Nu er det bevist: Alkohol er direkte årsag til syv forskellige kræftformer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu er det bevist: Alkohol er direkte årsag til syv forskellige kræftformer

Du tænker måske, at det ikke er nogen skade til, hvis du napper en kold øl eller et glas hvidvin efter arbejde for at nyde eftermiddagssolen, der varmer sommerlandet op.

Statistisk set er det forkert. Hvert eneste glas, der ryger indenbords, øger risikoen for at udvikle syv forskellige former for kræft. Det viser den hidtil mest omfattende analyse af forholdet mellem alkohol og kræft, der er udført af .

Forskere fra University of Otago i New Zealand har kigget på 572 forskellige studier med i alt næsten en halv million kræfttilfælde. Selv om der stadig ikke er nogen endegyldig forklaring på, hvordan alkohol får cancer til at udvikle sig, er der nu bevis for, at alkohol i sig selv forårsager kræft. Også når der renses for andre risikofaktorer.

Det gælder for syv kræftformer, hvoraf nogle af stærkt udbredte, herunder først og fremmest brystkræft. Ikke overraskende er leveren også mellem de organer, som kan udvikle kræft, hvis du drikker alkohol. Det gælder desuden tyk- og endetarm, svælget, strubehovedet og spiserøret.

Ingen nedre grænse

De mest udsatte er ikke overraskende storforbrugere af alkohol, men der er generelt et såkaldt dosis-respons-forhold mellem indtag af alkohol og risikoen for at udvikle de syv forskellige kræftformer. Det betyder, at der ikke er nogen nedre grænse for, hvornår det er sikkert at drikke alkohol.

Ifølge undersøgelsen skyldes 5,8 procent af alle kræftdødsfald alkohol. Det betyder, at en halv million mennesker på globalt plan dør af kræft hvert år som følge af deres alkoholindtag. De fleste er storforbrugere, men ifølge pressemeddelelsen fra University of Otago rammer det også folk med lavt eller moderat indtag.

Sundt alkoholindtag findes ikke

Samtidig tilbageviser undersøgelsen de gamle myter om, at alkohol i små mængder, f.eks. et enkelt glas rødvin, øger sundheden ved at beskytte med hjerte-kar-sygdomme. Det bevis er ikke stærk, lyder det fra forskerne fra New Zealand. Herhjemme har kræft overhalet hjerte-kar-sygdomme som den mest udbredte dødsårsag.

Ifølge professor Jennie Connor, som har ledet arbejdet med analysen, er der også voksende bevis for, at alkohol er skyld i yderligere tre kræftformer, hudkræft, prostatakræft og kræft i bugspytkirtlen.

Undersøgelsen er publiceret i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Addiction.

Selv om det først er nu, at beviset for alkohols kræftfremkaldende egenskaber er her, har eksperter længe advaret om sammenhængen.

Den britiske avis The Guardian citerer således Dame Sally Davies, den øverst ansvarlige lægelige rådgiver i England, for i februar at være kommet med denne opfordring til de britiske kvinder ved en høring i landets parlament:

»Gør, som jeg gør, når jeg rækker ud efter mit vinglas: Tænk: Vil jeg have dette glas vin, og vil jeg øge risikoen for at få brystkræft? Jeg tager beslutningen, hver gang jeg drikker et glas vin.«

Emner : Fødevarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et udsagn som : "Ifølge undersøgelsen skyldes 5,8 procent af alle kræftdødsfald alkohol", er forkert. Kræft skyldes ikke kun een årsag. Kræft er en multifaktor sygdom. Det undersøgelsen viser er, at alkohol er en medvirkende årsag til 5,8% af kræfttilfældene i New Zealand. Det er det som epidemiologiske undersøgelser kan! På samme måde er der fx. undersøgelser, der viser at arbejdsmiljøet en vigtig faktor i måske 20-40% af alle kræfttilfælde og udemiljø og livstil endnu mere (indeholder også alkohol!).

Hvorfor er alkohol så vigtig?
1. Aktiverer leverenzymer og påvirker omsætningen/aktiveringen af procarcinogener; Aktiveringen øget endnu mere, hvis der er PCB og lignende synergister tilstede i leveren (og det er der altid!).
2. Virker som opløsningsmiddel for fedt og bestanddele/forureninger heri, så de lettere kan transporteres rundt og trænge ind kritiske steder.
3. Alkoholiske drikke indeholder både anti- og procarcinogener, som naturligt indhold eller forureninger. Et klassisk eksempel er den signifikante sammenhæng mellem drikning af calvados og spiserørskræft i Normandiet. Her viste det sig, at det specielt var for hjemmebrændt calvados, at der var en sammenhæng. De hjemmebrændte produkter var ikke så rene.

  • 15
  • 0

"De hjemmebrændte produkter var ikke så rene." - Så det er ikke blot en hypotese, men en bevist årssagssammenhæng, at urenhederne i den hjemmebrændte Calvados gav en signifikant forhøjelse af kræftrisikoen?

  • 1
  • 0

Så må tiden være kommet hvor myndighederne går efter dem der drikker alkohol på samme måde som man går efter rygerne. Lad os få advarsler på flaskerne, aldersgrænsen skal hæves, annonceforbud og man skal se skævt til de mennesker der drikker alkohol. I Sverige havde man for mange år siden Spritmonopol hvor man kunne følge hver enkelt borgers køb af alkohol. Måske skulle man indføre et alkoholkort som man skulle vise hver gang man købte øl, vin eller spiritus. På kortet var der lagt en begrænsning så man ikke kunne købe ubegrænset. Mulighederne er ubegrænsede.

  • 5
  • 13

500.000 mennesker har deltaget i denne undersølgelse, men har man undersøgt hvor mange der har risiko for:
Genetiks eksponering?
Geografisk placering?
Madvaner (nu man har undersøgt drikkevaner)?
Bolig vilkår?
Findes der en kontrolgruppe?

Mere fluffy... som artiklen er:
Har de 2 eller 3 hunde?
Har de trukket frisk luft?
Har de et motions mønster?
Bla bla... og Bla bla bla....

  • 5
  • 5

500.000 mennesker har deltaget i denne undersølgelse, men har man undersøgt hvor mange der har risiko for:
Genetiks eksponering?
Geografisk placering?
Madvaner (nu man har undersøgt drikkevaner)?
Bolig vilkår?
Findes der en kontrolgruppe?


Hej Anders

Du kan følge linket til den videnskabelige artikel. Heri findes en længere beskrivelse af, hvordan der er korrigeret for de forskellige øvrige faktorer, som kan påvirke risikoen for at udvikle kræft.

  • 9
  • 0

Der er i princippet to muligheder
1) At de der har kræft, drikker
2) At de der drikker, får kræft
For at bevise at 2) er korrekt skal man kende de biologiske mekanismer som styrer udviklingen af de forskellige kræfttyper ved en given skadelig påvirkning.

  • 5
  • 8

Hvis noget smager godt, så spyt det ud øjeblikkeligt.

For at blive 100 år gammel:
Spis kun hvedeklid og speltboller.
Drik kun steriliseret skummetmælk.

Negative typer spørger: Hvorfor så overhovedet leve 100 år?
:)

  • 15
  • 5

Hvis kausaliteten er som beskrevet, må man undre sig såre over, at obduktioner af deciderede alkoholikere ikke viser en overvældende forekomst af disse kræftformer.

  • 2
  • 5

Det kunne være godt at få en erfaren statistiker på banen her.
Alene i Danmark er der 35000 kræfttilfælde om året, så det kan ikke være svært at vise en sammenhæng med snart hvad som helst, hvis det er det man vil.
Overskriftens "bevise" er nok en tand for meget, særligt i lyset af at det er en metaanalyse, altså lidt i retning af biksemad, bænkevælling eller måske studenterbrød.

  • 6
  • 3

Et par af tallene ser til interessante ud.
Man finder en kraftig øget relativ risiko ved planocellulære carcinomer i spiserøret (Oesophageal SCC) mens adenocarcinomer i såvel spiserør som mavesæk (Oesophagus AC and gastric cardia) adskiller sig ved kun en beskeden stigning ved at gå fra et let alkoholindtag til højt forbrug.

Interessant da netop antallet af adenocarcinomer er steget markant gennem de sidste 30 år i spiserøret, medens der er et uændret antal med planocellulære carcinomer i spiserøret. Antallet af kræfttilfældene i mavesækken er svagt faldende.

Og kendetegnende for rigtig mange vestlige lande er at alkoholforbruget er steget.

Så beviset må siges at være svagt.

  • 2
  • 2

Linket er til Br J Cancer, ikke Addiction.

Man skal tage epidemiologiske undersøgelser med et gram salt men de giver da et interessant fingerpeg om resultater man ikke ellers kan producere så det burde følges op med mere direkte og detaljerede studier.

  • 3
  • 0

For det første: ” Ifølge undersøgelsen skyldes 5,8 procent af alle kræftdødsfald alkohol.”
I betragtning af hvor meget der skal ”renses ud” i andre faktorer, så syndes jeg det er et lille tal.
Vil umiddelbart tro at usikkerheden er næsten lige så stor.

For det andet: ” De fleste er storforbrugere”
Det vil med andre ord sige at hvis man har en fornuftigt omgang med alkohol, så er men langt under de 5,8%.
Det er vil ikke overraskende for nogen at et Stort forbrug af alkohol er usundt.

For det tredje: Sundt alkoholindtag findes ikke
Det føre undersøgelsen overhoved ikke bevis for!
Det er en mening, og en mening, som mange andre forskere ikke syndes at dele.
Med andre ord: hvis personerne i undersøgelsen ikke indtog nogen alkohol overhoved (Og ikke erstattede den med noget andet usundt efter ”Summen Af Laster Er Konstant” ordsproget), så er det meget mugligt at det samme antal (eller måske flere) vil være døde af noget andet. Specielt iblandt dem der ikke har et ”stort” forbrug.

Personligt så har jeg i hvert fald ikke tænkt mig at følge ”Jeg tager beslutningen, hver gang jeg drikker et glas vin” forslaget. Overhovedet.

Livet er absolut og uhelbredeligt dødeligt!
Så hvad med at vi prøver at nyde det mens det vare, ikke bekymre os om hver lille beslutning vi tager.
Kun de store.

  • 7
  • 0

Den indbyggede fejl i sådan en meta-analyse er, at den principielt kun finder korrelationer, dvs. statistiske sammenhænge, ikke årsagssammenhænge. Der er fex ingen tvillingeforsøg, hvor en er dranker, den anden afholdsmand.
Et analogt exempel kunne være, at en meta-analyse viser, at vegetarer har meget færre tilfælde af lungekræft end gennemsnitsbefolkningen. Det er korrelationen. Men ÅRSAGEN KAN i hvert fald være, at der er meget færre rygere blandt vegetarerne. De lever et generelt sundere liv.
Der er sikkert exempler på et tvillingepar, hvor den ene aldrig rørte alkohol og døde af kræft som 22-årig, men tvillingebroderen røg som en skorsten, drak som et svin, og døde mæt af dage som 98-årig. :-)

  • 3
  • 1

Som ingeniør skal man nok passe lidt på med sine fortolkninger af medicinsk litteratur.. "Increase of site-specific cancer risk" som det står i originalartiklen, kan bestemt ikke oversættes til "Direkte årsag til syv forskellige cancerformer".
At alkohol er en risikofaktor for visse cancertyper er ikke noget nyt - ligesom andre livsstilsfaktorer så som rygning og fedme også øger risikoen for nogle cancertyper. Endda det grønne på agurken er vidstnok cancerfremkaldende i for store mængder... ;-)

  • 3
  • 0

Med det samme der anvendes statistik til at finde vigtige forbindelser, så får det åbenbart nogen til at afvise resultaterne på mere eller mindre lødig baggrund. Det bliver nødt til at blive imødegået:

Metaanalyser: Sjusket lavet metaanalyser, hvor alt kommes ned i blenderen og gennemsnittet/medianen spyttes ud, er mere skadelige end gavnlige, da de dårligste indbut "forurener" de bedst underbyggede. Der var for ca et år siden en artikel her som refererede en metaanalyse om økologisk fødevarers sundhed vs konventionelt dyrket, som lugtede langt væk af at "ideologisk drevne" undersøgelser (som viste sundhedsgavnlige effekter) var blandet sammen med ordentligt videnskabelige undersøgelser (som viste ingenting) og resultat så var medianen, altså en vis (falsk) sundhedsfremmende effekt. Men korrekt foretaget metaundersøgelser, hvor lødigheden af den enkelte undersøgelser ANTAGELSER, METODE og DATAGRUNDLAG først testes efter en stringent og tydelig metode er selvfølgelig enkelte undersøgelsers resultater overlegen.

Statistiske korrelationer vs årsagssammenhænge: At der er biologiske årsagssammenhænge imellem kemisk påvirkning af f.eks. alkohol og kræftformer er der ikke nogen tvivl om. Både direkte og mere indirekte (f.eks. alkohols påvirkning af personens evne til f.eks. at sikre sig en ordentlig kost). Undersøgelser af denne type er ikke "finere" eller en mere "korrekt" end epidemiologiske undersøgelser. Det handler blot om at svare på to forskellige spørgsmål: Hvordan fremmer alkohol rent biologisk fremkomsten af kræft vs i hvor stort omfang bidrager alkohol til fremkosten af kræft, enten på individniveau eller samfundsniveau. Årsagssammehængsforskning kan ikke svare på de epidemiologiske spørgsmål, der bliver man nødt til at anvende andre metoder.

Jamen-der-kan-være-så-mange-andre-årsager: Ja, og det er derfor statistikundevisningen på forskningsniveau ikke er et weekendseminar! Seriøst statistikundervisning og -anvendelse handler KUN 1% om at finde korrelationer i forhold til ens hypotese og 99% om at bortskære de bedrag til korrelationer imellem to faktorer, som i realiteten kommer fra andre uafhængige faktorer. OG bagefter teste robustheden af den sammenhængskraft man står tilbage med. Matematikken og værktøjerne hertil er ikke for sarte sjæle!

  • 4
  • 0

Eksperter siger at et glas rødvin om dagen er sundt, det har nu vist sig, at et glas øl har samme effekt.
Men en ny gruppe har nu slået fast at alkohol kan medvirke til 5,8% af kræft.
Så nu må vi endelig holde op med drikke alkohol.
Minder om den læge på Bornholm, der kunne "dokumentere", at mælk var farligt for børn. Derefter hørte man ikke mere fra ham.

  • 3
  • 1

Det er irriterende at et akademisk fagblad som Ingeniøren laver så ringe research som baggrund for en artikel som denne. Ja, det giver mange indlæg, men det forvirrer mere end det gavner. Som det fremgår ovenfor er der adskillige faktuelle fejl, f.eks.
1. Man kan ikke "bevise" noget med observationalle studier; de påviser associationer, ikke årsagssammenhænge. (Dette er dog et grundigt studie og derfor meget lødigt, selv om det nok er svært at forstå for ikke-fagfolk.)
2. Det er ukorrekt, at de 5,8% af cancer er forårsaget af alkohol, men de har formentlig alkohol som medvirkende årsag.
3. Undersøgelsen omhandler overhovedet ikke hjertekar-sygdom, så det er ikke korrekt at den tilbageviser "myten" om en beskyttende effekt af "et glas rødvin". (Dette er faktisk ikke særlig mytisk, men en tilsyneladende effekt af alkohol, der er bekræftet af endnu større og lige så grundige meta-analyser som denne).
4. Den originale artikel er ikke publiceret i Addiction, men i British Journal of Cancer (BJC).

Artiklen i BJC påviser helt korrekt en lineær association mellem alkoholindtag og visse kræftformer, herunder især brystkræft. Men der er jo mange andre ting, man kan dø af, og artiklen behandler ikke spørgsmålet om den samlede betydning af alkohol for at dø før tid, og det er jo der, den samlede afvejning skal fortages. Den behandler heller ikke den samlede betydning for at dø af kræft. I andre undersøgelser viser begge dele en såkaldt J-formet kurve, altså tilsyneladende beskyttelse samlet set ved indtag af omkring en genstand daglig.

Der er vel ingen eksperter, der er uenige om den skadelige virkning af større alkoholindtag, akut såvel som kronisk; uenigheden ligger i spørgsmålet om et let til moderat indtag samlet set sænker sygdomsrisikoen og dødeligheden for aldersgruppen over ca. 50 år med af størrelsesordenen 20%. Den eneste måde der kan føres bevis for effekten (positiv eller negativ) af et moderat indtag er ved at gennemføre en lodtrækningsundersøgelse med ca. en genstand om dagen eller afholdenhed i denne aldersgruppe igennem en årrække. Det bliver spændende at se, hvis det lykkes at få den sat i gang. Indtil da vil der hele tiden være denne usikkerhed om fortolkningerne af de mange befolkningsundersøgelser.

  • 4
  • 0

Igen med rigtig mange penge i.
Måske man skulle overveje hvorfor det er så vigtigt at fylde hovedet med gift, ved enhver given lejlighed. Og hvorfor det overhovedet er lovligt...
Nu ikke misforstå, jeg er ikke afholdsmand og drikker gerne i festligt lag, et par gange om året. Og denne artikel ændre intet for mig, på det område. Men jeg syntes at vi har et fanatisk, nærmest relegiøst forhold til alkohol.
Alkohol er vel nok det dummest rusmiddel overhovedet. Udover medvirkende årsag til kræft, er det medvirkende til utallige ulykker, specielt i trafikken. Vold. Afhængighed. Andre sygedomme som leverskader, i den grad hjerneskader. Det svækker dømmekraften, orienteringsevnen og den generelle fornuft.
Det er et organisk opløsningsmiddel, på linje
med formaldehyd og cellulose.
Og alligevel har vi kulturelt tradition for at indtage det i enorme mængder, specielt som ung. Drikke konkurrencer, drikkespil, klip i din studenter hue, fyraftensritualer, som gave? Etc.
Jeg tror det er en god ide at sætte aben lidt til side og så være rationelle omkring det her - kræft eller ej. For det kan undre mig at verdens lykkeligste folk, har så enormt et behov, men måske det hænger sammen... vi drikker os "lykkelige".
Det kan også undre mig at langt mindre skadelige rusmidler, styres hårdt, med forbud, propagandistiske skræmme kampagnet og misinformation. Hvor alkohol er at finde blandt dagligvarene?
Det kræver sikkert en lang offentlig debat, at blive fornuftig på det her og den kommer nok næppe. Dertil er der igen for mange penge, for meget celerberty politik og for meget kontrol af vores frihed.

  • 1
  • 3

Ja, eller: Sov altid med et æble på maven om natten. INGEN er nogensinde, i flg. alle statistiker, døde med et æble på maven ! Eller: Tag altid en bombe med, når du skal på flyrejse! Al statistik viser eentydigt, at sandsynligheden for, at der er to bombemænd med samme fly, er det ingeniører betegner " identisk nul". Der er altså IKKE en anden bombemand med dit fly.

  • 1
  • 0

Da kræft er ret almindeligt, kunne man også prøve at finde sammenhæng med andre fødevarer hvor forbruget kan variere meget. Et nærliggende emne kunne være svinekød, som en stor gruppe mennesker ikke spiser. Eller en anden aktuel sag, kræft som funktion af kilometer i fly.
På videnskab.dk var der et indlæg om at "negative" resultater ikke offentliggøres, og det medføre en bias.
Det skyldes også, at det er lettere at finde en en eller anden sammenhæng for en enkel og veldefineret påvirkning.
Det vil være umuligt at finde at denne påvirkning ingen betydning har, og helt umuligt at "bevise".

  • 0
  • 0

Ja. Pointen er dog, at et langt liv ikke er målet, men kan være et middel til at nå det man vil. Hvis jeg kunne garanteres at blive 90 ved ikke at drikke, spise kød, motionere meget, og gøre en masse jeg ikke har lyst til, så takker jeg nej, og tager chancen. Jeg skal ikke komme i mål ved at lunte ind i en Up, parkere den pænt, tage selen af, låse den efter mig og så dratte om. Når jeg kommer i mål bliver det sidelæns ind på parkeringspladsen med ild i motoren og få fælgene. Scenen slutter med at airbaggen springer 20 sek efter jeg er død. :-)

  • 1
  • 0

Artiklen i BJC påviser helt korrekt en lineær association mellem alkoholindtag og visse kræftformer, herunder især brystkræft

Også her er virkeligheden mere kompliceret end som så. Brystkræft er ikke bare brystkræft. Der findes flere former, og alkohol påvirker primært én af dem - som (så vidt jeg ved) er den mindst aggressive og derfor har den bedste prognose.

Det er naturligvis stadig alvorlig sygdom, ingen tvivl om det, men igen er det også interessant at se på dødeligheden og ikke kun på forekomsten af sygdommen. Lidt lige som at moderat overvægtige ældre får flere livsstilssygdomme end normalvægtige, men faktisk lever lige så længe alligevel.

I øvrigt tror jeg, at den allerstørste udfordring ved undersøgelser af alkohols skadevirkninger på mennesker er at få en korrekt rapportering af indtaget. Næsten alle vil sandsynligvis underdrive deres forbrug mere eller mindre bevidst. Jeg skal da selv lige stramme mig an for ikke at vurdere til den lave side...

Og hvad pokker skulle jeg svare, hvis jeg blev bedt om at angive mit forbrug for de seneste 20 år?

Når det så kommer til de afledte genstandsgrænser - burde man ikke skelne mellem en muskelsvulmende atlet på 110 kg og en jockey, hvor idealvægten er under 60 kg? Er skadevirkningen fra de anbefalede max 14/21 genstande om ugen virkelig lige stor på begge?

Nå, som så mange andre snakker jeg jo bare godt for stadig at kunne nyde rødvinen uden alt for dårlig samvittighed. Bemærk ordet nyde - det er jo det, der er det vigtige, selv om det store matriarkat fører sig stadigt stærkere frem med puritanisme og løftede pegefingre.

  • 1
  • 0

Hvilke anticarcinogener indeholder alkohol? Hvis vi tager rødvin, som tit bliver fremhævet i medierne som værende "sundhedsfremmende" i moderate mængder, så er indholdet af f.eks. resveratrol så lavt, at man burde drikke 75 liter om dagen for at opnå en sundhedsmæssig effekt.

  • 1
  • 0

Hvilke anticarcinogener indeholder alkohol? Hvis vi tager rødvin, som tit bliver fremhævet i medierne som værende "sundhedsfremmende" i moderate mængder, så er indholdet af f.eks. resveratrol så lavt, at man burde drikke 75 liter om dagen for at opnå en sundhedsmæssig effekt.


Det er vist mere hjerte/kredsløb, der kan have gavn af beskedne mængder alkohol. Muligvis fordi alkohol er fedtopløsende. En sygeplejerske fortalte mig engang, at "alkoholikere har arterier som spædbørn".

  • 0
  • 0

Spørgsmålet er så, hvad en terapeutisk dose alkohol rent faktisk er? Formodentlig ekstremt variabel afhængig af vægt, alder, genetik og stribevis af øvrige mere eller mindre ubekendte faktorer.

Det er kendt, at visse kemikalier forbedrer kroppens stressrespons på celleniveau.

Feks. kan radioaktiv stråling i den helt rette dosis forbedrer stressresponsen. Men kurven er endog meget stejl:

https://en.wikipedia.org/wiki/Hormesis

  • 0
  • 0

drikker som bekendt generelt ikke alkohol. Hvordan er udbredelsen af nævnte kræftformer hos dem?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten