Novo-direktør: Kalundborg kan blive verdensførende i biotek med ny ingeniøruddannelse

Bygningen, som skal være det fysiske omdrejningspunkt for Biomanufacturing Projetct House, er på i alt 1.600 kvm fordelt på to etager. Byggeriet går i gang i det nye år og det er AP Ejendomme, der opfører og ejer bygningen. Illustration: Visualisering AP Ejendomme

Kalundborg er Skandinaviens største bioindustrielle klynge og hjemsted for flere end 5.000 industriarbejdspladser i en række af Danmarks største virksomheder – ikke mindst medicinalgiganten Novo Nordisk.

Alligevel er det svært at lokke nyuddannede specialister til byen og at fastholde dem i den vestsjællandske by, der ligger en times kørsel fra Odense og København. Som regel vælger studerende nemlig at slå sig ned i den by, hvor de afslutter deres uddannelse.

Med et nyt uddannelses- og forskningsprojekt til 120 millioner kroner er det hensigten at få flere kandidatstuderende til at søge job i byen efter deres eksamen.

Samarbejde med lokale virksomheder

Det fysiske omdrejningspunkt for det nye initiativ bliver Biomanufacturing Project House (BPH), der vil blive drevet af Professionshøjskolen Absalon, som i forvejen står bag den diplomingeniøruddannelse i bioteknologi, som blev etableret i byen i 2017.

Den nye bygning kommer til at ligge i Campus Biotek, som i øjeblikket er ved at blive opført i Kalundborg. Byen har allerede i dag omkring 300-400 studerende inden for området.

Foreløbig er det mening, at der skal køre cirka 15 projekter om året for kandidatstuderende. Projekterne vil blive til i et samarbejde mellem universiteterne, DTU, SDU, KU, AU og AAU for at sikre en bred rekrutteringsbase. Som kandidatstuderende får man tilbudt stipendier på mellem fem og
12 måneders ophold med bolig og adgang til forskningsfaciliteterne i BPH.

Her er det meningen, at de skal studerende skal udføre anvendt forskning inden for bioproduktion, cirkulær produktion, Industri 4.0 og relaterede områder i samarbejde med lokale industrivirksomheder.

Kandidatuddannelse skridt for skridt

Med udsigten til kandidatstuderende i Kalundborg, kunne man sige, at byen får en civilingeniøruddannelse ind ad bagdøren. Sådan vil Camilla Wang, rektor ved Professionshøjskolen Absalon dog helst ikke udtrykke det.

»Jeg vil hellere sige, at vi får en civilingeniøruddannelse skridt for skridt, så man efterhånden kan tage et ubrudt forløb i byen.«

Hun mener, det giver god mening at etablere mulighed for at bruge mellem et halvt og et helt år af sin kandidatudddannelse i Kalundborg, fordi der er gode muligheder for at lave projekter i samarbejde med de store virksomheder, og fordi der allerede er et uddannelsesmiljø, som kandidaterne kan blive en del af:

»Og så er det en fantastisk mulighed for vores bachelorstuderende, at de kan blive og tage en kandidat. De skal selvfølgelig skrives ind på et universitet, fordi vi ikke kan give dem en kandidatuddannelse, men fysisk kan de blive i byen.«

Bygger bro til arbejdslivet

Da et kandidatstudium tager to år, bliver det dog nødvendigt at rejse udenbys i en periode, men det ser Camilla Wang ikke som den store barriere:

»Det er klart, at man skal tage kurser og forløb et andet sted, men et år er til at overskue ud af et samlet studieforløb på fem år, så den afsluttende del vil være tilbage i Kalundborg, hvor man forhåbentlig kan bygge bro til sit kommende job.«

Hun forudser desuden, at chancen for at kunne følge kurser og laboratorieforløb på universitetsniveau stiger i takt med, at der kommer flere kandidater:

»Vores erfaringer med e-læring fra foråret viser, at det kan lade sig gøre at lære det mere teoretiske stof over nettet,« vurderer hun og fortsætter:

»Lige som diplomingeniøruddannelsen var første skridt til at udvikle et forløb for ingeniører, så er kandidatforløbene et yderligere skridt. Man kan se det som en udviklingsrejse for det videnmiljø, som er ved at blive opbygget i Kalundborg, hvor der hele tiden bliver lagt noget nyt til.«

Klar til start i 2022

Byggeriet af det nye BPH går i gang næste år, mens de første 15 kandidatprojekter sættes i sving i begyndelsen af 2022.

»Vi skal agere matchmakere mellem industri og universiteter og understøtte, at der udvikles konkrete og relevante forskningsprojekter til de studerende.
Herudover vil industrien kunne samarbejde om og få støtte til forskning hos BPH. Den faglige tilgang vil afspejle den industrielle bæredygtighed, som kendetegner Kalundborg, og BPH skal derfor knytte tætte bånd til industrien for at udvikle projektideer og understøtte et varigt engagement fra industri og universiteter,« siger Camilla Wang.

Bjarke Bak Christensen, der er institutdirektør for DTU Bioengineering, siger ifølge en pressemeddelelse, at den nye projekt er først skridt mod at gøre Kalundborg-miljøet endnu mere attraktivt for studerende og forsker og vil åbne nye muligheder for DTU’s studerende og forskere.

»Vi har i forvejen et velfungerende samarbejde med industrien i Kalundborg, og glæder os over, at der nu skabes endnu bedre forhold, der kan styrke dette samarbejde yderligere, hvilket er et rigtig godt udgangspunkt for at initiativet bliver en succes.«

Novo Nordisk betaler

Der er bevilget 120 millioner kroner til den første projektperiode, der løber fra 2021-2026. Novo Nordisk Fonden har bevilliget 65 millioner kroner til at finansiere udstyr, personale og drift af BPH i den første projektperiode.

Novo Nordisk bidrager med 50 millioner kroner, som er øremærket til at lease den fysiske bygning, som skal huse BPH. Novozymes medfinansierer desuden den første projektperiode med op til 5 millioner kroner.

BPH bliver desuden vært for sekretariatet for Kalundborg Symbiosis, et partnerskab mellem elleve offentlige og private virksomheder, som beskæftiger forskningsspecialister inden for industriel cirkulær produktion.

Potentiale som verdensførende hub

Koncerndirektør i Novo Nordisk med ansvar for produktion, kvalitet og it, Henrik Wulff, ser ifølge pressemeddelelsen et stort potentiale i BPH.

»Kalundborg har potentiale til at blive en verdensførende hub inden for biotekuddannelse, forskning og innovation, og BPH er et vigtigt element i forhold til at uddanne og udvikle talenter lokalt. Desuden skaber initiativet gunstige rammer for forskningssamarbejde med fokus på at udvikle innovative og bæredygtige produktionsteknologier.«