Nu bliver danske adresser og vejnavne samlet for første gang
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu bliver danske adresser og vejnavne samlet for første gang

I forbindelse med en stor oprydning og samkøring af adressedata, er der oprettet 100.000 nye adresser i Danmark. Illustration: Bigstock

Der findes omkring 3,6 millioner forskellige adresser i Danmark og de er ikke altid lige nemme at navigere rundt mellem.

Når ambulancen skal hurtigt frem, eller valgkortet skal ud før et folketingsvalg, er det en fordel at have et samlet register, hvor ændringer af adresser fra forskellige myndigheder automatisk bliver opdateret.

Det sker netop nu med det nye Danmarks Adresseregister(DAR), der bliver den eneste autoritative kilde til adresser i Danmark.

Fremover vil de andre offentlige grunddataregistre, som eksempelvis CVR og CPR automatisk trække på Danmarks Adresseregister frem for, at registrene indeholder egne lister over adresser. Danmarks Adresseregister er en del af det storstilede grunddataprogram, som bliver rullet ud i disse år.

Frem til i dag har eksempelvis PostNord og CPR-registret haft hver deres registrering af postnumrenes afgrænsning.

Nu stammer postnummere, som er tilknyttet adresserne fra et enkelt register, nemlig DAGI (Danmarks Administrative Geografiske Inddeling).

»Op til i dag har offentlige myndigheder registreret ændringer af f.eks. postnummer og sogn flere forskellige steder. Dobbeltregistrering kræver ikke bare ekstra ressourcer, men er også en kilde til fejl, hvis de forskellige registre ikke er synkroniseret ordentligt. Med det nye Danmarks Adresseregister, og de forbundne/tilknyttede grunddataregistre DAGI og CPR-registret, har vi sammenkørt registrene for at effektivisere og for at undgå fejl,« fortæller Morten Winkler, specialkonsulent i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE).

Han nævner, at den geografiske registrering af administrative grænser ikke altid har været den samme på tværs af registrene.

Det kan afhænge af, om man kigger i CPR-vejregistrets husnummerintervaller (CPR-vejregistret er en komplet fortegnelse over alle 105.000 danske veje og en lang række distriktsinddelinger som f.eks. postnumre, sogn og valgdistrikter, red.), eller i Matrikelkortet, som Geodatastyrelsen administrerer.

CPR-vejregistret er nemlig ikke automatisk og altid synkroniseret med Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI), som administreres af SDFE og definerer grænser mellem eksempelvis sogne og kommuner.

»Ved at synkronisere og sørge for et centralt sted til opdateringer og vedligehold, får vi færre fejl. Samtidig bygger det nye adresseregister på en integration til både DAGI, GeoDanmark og CPR-registret, således at alle informationer kan afledes af de geografiske registreringer. Det gør det eksempelvis nemmere for kommunerne at holde styr på valgdistrikterne, så der kan sendes valgkort ud til de borgere, som skal stemme på et bestemt sted ved valg til Folketinget m.m.,« siger Morten Winkler.

Læs også: Digitaliseringsstyrelsen slår fast: Masser af vækst i åbne grunddata

Datavask og supplering giver 100.000 nye adresser

Morten Winkler og hans kollegaer har brugt lang tid på at koordinere en såkaldt datavask af de danske adresser.

Kort fortalt handler datavask om at gennemgå et datasæt for fejl og inkonsistens i forhold til andre offentlige dataregistre.

Fejl og inkonsistens har der været masser af i de danske dataregistre. Indtil nu har det været muligt for borgere og virksomheder at registrere sig på adresser som slet ikke findes i det autoritative adresseregister.

Det kan være midlertidige adresser som på campingpladser eller hoteller, eller virksomheder som angiver en adresse, som siden er blevet opdelt i flere nye enheder, eller plejehjem, hvor dørnummeret ikke er registret.

I år har styrelsen udsendt lister til korrektion af de sidste omkring 5.000 adresser, hvorpå der er bopælsregistreret omkring 8.000 personer.

Blandt de sidste adresser er der mange kollegier og plejehjem, som typisk har både etagebetegnelse og dørnummer, som kan være skrevet på forskellig måde i de forskellige registre.

»I samarbejde med kommunerne har vi med vores datavask stort set elimineret borgeres registreringer på adresser, der ikke findes i DAR. Da vi startede var der omkring 10.000, og nu nærmer vi os nul, ligesom vi i samarbejde med Erhvervsstyrelsen har fået rettet i adresseregistreringerne for en lang række virksomheder,« siger Morten Winkler.

Som et led i den store datakvalitetsforbedring er der givet nye adresser til blandt andet kolonihaver, hospitaler og erhvervsområder. Faktisk er der blevet oprettet i alt omkring 100.000 nye adresser.

Læs også: Smart city: Kommuner snubler i datakaos

Ambulancer kan bedre navigere

Det er ikke kun selve kvaliteten af adresserne der er blevet opdateret med styrelsens datavask.

Samtlige adresser har også fået tilknyttet et vejpunkt, som viser nærmeste adgang til adressen fra en vej. Det er en meget vigtig funktion for ikke mindst ambulancer, som skal hurtigt frem til ulykker.

»Vi har arbejdet med at få knyttet alle vejnavne til en geografisk vejregistrering i GeoDanmark-registret, som er kommunernes og statens fælles geografiske administrationsgrundlag. I forvejen havde alle adresser et adgangspunkt – en koordinat. Her har kommunernes og statens geografiske data en enormt stor værdi, fordi vi kan sammenkøre vejnavne med adressepunkter og nu vejpunkter. Det forbedrer datagrundlaget for navigationstjenester, som blandt andet beredskabet bruger til ambulancekørsel. Det betyder, at ambulancerne let kan finde det nærmeste tilkørselspunkt til adressen,« siger Morten Winkler.

Det nye adresseregister gør det også nemmere for kommunerne, som nu kun skal registrere og vedligeholde adresser og vejnavne ét sted.

Der er imidlertid en overgangsperiode frem til september, hvor der vil være en paralleldriftsperiode, hvor kommunerne skal registrere nye og ændrede vejnavne først i Danmarks Adresseregister og derefter i CPR's vejregister.

»Vi er ikke helt færdige med vores datavask, ligesom vi skal sørge for at de nye systemer fungerer godt i drift. Vi skal hjælpe kommunerne med at blive fortrolige med det nye system, så vi får en ensartet registrering uanset hvilken kommune der er tale om, siger Morten Winkler.

Læs også: Fra CPR-numre til vandløb: Dyk ned i den samlede model for danske grunddata

Emner : Datalagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten