Novozymes sponserer danske biohackere

Novozymes sponserer danske biohackere

Biotekfællesskabet BiologiGaragen har fået 100.000 kroner af Novozymes og opbakning fra ledende forsker på Københavns Universitet.

Bioteknologien skal ud af kløerne på de store medicinal- og medicofirmaer og åbnes for befolkningen.

Det er en af målsætningerne for biotekfællesskabet BiologiGaragen, der i dag bor sammen med elektronikhackerne i Labitat på Frederiksberg.

Certificeret laboratorium

Her har de indrettet sig med diverse bioteknologiske apparater og blandt andet udviklet en smartphone-app til optælling af bakteriekolonier. Men rammerne er ikke optimale for bioteknologisk arbejde, hvorfor foreningen gerne vil flytte til nye lokaler, hvor de kan få etableret et certificeret laboratorium til eksempelvis genteknologisk arbejde.

Læs også: Video: Fuldt knald på Danmarks største hackerspace

Den mulighed er rykket betydeligt nærmere, efter biotekgiganten Novozymes har sponseret foreningen med 100.000 kroner, og en af de førende biotekforskere herhjemme, professor på Københavns Universitet Birger Lindberg Møller, er gået ind som faglig inspirator.

»Der er en fantastisk entreprenørånd i gør det selv-miljøet. Der er masser af inspiration for såvel universitetsforskere som forskningsunderstøttede virksomheder hos disse pionerer. Vi kan til gengæld stille med solid erfaring. Så det nye samarbejde er til gavn for alle parter,« siger han i en meddelelse om samarbejde og støtten.

Opgør og brobygning

BiologiGaragen er den første forening af sin slags i Danmark, men der findes tilsvarende eksempler i udlandet, hvor bio-innovatører og gør det selv-biotek'ere samles i kældre og garager for at dele viden og opfinde nyt.

»Vores filosofi er til dels et opgør med den institutionaliserede tilgang, der findes i medicinalindustrien og i forskningen, hvor tingene er meget lukkede. Vi vil gerne bygge bro til den etablerede forskning og udvikle et folkeforskningsbegreb. Det kan være inden for biotek, men det kan også være inden for andre områder,« fortæller Malthe Borch fra BiologiGaragen.

Intet at frygte

Umiddelbart lyder avanceret genteknologisk i en kælder på Frederiksberg som en farlig tanke, men Malthe Borch afviser, at der er grund til bekymring.

»Det er jo lidt den klassiske tanke med teknologi. En smed kan lave et sværd eller en le. Det er spørgsmålet om, hvad det bruges til. Vi går ind for en åbenhed, så andre kan følge med og lade sig inspirere af eller bidrage til vores arbejde. Det er, tror vi, en bedre garanti, end der findes så mange andre steder,« siger han.

Derimod ser Malthe Borch gode muligheder for, at der kan blive udviklet helt nye produkter, når folk med stor interesse og dyb faglighed går sammen i et inspirerende og mere legende fællesskab, end der nødvendigvis er plads til i de forskellige forskningsinstitutioner eller biotekvirksomheder. En tanke, han støttes i af biotekprofessoren.

»Vi kan se inden for syntesebiologien, at åben videndeling, i stil med hackerspace-bevægelsen, giver forskningen syvmilestøvler på - til gavn for både forskere, virksomheder og samfund,« tilføjer Birger Lindberg Møller.

Læs også: Prøv det selv - ny udstilling går tæt på biohacking

Rugekasse

Malthe Borch har netop afsluttet sin uddannelse inden for biotek og interaktivt design, og han ser de såkaldte hackerspaces som Labitat som en enestående rugekasse for nye ideer, som er mere i overensstemmelse med sin samtid end meget af forskningen i etablerede centre og virksomheder.

»I Labitat ser vi netop, hvordan folk kommer med deres ideer og kan få input til de forskellige elementer, der indgår. Men der mangler måske noget viden om, hvordan man får det helt ud over rampen, når det eksempelvis gælder kommercialisering. Den type mennesker håber jeg også meget finder vej - ligesom vi gerne ser erfarne ingeniører fra biotekindustrien, der måske ikke længere er på arbejdsmarkedet,« siger han.

Læs også: Gør-det-selv-biotek er på vej til din garage

Netop muligheden for at hente inspiration til udvikling af helt nye typer produkter er en af grundene til, at Novozymes er gået ind i projektet.

»Vi betragter udviklingen i Labitat med stor nysgerrighed og interesse. Innovation og nytænkning er ikke forbeholdt virksomheder og universiteter, i stigende grad opstår det også i netop disse gør det selv-miljøer. I og med Novozymes lever af innovation og er afhængig af viden, vælger vi derfor at støtte op omkring og være en del af den globale tendens,« fortæller direktør i Novozymes' forskningsafdeling Thomas Schäfer.

Dokumentation

KU: Professor og biohackere indgår usædvanligt samarbejde
Hackerspace blog på Ing.dk
Labitat

Kommentarer (0)