Norske Tesla’er bryder sammen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norske Tesla’er bryder sammen

Teslas ejer, Elon Musk, har personligt lovet triste norske elbilejere, at en sending på 300 motorenheder er på vej til Norge, der lige nu er Teslas næststørste marked efter USA. Det skriver vg.no.

Problemet er opstået, efter at mange ejere har kunnet berette om 'klunk'-lyde og biler, som er totalhavareret.

Motorenheden i en Tesla S. Problemet for de norske Tesla'er skulle være opstået i akslen mellem selve elmotoren og gearkassen, som har fået for lidt smøring. Illustration: Tesla

På norske diskussionsfora for Tesla-ejere er der beretninger om biler, som har fået ombyttet deres 'drive-uni', hvilket vil sige elmotor, gear og vekselretter, hele to gange.

Læs også: Tesla gør Køge til knudepunkt for hurtigopladning

I en mail til den norske Tesla-klub skriver Elon Musk:

»Vær venlig at bringe videre til Tesla-ejere i Norge, at jeg personligt arbejdet med drive-unit-problemerne.«

Problemet skulle angiveligt være, at der ikke er blevet tilført nok smøring til akslen, der kobler elmotoren til gearkassen. Den fejl skulle være begrænset til en sending af Tesla’er, som er blevet sendt til det norske marked.

Læs også: Tesla forbedrer rækkevidde og fart i ny superbil

Selv om Tesla forsøger at inddæmme problemet til Norge, er det ikke et ukendt fænomen. Allerede i august måned udvidede man garantien, så den nu også dækker motorenheden i otte år og med ubegrænset kilometer, præcis som det er tilfældet med batterienheden. Det skete, efter at et amerikansk forbrugermagasin havde bragt en artikel om motorproblemer med Tesla S.

I den forbindelse sagde Elon Musk, at man burde have indført garantien for motorenheden allerede fra introduktionen af Tesla S.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er vist kun motoren men det er jo også rigeligt til, at bilen ikke kører ret meget længere = totalhaveri.

Ingen forventer vel at en industrivirksomhed kan udvikle noget så komplekst som en ny bil der indeholder rigtig meget ny teknologiuden uden at der forekommer fejl og defekter. Som forbruger er det derfor interessant at observere hvordan virksomheden håndterer disse udfordringer. I virkeligheden har en nystartet virksomhed ikke noget valg. De er bare nødt til at lægge sig fladt ned på maven og skifte de defekte ting ub.
Det er iøvrigt samme valg som Toyota altid vælger hvis der er noget galt med deres biler. Jeg ejer to Toyota biler der tilsammen har været indkaldt 3-4 gange for at få chekket/rettet div. mulige fejl. Denne fremgangsmåde er højst tillidsvækkernde for ejeren. Det er nærmest som at score PR point samtidig med at man får rettet fejl, som ellers vil score mange negative PR point. Håber meget at Tesla ikke løber ind i større kvalitetsproblemer med deres biler. Vh. Peter Jensen.

  • 14
  • 0

Har meget svært ved at tro dette, da jeg utallige gange her på siden har læst her på siden at der stort set ikke er noget på en Tesla (eller andre el-biler) der kan gå i stykker, da det bare er en elmotor og et batteri ;-)

  • 8
  • 22

Det er jo ikke noget der er 'gået i stykker', men en fejl produktion! Og der må jeg sige, at Tesla da håndterer den med maner!! Og derudover giver 8 års garanti!!! Tænk blot på de motor problemer som flere store bilproducenter har haft og hvor de først forsøger at tørre den af på kunderne og først går til erkendelse og betaling efter at have været i DR's gabestok - Patetisk.

  • 18
  • 1

Folk som tidligt tager imod sådan et nyt skridt indenfor teknologi må også forvente at skulle være med til at stressteste produktet. Jeg syntes det der er værd at bemærke her, er hvordan Tesla tilbyder en garanti der ikke kan sidestilles med andre i bilindustrien.

Man har fra Teslas side accepteret at man ikke kan lave et fejlfrit produkt fra start, og i stedet sagt til sine kunder, at "vi er klar over produktet ikke er fejlfrit, men vi tager os af det" og det er nok i sandhed det der gør de får succes! De tilbyder en service og åbenhed der er fuldstændig uhørt i bilindustrien - selv ikke hos Toyota. Men denne service går jo begge veje; Teslas kunder for en sikkerhed for at få et produkt der virker - også når det ikke gør - men omvendt får Tesla også en helt usædvanlig bred platform til at teste deres biler på - langt udover hvad de nogensinde vil være i stand til at opnå med prototypetesting. Så når man ikke har samme baggrund eller erfaring som andre fabrikanter er dette vel den eneste måde at skabe et navn for sig selv.

  • 18
  • 0

@Niels - ja, den sang synes jeg også at kunne genkende ;-)

Nej, problemet er ikke ny teknologi - elmotor, gearkasser, smøring etc. er gamle kendte teknologier. Det der er problemet for Tesla, er at de ikke er erfarne bilbyggerer. Det tager tid og erfaring at bygge en bil der kan holde. Ja, elbiler har også mekaniske dele, olier, bremsevæske, kølevæsker etc. som kan fejle og skal vedligeholdes. Det ved alle så nu.

Den med de 8 år har ikke noget med at gøre, at Tesla (og Toyota) er flinke - det bygger på gamle domme i bilbranchen, hvor mange producenter over årene er blevet dømt til at udvide garantien til netop 8 år. Derfor har Tesla sikkert tænkt, at de bøjer sig med det samme og spare pengene til advokaterne. Så må vi se om ikke også VAG, snart lander der.

  • 2
  • 2

At de ikke er erfarne bilbyggere er ikke problemet her! Selv erfarne bilbyggere har nødvendigvis ingen viden om hvordan man vikler en elmotor der skal drive en bil. Det refererede problem er netop i Drive-Unit, men det bliver netop nu byttet ud og med 8 års garanti. Det er klart at blandt fan's og modstandere af El-biler kikker man interesseret. Men realiteten er at dette er et langt mindre problem end de mange der kører rundt med potentielt defekte kilerems ICE motorer.

  • 4
  • 2

Men realiteten er at dette er et langt mindre problem end de mange der kører rundt med potentielt defekte kilerems ICE motorer.


300 biler med problem (ved godt de har sendt 300 motorenheder, og at der ikke nødvendigvis er 300 der er gået i stykker) ud af ca 50000 solgte. Håber da ikke for os med ICE motorer at defekte kileremme pludselig skulle blive sådan et stort problem ;-) Jeg ville dog gerne have fabrikken der skal skal udskifte de ca 6.000.000 kileremme ;-)

  • 1
  • 3

NU skal man huske at sammenligne samme pris niveau inde for biler.

En Tesla ligger bestemt i den helt dyre ende, og hvis vi kommer afgifter på, så ligger vi og snakker pris niveau som Ferrari, Porsche og andre helt dyre drenge arbejder ved.

Man skulle da være et skarn, og levere en bil som vil være i luksus klassen, og IKKE levere en god service med sine biler. Porsche gjorde det samme med deres fejl på et leje i motoren, og udskiftede samtlige motorer på modellen verdenen over. Så det er jo ikke fordi det er banebrydende nyt det Tesla gør, de gør hvad der er nødvendigt for at holde deres brand som et "luksus" brand og er nød til at bide i det sure æble når gængse produktionsfejl og komponentfejl dukker op.

Tesla ville tabe forfærdelig meget ved at overse problemet og stadigvæk mene de skulle tage Premium priser for deres biler.

  • 6
  • 0

Den med de 8 år har ikke noget med at gøre, at Tesla (og Toyota) er flinke - det bygger på gamle domme i bilbranchen, hvor mange producenter over årene er blevet dømt til at udvide garantien til netop 8 år. Derfor har Tesla sikkert tænkt, at de bøjer sig med det samme og spare pengene til advokaterne. Så må vi se om ikke også VAG, snart lander der.

Toyota har ikke nogen 8 års garanti. Garanti hos Toyota er 3 år begrænset til 100.000 km: http://www.toyota.dk/service-and-accessori...

Hvilket betyder at min 1,5 år gamle Yaris Hybrid allerede er ude af garanti på grund af for mange km.

Hvis Toyota havde en lignende fejl, så ville de måske vælge at rette den per kulance. Når jeg skriver "måske" så er det fordi mange VW ejere har måtte betale store beløb for nye DSG gearkasser, som VW burde have spist selv. Og som andre nævner, har der også været sager med kileremme. Det er med andre ord langt fra givet at en fabrikant vælger at give kulance.

I det aktuelle tilfælde må fejlen dog være dækket af købelovens 2 års reklamationsret. Det er en produktionsfejl og bilerne er alle under 2 år, så derfor dækker købeloven.

  • 5
  • 0

Jeg læser i artiklen at Tesla har forlænget garantien efter negativ omtale i medier på hjemmemarkedet - vel meget parallelt til de sager fra andre bilmærker.
Bilbranchen har generelt utrolig godt styr på pålideligheden af de væsentlige komponenter og det kommer til at tage Tesla tid at få modnet egne og leverandørers processer til tilsvarende niveau. Så længe kunderne er large og Tesla har penge går det jo også nok.

I forhold til andre sager fra bilbranchen er Teslas på ret nye biler så et motorhaveri er selvfølgelig Teslas problem.

Det er forøvrigt meget normalt med 8års garanti på hybridsystemer fra de etablerede fabrikker. Der er stort set ikke set fejl på f.eks. Toyotas så garantien er en gratis omgang fra producenten der nærmere tjener til at skabe tryghed ved den nye teknik end noget andet.

  • 0
  • 2

Kom forbi en havareret (eller flad) Tesla S i sidste weekend - måske Tesla skulle sende en palle motorer til dk nu de er i gang...

  • 1
  • 6

Det er forøvrigt meget normalt med 8års garanti på hybridsystemer fra de etablerede fabrikker. Der er stort set ikke set fejl på f.eks. Toyotas så garantien er en gratis omgang fra producenten der nærmere tjener til at skabe tryghed ved den nye teknik end noget andet.

Igen: Der er IKKE 8 års garanti på min Yaris Hybrid. Faktisk er garantien lige udløbet efter 1,5 år fordi jeg har kørt for mange km.

Ud over den almindelige 3 års garanti fra Toyota, så har de også følt sig nødsaget til at give udvidet garanti på hybriddelene. Den garanti lyder således:

Hybridkomponenterne i din bil er dækket af en fabriksgaranti på 5 år/100.000 km (afhængig af, hvad der kommer først). Hvis din vil herefter gennemgår et årligt hybrid helbredstjek, vil den samtidig være berettiget til Toyotas Hybrid Tryghedsprogram i endnu et år/15.000 km (afhængig af, hvad der kommer først). Denne betryggende ordning kan fortsætte år efter år - helt op til 10 år fra bilens første registreringsdato.

Så denne "garanti" dækker så længe jeg betaler Toyota penge for hver gang jeg har kørt 15.000 km. Bruger jeg et alternativt værksted, så er der ingen garanti.

Man skal også huske at læse det med småt. Hvad er en "hybriddel"? Jeg gætter på at alt hvad der også findes i en ikke-hybrid ikke er en hybriddel. Selvom Tesla skifter motorenheden, så får vi at vide at selve fejlen faktisk er på en aksel eller leje, som ikke er smurt korrekt. Altså noget der findes i alle biler, og dermed ikke dækket?

  • 2
  • 1

Der står skrevet meget om din Yaris, men den er jo ikke den eneste hybrid i verden.

Jeg tog fejl af tallene - det er Honda der bruger 8års garanti på hybridsystemer. Toyota giver nu 10år
http://motorjournalisten.dk/toyota-giver-t...

Den begrænsning du beskriver er jo det sædvanlige for alle garantier. Prøv at få noget for din gennemtæringsgaranti du ikke selv skal betale gennem løbende vedligehold :)

For store problemer er min erfaring dog at man plejer at kunne regne med kulance eller fuld dækning uden for garantiperioden aht omdømmet (BMW undtaget)

  • 1
  • 0

Nej, der er normalt ingen biler, der starter med 8 års garantier, normalt er 2-3 år og enkelte længere.
Men, der har været tilfælde, hvor unormalt mange købere af bestemte modeller har været uheldige med en specifik konstruktionsfejl. Altså, at bilen skønnes at være fejlkonstrueret fra fabrikkens side. Her er der faldet domme, som har pålagt fabrikkerne at løse problemet ved at indkalde bilerne til en udskiftning af de fejlkonstruerede dele. Herefter er de blevet pålagt at give en 8 års garanti, vedr. dette ene problem. Altså, ikke på de andre dele af bilen. Nogle af fabrikker har siden fundet ud af, at det er billige at tage sig af problemerne og frivilligt at give en 8 års garanti. Her har Tesla åbenbart vurderet at dette vil være økonomisk gunstigt vedr. batterier, og nu drivlinjen.

  • 0
  • 0

Det er langt fra normen med 8 års garanti mekanisk garanti. Det er meget at forlange 8 års garanti på en bil generelt. Grunden til at Tesla gør som de gør, er at de ikke har den samme track record som andre biler. Hos Toyota ved man at man får en bil der har vist at den holder og man ved hvad man går ind til. Tesla har ingen "proven performance" der viser kunder hvad de kan forvente. Derfor er den eneste måde at give køberne ro i sindet, at tilbyde en ekseptionel god garanti.

Jeg kunne godt tænke mig at se hvilke bilmærker der tilbydes med 8 års mekanisk garanti?

Spørgsmålet med Tesla'erne er hvordan prisen udvikler sig når de ryger ud over garantien. Hvis ikke Tesla formår at få strøget børnesygdommene ud inden bilen når 8 år kan det betyde at bilerne skal afskrives over 8 år da den i princippet bliver værdiløs når garantien udløber hvis der skal laves dyre reparationer på drivlinje og batterier.

Og så lige en kommentar til skribenten med de 6 millioner kileremme: jeg har været den lykkelige ejer af en Opel Vectra OPC, og dens motor var notorisk svag i kædetrækket, hvilket gjorde at 1/3 af alle biler med opels Z28NE* motorer, som også blev brugt i Saab og andre GM biler, måtte have skiftet kæde indenfor 80.000 km - en reparation til 20.000 kr, som IKKE blev taget pr kulance, med mindre man virkelig gik til GM med alle midler... Fangede man ikke fejlen kostede det en ny motor - til 80.000 kr

VAG hqr haft lignende udfordringer på deres 1.2TSI med kædetræk og generelt tror jeg de fleste fabrikanter kan vise eksempler på meget store serier af fejl.

  • 2
  • 0

Toyota har som nogle af de eneste ry for at være til at tale med, hvis der opstår problemer ud over garantiperioden. Det kræver dog at der har været udført service hos Toyota. De fleste andre mærker jeg kender til er totalt umulige at får til at betale 25 ører til reparationer af fx. motor og gearkasse hvis bilen er forbi garantien.

  • 0
  • 0

Er der virkelig 8 års garanti på batteriet i en Tesla?

Det undrer mig, at man kan garantere så lang levetid på et batteri bestående af tusindvis Li-ion "lommelygtebatterier".
Men imponerende hvis det er sandt.

  • 1
  • 0

"Og så lige en kommentar til skribenten med de 6 millioner kileremme: jeg har været den lykkelige ejer af en Opel Vectra OPC, og dens motor var notorisk svag i kædetrækket, hvilket gjorde at 1/3 af alle biler med opels Z28NE* motorer, som også blev brugt i Saab og andre GM biler, måtte have skiftet kæde indenfor 80.000 km - en reparation til 20.000 kr, som IKKE blev taget pr kulance, med mindre man virkelig gik til GM med alle midler... Fangede man ikke fejlen kostede det en ny motor - til 80.000 kr

VAG hqr haft lignende udfordringer på deres 1.2TSI med kædetræk og generelt tror jeg de fleste fabrikanter kan vise eksempler på meget store serier af fejl."

Det jeg egentlig ville påpege var bare at det var en meget stor andel af Tesla der var ramt af problemet, ikke at kileremsproblemer aldrig er en fejl ved benzin/diesel biler.

  • 0
  • 0

Ligesom med motoren, må der heller ikke være tvivl om, at batteriet kan holde en acceptabel rækkevidde i mindst 8 år, og indtil videre har Tesla været længst fremme med avanceret temperaturstyring til at forlænge batterilevetiden.

Erfaringer fra ældre Roadsters viser at god lade- og temperaturstyring er nødvendig for at holde en lang levetid.

  • 0
  • 0

Indlægget bar tydelig præg af at det var exceptionelt mange Tesla'er der har en fejl i modsætning til ICE biler. Dette er bestemt ikke tilfældet. Hvis det ikke var meningen med dit indlæg, så fair nok, men det var bestemt den fornemmelse jeg fik fra det.

  • 0
  • 0