menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Den største aktør på stamcelleområdet i Danmark - Novo Nordisk - støtter op om anbefalingerne i branchens rapport "Dansk Stamcelleinitiativ", der udkom sidst i juni. Rapporten kortlægger, hvad der skal til, for at Danmark og danskerne bedst muligt får nytte af stamcelleforskning og -behandling.
Novo Nordisks forskningsdirektør, Mads Krogsgaard, finder det afgørende, at Danmark får en national strategi, og at der skabes et nationalt center for stamcelleforskning.
»Det kan virkelig gøre, at Danmark får en styrkeposition, og det virker naturligt, at Danmark udnytter det, at vi allerede står stærkt inden for to af de områder, hvor stamcellepotentialet er størst - nemlig diabetes og neurologi,« siger han og henviser til Novo Nordisk og Lundbeck.
Især er Novo Nordisk interesserede i veluddannede medarbejdere.
»Jo mere modent vores stamcelleprojekt bliver, des flere skal der arbejde med det, så det er vigtigt, at der bliver satset på stamceller i Danmark, så Novo Nordisk ikke selv skal træne hver eneste forsker i udviklings- og stamcellebiologi, eller lægge dele af forskningen i for eksempel Sverige, som vi allerede er begyndt på,« siger Mads Krogsgaard.
Han påpeger, at det også vil kunne tiltrække internationale forskere, hvis der virkelig satses på stamceller.
Novo Nordisk har ca. 50 forskere i Danmark på Hagedorn Instituttet, der arbejder koncentreret på at styre stamceller til at blive til glukosefølsomme, insulinproducerende betaceller, som kan sprøjtes ind i diabetikere for eksempel en gang om året, så de slipper for at holde øje med blodsukkeret og tage insulininjektioner.
Og stamceller er nødvendige for at nå frem til en sådan kur, for der er for mange gener, der skal reguleres, til at det samme kunne gøres med genterapi, mener Mads Krogsgaard.
»Stamceller er uhyre spændende og vigtige for Novo Nordisk, og vi satser rigtig massivt på det, for vi tror, at det er vores bedste chance for at efterleve vores vision om at kunne kurere og bekæmpe diabetes fuldstændig. Det er den største grundforskningsmæssige satsning, Novo Nordisk nogen sinde har gjort,« siger han.
Virksomhedens egen investering ligger lige nu på omkring 50 mio. kr. om året og hertil kommer en ekstern støtte på 90 mio. kr. i alt siden 2000 - heraf 72 mio. kr. fra USA.
Målet er at begynde test på mennesker om fem år og håbet er at sende det på markedet ti år efter. Hvor stor en indtjening, Novo Nordisk regner med på stamcellebehandling, vil Mads Krogsgaard ikke oplyse.
Forskningsdirektøren mener dog, at stamcellebehandling vil blive så dyr, at ikke alle diabetikere vil få den, men kun dem, der bliver vurderet til at være særligt egnede set ud fra både patientens og samfundets gevinst. Derfor ser han det heller ikke som en trussel mod virksomhedens insulin.
Stamcellefeltet vil desuden være en helt anden forretningsmodel end Novo Nordisk er vant til. Virksomheden vil skulle levere celler til klinikker, hvor diabetikere får behandling, så Novo Nordisk skal kunne vise, at der på lang sigt er samfundsøkonomisk ræson i at bruge behandlingen. Herudover skal cellerne dyrkes.
»Vi tror på, at vi har så stærkt et erfaringsgrundlag med at dyrke celler under høje kvalitetskrav, at vi selvfølgelig også vil kunne gøre det med stamceller,« siger Mads Krogsgaard.
De høje krav til kvaliteten af celledyrkningen gør, at Novo Nordisk ikke forventer stor konkurrence. Virksomheden vil ikke kunne tage patent på de udviklede celler, men nogle af de differentieringsprotokoller, som bruges til at styre stamcellen til at ende som en betacelle, kan patenteres.
Men inden der nås så langt skal politikerne på banen, for det er ikke nok, at det er fonde, der alene styrer de strategiske forskningssatsninger.
Derfor arbejder virksomheden på at få ministre og ledende forskningsinstanser til at forstå, at stamceller kan være med til at få Danmark på den rette innovationskurs.
»Det er et område, som virkelig kan være transformerende i forhold til fremtidens behandlingsformer, og det er nu, toget kører, for USA har fået en ny visionær præsident, så fortrinnet i forhold til dem er forsvundet som dug for solen. Danmark kan ikke smøle længere - vi skal være fremme i skoene nu,« siger Mads Krogsgaard.
