Norske forskere: En hård inddæmningsstrategi giver den bedste samfundsøkonomi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norske forskere: En hård inddæmningsstrategi giver den bedste samfundsøkonomi

To forskere fra Norges pendent til Danmarks Statistik, Statistisk sentralbyrå, slår nu fast, at der er bedst samfundsøkonomi i en hård inddæmningsstrategi over for coronavirus, som indbærer en massetest og isolering af syge og eliminering af virus fra samfundet på få måneder.

Værdien af sparede leveår og færre sygdomstilfælde mere end opvejer de store økonomiske omkostninger ved en sådan strategi, lyder det fra Geir Bjertnæs og Erling Holmøy.

»Vores konklusion er, at resultaterne understøtte indførelse af ​​strenge forholdsregler, der prøver at udrydde virus inden for et par måneder. Konklusionen står stærkere, jo større sandsynligheden er for, at det vil komme en vaccine inden for to år,« siger forskere Geir Bjertnæs og Erling Holmøy, der er ansat på Statistisk sentralbyrå, til den norske avis Aftenposten.

Ifølge forskerne redder en eliminerings- eller inddæmningsstrategi flere liv, lige som færre bliver syge, og perioden med fyringer og arbejdsløshed bliver meget kortere end i alternativerne. Omkostninger til karantæne og grænsekontrol bliver dog større, men det er dog stadig mindre omkostninger i forhold til de ekstra fordele, lyder det.

De to forskere understreger, at en række forudsætninger for deres beregning nødvendigvis er usikre, herunder dødeligheden af Covid-19.

De tre scenarier (PDF), som Geir Bjertnæs og Erling Holmøy, har regnet på er:

  1. Bremse (B) spredning af coronavirus (minder om den danske, red.). Gevinsten er her primært at forhindre at sygehuseindlæggelser som følge af hurtig smittespredning overstiger kapaciteten i sundhedsvæsnet med dramatisk stigning i antallet af dødsofre som resultat. I tillæg reduceres antallet af smittede på mellemlang sigt, fordi en stor majoritet af de smittede vil overleve og opnå immunitet.
    Samfundssmitte: 42 procent af befolkningen på et år. Indsatser kan afvikles efter 2 år.
  2. Undertrykke (U) virus. Formålet er at begrænse de sundhedsmæssige konsekvenser (sygdom, lidelse, død) af coronasmitte. De nødvendige indsatser medfører imidlertid store omkostninger i form af social distancering og tab af produktion.
    Samfundssmitte: 5-10 procent af befolkningen. Smitte undertrykkes frem til at ikke-immune kan vaccineres efter år 2.
  3. Eliminere (E) virus (i Norge, red.) i løbet af få måneder. Her indføres omfattende sporing og testing lige som der indføres isolation og karantæne. Al produktion, der omfatter social kontakt, lukkes. Hvis det lykkes kan nationale restriktioner ophæves, men man er nødt til at opretholde en stærkt restriktiv grænsekontrol for at forhindre import af smitte. Denne strategi ligner den, som er gennemført i Kina, specielt Wuhan, og Sydkorea. Målet er at udrydde virus i løbet af få måneder. Efter 2 år vaccineres befolkningen. Hvis en vaccine ikke udvikles, må smitte genindtroduceres i samfundet.

Sydkorea

Sydkorea er blandt de lande, som har gennemført en strategi, der minder mest om eliminering, med omfattnde coronatest, lige som smittede omfattes af stor dataindsamling, offentliggørelse af smittedes bevægelser i samfundet og SMS-advarsler om smittede i nabolaget , men der er ikke indført et generelt udgangsforbud, hvorfor fx restauranter er åbne.

Om det er sådanne tiltag at de norske forskere forestiller sig, fremgår ikke.

Sydkorea har dog også kombineret den omfattende inddæmningsstrategi med tiltag, der ligner de danske med fx en opfordring til hjemmearbejde, udskydelse af skolestart og lukning af arbejdspladser

Vaccine

En forudsætning for, at en inddæmningsstrategi vil blive en succes, er at der udvikles en vaccine. For mange vil under en sådan strategi, hvor de syge isoleres, ikke blive smittet og syge. Og dermed opnår de ikke immunitet.

Det betyder, at epidemien - modsat såkaldt samfundssmitte, hvor der til sidst opnås den meget omtalte flokimmunitet - ikke dør ud af sig selv. Den kan altså først endeligt udryddes med en vaccine.

SSB-forskerne i Norge har gennemført deres beregninger med to forskellige værdier for et reddet leveår: 575.000 norske kroner - svarende til ca. 377.000 danske kroner og og 1,25 norske millioner kroner, svarende til ca. 820.000 danske kroner.

For begge priser for et reddet leveår, også kaldt QALY (kvalitetsjusterede leveår), giver inddæmningsstrategien den bedste samfundsøkonomi.

Herhjemme har sundhedsøkonom Jakob Kjellberg anført en dansk tærskelværdi for QALY et sted mellem 200.000 kroner til 1 million, dvs. de norske tal ligger inden for det danske spænd.

Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard har i en kronik i Ingeniøren beregnet, at et plausibelt resultat af den danske indsats lyder på knap 368.000 kroner pr. corona-QALY, mens Cepos når frem til et 'optimistisk' skøn på 2,6 mio. kr. og et 'mere realistisk' skøn på 10,3 mio. kr.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det økonomiske argument er vigtigt for mange liberale. Måske kan de overtales til denne strategi. At grænsekontrol er nødvendigt taler dog imod.

Jeg vil spørge Nye Borgerlige, som er mit parti, om de ikke godt vil støtte strategien så vi slipper for at skulle smittes med denne dødelige sygdom.

  • 5
  • 4

Ja det vil givet spare liv under forudsætning af der kommer en vaccine. Og når man har styr på smitten indenfor Norges grænser kan samfundet lukke op. Dog uden turister og næppe udlandsrejser for nordmænd. Men mange nordmænd har aldrig været nord for Trondhjem. Så mangr gode rejsemuligheder i det store land.

  • 10
  • 1

støtte strategien

Super - og hvis både Norge og Danmark fører sammen strategi, så OK med mig hvis en nordmand holder ferie i Danmark. (Norge kan evt teste ham før og efter turen og vi kan gøre det samme, hvis vi vil på skiferie til vinter)

  • 5
  • 5

Den sydkoreanske model, omend meget vidtgående i sin inddæmning af smitten, har den mindste påvirkning af samfundets funktion og erhvervsliv. Den ville jeg helt klart også helst følge. I Sydkorea er skolerne nu åbne med med fjernundervisning. Ikke som i Danmark som bare virker som vikar undervisning og lidt lektier, men som live streaming undervisning hvor elever kan stille spørgsmål mm. Man burde gøre det samme i Danmark. Jeg har ikke i sinde at sende mine børn fra 0.-5. klasse i skole efter påske. Ikke før der er mere styr på strategien og fjernelsen af sygdommen i samfundet. Jeg kan ikke acceptere af man vil have flere smittede som mål.

  • 5
  • 2

De to sidste OECD lande som kører vanvittige strategier er Sverige og USA.

Danmark er med meldingerne igår på grøn linie som jo ikke kan føre til flok immunitet, men kan føre til at vi når der er test kapacitet nok kan opgraderes til en egentlig bekæmpelse af COVID-19.

IFR (Infection Fatality Rate) dødeligheden for alle smittede for COVID-19 i et top kvalitets sundhedssystem som Sydkorea eller Tyskland kan nå under tre procent, men selvfølgelig ikke hvis man skal gennemføre flok immunitet på et år.

Norge kom sent igang, men realismen er ved at snige sig ind og de kommer sandsynligvis også ned imod IFR på 3%.

Hvis der blev opnået flok immunitet for den Spanske Syge på 60% af befolkningen, så var IFR for den Spanske Syge præcist 1%, da 0.6% af USA's befolkning dengang døde. (650.000 ud af 106.000.000)

COVID-19 ville i en lignende befolkning med den tids medicinske muligheder have dræbt måske 10% af befolkningen i USA, så COVID-19 er bare en meget barsk omgang.

Om 8 uger runder vi globalt 1mill. dødsfald blandt diagnosticerede tilfælde, men der er selvfølgeligt et enormt mørketal af dødsfald i lande hvor smitten er kommet til og der faktisk ikke testes. Indien har fx taget 109 test per mill. borgere indtil videre. Brasilien har en tosse som leder og der er bare ikke ret mange procent af brasilianere, der nogensinde har set en læge eller kan forvente at møde en.

  • 4
  • 3

"IFR (Infection Fatality Rate) dødeligheden for alle smittede for COVID-19 i et top kvalitets sundhedssystem som Sydkorea eller Tyskland kan nå under tre procent"

Det er nogle vanvittigt høje dødsrater du nævner her. De kan næsten kun komme fra antal registrerede smittede, som alle (måske bortset fra en talsmand i WHO) mener er voldsomt underrapporterede, måske med en faktor 10 eller mere. Hvad er din kilde til dødelighedstallene?

  • 2
  • 2

Henrik Værø

Tallene er baserede på at Sydkorea siden 12 marts har gennemført mellem 15.000 og 20.000 test dagligt og højst fundet 152 nye tilfælde på en enkelt dag. Typisk meget færre.

De tester indrejsende og forfølger smittekæder.

1.8% af alle smittede, der fundet er døde i Sydkorea og 3% af alle som har gennemlevet sygdommen i Sydkorea er døde af den.

Rent teknisk har man internationalt aftalt at senskader, der leder til død op til 60 dage efter raskmelding registreres som COVID-19 dødsfald.

Best case i Sydkorea er at ikke een eneste dør efter de 60 dage og ikke een blandt de registrerede smittede dør og ikke et eneste ny tilfælde kommer til. I så fald opretholder de 1.8%.

Worst case er at ligeså mange procent gennemlever sygdommen og raskmeldes og de nuværende 3% ud af alle raskmeldte dør.

  • 4
  • 2

J.Ø. Ok, men er der ikke en sammenblanding mellem "infected", altså smittede, og så dem der har "gennemlevet sygdommen" i dine to poster? Hvis 3% af dem der har "gennemlevet sygdommen" dør, så må dødsraten for smittede vel være langt, langt lavere.

  • 3
  • 1

Der er da stadig tid til at gøre dette, men vi skal arbejde på at vi får resourser nok. Man forestiller sig at staten stadig skal have tre tilbud og derpå en evaluering af , hvilke er bedst til den tilbudte pris. Stærkt går det i hvertfald ikke.

Værst af alt så kræver det at Mette F erkender at hun begik grove fejl og nu skal tilstå?

Vi trænger til en upolitisk taskforce med vide beføjelser, som ikke består af folk som har været eller er statsansatte og dermed er diskvalificeret. Og som med styrke og en offentlig åben strategi handler resolut uden hensyn til hvad mundbind etc koster.

Ikke flere amatører tak.

  • 1
  • 6

Det er ikke bare nordmændene og S. Koreanerne som kan, det er også tyskerne. De er langt forud for os, mht kontrol af smitten OG genopretning af samfundet.

Det er så tragisk at se de udsendelser i DR1 med styrede spørgsmål og spørgere som aldrig kunne finde på at stille fundamentale spørgsmål til om den strategi som Mette F føre overhovedet dur til noget. ( Jeg har min særlige mening om hvad F står for men det må jeg nok ikke skrive)

  • 4
  • 8
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten