Novozymes bygger vaskelaboratorium i Indien i kampen mod genstridige pletter
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Novozymes bygger vaskelaboratorium i Indien i kampen mod genstridige pletter

I Indien foregår meget tøjvask stadig i hånden, for hverken vaskepulver eller vaskemaskiner er særlig gode mod den type pletter, der plager inderne. Novozymes tror, at vaskepulver med enzymer kan ændre på vaskevanerne – samtidig med at virksomheden gerne vil ind på det indiske marked. Foto: Novozymes

Indien er et land i rivende udvikling med en voksende og relativt købedygtig middelklasse. Et af de nye statussymboler er vaskemaskiner, men ikke desto mindre vasker mange indiske husmødre stadig i baljer, selv om deres vaskemaskine står lige ved siden af.

Tøjvask i hånden er nemlig i Indien både en tradition og den vaskeform, der lettest sikrer, at pletterne går af, for hverken vaskemaskiner og vaskemidler er særlig effektive mod den type pletter, inderne kæmper med.

Derfor bygger den danske enzymproducent Novozymes nu et såkaldt vaskelaboratorium i Indien, hvor man vil invitere de lokale vaskemiddelproducenter indenfor til gratis og uforpligtende sammen med
Novozymes' eksperter at afprøve, hvordan tilsætning af Novozymes' teknologi – enzymer – i sæben kan gøre vasketøjet pletfrit ved maskinvask.

»Når der er en større købekraft, er der også plads til mere avanceret teknologi, og det er der, vi kommer ind i billedet,« siger Ole Kirk, forskningsdirektør i Novozymes Household Care & Technical Industries Division, der fokuserer på enzymer til vaskemidler.

Vil ændre formlen på indisk vaskepulver

På laboratoriet vil man kunne designe vaskepulver med alle dets komponenter herunder enzymer, som kun få lokale vaskemiddelproducenter bruger i deres produkter.

Læs også: Restaffaldet fra enzym- og insulinproduktion skal både bruges til biogas og gødning

»Det nye er, at vi laver formuleringsudvikling ved at kigge på de lokale udfordringer,« fortæller Ole Kirk til Ingeniøren.

Pletter er nemlig ikke bare pletter. I Indien spiser man andre fødevarer end i Europa, ligesom de indiske køkkener i Nord-, Midt- og Sydindien også er vidt forskellige.

»Hvis vi skal vise relevansen af vores teknologi, nytter det ikke, at vi kommer derud og viser, at vores enzymer kan fjerne rødvin, chokolade eller is – som er typiske pletter, vores enzymer er gode til at fjerne. Det handler om at vise effekten af vores teknologi i en lokal kontekst,« siger Ole Kirk.

Vaskemidlet skal samtidig typisk se lidt anderledes ud, for at et enzym virker optimalt, end hvis der ikke er enzymer i.

»Der kan vi meget mere effektivt lave en udvikling, når vi kan stå i vores laboratorium sammen med kunderne. Hele formålet er at få åbnet deres formuleringer op, så de kan give enzymer en chance, så vi får solgt vores produkter,« siger han.

Indien rummer store vækstmuligheder

Novozymes har i forvejen et lille laboratorium til håndvask og en udviklingsafdeling i Indien, og sommetider tager Novozymes-folkene i felten og besøger indiske familier for at se på pletter og vaskevaner. Nu opskalerer man så altså aktiviteterne i Indien.

»Vi vil gerne have udbredt vores teknologi noget mere, og vi mener, at der er virkelig gode muligheder i Indien. Og vi har indset, at hvis vi virkelig skal være succesfulde i Indien, skal vi være mere massivt til stede – også for at kunne lave udviklingsprojekter sammen med de indiske kunder,« siger Ole Kirk.

Udover at kigge på genstridige karrypletter og vaskevaner, kan enzymer også hjælpe med et stigende problem i Indien – vandmangel. For man har brug for mindre vand til tøjvasken, når der er tilsat enzymer i vaskemidlet.

»Det er en god grund til at bruge flere enzymer. Men det kræver, at vi kan gøre de lokale kunder opmærksomme på vores teknologi, og at vi kan samarbejde med dem om at bruge enzymerne på den rette måde. Det er hele tanken med vaskelaboratoriet,« siger Ole Kirk.

Det ville være rart om man allerede nu kunne sige noget om hvad der er en type pletter det drejer sig om. Det er alt ære værd at man etablerer sig i Indien. Den indiske mad er præget af kraftige hydrofobe farver etc. Gurkemeje som et eksempel. Se bare hvor det farver al plastik det kommer i nærheden af. De nævnte pletter er alle af hydrofil natur.

  • 0
  • 0