Norwegians træplantning for klimaet visner

Illustration: Norwegian

I 2017 lancerede Norwegian kampagnen »Plant for planeten«. Flyselskabet lovede at plante »titusinder af træer over hele verden«, og derudover 3.500 i England og 3.500 i Spanien. Siden er størstedelen af de plantede træer døde, og Norwegian mangler at plante mindst 5000 træer. Det skriver DR.

PLUS: CO2-kompensation: Et slaraffenland for greenwashing

»Med træplantning giver Norwegian sin lille markering af, at luftfarten bør være mere klimavenlig. Vi gør også en større indsats ved at have en af branchens yngste flåde af fly, der alle hører til de mindst støjende, mest brændstoføkonomiske og mindst forurenende typer,« udtalte Lasse Sandaker-Nielsen, kommunikationschef og CSR-ansvarlig i Norwegian til Trends and Travel tilbage i 2017.

Norwegians medarbejdere og ledelse afholdt derefter et event, hvor de beplantede det engelske naturområde Burgess Field med 3500 tæer, og stolt spredte nyheden.

»Træplantning er et effektivt middel til bekæmpelse af klimaændringer, da disse er et naturligt middel i kampen mod CO2 i atmosfæren. Ved at involvere sig i denne sag engagerer Norwegian sig i at kompensere for en del af CO2-udledningen fra sine fly,« skrev Norwegian dengang ifølge DR

Læs også: Klima-branchen afviser kritik: »Der er transparens«

I dag størstedelen af træerne imidlertid døde.

»Måske er der 1200 træer, måske er der 800 – men der er bestemt ikke 3500,« udtaler Richard Gordon, medlem af foreningen Venner Af Burgess Field til DR.

Ifølge Norwegian har man en genplantningsgaranti, der sikrer at nye træer vil blive plantet som erstatning for dem der er døde, men selskabet erkender, at man stadig mangler at plante 5000 træer.

Træ-nyhed forsvundet fra hjemmeside

»I samarbejde med organisationen Global Climate Institute vil selskabet plante 7000 træer i England og Spanien, et træ for hver af Norwegians medarbejdere globalt. Senere i år vil Norwegian plante titusindvis af træer i andre dele af verden – initiativet vil give et bæredygtigt resultat,« skrev Norwegian på deres hjemmeside i oktober 2017.

I hvertfald ifølge Wayback Machine, en ngo, der digitalt arkiverer sider på internettet. På Norwegians egen side er nyheden af en eller anden grund forsvundet – i modsætning til andre nyheder bragt samme måned.

Norwegians danske kommunikationschef, Andreas Hjørnholm, forklarer for DR, at hovedformålet er ikke var at gøre luftfarten mere klimavenlig. Træplantningen skulle nærmere tænkes som en slags personale-event.

»Det her projekt er tænkt som en gestus, hvor vi planter nogle træer sammen med vores medarbejdere. For at vise vores medarbejdere og for at vise omverdenen, at vi som flyselskab tager det her meget alvorligt,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Pinligt! Det er tydeligvis et mediestunt, så meget desto værre er det, at det fejler.

Jeg ved ikke helt om det er Norvegian eller flypassagerne som bør kompensere for deres forurening. Men det er da fantastisk at private virksomheder i det mindste tager lidt ansvar - når det altså virker.

Med 8 milliarder mennesker på planeten bliver det dog umuligt blot at kompencere for vores forbrug ved at plante træer. Der skal meget mere til, og vi kommer næppe uden om at begrænse vores flyvning. Også Uffe Elbæk, den politiske elite bør også bidrage: https://www.dr.dk/nyheder/politik/elbaek-f...

  • 8
  • 6

..er måske beskeden i forhold til udledningen fra flyene, men intiativet er vel alt andet lige bedre end ingenting at foretage?

  • 6
  • 1

Symbolpolitik er værre end ingen politik. Det er feel-good pladder og homeopati, og spild af resourcer. Det klimaet og naturen har behov for er ikke plantager, til fortsat skovbrug, men uberørt natur, og disse tiltag gør mere skade end gavn.

At private firmaer gør det, er ganske naturligt, for de bruger det som reklame, men desværre bruger lande det også, igen og igen.

Problemet med symbolpolitikken, er at penge og resourcer, bliver brugt på noget der IKKE virker, og udskyder løsningen. Og når så problemet er blevet gigantisk (413 ppm CO2 i atmosfæren ) så er pengene og resourcerne brugt.

Som når Danmark bygger solcelle anlæg og opstiller vindmøller, fordi det er billigt, men ikke løser problemerne!

  • 8
  • 13

Der er selvfølgelig et lille positivt bidrag fra de faktisk plantede og overlevede træer. Men der er også en stor negativ effekt i at norwegian får flytrafik til at fremstå bedre end det er, og dermed fremmer flytrafik.

  • 3
  • 2

.. en Forstkandidat til denne skovplantning. Antallet lyder ikke som noget særligt, bedre var det angivelse af areal hvor skovbund og plantning foregår mere professionelt. I en skov regnes der med tilvækst i kubikmeter pr. Ha, der varierer fra år til år.

  • 7
  • 0

Som når Danmark bygger solcelle anlæg og opstiller vindmøller, fordi det er billigt, men ikke løser problemerne!

Nej, det kan man ikke sammenligne?

Hvis man ellers kan stole på nedenstående link så er vi jo over 1/3 på VE. https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20...

https://www.dr.dk/nyheder/penge/plant-plan...

Citat fra dr artikel: - 22.000 træer svarer til om året at kompensere for udledningen fra 300 passagerer i blot én tur-retur til New York, siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i det Økologiske Råd.

Norwegian fløj sidste år med 37 millioner passagerer. Derfor skal der plantes en del flere træer, før det for alvor kan mærkes, mener han Citat slut.

Husk nu at der i praksis måske kun står 5-10.000 træer.

Så nej, det er på ingen måde sammenligneligt. Norwegians klima kompensation er intet andet end et medie stunt og deres egen forklaring er at det bare var en sjov øvelse for de ansatte.

  • 12
  • 2

Den tyske gigantiske dagligvarekæde Lidl har lavet et lignende tiltag, hvor de vil plante 100 træer for hver ny butik i DK. Selvfølgelig lanceret med fuld musik, pressemeddelelser og (selv)ros på sociale medier..utroligt tåkrummende når et træ indkøbt, plantet og plejet et par år står i omegnen af 25kr. Havde de blot gjort det uden at råbe højt omkring det, var det jo ok, men her er det bare så pinligt åbenlyst, at de køber sig meget billigt til et såkaldt grønt image.

  • 11
  • 0

Mikkel Ekwall

1/3 af vores energi fra VE?

Nej. 1/3 af vores EL-Forsyning kommer fra VE. Vores el- forsyning udgør ca 20% af vores TOTALE energiforbrug.

Så VE leverer ca 7-8 % af vores samlede energiforbrug, resten kommer fra olie ( al vores transport), naturgas (opvarmning), kul, biomasse, affald og import fra nabolande.

  • 6
  • 3

Nu vil den optagen co2 i træet jo blive frigjort igen, når det engang dør og går i forrådnelse. Træplantningsprojekterne vil kun have effekt på klimaet hvis de anvendes til energi og derved fortrænger olie og gas......basta

  • 2
  • 2

Nu vil den optagen co2 i træet jo blive frigjort igen, når det engang dør og går i forrådnelse.

Præcis. Et træplantningsprojekt giver kun en kortvarig omfordeling i naturens kulstofkredsløb. Det fjerner ikke det kulstof, som flyets afbrænding af fossilt brændstof tilførte til kredsløbet.

Hvis et fly på en enkelt tur afbrænder en mængde fossilt kulstof, og man så planter et træ, som i dets levetid skal opsuge denne mængde kulstof, så har man kun bundet dette kulstof i den tid, træet eksisterer. Så man er nødt til at sikre sig, at der i al fremtid fortsat vil blive plantet ekstra træer, som tager over, når det foregående træ dør og afgiver kulstoffet ved forrådnelse.

Og hvis man så flyver en ny tur i morgen, skal der derudover plantes et nyt træ.

Så hvis vi kontinuert afbrænder fossilt kulstof, skal en større og større del af kloden tilplantes med skov, som skal bevares for evigt, blot for at binde den mængde kulstof, som vi har afbrændt. Vi kommer aldrig ind i en ligevægt, hvor den større mængde skov kan binde den mængde kulstof, som vi fremtidigt vil afbrænde.

Hvor jeg dog ville ønske, at trætosserne kunne forstå denne simple sammenhæng. Fossilt kulstof skal standses ved kilden. Det skal ikke forsøges bundet i skov.

(P.S. Ovenstående skal ikke forstås sådan, at jeg tror, at et enkelt træ vil kunne opsuge alt kulstof fra 1 flyvetur. Det er helt ude af proportioner. Det var bare lettere at gøre budskabet skarpskåret med 1 træ - 1 flyvetur.)

  • 4
  • 0

Det forekommer noget mærkeligt at Nordmændene ikke ser til Danmark når der er problemer med at træerne ikke vil vokse og dør. Danske Fjernvarmeværker har et certificat som sikre bæredygtighed når skove nedlægges og det plantes nye træer, i f.eks Ukraine eller Hvide Rusland.

  • 1
  • 0

Hvis man ellers kan stole på nedenstående link så er vi jo over 1/3 på VE. https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20...

Det er kun strømforbruget. Der er ikke medtaget naturgas, biltransport, flytrafik, eller andet. Så vi er langt fra 1/3 på VE. Vi burde bygge langt flere vindmøller - for uden flere vindmøller, så får vi ikke mere VE. Det er fint nok, at nogle køber elbiler, og varmepumper, men vi skal investere langt mere i vedvarende energi, for ellers giver det alt for lidt.

Netop at anvende penge fra flytrafik eller brændstof til klimakompensation, og investere i vindmøller er en virkelig god idé. En vindmølle, der producerer strøm, og som ikke står uden vinger, vil ikke være en mediestunt.

På nuværende tidspunkt forbruges der masser af fosile brændstoffer til at producere strøm med - og vindmøller reducerer reelt CO2'en, i mange år endnu. De behøver ikke at levere strøm til en el-bil for at reducere CO2. Men, der skal måske investeres i flere vindmøller, når der bruges fly, benzin og diesel, da der produceres mere CO2 per km. end når der bruges strøm fra kulfyrede og naturgasfyrede kraftværker.

Måske burde staten lægge miljøafgift på flybenzin, som 100% går til klimakompensation, ved at f.eks. plante træer og bygge mange flere vindmøller.

  • 1
  • 1

Klimataktivister är i sanning vetenskapsförnekare.

Att lika stor ökenyta som Amazonas förvandlats till skog eller planatger de senaste 20 åren har resulterat i flera tiondels grand högre global medeltemperatur då öknar kyler.

https://www.nasa.gov/feature/ames/human-ac...

Ni som är äldre mins barnskolan med stenåldern då de lärdes ut att det var ett varmare mer livsvänligt klimat.

Numer vet vi varför.

Sahara strålar ut 16% mer energi än regionen skulle gjort om den var täckt av tät skog.

I början av denna mellanistid var det norra halvklotet närmast solen under sitt sommarhalvår (skillnaden i effekt under midsommar är 7%) och på det södra halvklotet finns betydligt mer temperaturutjämnande hav.

Därför var havsisen borta under sommaren i Arktis med resultat minskat albedo och ökad nederbörd över Sahara, därför var det 2C högre global medeltemperatur då om än inte lika hög som under förra mellanistiden.

https://www.nbi.ku.dk/english/news/news13/...

  • 1
  • 1

Hur står det till med danska ingenjörer som bundit sig vid masten till den sjunkande CO2-hotskutan?

Jag vet att det kokar i er men att ni saknar vetenskapliga motargument, därför ni ger tummen ner i stället för att medverka i en debatt som ni ju vet att ni skulle förlora.

Hur kul är det?

jag vet att det ganger en oro i er för ni vet att jag har rätt, CO2-hotet är vetenskapligt acvvisat och att förvandla öknar till skogar ökar den globala medeltemperaturen vilket är bra i denna 2,6 miljoner år långa istid.

Varför frågar inte unga ingenjörsstudenter efter data som styrker det allt dyrare CO2-hotet?

I historein visar hur enkelt det är att bilda pöbelgrupper, men nu sker det globalt genom inte minst mäktiga bakmän till svenska Klimatgreta.

Vad blir nästa om detta faller för att flertalet av den globala mänskligheten vet att koldioxidhotet saknar vetenskapligt stöd?

För 80 år sedan fanns andra mindre trevliga så kallat vetenskapligt underbyggda verklighetsbilder och det mesta upprepar sig, men nu går det fortare tack vare dagens informationsteknik.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten