Norske nano-droner vinder frem i verdens forsvar
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norske nano-droner vinder frem i verdens forsvar

Under Super Bowl 50 sidste år var det Black Hornet, som sørgede for overvågningen. Det var den eneste drone, som var godkendt til brug i San Francisco. Midt i billedet står Ole Aguirre sammen med to andre Flir UAS-ansatte. De bevæbnede mænd tilhører FBI Hostage Rescue Team, som de arbejdede for hele SB50-ugen. Illustration: FLIR UAS

Norske nanodroner, der er bittesmå og stort set lydløse bliver i stigende grad brugt, når soldater skal orientere sig uden at stikke næsen for langt frem.

De har fløjet lidt under radaren, selskabet Prox Dynamics, der blev kendt i hele Norge efter milliardsalget til amerikanske Flir Systems for snart et år siden.

Men selv om droneproducenten er gået i stealth-mode, uden pressemeddelelser og med minimal medieomtale, betyder det ikke, at selskabet går og lopper den - tværtimod:

Denne måned har producenten, som nu hedder Flir Unmanned Aerial Systems AS, vundet en ny og vigtig kontrakt om levering af Black Hornet til det australske forsvar.

Derudover vurderer de selv, at de er med i opløbet i den store konkurrence om at udstyre fremtidens amerikanske soldater med nye sensorer - det enorme program, som kaldes 'Soldier Borne Sensor' (SBS), og som indebærer, at US Army over en periode ønsker at anskaffe over 7.000 nano-uav-systemer.

Meget vigtig kontrakt

Kontraktudbuddet sker i første kvartal 2018, og kontrakttildeling er ventet allerede om sommeren. Det er naturligvis mange om buddet inden for dette område, og der er blevet flere, siden en lille norsk drone blev taget i brug af landets militær for fem år siden.

Et stort antal konkurrenter må Flir UAS regne med at skulle banke af vejen med sit system, hvis spydspids er helikopteren PD-100 Black Hornet, som er en del af det, som kaldes et 'personligt rekognoseringssystem' (PRS) - eller endnu mere rammende: 'soldatens flyvende kikkert'.

»At US Army nu har besluttet sig for denne anskaffelse, er noget af det vigtigste, der er sket. Det her er det store program, vi har arbejdet for i flere år nu,« fortæller Ole Aguirre som er direktør for uas-strategi og myndighedskontakt i Flir UAS.

Med hensyn til den nye kontrakt med Australien er den 54 millioner norske kroner værd. De er faktisk den tredje Black Hornet-kunde siden 2013, og forsvarsministeriet anskaffede sig dengang også et betydeligt antal Black Hornet 2 til test og evaluering, før der blev udskrevet en formel nano-uav-konkurrence, som Flir UAS altså vandt.

'Denied gps'

Teknisk Ukeblad har fået tilsendt kravspecifikationerne fra amerikanske Program Executive Office (PEO) Soldier. For at kunne vurderes i SBS-konkurrencen skal sensoren stort set ikke kunne ses eller høres på 30 meters afstand. Der kræves 256 bit-kryptering på datalinjer, mindst 900/300 meters rækkevidde inden for/uden for synsvidde, udholdenhed på mindst 15 minutter og en maksimalvægt på 227 gram. Dronen skal kunne flyve ved 10 knob konstant vind og med vindkast på 20 knob. Hele systemet, inklusive basestation og batterier, må ikke veje mere end 1,36 kg.

Til sammenligning kan PD-100 flyve op til 1,6 kilometer fra landingsbasen og har 25 minutters udholdenhed, mens selve dronen kun vejer cirka 18 gram. Den tackler 15 knobs konstant vind og vindkast på 20 knob. Den har også meget lav støjsignatur og meget lille visuel signatur.

Producenten siger, at de går ud over kravene, som stilles, og at de desuden er kommet meget længere med den såkaldte 'denied gps-kapacitet', som er et varmt emne for tiden. Det vil sige, at man for eksempel skal kunne flyve Black Hornet uden brug af gps, nær bygninger med gps-skygge og inde i bygninger.

»Dette tror jeg gør os ret unikke og placerer os i 'pole position' til at vinde dette program, da kravene til et sådant system i den grad er noget, vi i dag kan leve op til med vores Black Hornet PRS-system,« siger Aguirre.

Må passe på vægten

PD-100-systemet har været i kontinuerlig udvikling siden 2007 og blev operativ for snart fire år siden. Dronen fik en opdatering i 2014, samtidig med at en ny natteversion blev klar.

Med støtte fra det norske forsvarsministerium har de tilpasset PD-100 PRS med forskellige nye kapaciteter for at imødekomme alle krav, som US Army opstiller i sine specifikationer. Det drejer sig blandt andet om modularitet, som tidligere Black Hornet-systemer ikke har haft. Det giver mulighed for at udskifte sensorer og batterier i felten samt et væsentligt bedre billede/video fra helikopteren, både dag og nat.

Med den nye teknologi, som er udviklet, vil systemet i fremtiden kunne operere endnu mere autonomt og potentielt i samarbejde med andre autonome fartøjer. En anden evne er det, som kaldes 'perch & stare' både indendørs og udendørs; det vil sige, at dronen kan lande og bruges som stationær sensor, før den returnerer til jordbasen, ud over altså at kunne kunne operere i områder, som er fuldstændig jammede for radio- og gps-signaler.

Der er også udviklet en helt nyt rotorsystem, som gør Black Hornet lettere at producere i større antal, hurtigere og på flere produktionsfaciliteter ved øget efterspørgsel.

Et grundlæggende krav er vægt - hvordan øger man soldatens kampevne, uden at der rent fysisk bliver mere at bære på? Der vil nok være en del, som kæmper med at klare vægtkravet på selve dronen. Ifølge Aguirre er der ingen af de nye konkurrenter på markedet, som er i nærheden af det, når det gælder vægt versus ydelse

Køretøjsbaseret

Ud over muligheden for SBS-leverance til USA satser selskabet på en køretøjsbaseret uav-løsning. Dette sker i samarbejde med det norske forsvar, som har givet Flir UAS opgaven med at udvikle og teste det, der kaldes 'Vehicle Reconnaissance System' (VRS).

Her gør Black Hornet i princippet det samme arbejde for chaufføren, som den gør for soldaten: skaffer umiddelbar situationsforståelse og oversigt over, hvad der befinder sig bag næste bakketop eller rundt om det næste hushjørne.

For Norges vedkommende er de nye CV90-kampvogne i første omgang de mest aktuelle til at få flyvende sensorer, og meget af arbejdet handler om at integrere Black Hornet i BMS (kampledelsesværktøj, 'battlefield management system') og ICS (kampsystem, 'Integrated Combat Solution').

Kampvognene, som allerede har virkelig god optik og gode sensorer, kræver trods alt 'line of sight' (LOS) i dag. Sigterne er desuden følsomme over for tåge, regn og sne. Den eneste måde at sikre identificering på er at komme tæt nok på. Med dronen i fremskudt position slipper man for at eksponere sig selv, og man har en helt anden kapacitet i al slags vejr.

Fællesdemonstration

Der er indgået samarbejde med andre dele af industrien, i første omgang med Kongsberg Defence & Aerospace, som leverer ICS, og Teleplan, som leverer NorBMS.

På The Association of the United States Armys årlige møde (AUSA) i Washington D.C. for nylig demonstrerede Flir UAS og Kongsberg systemet sammen. Sidste sommer viste Flir UAS en demo-model i samarbejde med kampvognsproducenten BAE Systems Hägglunds på våbenmesser i Europa.

»VRS er en løsning til opgradering af flere køretøjsprogrammer i både USA og andre lande. Vi har en stor tro på, at dette marked bliver mindst lige så stort som PRS fremover,« siger Aguirre.

Pilotprojektet blev formelt startet mellem Forsvarets forskningsinstitutt (FFI) og Flir UAS i april i år og varer til juni 2019. Våpenskolen på Rena er sammen med andre deltagere i testgruppen fra Forsvaret stærkt involveret i at finde en teknisk løsning. Planen er at gennomføre de første tests på køretøjer i efteråret 2018.

Satser i Norge

Ni år efter, at selskabet blev etableret, blev Prox Dynamics altså solgt for 132 millioner dollar til amerikanske Flir Systems i november sidste år. Køberen er verdens største producent af termiske kameraer og tilhørende komponenter og overtog den norske droneproducent som led i en ny satsning inden for flyvende sensorer.

Da amerikanerne inviterede pressen til kage og ceremoniel kontraktunderskrivelse, understregede de, at virksomheden i Norge skulle fortsætte. Ikke bare det - der blev også fortalt om ambitioner for den videre udvikling af PRS-plattformen. Og det var åbenbart ikke bare tom snak:

Hovedkontoret er fortsat i den norske Asker kommune, og produktionen foregår fortsat i Ringerike kommune, også i Norge.

Flir UAS-chef Gudmund Kjærheim oplyser, at de i perioden, siden de blev opkøbt, ikke har mistet en eneste ingeniør, men i stedet har ansat flere.

»Det siger lidt om, hvor godt det er at arbejde under trygge forhold med nye stærke ejere, som giver os stor frihed til at udvikle verdensledende teknologi,« siger han.

Selskabet har over hundrede ansatte i Norge i dag og søger stadig flere, først og fremmest ingeniører. Dags dato er dronesystemet solgt til 26 forskellige nationer, hovedsageligt militære kunder.

Denne artikel blev først publiceret på tu.no.

Se hæren træne med Black Hornet i videoen herunder, der viser klip fra oplæringen af instruktører på det norske luftforsvars taktiske flyskole (LFTS) i efteråret 2015 (På norsk).

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først