Knapt to år efter et brokollaps, der kostede 43 bilister livet i den norditalienske by Genova, åbner en ny bro på samme sted. Det skriver det italienske nyhedsbureau Ansa.
Byggeriet af den nye motorvejsbro er omgærdet af store følelser - for ofrenes familier, for byen Genova og for hele Italien, hvor kollapset blev et eksempel på forfaldet i landets infrastruktur og et symbol for landets politiske og økonomiske problemer.
Derfor kalder den italienske premierminister Guiseppe Conte ifølge Ansa også den hastige genopførsel »et symbol på det nye italien, der atter rejser sig.«
Den gamle bro - kaldet Ponte Morandi efter den ingeniør, der designede den, var en vigtig forbindelse på A10 motorvejen, der går gennem Genova. Alene af den grund var det vigtigt for de italienske myndigheder hurtigt at få bygget en afløser. Og byggeriet er da også gået stærkt. Ifølge ingeniørrådgivningsselskabet Rina, der har arbejdet som projektleder for Commissario Ricostruzione Genova, begyndte planlægningen af nedrivningen af resterne af den gamle bro og genopbygningen af den nye bro allerede i december 2018, hvor man valgte den genovesiske arkitekt Renzo Pianos genopbygningsforslag. I februar 2019 begyndte entreprenørerne at afmontere brodækket for den del af broen, der er en bjælkebrokonstruktion. Derefter blev broens søjler fjernet. I juni 2019 kom turen så til den del af broen, der var en skråstagsbrokonstruktion. Her valgte man at sprænge konstruktionen ned.
Før eksplosionen var entreprenøren allerede i april begyndt at støbe fundamenter til den nye bros søjler, og i oktober 2019 kunne den første sektion af det 1.067 meter lange nye bjælkebrodæk løftes på plads. 27. april i år var hovedkonstruktionen på plads. Siden har entreprenørerne færdigapteret broen med belysning, autoværn, rækværk, solceller og ikke mindst en masse sensorer, der skal overvåge broens tilstand, så man ikke igen ender med at overse eller ignorere tegn på slid.
Se timelapse af nedrivning og genopbygning her:
Nedrivningen har ifølge CNN kostet 670 mio kr, og den nye bro knap 1,5 mia. kr.
Før broen åbner i dag - efter kun 15 måneders effektiv byggetid - på trods af både oversvømmelser og corona - er den imidlertid også blevet udsat for tunge fysiske test. Således blev 56 lastbiler - hver med en vægt på 44 ton - sendt i - langsomtkørende - kortege over broen.
Video fra testen:
Endnu er det ikke blevet afgjort, hvem - om nogen - der var skyld i at den gamle bro kollapsede. Der er fremlagt flere undersøgelser - blandt andet en udfærdiget af forskere fra de forsknings- og testinstitution Empa og Eidgenössische Technische Hochschule (ETH) - begge fra Schweiz. Forskernes rapport viste, at kablerne i broens stag, der var konstrueret af forspændt beton, var tæret halvt igennem. En del af stagene var blevet forstærket - men ikke på den sektion, som kollapsede.
På nuværende tidspunkt er 74 personer blevet undersøgt og 120 eksperter og 75 vidner blevet afhørt. Ifølge BBC forventes selve undersøgelsen at blive afsluttet i indeværende år, hvorefter en decideret retssag forventes berammet i 2021.
Regeringspartiet Femstjernebevægelsen har imidlertid ikke ville vente på retssagens udfald. Partiet konkluderede hurtigt, at selskabet Atlantia, der ejes af Benetton-familien, var skyld i misligholdelse af broen. Atlantia havde nemlig købt sig ind i det privatiserede selskab Autostrade per l'Italia, som stod for driften af broen. Det politiske pres har fået Benetton-familien til at indgå en aftale med regeringen om at sælge deres aktieandel til den statsejede bank Cassa Depositi e Prestiti. På den måde vil staten få aktiemajoriteten og dermed kontrollen med Autostrade.
