Novozymes og DTU tager vigtigt skridt mod bioplast
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Novozymes og DTU tager vigtigt skridt mod bioplast

Det er lykkedes forskere fra Novozymes og DTU at optimere omdannelsen af glukose fra biomasse til en vigtig byggesten i polyester så meget, at det formentlig kan kommercialiseres.

Målet er at erstatte kemikaliet phthalsyre i f.eks. polyester til tøj, plast i sodavandsflasker og som basiskemikalie i plastblødgørere.

Phthalsyre er nemlig baseret på fossile ressourcer, og der er derfor et stort ønske om at finde et bæredygtigt alternativ, så plast kan fremstilles fra biomasse i stedet for olie.

Mini-pilotanlægget af produktionen på DTU. Foto: DTU Illustration: DTU
Det endelige produkt - FDCA'en. Foto: DTU Illustration: DTU

Derudover er phthalaten terephtalsyre mistænkt for at være hormonforstyrrende, når den bruges som bestanddel i blødgører, så her er der også brug for et alternativ.

Novozymes og DTU har derfor med støtte fra Højteknologifonden arbejdet på at udvikle en bæredygtig proces til fremstilling af FDCA (2,5-furandicarboxylsyre), der blandt andet kan erstatte terephtalsyre (benzen-1,4-dicarboxylsyre).

Samarbejdspartnerne har opført et mini-pilotanlæg i et laboratorium på DTU, og her har man opnået så mange procesforbedringer, at området er klar til næste kommercialiseringstrin.

»Analyser viser, at vi kan få FDCA ned i samme prisleje som terephtalsyre. Hos Novozymes laver vi nu et feasibility-studium, der i løbet af 2011 vil afgøre om vi skal arbejde videre mod kommercialisering og gå op i større pilotanlæg-skala,« fortæller Sven Pedersen, der er seniorafdelingsleder hos Novozymes, og som har været styregruppeformand for projektet.

Kemi i stedet for gæring

Der er et meget stort marked, hvis FDCA baseret på biomasse kan blive et alternativ til terephtalsyre i polyester på samme prisleje eller billigere.

»FDCA ligner terephtalsyre meget, og det er derfor, det kan indgå i polyester på samme måde. Der er en lille forskel, men egenskaberne af polyesteren påvirkes kun i mindre grad,« siger Sven Pedersen.

Han forventer, at det kan være på markedet om fem til ti år, hvis alt går vel.

»Den største udfordring er at få udbyttet op, for hvis det skal være økonomisk, skal vi nok op i 70-80 pct. udbytte af biomassen, og det er svært, da der er mange trin i processen, og der vil blive dannet biprodukter og ske et tab ved hvert trin.«

Når man omdanner biomasse til kemikalier, sker dette ofte ved gæring, men i dette tilfælde benyttes der en kemisk proces, hvor man bruger enzymer og uorganiske katalysatorer. Sven Pedersen kan ikke fortælle mere om teknikken før til efteråret, da den først skal patenteres.

Erstatte hormonforstyrrende phthalater

Et andet potentiale er at erstatte phthalater med FDCA som blødgører i plast. Markedet er lidt mindre, men plastproducenterne står her med et umiddelbart problem, fordi det er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Phthalsyre i sig selv er ikke hormonforstyrrende, men de gøres til estere for at kunne bruges som blødgørere, og i den version er de mistænkt for at være hormonforstyrrende.

»Vi har endnu ikke testet det, men jeg tror godt, at FDCA kunne være en løsning på problemet med, at blødgørere er hormonforstyrrende. For FDCA som blødgører vil næppe have hormonforstyrrende effekter, da det ikke har den aromatiske ring som phthalaterne har, og minder derfor ikke på samme måde om østrogen. Rent faktisk udskiller et rask menneske omkring 3-5 mg FDCA om dagen gennem urinen. Blødgører kunne derfor også blive et interessant marked,« siger Sven Pedersen.

Højteknologifonden: Fantastisk radikal innovation

Det indledende projekt, der blev afsluttet ved nytår, har haft et budget på 18 mio. kr., hvoraf de 9 mio. kr. er kommet fra Højteknologifonden.

Det har været spændende for direktør for Højteknologifonden, civilingeniør Carsten Orth Gaarn-Larsen, at følge projektet, som han kalder fantastisk. Han mener, at det er et meget flot resultat, forskerne har nået.

»Verdensklasseforskningsmiljøerne på DTU og hos Novozymes har her kigget i en utraditionel retning og er nået frem til et spændende resultat ved hjælp af radikal innovation. De har virkelig tænkt ud af boksen og taget en risiko, og de står med et fremragende afsæt for at gå ud og få skabt forretning på det,« siger han.

Han påpeger, at de har gjort noget, som kun få projekter gør - nemlig, at forskerne fysisk har sat sig sammen i et laboratorium og samarbejdet på tværs af deres vidt forskellige fagligheder og kulturer.

»Forskerne på projektet fra DTU og Novozymes besluttede tidligt, at de skulle sidde sammen i det daglige. Så de har siddet sammen i et lokale på DTU, og det har de høstet en positiv effekt af, da de både har lært hinanden at kende og er blevet helt enige om, hvad der skulle gøres,« siger Carsten Orth Gaarn-Larsen.

På DTU er forskningsarbejdet blevet ledet af professor John Woodley fra DTU Kemiteknik og lektor Anders Riisager fra DTU Kemi.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...er mindre bæredygtigt end fossiler; fosfat er absolut nødvendigt for landbrug, og bliver opbrugt inden fossilerne.

At tro at vi både kan lave fødevarer, energi OG materialer udfra landbrugsprodukter med 9mia mennesker er naivt. Og da slet ikke hvis fosfat og andre vigtige råmaterialer som gas og olie ikke mere er til rådighed.

Mit forslag: lav materialer udfra atomenergi; den bliver der rigeligt af i fremtiden.

  • 0
  • 0

Fosfat er molekyle der består at atomer, og de atomer kan ikke forbruges, som i "de er væk".
Mere om fosfat på den danske Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Fosfat

Bemærk at jeg ikke modsiger dig med hensyn til om jorden kan bære en samlet befolkning af mennesker på 9 milliarder individer eller mere.
Jeg tvivler også på at det er muligt at have så mange mennesker på jorden, men af andre grunde.

Til fremstilling af kulbrinter findes der en syntetisk fremstillingsprocess, der hedder Fisher Tropsch (FT): http://en.wikipedia.org/wiki/Fischer%E2%80....

Det er klart at FT processen skal have sin energi et sted fra - det kunne passende være atomkraft (helst fusion, men indtil det er muligt så fission).

/Lars

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten