Det er tidlig morgen mandag 27. november 2017. Aron Ljung vågner ved, at lysene i huset blinker. Konstant. Og stikkontakterne fungerer ikke.
»Vi er ikke i tvivl om, at der er noget helt galt,« fortæller Aron Ljung.
Han får kontakt til flere af naboerne i økolandsbyen. Det viser sig, at lyset i hele landsbyen lever sit eget liv. Lysene blinker og er umulige at tænde eller slukke. Flere beboere kan heller ikke få kontakt med persienner eller stikkontakter. Dette sker i et område på nogle hundrede meter.
Læs også: Intelligent energistyring skar kun 12 kr. af elregningen
Husene har integreret et trådløst "smarthussystem", som det kaldes i Norge. Systemet styrer lys, solafskærmning og fem stikkontakter. De frustrerede beboere kontakter udvikleren Filago samt leverandøren og importøren af smarthusløsningen, som hedder Autobolig. Sidstnævnte logger sig på flere af miniserverne, som styrer boligerne.
Hvorfor blinkede lysene? Hverken Isoreflect, Autobolig, Nkom eller smarthusproducenten Loxone har fundet den konkrete årsag til hændelsen. En eller flere støjkilder slog den trådløse kommunikation, som styrer lysene og afbryderne til persienner og stikkontakter, ud. »Det må have været en betydelig støjkilde, enten tilsigtet eller utilsigtet. På eBay kan man købe udstyr, som kan jamme det meste til en billig penge. Men det kan også være, at nogen har købt en trådløs enhed, som ikke opførte sig, som den skulle,« siger Erik Braatnes fra Autobolig. Per Eirik Heimdal, sektionschef i frekvensafdelingen i Nkom, beskriver hændelsen som meget speciel.
Støjkilden blokerede kommunikationen mellem de trådløse smarthuskomponenter og gjorde, at lysene ikke fik noget svar fra serveren. Efter et stykke tid vil lysene forsøge at nulstille sig for at få kontakt med serveren og vil dermed blinke, fortæller Thomas Bentzen fra leverandøren Isoreflect.
»Vi har aldrig set det her før – total ‘jam’ (blokering, red.) af alle kanaler. Det er ikke hverdagskost for at sige det mildt,« fortæller Erik Braatnes, markedschef i Autobolig, til TU.
Autobolig mistænker, at en ekstern støjkilde hindrer den trådløse kommunikation. Samme dag kontakter Autobolig og leverandøren, Isoreflect, den norske kommunikationsmyndighed Nkom og beder om assistance. Problemerne fortsætter resten af dagen og natten med.
Problemerne stoppede få minutter før myndighedsinspektion
»Vi har familier med skolebørn og småbørnsfamilier, som sidder i mørke på 28. time, og beboerne er rasende over situationen. (…) Ud fra beskrivelsen af det trådløse system skulle den forhåndenværende situation være noget nær umulig med tanke på omfanget og spredningen. Det må betyde, at ‘senderen’, som forstyrrer, er meget kraftig,« skriver Thomas Bentzen, daglig leder i Isoreflect, til Nkom i en e-mail den efterfølgende dag.
Nkom svarer, at de kommer på inspektion klokken 18.00 den pågældende dag, hvilket beboerne og Filago bliver informeret om.
Men Nkoms antenner finder ingen eksterne støjkilder under inspektionen til trods for teknisk assistance fra Autobolig.
»Målingerne viste, at der var lav frekvensaktivitet af en anden slags i området, og at baggrundsstøjen var lav,« skriver Nkom i en opsummering af besøget.
Autobolig og Isoreflect tjekker sine logfiler. De viser, at smarthusproblemerne forsvandt kl. 17.55, fem minutter før Nkom og Autobolig kom for at undersøge forholdene.
»Det er ekstremt iøjefaldende,« siger Thomas Bentzen, daglig leder i Isoreflect, til Teknisk Ukeblad.
Tilsigtet eller utilsigtet?
Hverken Isoreflect, Autobolig, Nkom eller smarthusproducenten Loxone har fundet den konkrete årsag til hændelsen. En eller flere støjkilder slog den trådløse kommunikation, som styrer lysene og afbrydere til persienner og stikkontakter, ud.
»Det er meget sjældent, at vi får klager i den her størrelsesorden, hvor et helt netværk af udstyr ikke fungerer,« siger Thomas Bentzen.
Aron Ljung, der er beboer i landsbyen, fortæller, at hændelsen beskrevet ovenfor blot er én i en lang række hændelser, som har resulteret i, at de nu har fået nok af smarthussystemet.
»Siden vi flyttede ind for tre et halvt år siden, har det bare været ét langt eksperiment. Det har ikke fungeret efter hensigten,« siger han.
»Der skal kun en lille støjkilde til, for at ting ikke fungerer. For eksempel at tv’et har stået for tæt på persiennerne - så har de ikke virket. Lige nu føler jeg, at vi har fået nok af hele det her system,« siger Aron Ljung.
Hader smarthuse
Petter Steen, en anden af landsbyboerne, er heller ikke tilfreds.
»Jeg hader smarthuse. Jeg ville glad og gerne betale penge for at få en gammeldags ordning. Jeg orker ikke at skulle bruge et password for at kunne tænde lyset,« siger han til TU.
Steen har selv en lang karriere som lystekniker på et teater bag sig.
»På Nasjonalteateret har du et utal af lysdæmpere, flere hundrede lamper og flere tusinde kanaler, som skal fungere samtidig. Det er helt utroligt, at smarthuset ikke kan klare at styre fem lyspunkter,« siger han og understreger, at han udtaler sig som privatperson.
Steen var i boligen under hændelsen i slutningen af november sidste år, men kan ikke hidse sig op til at fortælle dramatisk om det.
»Jeg tog det med knusende ro. Lyset i huset fungerer ikke … jamen, o.k. - så må man jo gå på toilettet med åben dør,« siger han.
Afbrydere til besvær
Tonen er ikke lige så jovial, når det handler om smarthusløsningerne.
»Det er dårlige, unødvendige løsninger. Vi har blandt andet fået trådløse lysafbrydere, som ikke kræver batteri, fordi de genererer elektricitet, når du trykker på dem. Men du skal trykke på dem med flere kilos kraft for at skabe den mængde energi, som skal til. Derudover er der forsinkelse i systemet, så du skal blive stående og holde øje med, om du kunne tænde lyset eller ej. Der er med andre ord en del praktiske ting i systemet, som ikke fungerer særlig godt,« siger Petter Steen.
»Det er sikkert fint at have en lampe, du kan programmere til at slukke efter 20 minutter, eller til at tænde og slukke automatisk, når du ikke er hjemme. Men jeg har ikke den type behov,« siger han.
Aron Ljung fortæller, at en stor del af beboernes frustrationer handler om smarthusløsningen.
»Det er egentlig helt misforstået at installere sådan et system i en landsby, hvor folk er meget bevidste om stråling og om, hvad vi omgiver os med. Vi påtænker at bede dem fjerne det elektriske anlæg og installere noget, som er enkelt og fungerer,« siger han.
Fra vandbaseret varme og brændeovn til smarthuse
Aktivhusene i Hurdal Økolandsby bygges i flere trin. Aron Ljung og kæresten har boet i huset i ca. tre et halvt år – de købte sig ind på første byggetrin.
De fattede interesse for projektet, fordi de ønskede at bo i noget andet end en lille lejlighed i Oslo. De fandt projektet på nettet og tog til fremvisning af husene, mens de var under opførelse.
»Smarthussystemet var ikke en del af byggeplanerne på det tidspunkt. Vi blev præsenteret for vandbaseret gulvvarme og varmekappe på brændeovnen, som så kunne give varmt vand til vandhanen og den vandbaserede opvarmning. Jeg kan godt lide at hugge brænde og arbejde i skoven. Ved at kombinere strøm fra solceller med varme fra fyring i brændeovn ville vi næsten kunne gå i nul på udgifterne til strøm. Det betød rigtig meget for os,« fortæller Aron Ljung.
Men sådan blev det ikke.
»Både vandbaseret varme og planen om at installere infrarøde ovne som en del af smarthuspakken er fjernet fra projektet. Og oven i det var smarthussystemet ustabilt,« fortæller Aron Ljung.
»Smarthussystemet var en del af en opgraderet energipakke, som blev tilbudt vore kunder omkostningsfrit sammen med andre energitiltag med støtte fra Enova,« skriver Mats Maurer Pettersen, salgs- og markedsdirektør i Filago, som bygger Hurdal Økolandsby, i en e-mail til TU.
Udskiftede smarthussystem i efteråret
Husene blev oprindeligt bygget med et smarthussystem, hvor enhederne kommunikerede via elkabel. Dette viste sig at være ustabilt.
»Det viste sig at være sårbart over for produkter, som ikke overholder europæiske EMC-standarder. LED-lysarmatur, LED-tv og mobilopladere er eksempler på produkter, som kan udsende støj langt over de tilladte værdier. Selve systemet er immunitetstestet for at blive godkendt, men vi har ingen kontrol over elektriske produkter, som senere tages i brug i boligerne,« siger daglig leder Thomas Bentzen fra Isoreflect.
Filago fortæller om gentagne klager over og problemer med systemet. Derfor skiftede landsbyen smarthussystem til Loxone Air med trådløse Enocean-afbrydere.
Loxone Air er et trådløst system, som kommunikerer via en proprietær protokol. Kommunikationen foregår på en for trådløst smarthusudstyr almindeligt anvendt frekvens, nemlig 868,3 MHz. Hvert smarthus har sin egen miniserver, og de kommunikerer ikke med hinanden. De trådløse Loxone-komponenter optræder som noder i et mesh-netværk. Det vil sige, at hver komponent kan videreformidle en besked fra en anden komponent til den næste.
»Løsningen blev udskiftet til Loxone Air, der erfaringsmæssigt er et meget stabilt system, som vi har benyttet på skoler, sygehuse og i andre boliger rundt om i landet. Vi har aldrig oplevet lignende problemer, og importøren melder om det samme,« skriver Isoreflect i en e-mail til Nkom.
Hvad fungerede, og hvad fungerede ikke? Belysningen kommunikerede via Loxone Air og blev slået ud under hændelsen i slutningen af november sidste år. Enocean-afbryderne styrede lysene og persiennerne og blev også slået ud, eftersom de bruger samme frekvensbånd som Loxone Air. Derudover er hvert hjem udstyret med fem mobile stikkontakter, som heller ikke kunne slås til eller fra. Disse kunne imidlertid fjernes fra strømudtaget, således at man fik adgang til strøm. Øvrige funktioner i huset fungerede, da de var baseret på kablet kommunikation. Erik Braatnes fra Autobolig understreger, at kommunikationen i Loxone Air er krypteret og næsten umulig at påvirke på anden måde end ved at blokere den trådløse kommunikation, som det skete i november.
Mats Maurer Pettersen fra Filago skriver til TU, at Loxone blev valgt »da det er en stor og anerkendt leverandør i dette marked«.
Har ikke solgt trådløst system tidligere
Loxone kommer både i en kablet og en trådløs version (deraf tilnavnet Air). Thomas Bentzen fortæller til TU, at det er den kablede version, de har installeret på skoler og hospital, ikke den trådløse.
Har I installeret den trådløse version, Loxone Air, andre steder?
»Nej, vi har kun brugt den i økolandsbyen og i mine to seneste boliger. Jeg er meget tilfreds med systemet. De trådløse trykafbrydere fra Enocean bruges i et stort antal bygninger uden problemer,« siger Thomas Bentzen.
Autobolig, som er importør af Loxone i Norge, anbefaler kablede løsninger frem for trådløse, når man har mulighed for det.
»I projektet i Hurdal blev det valgt at udskifte en del komponenter til Loxone. Disse komponenter blev købt af os som importør af Loxone. Autobolig har ikke været med i nogen beslutninger om, hvilken slags infrastruktur der er blevet valgt eller i hvilket omfang. Når vi er en del af planlægningen fra begyndelsen, så anbefales kablede løsninger - de er mere robuste og driftssikre, og du slipper for batterier,« siger Braatnes fra Autobolig.
»Kablede løsninger er naturligt nok ikke mulige at benytte i boliger, som allerede er opført, uden meget store indgreb. I sådanne tilfælde benyttes trådløs kommunikation. Loxones trådløse komponenter har ry for at være de mest driftssikre på markedet, og det er også noget, vi som distributør er meget opmærksomme på,« siger Erik Braatnes.
Han understreger, at alle trådløse systemer, som benytter samme frekvensområde, er i risiko for, at signalerne kan blokeres.
»Det vil være præcis det samme for andre lignende produkter,« siger han.
Per Eirik Heimdal fra Nkom siger, at der er en risiko for, at trådløst udstyr kan blive udsat for interferens.
»Hvis der er systemer, man er ekstremt afhængig af, kan kablede løsninger være det bedste. Der findes utrolig mange potentielle støjkilder – for eksempel LED-lys. Så længe der er tilstrækkelig afstand til støjkilden, går det nok - men placerer du udstyret i nærheden af hinanden, kan du få problemer. Men i 99,9 procent af tilfældene går det jo fint,« siger Per Eirik Heimdal.
Kan gå konkurs
Utilfredsheden blandt beboerne i økolandsbyen og hændelsen i november har sat Isoreflect i en vanskelig situation.
»Vi har brugt millioner af kroner på forbedringer af systemet i løbet af efteråret, og så sker dette, før betalingen er faldet. Vi knækker altså ryggen, når kunden tilbageholder betalinger som følge af utilfredse og trætte beboere,« siger daglig leder Thomas Bentzen.
Han ønsker ikke at udtale sig nærmere om forhandlingerne med Filago, men siger, at situationen truer selskabet.
»Vi kan simpelthen gå konkurs, hvis ikke vi bliver enige,« siger Thomas Bentzen.
Isoreflect-chefen beklager, at kommunikationen omkring, hvad der er blevet solgt, ikke har været tilstrækkelig.
Hurdal Økolandsby Landsbyen er delt i tre. Én del er aktivhusene omtalt i denne artikel. Aktivhusene er lavet af træ, diffusionsåbne (pustende), med naturlig ventilation, brændeovn og solcellepaneler. Del to er en gård og del tre et økologisk erhvervsfællesskab med blandt andet landhandel, bageri og en multisal.
Hurdal Økolandsby er, ifølge indbyggerne selv, Norges første økolandsby.
»Vi tager ansvar for det. Nu har vi et system, som fysisk er leveret og kan tilpasses efter den enkeltes ønske. Hvis du ikke er interesseret i ny teknologi, er du heller ikke interesseret i at lære, hvordan det fungerer. Vi har også kunder i økolandsbyen, som er tilfredse,« siger Thomas Bentzen.
Mats Maurer Pettersen fra Filago vil ikke kommentere kontraktforholdene med leverandører, herunder forhandlinger om afregninger.
Kræver tilvænning, men tilfører værdi
I en e-mail til TU skriver Mats Maurer Pettersen, at man valgte aktivhuse og smarthuse, fordi »det er et produkt, hvor vi har valgt fokus på miljø (CO2-aftrykket) og indeklima. Hvis kunder har individuelle behov, for eksempel i forbindelse med stråling, så forsøger vi at løse dette i en tilvalgsproces«.
Det er netop for at opnå mindst mulig stråling, at Isoreflect installerede trådløse, batteriløse afbrydere af typen Enocean. Det er disse afbrydere, beboer Petter Steen udtrykte frustration over tidligere i artiklen.
»De udsender kortfattede trådløse beskeder og har et magnetisk felt, som er meget mindre end almindelige afbrydere. Dette er for at imødekomme beboernes fokus på radiostøj,« siger Thomas Bentzen fra Isoreflect.
»De kræver lidt tilvænning, særligt hvis du går fra elektroniske kontakter, som kun kræver et lille klik.«
Elektroniske afbrydere sender til gengæld signaler ud endnu flere gange og er afhængige af elkabel eller batterier, siger Thomas Bentzen.
Han mener, at husene falder i værdi, hvis man fjerner smarthussystemet.
»Vi skal respektere, at der er tale om 33 familier med forskellige meninger om, hvordan et hus skal fungere. Lige nu installeres der elmålere (AMS-målere) i hele Norge. Det vil afstedkomme betydeligt større efterspørgsel på systemer, som regulerer energiforbruget. Der er store forandringer på vej for prisstrukturen ved køb og salg af el. Dette er et fremtidssikret system. Når elregningen kommer om et års tid, tror jeg, at flere vil se værdien af systemet frem for et konventionelt elektrisk anlæg,« siger Thomas Bentzen.
Har vurderet politianmeldelsen
Som en opfølgning på skiftet af smarthussystemer sidste efterår har Filago gennemført en brugerundersøgelse.
»Nu skal vi sammen med leverandøren af systemet gennemgå resultaterne fra undersøgelsen og se, om det er funktionsafvigelser eller utilstrækkelig brugeroplæring, som er baggrunden for de af tilbagemeldingerne fra kunderne, som er negative,« skriver Pettersen til TU.
Både importøren, Autobolig, og leverandøren, Isoreflect, synes, det er underligt, at problemet forsvandt blot få minutter før, Nkom kom forbi. Ingen af dem vil dog forfølge det nærmere.
»Vi har overvejet, om vi skulle politianmelde det, men systemet kom op igen uden problemer. Hvis det havde været en vedvarende problemstilling, ville det have været let at finde støjkilden og evt. politianmelde. Derudover har vi fundet løsninger for at forhindre, at noget lignende kan ske i samme omfang igen,« siger daglig leder Thomas Bentzen.
Bytter frekvenser på serveren
Løsningen går ud på, at kommunikationen i husene bliver fordelt på flere frekvenser. Håbet er, at man dermed undgår, at alle husene bliver påvirket samtidig af radiostøj. Thomas Bentzen håber, de bliver enige med Filago, så de kan opdatere smarthusene med de nye indstillinger så snart som muligt.
Per Eirik Heimdal fra Nkom siger, at der, så vidt han ved, ikke har været nogen bevidst jamming af radiosignaler. Sektionslederen siger, det ikke er sikkert, at et frekvensbytte vil være nok til at forhindre lignende problemer i fremtiden.
»Det kommer an på, hvor stor forskel der er på de forskellige frekvenser. Hvis nogen skulle jamme et signal med vilje, kunne de jamme hele bredbåndet. Så kan man spørge, hvor meget det hjælper med minimale frekvensforskelle. Frekvensbytte kan være et godt tiltag, men er ikke nødvendigvis optimalt,« siger Per Eirik Heimdal.
Artiklen er fra tu.no
