Norske forskere producerer strøm med thorium i testreaktor

26. juni 2013 kl. 13:3514
Norske forskere producerer strøm med thorium i testreaktor
Illustration: T.Tandberg/Thor Energi.
For første gang tester norske forskere og virksomheder atombrændsel baseret på thorium. Potentialet er stort, men vil tage årtier at indfase, siger folkene bag.
Artiklen er ældre end 30 dage

En gammel norsk drøm om at udvikle atombrændsel, baseret på thorium, har fået ny næring. Det sker, efter at det private selskab Thor Energy og Institutt for Energiteknikk, IFE, er begyndt at teste thoriumbrændsel i Halden-forskningsreaktoren.

Nordmændene tester nu brændsel, der består af 90 procent thorium og 10 procent plutonium i en konventionel reaktor. Over de næste fire år skal tre forskellige blandinger, baseret på thorium gennem samme forløb, skriver Teknisk Ukeblad.

I Norge har man stor tro på thorium som en afløser for uran i reaktorer verden over. Fordelene er blandt andet adgang til masser af thorium i undergrunden i blandt andet Norge, en halveringstid på kun 100 år samt lavere temperaturer i reaktorerne og dermed højere sikkerhed.

Endelig kan hverken brændsel eller affaldsprodukter bruges til atomvåben, og man bruger samtidig mindre thorium end uran for at skabe samme energimængde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om alt går vel vil Thor Energi have en kommerciel produkt fra 2017, der kan bruges i en konventionen reaktor, fortæller daglig leder Øystein Asphjell.

Thor Energi har været i gang med projektet længe og flere andre lande undersøger mulighederne for at anvende thorium i konventionelle reaktorer. Det gælder især Indien, der har store forekomster af thorium, men også Sydafrika og USA har forsket i thoriumbaserede reaktorteknologi

Om thorium kan komme på tale rent politisk er en anden sag. I Norge påpegede Statens Stråleværn i en rapport fra 2008, at thorium stadig er et radioaktivt materiale, der kræver særlig håndtering. Samtidig har Norge masser af olie, gas og ikke mindst vandkraft til rådighed.

Flere store atomkraftlande investerer i at udvikle næste generation reaktorer, og det kan påvirke interessen for thorium negativt, som Erik Nonbøl fra Risø DTU tidligere har påpeget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Øystein Asphjell siger, at en omstilling til thorium vil tage mange årtier. Men han er optimistisk.

»Vi har nu strøm fra thorium og er med på at skrive historie. Det (thorium, red.) må fases ind i konventionelle reaktorer først, men det vil være et paradigmeskifte, hvis det lykkes. Omstllingen fra uran til thorium varer mange årtier, men den starter med det, vi gør nu,« siger han til Tekniske Ukeblad.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
26. juni 2013 kl. 23:32

Hvis man bruger gamle reaktor designs, arver man så ikke alle problemerne med dem?

Joda, men de er jo heller ikke ude på at bygge nye reaktorer. De er ude på at sælge brændsel. Igen, jeg kan anbefale at læse den norske artikel, den forklarer sagen udmærket. Som de skriver:

Thorium har flere ganger blitt lansert som kandidaten som skal ta over for uran som brensel i fremtidens reaktorer. Problemet er at man ennå ikke har klart å utnytte grunnstoffet kommersielt. Hindringene har vært god tilgang og lav pris på uran, samtidig som kjernekraftbransjen er pålagt et strengt regelverk for innføring av nye løsninger.</p>
<p>Nå, for første gang i historien, brennes imidlertid et konvensjonelt thoriumbrensel i en konvensjonell testreaktor.

Der står også noget om begrundelserne på virksomhedens hjemmeside: https://www.thorenergy.no/

13
26. juni 2013 kl. 18:44

Hvis man bruger gamle reaktor designs, arver man så ikke alle problemerne med dem?

12
26. juni 2013 kl. 15:52

Hvor kigger de ikke på LFTR istedet for at bruge gamle designs i reaktore?

Fordi de ikke behøver? Med erstatningsbrændsel har man et marked der umiddelbart kan afsættes på - alle de eksisterende atomkraftværker. Man skal "bare" grave thorium op og gøre det klar til brug, i en proces der ikke må være for dyr i forhold til uran. Det er da smart? Spørgsmålet er om det kan gøres billigt nok, og hvor meget evt. fordele tæller i hele regnestykket i forhold til ulemperne (som f.eks. er at det er nyt og skal godkendes).

11
26. juni 2013 kl. 15:40

Norge har nem adgang til thorium - en del ligger faktisk og flyder som skærver 100 km fra Oslo, mærket med advarselsskilte mod strålingen. Det er omkring 1200 tons farligt affald, resterne efter amerikanske opgravninger ved Ulefoss tilbage i 50erne. Der blev sidste år sat lidt penge af til blot at finde ud af, hvordan der kan ryddes op - måske er dette en god anledning til at få helt styr på fortidens synder, før der atter dynges i bunke uden tanke på fremtid og oprydning.

10
26. juni 2013 kl. 15:27

Hvor kigger de ikke på LFTR istedet for at bruge gamle designs i reaktore?

9
26. juni 2013 kl. 15:10

Damp er ikke varme Men vand der er beriget med varme.

8
26. juni 2013 kl. 14:55

Vel gør de ej. Halden reaktoren producerer kun 25 MW varme i form af damp.

6
26. juni 2013 kl. 14:35

Jeg er blevet gjort opmærksom på fejlen og har fjernet de afsnittet om en halveringstid på 100 år i teksten.

Mvh

Erik Holm

5
26. juni 2013 kl. 14:16

Hvad er det for en Thorium-isotop der har en halveringstid på 100 år?

3
26. juni 2013 kl. 13:58

Var det ikke netop Thorium reaktorenes største svaghed at der er en del plutonium i reaktoren (særligt hvis man vil have det) og at det en en af årsagerne til at der ikke er udviklet så meget her endnu?

2
26. juni 2013 kl. 13:52

Er der mon nogen fra den romantiske og energimæssige, urealistiske venstrefløj, der føler et ansvar for, at Danmark også på det område føres bagud af dansen, om en fornuftig energipolitik?

1
26. juni 2013 kl. 13:50

Næh - kig til Danmark. Her vil vi i stedet samle bøndernes gylle, og køre den af mange kilometer landevej til en fabrik, der klemmer en en prut ud af den, og herefter fragte den de mange kilometer tilbage til marken, hvor den indtil nu var blevet kørt ud og brugt som grundgødning. Prutten bliver i en lang ledning sendt tll forbrugerne i byerne, hvor den vil varme så meget som at p... i bukserne, på de mange dage, hvor det ikke blæser.

Som vi siger: Nej tak til tjernobylder og ja tak til økologi. Vi er nemlig så bevidste.