Den danske regering og EU-Kommissionen er ved at finde en midlertidig løsning på striden om dele af det danske støttesystem til grøn strøm, der går under forkortelsen PSO. Striden har blandt andet medført, at mange tusind solcelleejere ikke har kunnet få udbetalt et lovet elproduktionstilskud, fordi EU-Kommissionen ikke har godkendt støtteordningen.
Løsningen fremgår af et notat fra Energistyrelsen til Folketingets klima-, energi og bygningsudvalg, som ved en fejl blev lagt ud på Folketingets hjemmeside i torsdags. Ifølge notatet vil solcellestøtten kunne godkendes af EU-Kommissionen, hvis de 20 MW solcellekapacitet, som kan modtage støtte i perioden 2015-2016, sendes i udbud, samt at mindst 5 pct. af kapaciteten udbydes i udlandet.
Dermed løses det såkaldte ’diskriminationsproblem’, som EU-Kommissionen er meget optaget af, frem til og med 2016. Kommissionen mener nemlig, at det er et problem, at andre lande ikke kan få adgang til støtteordninger på strøm, der eksporteres ud over Danmarks grænser.
Læs også: EU: Dansk PSO-afgift kan være ulovlig
En betingelse for, at kommissionen godkender overgangsordningen, er, at Danmark lover at tilpasse sine støtteregler til de nye EU-retningslinjer for statsstøtte inden 2016.
I praksis vil staten ifølge notatet udbyde højst 2,4 MW solcellekapacitet i udlandet, og det skal ske til et land, som man har en samarbejdsaftale med under VE-direktivet. Der stiles efter at udarbejde en sådan aftale med Tyskland, som også er blevet pålagt at åbne sit solcellemarked.
Den ekstra omkostning ved at sende solcellekapaciteten i udbud skønnes til otte millioner kroner pr. år, hvoraf en million stammer fra det udenlandske udbud.
Notatet nævner endvidere, at støtten til opgraderet biogas nu er godkendt, og at der er en løsning på vej omkring tilsvarende statstøttesager til vindkraft. Endelig fremgår det, at lempelserne på PSO-afgifterne, som blev aftalt i forbindelse med vedtagelse af vækstpakken, ikke kræver kommissionens godkendelse.
Fremadrettet ser det i øvrigt ud til, at samme udbudsmodel kan anvendes til de andre støtteordninger, og at EU-Kommissionen ikke vil kræve bagudrettet kompensation for diskrimination.
I notatet hedder det videre, at ’Kommissionen ligeledes har tilkendegivet, at den er klar til at signalere, at den ikke ser noget problem i at renotificere statsstøtteordningerne efter 2016, forudsat at Danmark håndterer diskriminationsproblemet også fra og med 2017.'
'Med ovenstående løsning behøver Danmark altså ikke nu tage stilling til, hvordan diskriminationsproblematikken løses fra og med 2017. Hermed kan regeringen nå at tage højde for Afgifts- og Tilskudsanalysen, som er en del af Energiaftalen fra marts 2012,' hedder det i notatet.
Klima, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) vil ikke kommentere sagen på nuværende tidspunkt.
At sende solcelleanlæg i udbud er det samme som at vedtage, at mindre virksomheder og husholdningerne ikke skal kunne installere solceller på deres egne hustage. Og det er uheldigt. Der er i befolkningen et stærkt behov for at kunne bidrage til klimaløsninger, og her er solceller den mest oplagte form for el-produktionsteknologi. Det er hurtigt og nemt at lægge solceller op på hustagene, hvorved den enkelte husholdning bliver selvforsynende. I kombination med nye avancerede styringssystemer og batterilagre kan en husholdning blive 60 til 70 % selvforsynende med elektricitet. I Tyskland, hvor der er solceller på 2 millioner hustage vinder batterilagrene hurtigt frem, blandt andet fordi det lønner sig at blive selvforsynende. Men også for el-systemet, er den decentrale produktion en fordel.
At fremme solceller gennem en udbudsordning er det modsatte af at blive selvforsynende; udbud er for el-producenter, som må forventes at bygge store anlæg, hvor produktionen sælges til el-nettet. Udbudsordninger er tillige forbundet til en del bureaukrati, som egentlig burde tilhøre fortiden, når vi nu ved hvor enkelt omstillingen til vedvarende energi i grunden kan ske.
Ordningen med udbud er udtænkt af personer, der vil presse solceller og andre former for vedvarende energi ind i de samme rammer, som gælder for store el-produktionsenheder, og det er ikke rationelt.
Der er brug for helt nye former for rammebetingelser, når det gælder solceller, husstandsvindmøller og andre former for VE teknologi, der enkelt og ubureaukratisk kan anvendes til selvforsyning. Det vil også skabe grundlaget for helt nye erhvervsgrene.
Naturligvis vil egenproducenter snuppe markedsandele fra den etablerede el-forsyningssektor, men det må den lære at leve med, lige så vel som DSB må leve med, at befolkningen med biler og cykler gør sig selvforsynende med transport.
Problemet for skiftende regeringer er, at de indføre adfærds afgifter, og når adfærden er blevet ændret har de gjort sig afhængig af denne afgift. Adfærds afgifter må ikke indgå i finansloven, men kan kun indbetales til en særskilt kasse til ikke vedvarende udgifter, og når denne indtægt er forsvunden, mangler disse pengen ingen steder( kun til nye broer elle andre tiltag) eller kan som alternativ opkræves som en anden adfærds afgift som kræver adfærds ændringer. Alle vælger kan blive enige om, at det er en ansvarlig afgiftspolitik, men det er noget andet med politikerne, hvorfor mon?
Ved at sende solcelleanlæg og andre lokale energiformer i udbud blokerer man reelt for folkelig deltagelse i omstillingen til vedvarende energi. Det er i direkte modstrid med ønsker i ikke bare den danske befolkning, men i mange EU-lande se f.eks. www.communitypower.eu eller www.rescoop.eu
Den danske regering behøver ikke lægge sig helt ned for EU Kommissionens uansvarlige ideologisk begrundede idé om at vedvarende energikilder skal konkurrere på markedsvilkår med fossilt fyrede værker og atomkraft. Uagtet at disse energiteknologier har modtaget støtte fra stater og EU i over 50 år og stadig gør det. Og uagtet at disse kraftværker er ejet af store monopollignende koncerner.
Regeringen, Folketinget og danske EU-parlamentarikere bør i stedet gå i offensiven og kræve forbrugerejede anlæg til udnyttelse af vedvarende energikilder inkluderet i den General Block Exemption, som findes i EU-lovgivningen.
Kun ved at befri udnyttelsen af vedvarende energikilder for bureaukratiske og økonomiske barrierer og åbne for lokal folkelig deltagelse og kontrol kan Danmark og EU opnå reel forsyningsikkerhed, stabile energipriser og en bæredygtig påvirkning af miljøet.
Nogen har nok taenkt at det var synd og skam, at alle de dejlige stoettekroner roeg i skatteborgernes lommer.
Det minder mig lidt om firsernes boom i skibsanparter, som saa at sige hele min familie roeg paa. Selskabs/skattekonstruktionen var helt efter bogen, men een eller anden advokat-type fandt ud af at saelge fidusen til den store uvaskede, og saa var den fest slut.
Vi kan ikke allesammen have snablen i statskassen, for saa loeber den jo tom. Man maa prioritere hvem der skal til fadet.