Novo Nordisk køber sig plads på KU

Jubelen ville ingen ende tage, da Københavns Universitet sidste uge annoncerede, at man havde modtaget en check på svimlende 885 millioner kroner fra Novo Nordisk fonden sidste uge.

Nu viser det sig ifølge dagbladet Informations oplysninger imidlertid, at en gruppe på 21 medarbejdere fra Novo Nordisk flytter med ind på KU.

Blandt andet Oluf Borbye Pedersen, der kommer fra en stilling som vicedirektør og forskningsleder i Novo Nordisk og flytter ind på KU som én af fem nye centerledere på universitetet. Med sig tager han 20 medarbejdere fra Novo Nordisk, og det møder skarp kritik.

»Det lyder unægtelig som om, at Novo bare flytter ind på universitet, og at det ikke er traditionel universitetsforskning,« siger formand for Magisterforeningen, Ingrid Stage, til Information i dag.

Sammenblandingen af Universitetet, der på den ene side skal fremstå uafhængig, og de åbenbare private virksomhedsinteresser mudres sammen, mener Ingrid Stage.

»Man skal kunne regne med, at den forskning, der kommer fra universitetet, er uafhængig og så tæt på sandheden, som man kan komme. Det her virker som en sammensmeltning af to typer forskning, og det er svært at se, hvor universitetet stopper, og hvor den private virksomhed starter,« siger hun og bakkes op af Claus Emmecke, lektor ved KU, og nyslået forfatter til en bog om forskningspolitikken i Danmark.

»Novo Nordisk har jo en klar interesse i lige præcis det her område. Det kan have en indvirkning på hvilken forskning, der bliver prioriteret,« siger han.

Hos KU kan dekan Ulla Wewer godt forstå en del af kritikken.

»Jeg kan godt se, at når vi ikke har forklaret os i detaljer, så kan folk få den opfattelse, at Novo bare har købt sig ind på universitetet. Men det er ikke sådan, det kommer til at blive.,« siger hun og forsvarer sig med, at samspillet mellem erhvervslivet og universiteterne er nødvendigt, hvis KU skal kunne konkurrere internationalt under de forhold, man lever under i dag.

»Hvis KU skal rykke Københavns-regionen ud på vidensverdenskortet, skal vi nytænke på de måder, vi gør tingene på. For de frie basismidler går ned. Jeg har færre penge til at ansætte forskere, og derfor er vi nødt til at satse på nogle rammer inden for hvilke, man kan lave i gåseøjne 'fri forskning' i brede forskningsteamer,« siger Ulla Wever til Information.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ligner i betænkelig grad den måde amerikanske universiteter kører på. Der er det ikke nemt at være forsker, hvis man f.eks. vil undersøge farerne ved GMO, for så bliver man smidt ud af Monsanto.

Hvad nu hvis man vil forske i naturlig helbredelse af sukkersyge uden medicin. Kan pengene fra Novo Nordisk bruges til det, og kan Novo Nordisk modsætte sig sådan forskning?

  • 0
  • 0

Forskning målrettet mod særlige erhverv er meget væsentlige for Dansk erhverv i fremtiden. I dette tilfælde er det et af flagskibene herhjemme. Der bliver jo stadig lavet forskning betalt af de offentlige kasser. Meget af den forskning er totalt overflødig for resten af samfundet, skal vi overleve i fremtiden må der gøres meget mere for de private virksomheder kan forestå forskningen. På en eller anden måde kan jeg ikke få øje på indtjeningen ved at forske i for eksempel Sanskrit, men der er mange andre tilsvarende. Personligt går jeg ind for en fuldstændig privatisering af alle undervisnings steder. Selvfølgelig skal Novo have en meget væsentlig beslutnings myndighed, både over hvem der skal forske og hvad der skal forskes i, herunder at afvise bestemte projekter.

  • 0
  • 0

Sanskrit

Ja eller vindenergi. Politiske feel-good midler hevet op af skatteyderens og forbrugerens lommer driver hvad der ellers ikke er rentabelt. Kulkraften leverer energien, vinden leverer feel-good og stemmer. Alletiders.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten