen
Det gælder ikke kun for de lokale netselskaber, men også for statens eget højspændingsselskab, Energinet.dk. Internationale sammenligninger har tidligere vist, at der også her er et potentiale for besparelser.
Læs også: Statsmonopol tager 131 mio. kr. i overpris for strømmen
Desuden skal arbejdsgruppen se på den såkaldte forsyningspligt. Der er tale om det strømprodukt, som elkunderne automatisk modtager, hvis ikke de aktivt vælger at andet selskab på det frie elmarked.
Læs også: Elkunderne er malket for milliarder
Over 90 procent af de danske husstande køber forsyningspligt-strøm, selv om produktet har været kritiseret for at være unødigt dyrt. Elselskaberne vil gerne helt af med det, fordi de mener, at det hæmmer konkurrencen, hvilket Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er enig i.
Analysen om forsyningspligt skal være færdig om et år.
Læs også: Elendigt elmarked koster danskerne 440 mio. kr. om året
Også de energibesparelser, som elmonopolerne sammen med naturgas- og fjernvarmeselskaber opkræver pengene for, er med i kommissoriet. Arbejdsgruppen skal konkludere, om det er muligt at gøre besparelserne mere omkostningseffektive.
Læs også: Du betaler skat til energibesparelser, som var blevet gennemført alligevel
Arbejdsgruppen er en udløber af forårets energiforlig, men også den forrige regering lovede i flere omgange at gå elsektoren efter i sømmene. Arbejdet blev dog aldrig sat i gang.
Dokumentation
