Novozymes i samarbejde med kinesiske forskere om kontroversielt genredigeringsværktøj
Genredigeringsværktøjer bliver i fremtiden absolut uundværlige i de store biotekselskabers forskningsafdelinger, og derfor er også danske Novozymes dybt involveret i udviklingen af disse værktøjer.
Et af de seneste tiltag er et samarbejde med det kinesiske universitet Hebei University of Science and Technology, som har udviklet proteinet NgAgo (Natronobacterium gregoryi Argonaute), der skulle være i stand til at binde sig til specifikke dna-strenge, klippe dem over på udvalgte steder og herved åbne for genredigering.
Dette protein har dog været under international beskydning, da andre forskere har haft vanskeligt ved at reproducere resultaterne. Det skræmmer imidlertid ikke Novozymes, som er gået ind i arbejdet med at forbedre teknologien, fortæller Ejner Bech Jensen, vice president for Novozymes' Biotechnology Research-afdeling.
»Vi synes, at teknologien er interessant, men det er stadig i en meget tidlig fase. Foreløbige data har dog gjort, at vi mener, det er en god idé at investere i den,« siger han.
Læs også: Retssag om banebrydende genteknologi får danske forskere til at tøve
NgAgo fungerer på en lidt anden måde end Crispr/Cas9-teknologien, som er en RNA-guide, der finder det sted i dna, som man vil have klippet ud og evt. erstatte med en anden sekvens.
NgAgo er derimod at foretrække, fordi proteinet bruger en dna-guide i stedet, hvilket er nemt og billigt at arbejde med, fortæller Ejner Bech Nielsen.
Blandt de nævnte problemer med NgAgo er, at proteinet har langt lavere succesrate i forhold til at slå gener ud. Ifølge tidsskriftet Nature, går proteinet oftest kun ind og ’silencer’ udtrykket - hvilket vil sige, at næste generation celler stadigvæk vil besidde den egenskab, man prøvede at fjerne.
Ifølge tidsskriftet har forskere prøvet teknologien af og vurderer, at årsagen er, at proteinet virker ved at forstyrre den proces, der får generne til at blive til proteiner, men at denne forstyrrelse altså ikke er vedvarende.
Læs også: CRISPR-redigerede celler injiceret i menneske for første gang
»Crispr dræber vores prokaryoter«
Ejner Bech Jensen understreger dog, at hvis der kan komme styr på disse udfordringer, er der store fordele at hente for Novozymes.
»Grunden til, at vi overhovedet kigger efter andre ting end det ellers populære og effektive Crispr-system, er dels, at hvor Crispr er meget effektivt inden for f.eks. mammale celler og planteforskning, er man nødt til at gøre noget lidt anderledes, når man arbejder i prokaryoter som f.eks. bakterier,« siger Ejner Bech Jensen og fortsætter:
»Crispr gør det, at den klipper begge dna-strenge over, og det tager altså livet af prokaryoter, fordi de ikke har et ligeså godt dna-reparationssystem. Vi har udviklet et system, der afhjælper dette, så det er ikke et decideret problem, men vi ved jo ikke, om der på sigt kan udvikles et endnu bedre system baseret på NgAgo,« siger han.
Læs også: Analyse: Sådan kom to forskergrupper op at toppes om patentet på at klippe i vores dna
En anden årsag er den verserende patentkonflikt, Crispr-teknologien er præget af i disse år. Retssagen vedrørende ejerforholdet af Crispr er netop påbegyndt med hhv. University of California, Berkeley, og MIT/Harvard som påståede ophavsmænd og -kvinder til teknologien. Og indtil sagen er afgjort – måske først om flere år – er det svært at sige noget om, hvilke konsekvenser det vil få for de virksomheder, som i dag bruger teknologien.
»Var det allerede afgjort, hvilke betingelser Crispr kan bruges under, og til hvilken pris, så ville det være nemmere. Men vi ved ikke, hvordan det vil se ud om fem år, og vi har set aftaler på over 100 mio. kroner inden for farmaområdet, så det kunne meget vel blive meget dyrt at bruge Crispr fremover. Derfor er der mange, der arbejder på lignende systemer, og det holder vi øje med,« siger Ejner Bech Jensen.
Foreløbig har Novozymes investeret et indledende pengebeløb i den kinesiske forskning, der gør det muligt for virksomheden at få adgang til patenterne og være med i den videre udvikling. Viser teknologien sig effektiv, vil universitetet herefter modtage en form for royalties for brugen.
