Notat: Vi bruger økologien forkert, hvis den skal sikre danskerne rent drikkevand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Notat: Vi bruger økologien forkert, hvis den skal sikre danskerne rent drikkevand

De økologiske marker i Danmark ligger alt for spredt til, at de kan medvirke til at sikre danskerne rent drikkevand ved at holde pesticidrester væk.

Det konkluderer akademisk medarbejder Preben Olsen fra Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi. Han har skrevet et notat til Fødevareministeriet om, hvad der skal til for at sikre grundvandet med økologisk dyrkning.

Baggrunden er dyster. Alene fra 1999 til 2008 blev der lukket 3.386 vandværksboringer. Der var pesticidrester i 1.273 af dem, i 602 tilfælde over grænseværdien.

Samtidig har et flertal på Christiansborg en ambition om at fordoble det økologisk dyrkede areal fra 6 procent i 2007 til 15 procent i 2020. Det svarer til 300.000 hektar.

Læs også: Minister vil undersøge skjult forurening af drikkevand med Roundup

Men det vil ikke nødvendigvis komme drikkevandet til gavn, konkluderer Preben Olsen. For i dag ligger de økologiske marker spredt ud over landet, og mange af dem i Jylland på steder, hvor der ikke mangler rent drikkevand.

»Økologi er godt for grundvandet, men i dag bruger vi den ikke målrettet og hensigtsmæssigt til at beskytte grundvandet,« konstaterer han.

»Hvis økologien skal udgøre en form for grundvandsbeskyttelse, er vi nødt til at lægge den økologiske dyrkning samlet i et helt indvindingsområde,« tilføjer han.

Læs også: Landbrugets pesticidforbrug dobbelt så stort som målsætning

Det mest oplagte sted at starte er ifølge Preben Olsen rundt om København, ganske enkelt fordi københavnerne er dem, som det er langt vanskeligst at skaffe rent drikkevand til.

Men det er ingen enkel sag at beskytte de store drikkevandsboringer rundt om storbyen med økologisk dyrkning. Boringerne henter ofte vandet fra store dybder, og det kan stamme fra et stort opland.

Det er årsagen til, at Preben Olsen taler varmt for at samle de økologiske marker, så vandværkerne kan sikre, at hele det område, hvor drikkevandet dannes, er beskyttet.

Læs også: Roundups cellenedbrydende hjælpestoffer havner i vores vand

Desværre for københavnerne er grundvandet meget længere om at blive dannet i Sjællands fede lerjord end på den jyske hedes sandede jorde. I reglen går der mindst 20 år, fra regnen falder på marken, til vandet bliver sendt ud i hanerne.

Derfor er det naturligvis smartest at omlægge markerne til økologi i nærheden af de vandboringer, hvor grundvandet dannes hurtigst, fremhæver Preben Olsen.

Men først og fremmest skal der være aftagere til vandet. Derfor fremhæver han København og de vandledninger, som forsyningsselskaberne i hovedstaden allerede har til vandboringer længere ude på Sjælland.

Læs også: Rigsrevisionen: Hvert fjerde mindre vandværk sjofler pesticidtest

Preben Olsens notat konkluderer, at de danske programmer for at overvåge udvaskningen af pesticider hurtigt får fjernet de værste syndere, inden de når at udvaske for mange skadelige stoffer til grundvandet. Til gengæld bliver der stadig fundet store mængder nedbrydningsprodukter fra pesticider, som vi har forbudt for længst.

Emner : Drikkevand
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

nu har bønderne forurenet 50 procent af alle drikkevands boringer
så lad os da hellere rense saltvand og drikke det istedet,og fortsæt som idag er der nogle gifte der er for meget af, så undlader man at måle dem og måler istedet andre gifte. profit profit.bønder er kemi bønder med dårlige produkter deres produkter er fulde sf gift og sygdom samt ødelægger de alt hvad der er i undergrunden.det ene år er roundup godt senere er det forfærdelig giftig.der er nogle der modtager enorme beløb i bestikkelse for de rapporter

  • 1
  • 14

Glen
Det er haveejere og golfbaner der forurener mest, i forhold til landbruget. Så hvis man vil have rent drikkevand, så indfører vi bare Daizyland, kendt fra Olsen Banden 1974. Hvilket vi allerede er tæt på at få indført.

  • 2
  • 5

Det er da egentlig meget interessant at kun 18% af de lukkede brønde havde pesticider over grænseværdien.
Der må være vigtigere steder at tage fat når man tænker på hvor meget der allerede er sket mht. reguleringen af pesticider siden den regn faldt.

  • 4
  • 3

ja, 18 % af de lukkede - men mange af de boringer, der har mindre indhold end grænseværdien ligger måske ved siden af de 18 % og andre har måske et stigende indhold og er lukket før det går galt.
Vandværkerne viser rettidig omhu - ved at reagere FØR konc. overstiger grænseværdierne.
Du tanker vel også før du løber tør?

  • 4
  • 4

Interessant hypotese, men er det noget du ved?

Så vidt har forstået, findes der ingen opgørelse over årsagerne til lukning af boringerne i 1999-2008.
Så opstod der lidt polemik fordi nogle politikkere kastede disse tvivlsomme tal efter hinanden, så i nyere opgørelser er der strammet op.

I 2012 var det således 22 ud af 110 boringer som blev lukket pga. pesticider.
Vist ikke så langt fra de 18% gamle tal antyder...

http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2013/dec/...

  • 3
  • 0

Det virker forkert i mine ører at samle økologisk dyrkede arealer. Skal vi så også samle de raske mennesker omkring de travle hospitaler?
Vi skal hellere omlægge en større mængde af økologisk dyrkede arealer.

  • 2
  • 2

@Peter Madsen

Du skriver måske to gange i samme sætning. Er det rent gætværk du fremfører ??

Det fremgår ikke hvorfor de andre 82 % af boringerne er lukket. Kan det mon skyldes olie og kemiprodukter fra byer og industri der er sivet ned i jorden i løbet af de seneste 30 år ??

Det er "måske" ikke alt vi kan give landbruget skylden for.....

  • 3
  • 1

Antallet af pesticider i analyseprogrammerne for vandværker og i overvågningen er udvidet. Men selvom man i dag søger efter langt flere pesticider end tidligere, finder man ikke flere nye vandboringer med fund. Fundene stammer overvejende fra tidligere tiders brug af pesticider

Der findes stadig færre pesticider i vores grundvand, selvom man har øget overvågningen af drikkevandet markant, og det er den bedste nyhed i mange år, siger geolog og seniorrådgiver ved GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Walter Brüsch, der glæder sig over faldet i pesticidkoncentrationer i det øvre grundvand. Til gengæld bekymrer det forskeren, at gamle pesticider i høje koncentrationer bevæger sig mod det dybere grundvand.

I november udkom GEUS’ årlige rapport over grundvandsovervågning, Grundvandsovervågning 2013. Og selvom der for nylig er indført et nyt analyseprogram, hvor søgningen er udvidet til at omfatte langt flere pesticider end tidligere, så har udvidelsen kun ført til få nye fund af boringer med pesticider. De pesticider man finder, er stort set alle pesticider, der findes i boringer, hvor der allerede er fundet andre pesticider. Pesticider, der er indført enten forbud eller restriktioner mod.

Godt nyt
En af medforfatterne til rapporten er geolog Walter Brüsch, der gennem en årrække har fulgt overvågningen af det danske grundvand på tæt hold. Han glæder sig i første omgang over de nye resultater, der omfatter overvågning af både grundvand og vandværkernes boringskontrol.

”Det, der er interessant, det er, at selvom vi har udvidet analyseprogrammerne med en lang række ekstra stoffer, både i grundvandsovervågningen og vandværkernes boringskontrol, så finder vi ikke særlig mange flere boringer med de ekstra stoffer. Vi finder mange af stofferne, det er en ting. Men vi finder dem i boringer, hvor der allerede er fund i forvejen, ” lyder det fra Walter Brüsch, der glæder sig over den nye tendens.

”Det er positivt, for jeg havde frygtet, at når der blev gennemført analyser med de nye analyseprogrammer, hvor vi havde rigtig mange nye stoffer med, at det, så at sige, ville eksplodere mellem fingrene på os. Forstået på den måde, at der ville være mange nye vandværksboringer, som indeholdt de ekstra pesticider. Men det var der heldigvis ikke. Det er en rigtig god nyhed,” siger Walter Brüsch til baeredygtigtlandbrug.dk.

Men de gode nyheder stopper ikke her. Også når det gælder pesticidkoncentrationen i det øvre grundvand, er det godt nyt i rapporten.

”Den anden rigtig gode nyhed er, at når vi ser på de allerhøjeste koncentrationer i det øverste grundvand, så har andelen af boringer med høje koncentrationer været for nedadgående i et par år. Og det tyder på, at de mange tiltag, der har været i forhold til landbruget og borgerne generelt – i byen og på landet – med begrænsninger af pesticider, begynder at virke. For vand er jo gammelt. Det tager mange år, før det begynder at virke.”

Knapt så godt nyt
Selvom geologen omtaler udviklingen i den seneste grundvandsovervågningsrapport som ”det mest positive nyt i årevis”, så vækker rapporten dog også grund til bekymring.

”Den dårlige nyhed i den sammenhæng, er, at andelen af indtag med meget høje koncentrationer stiger, når vi går ned i de dybere niveauer. Man kan tale om, at der er en puls, som er ved at bevæge sig ned gennem grundvandsmagasinerne. Og det er en dårlig nyhed i forhold til vandværkerne. Det tyder jo på, at vi kan risikere, at der kommer noget højere koncentrationer ned mod de magasiner, hvorfra vandværkerne indvinder grundvand. Og det er ikke så heldigt, ” siger Walter Brüsch og tilføjer:

”Men det er meget logisk, det er sådan, fordi det jo er en stofpuls, der bevæger sig nedad,” siger geologen og gentager dermed, at der er tale om en ’gammel skade’.

http://baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/201...

  • 5
  • 3

Hvis der skal mere økologi omkring drikkevandsboringer, risikerer vi øgning af nitrat. Vandselskaberne kan så bare bore dybere, med de ulemper det giver med andre giftige grundstoffer.

  • 0
  • 4

Det er bestemt ikke nogen dårlig idé at lægge om til økologi omkring drikkevandsboringer.
Det er selvfølgelig rigtigt, at hovedparten af de pesticider, der bliver fundet i grundvandet, er fortidens synder, og godkendelsesordningen har reduceret problemet meget. Men helt sikre er vi først, når pesticiderne bliver holdt helt væk fra vores indvindingsoplande.

Det er en skrøne, at økologi giver højere udvaskning af nitrat end konventionelt landbrug. Men der hvor grundvandet er nitratsårbart, kan der være brug for andre virkemidler.

@Claus Madsen: Statistikken over lukkede boringer i perioden 1998-2009 kan findes i Miljøstyrelsens rapport her: http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/201...

  • 3
  • 4

Der er et link til en pressemeddelelse, men det bliver man jo ikke klogere af! Er der nogen der har fundet notatet - det gør det jo lidt lettere at diskutere, når man ved, hvad der står i det....

  • 1
  • 0

Det er en skrøne, at økologi giver højere udvaskning af nitrat end konventionelt landbrug.

Kvælstof er vel kvælstof, økologisk eller ej. De forsøg der er med økologiske sædskifter og tilført husdyrgødning er sammenliget med konventionelle sædskifter og forskellige brug. Så vidt jeg erindrer ligger udvaskningen i bund for ren planteavl(konventionel) mens økologisk ligger på højde med alm. intensivt husdyrbrug. Der er altså en afhængighed med høveder pr. Ha!

  • 3
  • 1

@Claus Madsen: Statistikken over lukkede boringer i perioden 1998-2009 kan findes i Miljøstyrelsens rapport her: http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/201...

Tak. Det var da meget oplysende. Jeg kan forstå at end ikke de alle de 18% som overskred grænseværdierne er lukket pga. forureningen som sådan.

Jeg troede ikke man havde tallene pga. nedenstående udtalelser fra Walter Brüsch:

http://www.altinget.dk/artikel/strid-om-an...

  • 1
  • 1

Til Jesper
Jeg synes egentlig Walter Brüsch svarer udemærket - man ved ikke hvorfor boringer lukkes. Det er vel en rimelig antagelse, at boringer, hvor koncentrationen af "et eller andet" overstiger grænseværdien er lukket på grund af dette "et eller andet".
Når jeg skriver måske et par gange skyldes det mere at jeg prøver at påpege nogle af de mulige forklaringer. Vi skal have for øje, at de fleste vandværker har haft faldende udpumpning gennem en lang årrække - siden midt i 80'erne. Det betyder, at man ikke har brug for så mange boringer som tidligere. Derfor lukkes nogle af boringerne - selvfølgelig de dårligste. Vandværkerne holder tit fast i boringer som reserve i en årrække, da man jo ikke ved, hvordan forbruget udvikler sig og de andre boringer kan jo også blive ramt af problemer. Derfor er der ikke en klar sammenhæng mellem første fund af forurening og lukning af boringen. Man skal huske at vandværkerne driver forretningen for at forbrugerne kan få sikker levering af vand, der overholder kravene - ikke for at politikerne kan få gode statistikker.

  • 1
  • 1

Den eneste grund til, at vi i Danmark (som har verdens bedste drikkevand!) mener at pesticider er et problem, er at vi medtager diverse nedbrydningsprodukter i vore analyser. EU's drikkevandsdirektiv siger ellers, at man kun skal undersøge for relevante nedbrydningsstoffer - underforstået dem som kunne være sundhedskadelige.
Ikke desto mindre har vi i Danmark i mange år undersøgt for fx BAM, som er et nedbrydningsprodukt af et totalt ukrudtsmiddel, som aldrig har været anvendt i landbruget.
BAM's "moderstof" har været anvendt overalt i samfundet som totalt ukrudtsmiddel, overalt, fx. på grus fx. "overalt" inkluderer vandværksgrunde!
På den baggrund er det nok ikke så mærkeligt at vi finder det vandopløselige nedbrydningsstof BAM i grundvandet i mange boringer, specielt i nærheden af større byer.
Det øvrige EU interesserer sig ikke for BAM, da det ikke regnes for sundhedsskadeligt (den danske sundhedsstyrelse mener heller ikke at BAM er problematisk).
Ud over BAM, er det meget få tilfælde af andre stoffer man finder i vand, og ved nærmere undersøgelser viser disse sig at stamme fra gamle punktforureninger (fx lossepladser), og altså ikke landbrugets lovlige sprøjtning.
Nyere sprøjtemidler skal igennem endnu skrappere krav end dem der er brugt tidligere, så det er simpelthen spild af skatteborgernes og vandværkskundernes penge, når man definerer "områder som er følsomme for pesticider", og betaler landmænd for at ændre dyrkningspraksis.

  • 5
  • 1

@Glen,

nu har bønderne forurenet 50 procent af alle drikkevands boringer
så lad os da hellere rense saltvand og drikke det istedet,og fortsæt som idag er der nogle gifte der er for meget af, så undlader man at måle dem og måler istedet andre gifte. profit profit.


Du misforstå et par ting, det samme gør Preben Olsen fra AUC.
Han skriver
-klip-
Alene fra 1999 til 2008 blev der lukket 3.386 vandværksboringer. Der var pesticidrester i 1.273 af dem, i 602 tilfælde over grænseværdien
- klip slut-
Der står desværre ikke hvilke stoffer, der er tale om. Man går så automatisk ud fra, at det er landbruget, der har været på spil!
De fleste lukninger skyldes et ret harmløst stof - BAM - dette stof har landbruget intet med at gøre, det stammer fra andre kilder.
Det samme gælder en række andre stoffer, som stammer fra totalmidler, som man anvendte i stor stil indenfor DSB, stat, amter kommuner og private, stoffer, der slog at ihjel!
Landbrugets andel i lukkede boringer andrager ca. 10%.
Nogle boringer er lukkede, fordi man har bekæmpet ukrudt på selv vandværksgrunden med Roundup, der så har kunne finde vej via den løse jord langs borerøret.
For disse tilfælde vil det ingen effekt have med større afstandskrav.

  • 5
  • 2

@Bente,

Det er en skrøne, at økologi giver højere udvaskning af nitrat end konventionelt landbrug. Men der hvor grundvandet er nitratsårbart, kan der være brug for andre virkemidler.


- nej faktisk ikke. Den største synder vedrørende nitratudvaskning er nemlig bælgplanter, f.eks. kan rødkløver medføre over 100 kg udvasket nitrat pr. ha, medens en kornmark fra traditionelt landbrug kun har en udvaskning på 10-.20 kg. Kornmarken optager faktisk mere kvælstof, end der tilføres med mineralgødningen.
Husdyrgødning udleder langt mere nitrat end mineralgødning - i følge diverse lysimeterforsøg.
Se f.eks. "Grøn Viden" nr. 10.
-
Udvaskning af nitrat stammer overvejende fra den mineralisering af organisk stof, der sker udenfor vækstsæsonen.

  • 4
  • 2

Måske er vi dog ikke så specielle


Interessant link, men ud fra det kan jeg ikke afgøre, om man i Bayern (ikke Tyskland!) mener BAM er en relevant metabolit. Men de har ganske rigtigt målt på det - måske inspireret af danskerne?

Jeg fandt en "UmveltsBundesamt" publikation, hvor sammenhængen forklares: BAM er i følge EU's drikkevandsdirektiv en ikke-relevant metabolit, og kræver derfor ikke nogen grænseværdi. Men når nogle länder (ex. Bayern), ligesom Danmark, vælger at at sige, at BAM er uønsket i grundvand, får den alligevel samme grænseværdi som pesticider (0,1 mikrogram / liter), fordi moderstoffet er et pesticid. Det står alle frit for, ikke at betragte BAM som relevant, og dermed undlade at have en politisk grænseværdi.....Jeg er ikke så god til tysk, men det var hvad jeg fik ud af at læse dette dokument: http://www.umweltbundesamt.de/sites/defaul... side 24.

I Bayern har man i øvrigt også fundet på at måle andre stoffer i drikkevand, og har fundet forskellige lægemidler og andre polære stoffer i tilsvarende koncentrationer - også over 0,1 mikrogram /liter. Hvilket bekræfter, at man finder det man leder efter. Se: http://www.lfu.bayern.de/wasser/grundwasse...

  • 2
  • 2

Man burde også se meget mere på andre dyrkningsformer end lige Økologien.

Integreret Produktion (IP) har desværre være én af de dyrkningsmetoder der har været overset. Her har man også fokus på at begrænse sprøjtning mm., men uden alt det pseudo-religiøse der desværre også knytter sig til økologi (som det defineres i dag). Dyrkningsformer som IP vil være langt nemmere at indføre på konventionelle landbrug end den mere radikale økologi. Verden er ikke sort-hvid (heldigvis!) og økologi er ikke det eneste bæredygtige alternativ til konventionelt landbrug. Mange af de grupper der støtter økologien ville også opnå flere af de målsætninger de arbejder for, ved at øge deres fokus på dyrkningsmetoder som f.eks. IP. Man laver ikke revolutioner og fremskridt ved at presse på til alle er ligesom én selv, men ved at påvirke og inspirere i bestemte retninger. Ønsker man at alle andre skal være som én selv, har man tabt på forhånd. Just saying....

  • 2
  • 0

"Miljømyndighederne bruger løgn, fordrejning og statistisk fusk om pesticider til at skræmme danskerne og derigennem sætte en hysterisk politisk dagsorden, siger tidligere ansat i Miljøministeriet."

Ja, vi ved det, og ministeriet bruger de samme virkemidler på området kvælstofberegninger i forbindelse med vandmiljø og i særdeleshed på området vandløbsforvaltning.

  • 5
  • 3

Lidt mere i sagen, mere om statistik:

Det rigtige er at anvende medianværdier. Det kender alle fra lønstatistikker. Det gøres lykkeligvis i moniteringsrapporten for nogle få stoffer - takket være min indsats, mens jeg var ansat i Miljøstyrelsen. Desværre anbefales gennemsnit i lovgivningen - EU vandrammedirektivet - og gennemsnit bruges også i megen anden publiceret litteratur fra GEUS, hvor man ellers ikke er bundet af dette direktiv og derfor kunne tillade sig at være videnskabeligt korrekte. Man kunne ønske, at Miljøstyrelsen brugte kræfterne på at ændre denne EU-lovgivning i stedet for at lave "løgnagtig, vildledende og fuskagtig spin", slutter den tidligere medarbejder i Miljøministeriet.

http://www.maskinbladet.dk/artikel/dokumen...

Skal man føle sig flov over dansk miljøpolitik?

  • 1
  • 2

Aktindsigt viser fejlen

Claus Hansen har dog selv via en aktindsigt - hvor han ifølge eget udsagn blev tæppebombet med dokumenter og selv kunne få lov at prøve at finde det relevante - fundet præcis de dokumenter, hvor det er gået galt. De viser, at der i de første udkast anvendes en korrekt dansk oversættelse af begrebet mætningszonen som bestemt ental - den samme term, som allerede findes i det daværende grundvandsdirektiv. Men det ændres pludselig til flertal, dog stadig i ét ord. Senere ændres det igen til flertalsform, men i to ord.

  • Der er ikke nogen antydning af hvorfor. For mig at se er der to muligheder. Enten har danske myndigheder ønsket disse ændringer og har introduceret dem successivt. Det vil forklare, hvorfor de har fået lov at blive stående. Eller også er der tale om inkompetence hos de fagfolk, der står for oversættelsen af lovtekster, siger Claus Hansen.

Inkompetent

Han mener samtidig, at det vil være inkompetence hos de danske myndigheder, hvis ikke de har opdaget en eventuel oversættelsesfejl, som nu kan være skyld i problematikken.

  • Spørgsmålet er, om det ikke er ansvarspådragende. Specielt når man tænker på, hvor store konsekvenserne er. Det skaber jo et betændt klima omkring pesticider. Så betændt, at vi jo for et par år siden så, at Ida Auken nærmest lovede, at hvis hun fik magten, så ville hun forbyde bentazon på basis af grundvandsmonitoreringen. Mange har jo også talt for at forbyde Roundup - ikke mindst Danmarks Naturfredningsforening og DANVA. Det er så lykkedes at forpurre disse tiltag, men kun med brug af mange ressourcer, og det har påvirket adfærden hos landbrug og kemifabrikanterne, slutter Claus Hansen.

http://www.maskinbladet.dk/artikel/tidlige...

Måske er Miljøminister Kirsten Brosbøl belastet af dårlige rådgivere, når EU-direktiver læses som f.. læser bibelen?

  • 1
  • 2