menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
For nylig passerede Novo Nordisk en milepæl for koncernens store projekt med at indsamle data fra hele forretningen og gøre dem tilgængelige for analyse.
»Vi har etableret en data lake med data pipelines fra både eksterne og interne kilder. Den gik live for halvandet år siden og har lige rundet én petabyte data,« fortæller Thomas B.B. Larsen, director i Novo Nordisk Global IT, som siger, at viljen til dataindsamling sådan set altid har været der, men teknologien har ladet vente på sig.
»Det er ikke noget nyt under solen, at vi gerne vil udnytte data. Novo Nordisk har altid været en datadrevet virksomhed – eller man skal vel sige en fakta- og informationsdrevet virksomhed for at få hele historien med. Og det gælder både i forskningen, produktionen og i vores dialog med læger, sygeplejersker og patienter,« siger Thomas B.B. Larsen, som er ansvarlig for data management og analyse i den store biotek-koncern.
»Forskellen er, at nu kan vi bedre udnytte de data til at optimere vores produktion og vores produkter. Teknologien har åbnet for muligheder, vi ikke havde for få år siden,« siger Thomas B.B. Larsen, der spøgende beskriver projektet som »genoplivning af døde data«.
For datasøen bliver ikke fyldt fra nyetablerede kilder med hidtil ukendte data. Der kan være tale om sensorsignaler fra en produktionsproces eller resultater fra et forskningsprojekt: data, der allerede indsamles og anvendes i virksomheden, men som kun har lokal eller forbigående nytte.
»Mere officielt taler vi om data med ‘latent værdi’, som skal låses op. Det er typisk data, man ellers ville arkivere. Man har brugt dem til at have orden i sagerne og have dokumentation for det arbejde, man har udført. Men hvis nu den dokumentation kan blive brugt igen, så er det, man kan tale om at vække døde data til live,« siger Thomas B. B. Larsen.
Hans afdeling startede mere eller mindre fra scratch med at bygge et avanceret data backbone, men nyder ellers godt af en mangfoldighed af kilder, der bare venter på at blive tappet.
»Vi mangler ikke data i Novo Nordisk. Den store opgave er at bringe de data i spil, så vi kan lære mere om vores produktionsprocesser og gøre vores produktionsudstyr bedre,« siger Thomas B.B. Larsen, der nævner billeddokumentation som et konkret eksempel på ‘døde data’, der har fået nyt liv.
»Som en del af kvalitetssikringen tager vi højopløselige billeder af vores produkter, før de godkendes til at sende videre. Det har vi gjort i mange år, men forskellen er, at nu kan vi faktisk udnytte de data til at optimere vores produktion. Når billederne samles i vores data lake i stedet for at blive gemt ude i produktionen, kan vi bruge kunstig intelligens til at analysere billederne og forhåbentlig lære mere om produktionsprocessen,« siger Thomas B. B. Larsen.
Han nævner målepunkter som et andet eksempel på konkrete gevinster ved datafangst og -analyse.
»Teknologien gør nemmere at introducere nye målepunkter, som det før i tiden var mere vanskeligt at implementere. Via de målepunkter kan man igen opsamle store datamængder, og det kan vi bruge til at visualisere datastrømme, generere nye målepunkter, samle nye data, visualisere processen, skabe overblik, nye målepunkter osv.,« siger Thomas B. B. Larsen.
Han understreger, at ideerne til at finde og genoplive de døde data ikke skal komme fra dataanalytikerne, men fra kolleger ude i forretningen. Og interessen for at ‘fiske i datasøen’ har været stor.
»Vi havde i løbet af kort tid 1.500 kolleger, som interagerede med data laken i større eller mindre grad. Det vil sige, at de er oprettet som brugere. Men det betyder ikke, at de kan tilgå alt, der ligger i data laken,« siger Thomas B.B. Larsen, der heller ikke selv som udgangspunkt har adgang til de indsamlede data, selvom han er ansvarlig for miljøet til indsamling og analyse af dem.
»Vi har introduceret et begreb omkring dataejerskab, som vi kalder ‘stewardship’. Det er – hvis jeg må bruge et buzzword – en governancerutine, som vi har etableret på tværs af hele data laken. Det er data-stewarden, som bestemmer, hvem der må læse og interagere med data. I produktionen er det typisk produktionschefen, der ejer data og som udpeger dem, der må tilgå data i det specifikke procestrin,« siger Thomas B.B. Larsen.
Global IT har mindre scrum-teams, som i en afgrænset periode har adgang til specifikke data i en specifik proces.
»Vi stiller miljøet og kontrollerne til rådighed, og vi bygger nye funktioner og nye features, i takt med at der kommer nye behov. Men når vi implementerer løsningen, overdrager vi nøglerne til forretningen. Det er dér, procesforståelsen og ekspertisen omkring data sidder,« siger Thomas B.B. Larsen, som ofte understreger vigtigheden af, at ejerskabet til data og løsninger er solidt placeret ude i virksomheden:
»Jeg har i mange år arbejdet med business intelligence og nu med data analytics, og det er min klare erfaring, at jo mere man kan involvere forretningen i at identificere ejerskab af data, jo nemmere er det at få data ud,« siger han.
