Norske jernbaner henter dansk hjælp til kamp mod kobbertyve
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norske jernbaner henter dansk hjælp til kamp mod kobbertyve

Hydro Aluminium er blandt dem, der vil udskifte de dyrbare jordringskabler af kobber med massive aluminiumskabler. Illustration: Hydro Aluminium Precision Tubing

Det norske svar på Banedanmark, Jernbaneverket, tager nu skridtet fuldt ud og går i gang med at udskifte kobberkabler med aluminiumskabler langs store dele af det norske jernbanenet. Det sker for at imødegå det stadigt stigende tyveri af kobberkabler på jernbanen.

Det er den danske virksomhed Hydro, der skal levere det specifikke produkt, som består af aluminiumskabler med et helt specielt isoleringsmateriale, som er særdeles vanskeligt at fjerne.

»Vi har testet produktet i noget tid, og er særdeles tilfredse med resultatet – så nu går vi i gang med at rulle det ud over større strækninger,« siger den ansvarlige for strømforsyningen på den såkaldte Østfoldbanen, Jan Prang.

Oplysningerne fremgår af en artikel i det norske Teknisk Ukeblad.

Norge har været særligt hårdt plaget af kobbertyverier i de seneste år, hvor der blev stjålet kabler på Østfoldbanen, Vestfoldbanen og Gardermobanen. Fra Gardermobanen blev der alene stjålet otte kilometer kobberkabel fra banens jordingsanlæg, mens der langs Østfoldbanen blev gennemført 18 forskellige tyverier i løbet af året. Togtrafikken på Østfoldbanen måtte standses midt om natten efter kobbertyve gik løs på signalanlægget på Østfoldbanen i oktober 2012.

Jan prang oplyser, at tyvene let kan se på aluminiumskablerne, at de ikke indeholder kobber. Kablerne er også isoleret med en type plast som er særdeles svær at fjerne.

Også i Danmark har Banedanmark gang i en række forsøg med alternativer til kobberkablerne.

I et forsøg på at undgå de mange tyverier af kobberkabler langs danske togstrækninger startede Banedanmark i slutningen af 2012 de første test af aluminiums- såvel som to-komponentkabler på teststrækninger et hemmeligt sted i landet. Banedanmark har dog endnu ikke offentliggjort resultaterne af disse forsøg.

Læs også: Nu skal kobberfri kabler testes på danske togstrækninger

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor kommer billedet fra? Hvorfor må man ikke se det i stort? Gør noget - i forhold til billeder, folkens! - det burde ikke være så indviklet.

Billeder, billeder, billeder! Resten er der kun få der læser.

  • 0
  • 0

Den omstændige oplægning kommer ikke til at vække begejstring hos de kørestrømsfolk som skal gå foran stoppemaskinen :)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten