Notat: Togfonden kan alligevel reddes for 200 millioner om året

Illustration: Christoffer Regild/Banedanmark

»Vi kan ikke bare brænde 28,5 milliarder kroner af på jernbaneprojekter i de kommende år med en forventning om, at pengene passer på langt sigt,« lød det i sidste uge fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i netavisen Altinget.

Anledningen var et forslag fra Socialdemokraterne om at dække hullet i Togfonden ved at afsætte 200 millioner kroner årligt fra de offentlige budgetter, baseret på tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Men stik imod Claus Hjort Frederiksens udmelding viser et notat fra hans eget ministerium nu, at hullet i Togfonden kan lukkes, hvis der årligt kan findes 200 millioner kroner. Det er Berlingske, der er kommet i besiddelse af notatet, som Finansministeriet efterfølgende har afvist at kommentere på.

Læs også: Regeringen skal betale erstatning for at droppe Togfond-elektrificering

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, vurderer dog fortsat, at hullet i Togfonden ikke kan lukkes ved at strække finansieringen over en længere periode.

»Men uanset hvad tallene viser, ændrer det ikke på det kolde og kontante faktum, at Togfonden er underfinansieret med 15,5 milliarder kroner. Det er lidt en gratis omgang at sige, at de penge sagtens kan findes, hvis man strækker det ud over mange år,« siger han til Berlingske.

Illustration: MI Grafik

DF afvisende

De seneste beregninger fra Finansministeriet viser, at der mangler godt 15,5 milliarder kroner i Togfonden. Fonden, som løber frem til 2042, omfatter projekter svarende til 28,5 milliarder kroner, hvorfor der i dag kun er råderum til investeringer for 13 milliarder kroner.

De 200 millioner kroner om året, som alligevel kan realisere de resterende projekter, svarer nogenlunde til den varige virkning af Venstre-regeringens nedsættelse af registreringsafgiften, konkluderer AE i sit nylige notat om finansieringen.

Læs også: Analyse: Banen er kridtet op til politiske forhandlinger om Togfonden

Hos Dansk Folkeparti, det eneste borgerlige parti i togfond-forliget, vurderer finansordfører René Christensen ikke umiddelbart, at de 200 millioner kroner årligt kan findes på finansloven.

»Vi er gået med i Togfonden, fordi vi synes, den er god. Men pengene skal jo findes andre steder – det er det, der er udfordringen,« siger han til Berlingske.

S vejrer morgenluft

Netop Dansk Folkeparti bliver centralt i de politiske forhandlinger om Togfondens projekter, eftersom partiet egenhændigt kan underminere det nuværende flertal bag forliget, hvis det lykkes Venstre at overtale Dansk Folkeparti til at træde helt ud af Togfonden.

Socialdemokraternes transportordfører, Rasmus Prehn, vejrer derimod morgenluft i lyset af det nye notat fra Finansministeriet.

»Det bør være realistisk at finde 200 millioner kroner om året. Det er simpelthen et spørgsmål om en politisk prioritering,« siger han til Berlingske.

Ingeniøren har bedt Claus Hjort Frederiksen om en kommentar og afventer fortsat svar.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der virkelig stadigvæk nogen der vil forsvare regeringen og Dansk Folkeparti's tidligere udmeldinger om at "vi ikke har andet valg" end at skære i togfonden? Vi har tydeligvis et valg, og DF har i forliget forpligtet sig til at finde pengene på finansloven hvis der skulle opstå problemer med finansieringen, hvilket vi nu ved er fuldstændig realistisk.

Det er, som jeg hele tiden har sagt, et spørgsmål om man vil at Danmark skal have en moderne jernbane eller ej. Så er den ikke længere.

  • 22
  • 5

Vi har tydeligvis et valg, og DF har i forliget forpligtet sig til at finde pengene på finansloven hvis der skulle opstå problemer med finansieringen, hvilket vi nu ved er fuldstændig realistisk.

@ Nicholas Ipsen

Ja, DF har forpligtiget sig, men de har de andre partier også. Hvor er deres finansieringsforslag?

Når man nu har forpligtiget sig til at finde pengene, skulle man så ikke finde pengene? I stedet for at finde en del af pengene, og smide resten af regningen i børneværelset. At gældssætte fremtidige generationer for noget man gerne vil bygge nu, men man ikke selv vil betale for, er det vi kalder generationstyveri.

Hvis 200 mio. kroner om året skal finansiere et hul på 15,5 mia. kroner får jeg det til en løbetid på 77,5 år, uden renter af de lånte penge.

Altså skal en Togfond som skal være færdigbygget i år 2026 betales frem til 1. december 2093.

Det svarer til, at vi først nu skulle være færdige med at betale for Storstrømsbroen. Den som nu er så gammel og slidt den skal rives ned og erstattes af en ny. I år 2096 er vi så færdige med at betale for Holstebromotorvejen, i år 2049 er Bispeengbuen betalt, den Nye Lillebæltsbro tilbagebetalt i år 2047, Farøbroerne er gældsfrie i 2062 - altså hvis de skulle have samme finansieringshorisont (uden renter).

Find nu den manglende finansiering, forligspartier!

Det handler om en moderne jernbane, ja, det handler også om hvem der skal betale for den.

  • 9
  • 5

Ja, DF har forpligtiget sig, men de har de andre partier også. Hvor er deres finansieringsforslag?

Jeg vil tro at de kommer til at gøre rede for detaljerne, som hvor pengene skal komme fra, nærmere finanslovsforhandlingerne. Men jo, det ville da klæde dem at komme med et konkret forslag allerede nu. Der er vi helt enige.

Jeg vil dog sige, at hvis finansministeriet, under en borgerlig regering, siger at det er en realistisk plan er bruge 200 millioner om året til at lukke et hul i finansieringen af en hovedsagligt socialistisk fond, tager jeg det umiddelbart for gode varer. Man kunne jo eventuelt droppe en skattelettelse eller to, glemme alt om tilbagebetaling(der er jo egentlig ikke tale om et lån, men en investering), og bare glæde sig over den gode samfundsøkonomi i langt de fleste af investeringerne, og projekterne som helhed.

  • 6
  • 3

der kommer en samlet togaftale inden sommerferien.

Dele af togfonden vil så nyde fremme, samtidig med at der lægges op til en fuld udlicitering af togtrafikken.

Financieringen haves jo - DSB koster 4 cifret million beløb, så bare en anelse optimeringsgevinst, så er den hjemme.

  • 2
  • 3

Hvis SKAT passede sit arbejde var de 200 mio nok ikke noget stort problem.

Det interessante bliver hvordan selvkørende biler kommer til at påvirke passager tallet i togene. Og om nogen forholder sig til problemet i at alle, der ikke bor i København eller Århus, skal bruge længere tid på at komme frem til banegården end på rejsen mellem de to byer. Så længe det tager en time at nå frem til banegården (med offentlig transport) tror jeg de færreste bliver lykkeligere af at togrejsen bliver få minutter hurtigere.

  • 5
  • 1

Jeg syntes, at det er meget alvorligt at droppe/udskyde lige netop den elektrificering. Regeringen kan få de første 18 mia. kroner ved at opkræve Grundskyld til staten og yderligere 15-16 mia. ved at forhøje Ejendomsværdibeskatningen til det dobbelte. (iflg. vismændene).

Så hvad er problemet, der bliver både til togfonden og skattelettelser på arbejdsindkomster, der jo er regeringens kæphest og for øvrigt også vismændenes.

Udelukkende politisk!

  • 8
  • 3

Som Klaus Jørgensen skriver, så får DSB ret mange penge for at performe ret elendigt. Sidste år snuppede regeringen 300 mio fra DSB, der alligevel var i stand til at reducere sin gæld med næsten 2.000 mio og stadig opretholde et tre-cifret mio overskud.

200 mio om året lyder absolut muligt at finde dér- alene reduktionen i omkostningerne ved at kunne køre med nye elektriske tog med kortere omløbshastighed, må kunne finansiere dette.

Ikke at DSB er en malkeko og ikke kan bruge pengene. De bruger bare mange penge på andet end kundeforbedrende tiltag, og dem kunne man nok godt bruge andetsteds i ministeriet.

  • 3
  • 1

Nej, det har noget at gøre med at han havde indberettet forkert. Og opdaget blev det jo, lige så snart de blev udbetalt. Han havde aldrig en jordisk chance for rent faktisk at kunne hæve de penge. Det er ens eget ansvar at indberette sine forhold korrekt. Jeg kender en der arbejder for SKAT, og jeg kan love dig for at det ikke er en dans på roser. Der har været alt for mange der er gået ned med stress i løbet af de sidste par år, hovedsageligt fordi der har været så mange fyringsrunder, at medarbejderstaben er skåret helt ind til benet.

  • 2
  • 2

Nej, det har noget at gøre med at han havde indberettet forkert. Og opdaget blev det jo, lige så snart de blev udbetalt.

Sikke noget vrøvl - der skal være en spærre på f.eks.50.000 kr hvis et nyregistreret firma kræver moms tilbage - der kan godt være legitime grunde til beløbet er højere, men det kan så først udbetales efter Skat har haft en dialog med firmaet.

Og ja, han havde lavet en indberetningsfejl, men det er imo udelukkende udtryk for en fuldstændig syg kultur når der ikke er nogen der reagerer på at udbetale så stort et beløb - og han havde oven i købet talt med Skat et par dage før de foretog udbetalingen, hvor han havde sagt at det vist var lidt for meget - men det skulle han ikke tage sig af. Dvs. advarselsflaget har været rejst, men alligevel så overfører man 53 millioner.

Det er især tåkrummende pinligt at det kan ske igen, efter at Skat har smidt milliarder af samfundets penge i hænderne på udenlandske svindlere.

Og ja, der sidder givetvis menige medarbejdere der hverken kan gøre fra eller til, men det ændrer ikke på at hele kulturen i Skat er bundrådden.

  • 2
  • 2

hele kulturen i Skat er bundrådden.

Hvis du kigger overfor så er det en meget unfair omtale af en masse mennesker, nede i organisationen der forsøger at gøre deres arbejde godt og som advarer mod at der er noget rivende galt. Det der er galt er at der er en ledelse der er rådden, og der er nogle politikere der pålægger SKAT nogle tåbelige krav. Man kunne passende trække en del at tabene i deres løn.

  • 1
  • 0

Udover, at togene kører hurtigere, må der også være mulighed for flere tog, bl.a. til godstransport, fordi det gamle signalsystem (en 50 års tid), burde være udskiftet for mange år siden.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten