menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Opfinderen Poul Jakobsen forsøgte at terrorisere to professorer ud af et treårigt forsøg med hans blå plasticrør - de såkaldte drænrør.
Det fremgår af et internt notat fra Kystdirektoratet, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.
Afsløringen kommer efter, at transportministeren sidste sommer lovede Poul Jakobsen et nyt forsøg med de blå plasticrør, selvom de to professor og internationalt anerkendte eksperter i 2008 konkluderede, at rørene er virkningsløse.
Den dramatiske episode fandt sted tilbage i september 2007, hvor en seks mand stor projektgruppe mødtes på Nymindegab Kro. Kroen ligger på en klit, næsten på kanten af Vesterhavet, og ikke langt derfra lå den forsøgsstrækning syd for Hvide Sande, som de to professorer - Hans F. Burcharth fra Aalborg Universitet og Jørgen Fredsøe fra DTU - var i gang med at undersøge.
De skulle finde ud af, om Poul Jakobsens blå plasticrør forhindrer kysterosion, sådan som opfinderen påstår, og gruppen mødtes for at diskutere professorernes toårs-evaluering af forsøget, der løb mellem 2004 og 2008.
Men Poul Jakobsen var ikke tilfreds med de to internationalt anerkendte professorers rapport - hvoraf han selv havde udpeget Burcharth. Professorerne mente ikke, at rørene virkede.
I starten holdt projektgruppen møderne i kroens restaurant, hvor de kunne nyde udsigten til klitterne, og en fransk dør kunne afskærme dem fra resten af gæsterne.
Men i erkendelse af, at møderne ofte blev højrøstede, droppede deltagerne klit-udsigten og gik i stedet ind i et af kroens mødelokaler.
Her forsøgte Poul Jakobsen flere gange at få professor Hans F. Burcharth til at indrømme, at en tabel i toårs-rapporten stammede fra Kystdirektoratet, og at Burcharth var blevet manipuleret til at bruge den.
»Poul Jakobsens fremtoning under mødet var den hidtil værste, jeg har oplevet,« skrev kystteknisk chef Per Sørensen fra Kystdirektoratet i det interne notat, der sidenhen blev sendt til Transportministeriet og direktøren i Kystdirektoratet under navnet »psykisk terror stress.«
»Burcharth fastholdt hver gang, at han selv var ansvarlig for tallene i tabellen, og at han havde beregnet dem på et stykke papir,« skriver Per Sørensen.
Alligevel fortsatte Poul Jakobsen, der sad én meter fra professoren, med at anklage ham for at bruge tal, som Kystdirektoratet skulle have fabrikeret.
Til sidst blev det så voldsomt, at Burcharth forlod lokalet.
»Jeg fik det dårligt. Der kom nogle fuldstændig urimelige beskyldninger, der var grebet ud af luften,« siger professor Hans Burcharth i dag om episoden.
»Jeg har aldrig været ude for noget lignende. Poul Jakobsen fusede frem på en meget ubehagelig måde.«
Jørgen Fredsøe havde tidligere forladt mødet, og efter Hans F. Burcharth gik, fulgte resten trop, så der til sidst kun var opfinder Poul Jakobsen og mødeleder Per Sørensen fra Kystdirektoratet tilbage.
»Per, det jeg er ude på, er at stresse professorerne ud af projektet. Det er en teknik jeg har lært på et stresskursus ... På det kursus lykkedes det mig at få underviseren til at forlade kurset efter en dag. Han var nødt til at have to kvinder, til at assistere ham hjem. Den ene var nødt til at blive hos manden, for at han ikke skulle gøre noget slemt ved sig selv. Dette sagde Poul med slet skjult stolthed. Jeg var dybt rystet,« står der i det interne notat.
»Da mødet var slut, og jeg gav Poul Jakobsens hånden til et farvel, forsøgte han at trykke meget hårdt, indtil jeg påpegede, at nu nærmede han sig vold mod embedsmand.«
Per Sørensen har stadig dårlige minder fra episoden.
»Det var ikke rart at få at vide upfront, at Poul Jakobsen havde til formål, at vippe dem der skal evaluere projektet ud af projektgruppen. Det var alvorligt,« siger han.
»Burcharth var ikke sikker på at komme tilbage til projektet, og det krævede nogle efterfølgende telefonsamtaler, at få ham overtalt.«
Selv afviser Poul Jakobsen, at han skulle have forsøgt at stresse professorerne ud af forsøget ved at overfuse dem.
»Det er løgn. Det er helt forkert, det han skriver,« siger Poul Jakobsen, der benægter at have forsøgt at stresse professorerne ud af forsøget. Ifølge ham brød Burcharth sammen, fordi han havde fusket med tallene. Opfinderen har siden anklaget Hans Burcharth og Per Sørensen for videnskabelig uredelighed.
Havde Burcharth - der var blevet udpeget som uafhængig ekspert af Poul Jakobsen selv - forladt forsøget, var det usikkert, om forsøget kunne køre videre. Professoren havde sammen med Jørgen Fredsøe været med til at opstille de kriterier, drænrørenes effekt skulle vurderes ud fra.
»Hvis vi skulle have nye eksperter ind, hvordan skulle man så vælge dem? Det var ikke sikkert, at man kunne nå det,« siger Per Sørensen fra Kystdirektoratet.
Burcharth bekræfter, at han overvejede at forlade projektet.
»Jeg overvejede at gå ud af det, men gjorde det ikke. Når det kommer til stykket, er det et teknisk arbejde, der skal laves, og jeg er heller ikke meget for, at nogen skal kyse mig væk.«
Han endte med at blive i projektet, og afleverede sammen med Jørgen Fredsøe i 2008 den endelige rapport.
Rapporten konkluderer, at de blå plasticrør er virkningsløse, og forsøget kostede 7,7 millioner kroner, viser et dokument fra Kystdirektoratet.
Transportministeren har trods flere henvendelser ikke ønsket at lade sig interviewe om drænrørene, men ministeriet har haft møder med Poul Jakobsen og er i gang med at aftale et nyt forsøg.
Når man har arbejdet sammen med ham finder man ud af hvordan han opføre sig !
Jeg vil give dem helt ret, han overfuser folk på det groveste når han ikke får sin vilje, sidst så jeg det da han overfused Marinde direktøre i Phang Nga provins i Thailand, da Poul fandt ud af at man ikke kunne springe en masse beurokrati over som han fejlagtigt troede, overfusede han Marine direktøren på det groveste, det i overværelse af Danida's mand fra Bangkok, en representant fra Thai Military Bank som var involveret med Danida samt forhenværende Amtsråds formand fra Phuket Dr. Prasit.
Poul gjode det heldigvis på sit ringe Engelske og Marine direktøren forstod ikke meget at det, ellers var Pouls sgu nok blevet buret inde for at forulempe embedsmand i funktion, den lille arme mand på lidt over 1½ M.
Det er Pouls måde ar være på, får han ikke sin vilje så er det med råb og store armbevægelser alt foregår, nok også derfor at han tidligere har fået forbud mod at komme på kommune kontoret i Skagen, efter en episode hvor han smed en skrivemaskine efter en offenligt ansat !
Hvordan kan man bare tænke på at ind¨gå noget samarbejde med ham ??
hvordan man i demokratiets navn får afkrævet Hans Christian Schmidt en forklaring på den helt åbenlyst tåbelige beslutning, der er, at give penge til dette projekt.
Selv HVIS der var noget om snakken - og det evt. KUNNE bringes til at fungere, er det sgu' da ikke statens opgave at støtte projektet - jeg er ret sikker på, der ikke vil komme noget pay back, hvis det viser sig at være de vise sten ?
Hvordan kan en (inkompetent) minister egenhændigt beslutte at støtte sådan noget - direkte imod alle eksperters anbefaling ? - jeg forstår simpelthen ikke vores system ? :o(
mvh Flemming
Jeg har måttet fjerne to indlæg i denne tråd, der overskred vores debatregler om personangreb og udokumenterede påstande.
Hold venligst debatten saglig tak.
Med venlig hilsen
Julian Henlov, Community Builder, ing.dk
Det her er jo ikke en debat, hvis man ikke må mene noget.
Oftest er meninger udokumenterede påstande, og derfor burde de fleste indlæg slettes, hvis det er et kriterie som skal overholdes.
Tag jer sammen ing.dk!
hvis Julian har fjernet indlæg, tør jeg slet ikke tænke på hvad der stod i dem, når påstandene om skrivemaskinekast har fået lov at stå! Men kastet er måske dokumenteret?
@Daniel Henriksen
Dette handler ikke om, at man ikke må mene noget. Det handler om, at man ikke må skrive indlæg, der er injurierende efter straffeloven. Jævnfør vores debatregler om at overholde gældende dansk lovgivning.
Mvh Julian
Nu har jeg jo ikke læst indlægge som er blevet fjernet ... men der er altså grænser for hvad man må skrive sådan uden vidre.... og man kunne jo sikker skrive næsten det samme med et bedre ord valg. man har jo ikke lov til at true nogen eller total usande påstande om person eller grupper af mennesker i det offenlige rum. Det kan man faktisk bleve staffet for .. og der tror jeg faktisk også ing.dk kan ... når man bruge deres forum til at udbrede dem
Julian, deraf følger at skrivemaskinekastet i Skagen er dokumenteret?
Nu har jeg ikke den nødvendige viden og har heller ikke rigtig prøve at sætte mig helt ind i det ... hvis det overhoved at muligt at få materialet som mening mand ...... men mener jeg kan husk at der var fundet en helt del fejl i den rapport som de har lave efterfølgende plus at der skulle være lave noget arbejde på sanden, som muligvis havde ødelagt forsøge... er i hvertefald det jeg havde hørt... er det så ikke fair nok at lave forsøget om ? Desuden er det nogen herinde som overhoved har sæt sig rigtig ind i det og ikke bare kopiet den mening som lyd mest rigtig ? hvem kan fortælle hvordan projekt skulle virke ... og hvorfor det gør eller ikke gør det ?
Det kan jo efterprøves ved at se hvilke forbud der er udstedt af politiet i Skagen !
Jeg skrev det fordi jeg har fået det bekræftet fra 2 sider uafhængigt af hinanden.
Poul fik et polititilhold mod ikke at vise sig på kommune kontoret.
Det er så op til andrer at efterprøve dette, det skulle jo ikke være noget problem.
Ellers må man da godt fjerne den del af indlægget.
Så kan man også lige tage min taste fejl, der skulle stå "Lyder" !
tak, Karsten. En underholdende krølle på historien!
Jeg kender ikke noget til opfinderen og sagen i øvrigt, men kan da se, at der her er tale om et karaktermord på ham, uden at han er blevet hørt ordentligt hertil, hvilket ikke er helt i orden. Jeg kender heller ikke noget til sagens forhistorie, hvad angår de forfærdelige samarbejdsrelationer der må være gået forud, og kender heller ikke noget specielt til, hvorvidt dræningsprincippet kan stabilisere sand i opskylzoner, sådan at der bliver opbygget mere sand, end bølgerne skyller væk, bølgesalg for bølgesalg, hvis dræningen i opskylzonen øges. Jeg ved, at substansen har været diskuteret tidligere i dette forum.
Det jeg også ved, er sikker på, og har erfaret, er flg.:
Fugtigt sand har god sammenhængskraft, og kan formes til eksempelvis sandslotte, men stiger vandmætningen over en vis tærskel, opfører sand i en opskylningszone sig pludselig som en væske, der ingen stabilitet har, men flyder alt for let ud i havet,set ud fra en kystsikringsvinkel. Faseskiftet mellem flydende og fast sand opstår hver gang i cyklusen mellem to bølgeopslag.
Det jeg deraf slutter mig til er flg.:
Hvis man ved dræning kan forøge det tidsinterval i opskylningszonen, hvor sandet har sammenhængskraft, så er det nærliggende, at dette kunne forskyde ligevægten mellem opskyllet sand og udskyllet sand, til fordel for opbygning af sand i opskylzonen, det vil sige kystsikringspotentiale.
Det problem jeg deraf får er flg.:
Jeg har svært ved fuldstændigt at kassere muligheden for, at kystsikring efter opfinderens princip, kan bringes til at virke i en eller anden udformning, hvad enten han også kan finde på at opføre sig skrubforkert eller ej.
Skal vi nu sige, at kyststabilisering ved dræningsprincippet kan bringes til at virke, så er fordelene og perspektiverne jo meget store, også globalt set. Uforholdsmæssigt meget større end den adfærd, som er sat i fokus i artiklen ovenfor.
NB: Gad vide, hvordan effekten ville være, hvis man aktivt pumpede drænvandet væk på en udvalgt forsøgsstrækning, såsom 50 meter Vesterhavsstrand. Mon der så ville komme en meget synlig opbygning af sand over drænene? Hvor meget mon man kunne drosle ned for pumperne (og elforbruget) før effekten begyndte at fade ud?
Hvis det overhovedet ikke virkede, selv ved aktiv pumpning, så kunne man da i det mindste få aflivet ideen effektivt. Men hvis nu der viste sig en klar effekt...Hvis nu…Man skulle selvfølgelig videofilmen stranden fra nogle fikspunkter, før under og efter, som grundlag for dokumentationen. Er der nogen, der har mod på at prøve det?
Han har jo instaleret masser af steder !
Men kan ikke bruge et eneste af dem som dokumentation for at det virker !
Mærkeligt, hvorfor skal have lave et forsøg i Danmark igen ? Og for det offentliges penge, det svarer jo til at Staten skulle betale når Grundfoss testede deres ny pumper !
Han har flere instalationer i Danmark, Sverige, Australien Afrika osv. men ingen af dem kan dokumenter at det virker ! Hvorfor ikke ? Hvorfor kommer han ikke bare med rapporter fra alle de projekter og fremviser det "fantastiske" resultater ?
Fordí han ingen har !
Der er en instalation på Ærø ved Marstal, spørg dernede hvad de har af kommentarer til det. Spørg i Sverige ! OSV.
Det kan da ikke passe at efter så mange år og instalationer at han stadig ikke har nogen dokumentation for at det virker.
Det kan da ikke væres statens opgave at teste produkter for danske firmaer, uden at det så gjaldt alle firmaer !
Han praler jo også ligefrem med at der har været korruption involveret i flere af projekterene (hans udtalelser til mig personligt) både i Malaysia og i Afrika !
Hold jer langt væk !!
nu er grund vil til at han får støtte vel fordi at det skal løse et problem som alligevel skal løses med skattekroner... og han jo måske har en noget billiger løsning end den man bruger i dag. men man kunne jo overveje at lave et forsøg med drænrør hvor han overhoved ikke er ind blandet. og se hvad resultat bliver... også kun give ham penge hvis det virker
Børge Truelsen --
--omtaler der i den omtalte forsøgsperiode blev flyttet sand af Kystdiriktoratet og denne sandflytning skulle virke negativt på forsøgsresultatet.
Poul Jacobsen kunn let opfatte en sådan "tilfældighed" med sandflytning udført af samme diriktorat som altid har eklæret sig som modstander af trykudligningsrørforsøgene og kan måske forklare hans mistanke om yderligere uheldige omstændigheder .
Hvis den pågældende "opfinder" var overbevist om eget projekt, så kunne han blot have investeret i det - og hvis resultatet var OK - have scoret millioner.
Hvorfor skal vi andre via skattepenge indblandes ?
Hvad med et (billigt) skalaforsøg i et bølgebassin, såsom på Aalborg Universitet. Det kunne være som et ph.d. eller studenterprojekt.
Forsøgsopstilling: En bunke fint sand i den ene ende af bassinet, som bølgerne slår op mod. I den ene halvdel af denne sandstrand er der aktivt vandsug under sandet.
Målsætning: Er det ved forskellige konfigurationer af dræningen etc. muligt at opnå en større sandakkumulering, en stejlere strandkant, eller andre tegn på sandophobning i den ende med sug/dræn? Er det yderligere muligt at checke, hvor robust denne eventuelle akkumulering vil være overfor store bølger og andre ugunstige variable.
Kære studerende, og vejledere, hvis forsøget ikke allerede er lavet, så kunne det måske være et rigtigt, rigtigt godt og spændende projekt til et bølgebassin?
Det har sådan set ikke noget med bølgerne at gøre, derfor kan forsøg ikke laves sådan !
Det er et spørgsmål om at få ferskvandet til at løbe ud i havet længere ude end det gør i forvejen, da ferskvands udspringet stiger i strandkanten, kan man på en måde få dette til at ligge lavere vil stranden kunne modstå bælgerene længerer ud, der hvor ferskvander springer ud er sandet blødt, det kan man se ved en tur til stranden ved lavvande, se der hvor vandet pibler op af sandet, der er sander blødt, der hvor det er tørt er sandet hårdt !
Kære Karsten Andersen - måske har du ret, måske ikke. Måske er det både ferskvandsudspring og bølger, der indvirker på kysterosion, ligesom der også kunne være flere andre betydende faktorer. Strømforhold er jo et oplagt bud.
Jeg synes jo som nævnt ovenfor, det ville være rigtigt interessant, hvis man indhentede mere viden via skalaforsøg i bølgebassin med strandkant.
Her kunne man vel også prøve at finde ud af, hvad der sker med det bidrag af grundvandsspejl fra land, som du ser som den afgørende faktor. Mit gæt er, at det ved nogle kyster, såsom flade, spiller en større rolle end andre, men jeg aner det ikke.
Hvis man kan få bygget strandkanten et stykke op over grundvandsspejlet ved vandret dræn over dette spejl, har man jo fortsat mulighed for at øge afvandingen af opskylszonen, og dermed stabiliseringen af den, vil jeg mene.
Havet er jo meget dynamisk og foranderligt. Strandkanten - overgangen mellem fluid dynamik, og faststof i form af forskelligt grus og sand, gør det nok ikke mindre let.
Et af problemerne med dræn-opfindelsen er vel også, at det kan være svært at tolke strandkantforsøg - fordi strandkanter har det med at ændre sig løbende. En storm kan jo hurtigt vende op og ned på det hele.
Jeg synes fortsat, at de iagttagelser jeg henviser til i mit første indlæg - Hvad Nu Hvis - er værd at nærlæse, som et gæt på noget af det basale, der sker i den aktive zone.
Men overordnet set: Back to The Lab - bølgebassin med strandkant - hvor det hele er mere kontrolleret og lettere (og langt billigere + hurtigere) at hitte rede i og undersøge. Så kan man med erfaringen herfra gå til stranden og bygge noget kvalificeret dræn, hvis der viser sig grundlag herfor i bassin.
Jeg synes som nævnt min ide med at opfordre studerende og deres vejledere til at lave projekt(er) med strandkantdræn i bølgebassiner er oplagt god. Så jeg håber, at nogle kvikke og nysgerrige unge på universiteterne og deres kloge, kvikke og nysgerrige vejledere vil tage den op.
Så kan man også droppe en del af teoretiseringen om, hvad der mon foregår, og forholde sig mere eksperimentelt undersøgende til, hvad der faktisk sker og ikke sker af kystopbygning og kystnedbrydning under diverse kontrollerede omstændigheder.
De bedste hilsener.
Ferskvandet ud?
Jeg mener dog, at jeg har været ved nogen strande: Fra Vesterhavet, vadehavet (også Rømø), Roskilde Fjord, Røsnæs/Asnæs/Kalundborg. Feddet, Nordfyn (Æbelø og omegn) og Gilbjerghoved (Nakkehoved Fyr)/Dronningmølle/Hornbæk/Humlebæk. Og forresten Revsøre (Fyn - mellem Nyborg og Svendborg)
Jeg har ikke erfaret fænomenet, hverken ved lav- eller højvande. Endsige læst om det. (Det betyder ikke, det ikke findes).
Jeg kan huske engang ved Hornbæk nogen havde gravet sig 1½ meter ned til vand. Var det så grundvand? Og med den flade kystlinie er det kommet ud- ret langt ude.
Kan man få en henvisning til den specielle art (hvad hedder det) hydrogenik?
Der er godt nok kilden ved Esrum Sø. Men den kommer fra en høj moræne bakke....
Mvh
Tine
Det er jo ike enormer mængder af vande der kommer !
Men se på en sandstrand ved lavvande, så vil hvisse dele af den være våderer end andrer, det er det !
Du kan mærke det når du går der, i de våde områder er sandet meget bløderer end de andrer steder !
For hvis der ikke er denne form for freskvands udspring så vil hans system jo slet ikke have nogen chance for at virke, det er det han siger han gør noget ved !
Så nemt er det !
Har han prøvet at sælge sit produkt i England?
Som beboer af Nordfyn (Fyns svar på Vadehavet/Roskilde Fjord), har jeg ikke bemærket mere våde områder ved lavvande. Der er godt nok noget mask-agtigt jord/våde enge til kreaturer og heste, men det bliver så vandet med højvande, ikke det modsatte.
Her er ikke sandstrand- mere små-stenet med slam. Og masser af sten. Og rejer, der kilder mellem tæerne- og sandorm.
Mvh
Tine- jeg fangede vist pointen nu! (Ja ja- jeg tager folk meget bogstaveligt- og ironi- er et andet land)
I har nok ikke kikket ordernligt efter !
Jeg har set det masser af gange på de strande som jeg har inspiceret bl.a. for Poul, jeg har også masser af billeder af det.
Men det er så nemt, for hvis der ikke findes ferskvands udspring virker hans system ikke efter hans egen udsagn.
Ferskvands udspring er hvor grundvandet møder havvandet, så ser det ud som om at ferskvandet stiger op af ! Specielt hvis grundvandet ligger højt bag stranden.
Hvis man har været på ferie i Thailand og har været på Patong Beach på Phuket, vil man have set små floder af ferskvand der springer ud ved lavvande, det har jeg dagligt bemærket i de 14 år jeg boede der og gik min daglige tur på stranden, i regntiden hvor det var meget kraftigt forsvandt stranden totalt, for så at komme tilbage, men det havde nok noget at gøre med at stranden ligger in en ret dyb bugt, så sandet aldrig kunne forsvinde helt ud i det store Andaman Sea !
Såfremt systemet fungerer, burde det være en overkommelig sag at måle, om stranden er blevet større, mindre eller uændret i de forsøg der allerede er udført, og målingerne kan vel i øvrigt hentes fra diverse satelit-observarioner.
Hvordan de officielle rapporter er udarbejdet, ved jeg ikke, men jeg har meget svært ved at forstå, at der skulle kunne opstå uenighed om de objektivt fundne resultater.
Måske skulle man blot lade en lokal bondeman gå en tur med favnemålet!
Hvordan virker dræningsprincippet til kystsikring?
Forklaringen kan faktisk fortsat være den, jeg gættede mig til anført i denne debat-blog i går. Prøv at se på det af de 3 indlæg fra mig i denne debatstreng - den der hedder, “Hvad nu hvis”
Ud over at jeg er lidt betænkelig ved den tilhørende artikel og tilhørende strengs karaktermord på opfinderen (plus alt det andet negative pt. mod opfindelsen på sitet her) er grunden til, at jeg kom med mine indvendinger, at systemet faktisk kunne virke effektivt på den måde, jeg kom i tanke om.
Det der så skete var, at en anden af bloggerne skrev, at jeg tog fejl (det fremgår af strengen) hvilket jeg delvis, kun delvis, tog til efterretning umiddelbart – men min udlægning viser sig at være helt korrekt – forstået på den måde, at det er samme forklaring, der ligger hos Skagen Innovation Center (opfinderes hjemmeside) som jeg først ser i dag. Forklaringen her er måske ikke er så letforståelig som min, og den rammer nok ikke sagens kerne så godt som min gør, sagt i al ubeskedenhed. Sagens kerne er et markant faseskift sand har mellem flydende og fast afhængigt af vandindhold. Det giver mig grundlag for at mene, at der er fin sansynlighed for, at denne teknologi ikke er fup, men helt reel. Skagen Innovation Centers udlægning lyder som følger:
During our work we have developed the following theory (in short): The PEM (Pressure Equalizing Modules) increase the drop of the water level in the coastal profile in the period from high tide to low tide. Thus, the beach will be more effectively drained of water.
When the water level is low on the coast during the period from low tide to high tide, the water circulation in the swash zone increases, which again increases the depositing of materials on the foreshore, thereby building up the beach from the sediments transported along the coast.
Over time the new materials in the coastal profile are increasingly coarse, due to a higher speed of the underlying water in the coast profile.
The result of deploying our Pressure Equalizing Modules inside a coast profile, is a strong and very wide equilibrium profile.
To build up the dunes on the beach, we use fascines to collect the sand blown along the beach by the wind.
Det der for alvor forvirrer, er vist, hvordan blinde drænrør lodret ned i sandet midt på en strand – kan ændre på noget som helst – det er desværre den information man får – når man kigger på nogle af de vildledende grafikker med rør fordelt op ad strande der findes – sådan som også Ingeniøren illustrerer med i infografikken andet steds på dette site.
Det kan de heller ikke – sagen er nemlig, at disse rør på grund af skiftende tidevand og bølgehøjder kommer til at ligge i ovennævnte squashzone – opskylszone ind i mellem - det er først her, de bliver aktive. De leder vandet fra opskyllet en lille smule hurtigere væk end ellers, og forbedrer dermed drænforholdene en lille smule efter hvert opskyl. Det betyder, at sandet i opskyllet for hvert bølgeslag bliver fast en lille smule hurtigere. Med tusindvis af bølgeslag op og ned i døgnet – gør dette, at opskylzonen får lidt lettere ved at holde på sandet i nedskyllet – lidt mindre sand skyller ud for hvert bølgeslag - men samme mængde skyller op. Det betyder over tid ophobning af sand – det vil sige et reelt og forståeligt potentiale for kystsikring. Jeg har i dag talt med en af de politikere, der var med Trafikudvalget ude for at konstatere effekten. Han bekræfter at han så klar ophobning af sand omkring rørene.
Så lad os da endelig se stort på, at en presset opfinder flipper ud – og give forsøget en god chance til – sådan som Regeringen påtænker – efter min mening – til lykke med den beslutning. Jeg ville gøre det samme, hvis jeg var politiker – i hvert fald ud fra det, jeg ved nu om denne dræningsteknologi til opskylzoner møntet på kystsikring. Noget jeg i alt har beskæftiget mig med i 4 timer (og alt samme inden for det sidste døgn)
God weekend
Principielt er det vel ikke så afgørende, hvordan systemet formodes at fungere, men om man er i stand til at konstatere effekten, hvilket jeg stadig ikke kan forstå, skulle være særlig vanskeligt!
@Julian,
Men overvej lige endnu en gang mit tidligere forslag om at smide de uden tvivl kassable indlæg hen i en åben "mappe" eller "skraldespand", hvor alle kunne læse dem.
Dels for at lære lidt debatteknik, dels for at undgå mytedannelse om indholdet.
Mvh. Per A. Hansen
En skammekrog / gabestok - Det er en god idé, Per!
For det er altid svært at trække dén grænse uden mytedannelse osv.
Spørgsmålet er om man, vha. en advarsel: "Du åbner på eget ansvar" kan fritage mediet (ing.dk) fra ansvaret for viderebringelse af injurier, hatespeech og hvad har vi...
Rent teknisk er det heller ikke specielt let - for tråden skal jo holdes, hvis det skal give mening... Hvor placeres et svar på et indlæg der efterfølgende er røget i skammekrogen ?
Så skulle folk med økonomisk interesse i ting også registres som sådan !
Så alle kan se at Sebastian talers Pouls sag for modydelser !