Norske forskere vil gøre kræftdata til den 'nye olie'
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norske forskere vil gøre kræftdata til den 'nye olie'

Deltagerne i en nylig konference om indsamlingen af data om kræft og kræftpatienter fik i et laboratorium på Radiumhospitalet under Oslo Universitetssykehus lov til selv at prøve, hvordan man arbejder med kræftforskning. Illustration: Abbvie

En massiv indsamling af data om kræftforskning er i gang verden over. Problemet er bare, at data ikke samles og derfor er ubrugelige. Det mener en række kræftforskere i Norge og den biofarmaceutiske virksomhed Abbvie. Derfor afholdt de først i september en konference i Oslo for at motivere kolleger i andre lande til at forbedre indsamlingen af data om kræft og kræftpatienter.

Ikke alle internationale data er repræsentative

Professor og chef for Cancer Research Institute under Oslo universitetssykehus Gunnar Sæter er et af de mennesker, der kender til problemet og som efterlyser højere kvalitet og detaljegrad i de mange data. Uden en ordentlig koordinering kan det være svært at sikre et sammenligningsgrundlag, fortæller han:

»Artikler udgives hele tiden. Men det bliver altid et spørgsmål om, hvor repræsentative de er. Et godt eksempel kan findes i Tyskland. Hvis du laver en undersøgelse på patienter fra to eller tre institutioner i Tyskland, bliver de resultater, du finder, kun repræsentative for akkurat den patientgruppe, som kommer på netop de sygehuse. Valget af sygehus handler her både om din økonomi, din forsikring, om rygter og andre mekanismer. Det gør, at du ikke i samme grad kan generalisere for alle patienterne, fordi de er så forskelligt selekteret.«

Han ser de nordiske kræftregistre som meget mere strukturerede, kontrollerede, komplette og repræsentative end nogen andre steder i verden.

»Skandinavien har et bedre socialdemokratisk politisk system for, hvilket sygehus man kommer på, og alt rapporteres ind til et centralt register. I Norge er det lovpligtigt at indrapportere data om kræftpatienterne. Det er en juvelsamling, hvis man sammenligner med andre lande rundt om i verden.«

Kræften kan klassificeres langt bedre i dag

Genteknologien er blevet så avanceret, at hvor der førhen kunne inddeles få grupper inden for en bestemt type kræft, kan man i dag skille dem i langt flere grupper. Det gør, at man er nødt til at samarbejde internationalt for at udnytte hinandens viden og erfaringer. Desuden kan det nogle gange også være svært at have overblik over, hvor i verden der er forsøg i gang, som de relevante patienterne kan deltage i. Det skal der laves om på.

»Præcisionsniveauet af den enkelte patients sygdom er i dag så meget højere end før. Det, vi før grupperede, splitter vi nu op i flere grupper. Patienten har ikke ændret sig, men vi er bedre i stand til at klassificere sygdommen mere nøjagtigt og i meget små grupper. Hvis vi skal trække konklusioner på de enkelte grupper, så må vi samarbejde meget mere internationalt,« siger Gunnar Sæter.

En behjælpelig intelligent maskine

Data om kræft på tværs af lande kan først og fremmest andet bruges som en hjælpende hånd til de læger, som skal diagnostisere kræften. Med en computer, der kender alt til den nyeste forskning, og hvor lægen kan indtaste de kendte data om patienten, vil lægen hurtigt kunne danne sig et overblik over den kræfttype, der er tale om, de anbefalede behandlinger samt de forsøg, der foregår verden over. Og det er en kæmpe hjælp i dag, hvor det er umuligt for et menneske at følge med i alt, hvad der sker på området. Der er dog også ulemper.

»Den kan ikke tænke som mennesker, og den kan ikke ræsonnere og tage subjektive elementer ind. Men den kan tage objektive elementer ind på tusind forskellige elementer. Det er en fejl at tro, at den kan erstatte en god læge, men den kan hjælpe en god læge til at tage de rette beslutninger. Det kan den, fordi at datamængden er så stor, at den overvælder lægerne,« siger Gunnar Sæter.

»Lægen kan drage intelligente konklusioner af egen erfaring, foretage vurderinger og i højere grad medtage patientens livskvalitet, tage patientens individuelle behov med, familiens behov, ressourcer og kapacitet. Altså alle de muligheder, som skal ind i en totalvurdering og -behandling. Men du har i dag også brug for en maskine som IBM Watson for at knække store data indledningsvis og få et sæt med muligheder. Så er det op til lægen at bruge de muligheder som et udgangspunkt for en sund vurdering baseret på egen erfaring,« siger han.

Ingeniørens deltagelse i konferencen var sponseret af Abbvie.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten