Norske chauffører efter FM-sluk: Forringet dækning giver farlige situationer

6. juni 2018 kl. 11:5221
Norske chauffører efter FM-sluk: Forringet dækning giver farlige situationer
Det norske landskab med mange fjelde og tunneller samt lange afstande, giver DAB-signalerne yderligere problemer. Her passerer en tankvogn Atlanterhavsvejen i nærheden af Kristiansund Illustration: Andrey Armyagov / Bigstock.
Manglende trafikmeldinger og dårligt signal er blevet hverdag på landevejene, siger brancheorganisation.
Artiklen er ældre end 30 dage

Langt de fleste norske lastbilchauffører oplever dårligere radiomodtagelse, efter at landets FM-sendere er slukket. Samtidig mener hovedparten, at den dårlige dækning er en sikkerhedsrisiko, og hver femte har selv oplevet farlige situationer som følge af mangelfuld dækning.

Læs også: FM-sluk: Staten sparer håndører og kan ikke genbruge frekvenserne

Det viser en rundspørge foretaget af Norges Lastebileier-Forbund (NLF), efter at hele landet har været uden FM-dækning i et par måneder. Det fremgår af en pressemeddelelse fra forbundet. I Danmark bliver en fremtidig slukning af FM-båndet netop nu debatteret i forhandlingerne om et nyt medieforlig efter det fremgik som en del af regeringens oplæg til forliget.

Blandt de 521 respondenter oplever hele 81,7 pct., at DAB+-senderne leverer dårligere dækning end den aldrende FM-teknologi gjorde, inden den blev slukket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Efter 17 år: Danske DAB-signaler halter stadig bagefter FM’s lydkvalitet

Derfor fik vi DAB og DAB+

De første 10 DAB-kanaler gik i luften i 2001 efter en årrække med forsøgskanaler. Branchen, herunder elektronikforhandlere og radio­udbydere, har siden da slået på flere fordele ved digital radio.

Kapacitet: Det altoverskyggende argument for DAB og DAB+ er, at der er plads til flere kanaler. Som opsætningen ser ud i dag, er der kapacitet til 18 landsdækkende kanaler, mens man tidligere måtte nøjes med fem landsdækkende FM-kanaler.

Driftssikkerhed: DAB er – ligesom FM – en robust teknologi, der har sin egen infrastruktur og derfor fortsat er let at sikre mod udfald i tilfælde af strømafbrydelser, cyberangreb og lignende.

Digitale tjenester: DAB-standarden giver mulighed for andre typer tjenester end blot radio. Det gælder f.eks. nyheds-, vejr- og redningstjenester. Den type teknologier er dog ikke blevet indfaset i Danmark.

Lydkvalitet: DAB-standarden giver mulighed for bedre lydkvalitet end FM. Med et digitalt signal risikerer man ikke ‘skratten’, som det er tilfældet på FM. Imidlertid afhænger kvaliteten fuldstændig af den bitrate, man vælger at sende med.

Dækning: DAB kræver flere sendemaster, men kan teoretisk set have samme dækning som FM. Indtil videre klager brugere imidlertid stadig over dårlige modtageforhold på DAB+. Det skyldes blandt andet, at DAB-signalerne dæmpes mere af bygninger, og at et dårligt digitalt signal giver stilhed, mens et dårligt FM-signal giver støj.


Det er for så vidt ikke overraskende. DAB-radio er blandt andet kendt for at operere på højere frekvenser end FM, hvilket giver større risiko for dæmpning fra bygninger, fjelde m.m.

Hertil kommer, at den oplevede modtagelse på DAB ofte er dårligere end på FM, selv hvis modtagelsen reelt er lige så god. Det skyldes, at et digitalt signal som DAB normalt vil være helt tavst i de situationer, hvor en FM-modtager vil levere et støjfyldt signal.

Læs også: Ingeniørens læsere: DAB-nettet kan ikke løfte arven fra FM

Dårligt signal kan være farligt

Hvad værre er, så oplever de norske chauffører, at den dårligere modtagelse kan give farlige situationer. Det kan skyldes distraktioner, når signalet falder ud, samt at chaufførerne kan gå glip af væsentlige trafikmeldinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hele 67,5 pct. svarer i undersøgelsen, at den dårlige dækning udgør en sikkerhedsrisiko, og 18,2 pct. har selv allerede oplevet farlige situationer, hvor manglende dækning har udgjort en risiko.

Læs også: Regeringen vil slukke FM-signalet i 2021

»Vi var klar over, at mange chauffører oplever DAB-dækningen som mangelfuld. Men at så mange også har oplevet trafikfarlige situationer, som de mener, kan tilskrives DAB, var vi ikke forberedt på,« fortæller direktør i NLF, Gair Mo ifølge pressemeddelelsen.

Eksempelvis skriver en chauffør i sin besvarelse ifølge forbundet:

»Fik ikke trafikmeldinger ind som jeg plejede og kom rundt i et sving. Der stod alt stille på grund af en ulykke, som jeg ikke havde fået ind på DAB, men som jeg før havde fået ind på FM.«

Læs også: DR: Radiolytning på DAB faldt med 40 pct. efter skift til DAB+

Fabriksmonterede radioer giver også problemer

Et af argumenterne fra radiobranchen lyder typisk, at problemer med modtagelsen ofte skyldes en dårligt monteret radio, der eksempelvis ikke har en ekstern antenne på bilen.

Denne pointe modsiger undersøgelsen imidlertid. NLF har spurgt respondenterne om de bruger en fabriksmonteret radio eller en eftermonteret radio. Også her er resultaterne bemærkelsesværdige:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Læserne: Her er hullerne i DAB-dækningen

Brugerne peger på, at der oftere er problemer med modtagelsen på fabriksmonterede løsninger. Her oplever 44 pct. utilfredsstillende dækning, mens det kun er tilfældet for 32,4 pct. af chaufførerne med eftermonterede løsninger.

Samme tendens gør sig gældende blandt andelen, der har oplevet farlige situationer på grund af dækningen. Til gengæld er der ifølge ejerne oftere tekniske problemer med de eftermonterede løsninger (55 pct.), end med de fabriksmonerede (31 pct.).

21 kommentarer.  Hop til debatten

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
21
15. juni 2018 kl. 14:59

Svar på:

Men kig på Norge. I stedet for at bruge Norge som skræmmeeksempel, så hold nu godt øje med, hvad der reelt sker i Norge. Nu begynder lytterne at komme tilbage til de store landsdækkende radiostationer efterhånden, som de holder op med at surmule... akkurat som forudsagt.

Lad os se:

15-6-2018, nettavisen.no: 540.000 lyttere har rømt fra radio etter DAB-tvangen, backup: Citat: "... Fasiten de offisielle PPM-tallene fra Kantar TNS, viser at radiokanalene har opplevd en dramatisk lytterflukt:

  • Gjennom 2016 var lyttertallene på radio stabile.
  • Den siste måneden hvor hele FM-nettet var i drift, lyttet 68,3 prosent av befolkningen på radio daglig.
  • I desember 2017, da de siste regionene ble skrudd av, var dekningen redusert til 59,4 prosent.
  • Og tallene for mai 2018 viser nå at andelen nordmenn som lytter til radio daglig er redusert til 56,3 prosent.

Det betyr det at 540.000 radiolyttere har forsvunnet etter at FM-slukkingen startet.... Lytter kortere enn før PPM-tallene sier også noe om hvor mye den gjennomsnittlige nordmannen lytter til radio, og den viser en nedgang på 12 minutter daglig på rundt halvannet år.

  • 2016: Gjennomsnittlig 85 minutter hver dag
  • 2017: Gjennomsnittlig 79 minutter hver dag
  • 2018*: Gjennomsnittlig 73 minutter hver dag (*basert på siste 8-ukersrapport)

... Etter at de store skrudde av sine FM-sendinger, har mange lyttere hoppet over på alternativene som er igjen på FM. Samtidig har de lokale radiostasjonene har gjort sitt for å forsøke å dekke blant annet Oslo med sendere som er plassert utenfor hovedstaden, med det som blir beskrevet som ulovlig høy sendestyrke.

[Sarkastisk: Fy - tænk sig at fortsætte med at bruge FM som er meget bedre end DAB+. Det er unfair: ]P4-gruppen har derfor sendt et klagebrev til Kulturdepartementet der de ber om hjelp til å stoppe konkurransen fra FM:..."

20
13. juni 2018 kl. 07:54

Jeg tror ikke, at det er fordi, de tror, at to DAB+-sendere dækker som et par dusin FM-sendere. Det handler nok mere om, at de ser FM som den primære platform, og derfor gør de mest ud af denne.

Det er helt sikkert korrekt, men man får ikke lytterne over på DAB+, hvis de ikke kan modtage et ordenligt signal.

Det er hønen og ægget, og det er netop derfor vi har behov for en politisk beslutning. Hvad hjælper det, at danskerne køber DAB+ radioer som aldrig før, hvis lokalradioerne ikke udbygger deres sendenetværk?

I det øjeblik Kulturministeriet kommer med en endelig sluk-dato for FM-båndet, i selv samme øjeblik vågner lokalradiostationerne op til dåd.

18
12. juni 2018 kl. 15:18
17
12. juni 2018 kl. 09:58

Johnny Olesen skriver:

Men det kræver altså at lokalradioerne gør et reelt forsøg på at levere dækning - det er altså ikke nok at sætte én DAB+ sender op, og så tro at det fungerer på samme med som med FM.

Mjah, min erfaring er nu faktisk, at én DAB+-sender alt andet lige klarer sig bedre end én FM-sender. Med "alt andet lige" mener jeg samme sendeeffekt og mastehøjde. Jeg kan køre i bil 20 km borte fra DAB+-lokalradiosenderen i Nordsjælland, og det lyder stadig præcis lige så godt, som hvis jeg kørte lige ved siden af senderen. Dét kan en tilsvarende dimensioneret FM-lokalradiosender bare ikke gøre efter.

Nu ved jeg ikke, om dit ovenstående skriv var møntet på lokalradioerne i Nordsjælland, men jeg så, at du nævnte dem i en af de andre debatter. Men der er ikke nogen af de lokalradioer, som har indendørs dækning i hele Nordsjælland på FM, så det forventer du vel heller ikke, at de skal have på DAB+ ?

16
12. juni 2018 kl. 08:55

Jeps jeg kigger på Norge (og Sveriges overvejelser) og Norge reelle udfordringer med DAB+:</p>
<p>12.jun.2018, aftenposten.no: Norge og NATO «i krig» om det norske DAB-nettet. Advarslene fra svensk forsvar og riksrevisjon var krystallklare. Landet droppet DAB. Norge gikk motsatt vei. Nå har vi NATO på nakken.:

Elsker simpelthen denne salgs mumbu-jumbu....

Hvis Nato er imod DAB+, så kommer de nok også efter England, Tyskland, Polen, Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Malta... og alle de andre NATO lande som også satser på DAB+

15
12. juni 2018 kl. 07:55

Svar på:

Men kig på Norge. I stedet for at bruge Norge som skræmmeeksempel, så hold nu godt øje med, hvad der reelt sker i Norge. Nu begynder lytterne at komme tilbage til de store landsdækkende radiostationer efterhånden, som de holder op med at surmule... akkurat som forudsagt.

Jeps jeg kigger på Norge (og Sveriges overvejelser) og Norge reelle udfordringer med DAB+:

12.jun.2018, aftenposten.no: Norge og NATO «i krig» om det norske DAB-nettet. Advarslene fra svensk forsvar og riksrevisjon var krystallklare. Landet droppet DAB. Norge gikk motsatt vei. Nå har vi NATO på nakken.: Citat: "...Slik advarte svensk riksrevisjon i 2016 da Sverige vurderte å innføre DAB. Den anbefalte uansett å beholde FM-nettet.Sveriges militære sa at DAB kunne skade landets forsvarsevne. Bruk av visse DAB-frekvenser ville være i strid med NATOs behov, skrev Försvarsmakten i sin høringsuttalelse. ..."

riksdagen.se: Riksrevisionens rapport om digitalradio. Konstitutionsutskottets betänkande 2015/16:KU6, backup:data.riksdagen.se: Betänkande 2015/16:KU6 (pdf, 223 kB), backup: Citat: "... Riksrevisionens slutsatserRiksrevisionen bedömer i sina slutsatser att övergången till marksänd digitalradio är förknippad med betydande risker. En övergång till ett digitalt marksänt radionat innebär ett stort teknikskifte som berör hela Sveriges befolkning. De underlag som finns är enligt Riksrevisionen inte tillräckligt allsidiga och grundliga. Det finns bl.a. en risk att lyssnarna i framtiden inte kommer att köpa DAB+-apparater i den utsträckning som krävs för en lyckad övergang. Riksrevisionen anser vidare att det med tanke på den snabba utvecklingen på teknikområdet hade varit rimligt med en ny utredning av tekniska alternativ till DAB+. Enligt Riksrevisionen finns det teknikexperter som anser att det finns goda skäl att tro att internetbaserad teknik kommer att dominera utvecklingen i framtiden, medan DAB+ är ett separat system som inte omfattas av denna utveckling. Enligt Riksrevisionen är inte heller lyssnarnas behov av eller efterfrågan på marksänd digitalradio klarlagda. Det är enligt Riksrevisionen också tveksamt om lyssnarna efterfrågar fler kanaler. Ett byte från FM-mottagare till nya radioapparater innebär också kostnader för lyssnarna, inte minst för bilägare.... Riksrevisionen är också kritisk mot ett av de kriterier för släckning av FM- nätet som Digitalradiosamordningen föreslår, som innebär att 50 procent av radiolyssnarna dagligen ska lyssna på radio via en digital plattform. Riksrevisionen anser att det finns två problem med ett sådant kriterium, dels hur man ska mäta det på ett tillförlitligt sätt, dels hur man ska få information om hur många som faktiskt bara lyssnar på FM-radio. Om 50 procent av befolkningen lyssnar på internetradio och 50 procent på FM-radio vore det olyckligt att släcka FM-bandet och satsa på DAB+, bl.a. ur ett beredskapsperspektiv.Vidare anför Riksrevisionen att det finns brister i de tekniska bedömningar som ligger till grund för planen att släcka FM-nätet, och övergå till digital marksänd radio. Det finns t.ex. en risk för sämre yttäckning med DAB+ än med FM-nätet och investeringskostnaderna för att komma till rätta med detta kan komma att bli högre än vad som tidigare beräknats. Riksrevisionen menar också att en utbyggnad av DAB+-nätet kan få negativa konsekvenser för den framtida planeringen av frekvensutrymmet, eftersom det frekvensutrymme som är avsatt för marksänd digitalradio troligen har ett betydande samhällsekonomiskt värde för annan användning på längre sikt. Slutligen anser Riksrevisionen att det saknas en samhällsekonomisk analys av övergången till marksänd digitalradio som tar hänsyn till lyssnarnas kostnader för ny utrustning, deras värdering av nya kanaler samt värdet av alternativ användning av de frekvenser som digitalradio kommer att ta i anspråk. Enligt Riksrevisionens skattning är en övergång till digitalradio antagligen inte samhällsekonomiskt lönsam ens i ett 50-årigt perspektiv. Riksrevisionen menar att övergången innebär betydande kostnader för lyssnarna, som måste köpa nya radioapparater till både hem och bilar. För att en övergång inte ska bli alltför kostsam för lyssnarna bör tiden med parallellsändningar av FM och DAB+ vara så lång som möjligt – minst 15 år enligt Riksrevisionen – även om detta troligen blir dyrare för radioföretagen...."

14
12. juni 2018 kl. 06:56

Det har de vel ca. nul incitament til - færre potentielle lyttere og dårligere dækning, plus øgede omkostninger ?

Det bliver du simpelthen nød til at forklare nærmere, for det beror udelukkende på, om lytterne har modtagerudstyret til det.

Med DAB+ kan lokalradioerne potentielt når markant flere lyttere - såfremt de har modtageudstyret til det - hvilket sådan set også er statens begrundelse for at presse et FM-sluk igennem. Hvis flere kommer over på DAB+, så er de kommercielle vilkår simpelthen bedre.

Ang. dækning så har vi allerede diskuteret det til hudløshed, og svaret et stadigvæk, at man med et fuldtudbygget DAB+ net vil have en ganske fin og fornuftig dækning - vel at mærke en dækning, som koster markant mindre i drift for radiostationerne.

Men det kræver altså at lokalradioerne gør et reelt forsøg på at levere dækning - det er altså ikke nok at sætte én DAB+ sender op, og så tro at det fungerer på samme med som med FM.

Men kig på Norge. I stedet for at bruge Norge som skræmmeeksempel, så hold nu godt øje med, hvad der reelt sker i Norge. Nu begynder lytterne at komme tilbage til de store landsdækkende radiostationer efterhånden, som de holder op med at surmule... akkurat som forudsagt.

13
11. juni 2018 kl. 23:18

Det har de vel ca. nul incitament til - færre potentielle lyttere og dårligere dækning, plus øgede omkostninger ?

Omkostningerne pr. kanal er mindre ved DAB+ end ved FM. Hvis jeg har en lokal radiokanal, som jeg vil sende til et givet område, så er det billigere for mig at dele omkostningerne til et DAB-sendenet med 5-15 andre stationer, end at drive mit eget FM-sendenet.

Om jeg får færre potentielle lyttere end ved FM, kommer an på, om FM er blevet lukket.

11
11. juni 2018 kl. 09:46

Kombinér det med at lokalradiostationer på FM er tordnet frem og nu er ligeså lyttet som rigsstationerne på DAB+. Det ser ret sort ud for DAB+ i Norge.

Radioworld har en spændende artikel, hvor man får en ganske objektiv beskrivelse af situationen:https://www.radioworld.com/columns-and-views/norways-fm-shutdown-six-months-later

"98 percent of the weekly listeners followed through the digital switchover, January 2017 compared with January 2018. For daily listening the decline has been approximately10 percentage points. For daily listening, the figures for April show the difference is now only 7.7 percentage points."

Dvs. DAB+ overgangen har betydet et tab på 10% af de daglige lyttere for de store landsdækkende kanaler, og trenden er, at de får lytterne tilbage igen.

Det er altså svært at tolke det som "det ser ret sort ud for DAB+ i Norge", hvis hvis man er farveblind, så hjælper det sikkert...

Artiklen påpeger dog også det problematisk ved, at det er staten og to store spillere, som sidder på DAB+ nettet. Det problem har vi ikke i Danmark, hvor staten har sørget for at lokale kanaler kan sende DAB+ (hvis de så vel at mærke får fingeren ud).

10
8. juni 2018 kl. 10:00

Mens man i genbrugte pressemeddelelser udskriger chauffører til at være uopmærksomme i trafikken, hvor man blandt andet kategoriserer det at stille på bilradioen som uopmærksomhed, så er det da yderst pikant at man i Danmark overhovedet overvejer at lukke FM båndet, -for at gå over til det mangelfulde DAB.

9
7. juni 2018 kl. 17:47

Det interessante er, at en stor det af nordmændene stadig er utilfredse med DAB+ - selv efter "FM-sluk".

Kombinér det med at lokalradiostationer på FM er tordnet frem og nu er ligeså lyttet som rigsstationerne på DAB+. Det ser ret sort ud for DAB+ i Norge.

Kun 31% af nordmændene var tilfredse december 2017 og dette faldt til 27% i 2018. Med statistisk usikkerhed viser det ihvertfald at (tvangs-)DAB+ ikke har gjort folk gladere for DAB+:

07.05.2018, lokalradio.no: Misnøyen med DAB øker, backup: Citat: "...57 % av nordmenn er negative til at FM ble slukket og erstattet med DAB. Det kommer fram i medieundersøkelsen, laget av Respons, for Nordiske Mediedager.27 % av de spurte stilte seg positive til digitaliseringen, mens 16 % svarte vet ikke. Det var 802 spurte. Det betyr at misnøyen med DAB faktisk har blitt større det siste halvåret. I en undersøkelse Ipsos lagde for Dagbladet i desember var 56 % negative til DAB, mens 31 % sa seg positive. ..."

8
7. juni 2018 kl. 17:05

FM stormer (igen) frem i Norge. Fra Bergen og sydover er FM-båndet nu fyldt op med lokalradio. Det har i den grad gavnet med NRKs DAB+-only/"FM-sluk":

14.04.2018, lokalradio.no: Medietilsynet fornøyd med lokalradio, backup: Citat: "...Det er nå ingen ledige områder på FM fra Bergen og sørover. Det er stor interesse for FM, sier Lunestad. Det er til og med kommet lokalradio i helt nye områder, som ikke har hatt lokalradio på lenge...."

NRK har lavet et kæmpe "selvmål" ved at gå DAB+-only/"FM-sluk":

06.05.2018, radiorjukan.no: Lokalradio nå nå like høye lyttertall som NRK i Telemark, backup: Citat: "... De nyeste lyttertallene forteller at lokalradio [på FM] for første gang tangerer NRK i lyttertall i Telemark. Årsaken er i stor grad at rikskanalene har lagt ned sine sendinger på FM etter å ha gått over på DAB+. ..."

7
7. juni 2018 kl. 16:48

Supplering af:

I byområder og på motorvejsstrækninger med terræn er der udfald. Hvilket der ikke er på FM. Derfor nej tak til DAB.

Norge får til fulde konsekvensen af "FM-sluk"/tvangs-DAB-ificering:

06. juni 2018, Fra Melsomvik til Tjøme falt dab-radioen ut 14 ganger, backup: Citat: "... Leserbrev ... På veien hjem tenkte jeg det kunne være hyggelig med litt underholdning og satte på dab-radioen. Denne er fabrikkmontert i en 3 år gammel Mazda. ... Jeg talte tilsammen 14 brudd på strekningen. De lengste var fra Kjellekrysset til jernbanestasjonen og fra Svelvikstranda til Tjøme sentrum. Dette var utrolig irriterende, og tankene går tilbake til FM nettet som fungerte utmerket...."

6
7. juni 2018 kl. 11:45

Det er mange tuneller som er så kort at de lavere frekvenser som bruges til FM godt kan nå igennem, mens de højere frekvenser til DAB ikke kommer igennem. Den generelle misnøjen i Norge er nok relateret til at den politisk besluttede betingelse for at slukke FM var at DAB dækningen skulle være lige god som FM dækningen - INDEN FM BLEV SLUKKET. Og der blev udarbejdet en rapport som sammenlignet den teoretiske DAB dækning med den teoretiske FM STEREO dækning og kom frem til at betingelsen var opfyldt. I den politiske beslutning var der imidlertid ingen reference til stereo, og som vi ved er der meget stor forskel på FM dækingskravet for stereo og mono. Holdingen til DAB blev negativ på grund af en forseret og tvivlsom beslutningsproces, og det påvirker nok også befolkningens opfatning af DAB dækningen.

5
6. juni 2018 kl. 18:13

Hvis man er lidt naiv, så tror man på at nyt er bedre. DAB er nyt, så det må være bedre. Ikke nok med det, så "gør det jo ikke så meget", for vi er også blevet bildt ind, at inden så længe vil al radio-lytning foregå via mobiltelefonen. Men hvis mobilnettet skal streame data ud til samtlige biler i et område, så løber man altså tør for båndbredde og mister måske nødopkald. Sig mig, hvorfor er der ingen grænser for hvad man kan bilde folk ind?

4
6. juni 2018 kl. 16:23

Det kan vel ikke være hverken FM eller DAB der er skyld i at mange erhvervschauffører kører med hovedet under armen.

Uanset om man er privat eller erhvervsmæssigt afhængig af kørekortet, er det en dårlig undskyldning at kører udelukkende på instrumenter.

Indrømmet - Trafikradio giver en mulighed for at være på forkant, men sund fornuft i forbindelse med visuel kontakt er ikke at foragte.

3
6. juni 2018 kl. 15:41

Hvis man nu rent faktisk læser pressemeddelelsen, så kan man læse "Dekningsgraden i tunneler oppleves generelt som svært dårlig. Og dette er et problem for trafikksikkerheten."

Så er spørgsmålet om, hvor mange af de problemer, som chaufførerne indrapporterer, reelt er problemer i tunnellerne i Norge?

Det kan det altså godt undre mig, at chaufførerne i det hele taget oplever problemer i tunnellerne.. Som man kan læse på https://radio.no/userguide/i-bilen/generell-informasjon/:

"Dekning i tunnel

DAB er etablert i alle veitunneler der det var FM-dekning med noen ytterst få unntak. Kontakt Statens Veivesen for mer informasjon om dette. I tillegg blir det DAB i tunneler som er lengre enn 500 meter. Med DAB i tunnelen får du alle kanaler med deg gjennom tunnelen, i motsetning til FM der det kun var et utvalg kanaler som hadde tunneldekning."

Dvs. modsat FM, hvor du kun var hjælpe sendere for et par af FM kanalerne i tunnellerne, så er der hjælpesendere for alle DAB+ kanaler i de norske tunneller.

Hvis der opleveres problemer med DAB+ dækningen i tunnellerne, så er der noget der tyder på et helt andet problemer - nemlig at radioerne ikke skifter til hjælpesenderen i tunellen eller at der ikke er opsat hjælpesendere endnu. Hvis radioerne ikke skifter automatisk, så kan det skyldes en billig DAB+ adaptorer, som ikke automatisk skifter mellem sendere.

Derudover er slet ikke alle tunneler i Norge, der er endnu er opgraderet med DAB+, men det glemmer ING.dks journalist selvfølgelig at omtale - for det faktum er selvfølgelig dukket op i artiklens research... Nordmændene arbejder på det, men det er altså ikke helt i mål endnu med dækningen i tunneller.

Hvis man vil vide mere om nordmændenes valg så kan det ses her: https://www.vegvesen.no/fag/teknologi/tunneler/radio-i-norske-riksvegtunneler

2
6. juni 2018 kl. 13:48

Her har vi igen et tilfælde af dårlig og forkert rådgivning af vore politikkere. I dette som i så mange andre tilfælde koster dette forslag hver dansker mange tusind kroner, for at få en teknisk løsning som er ubrugelig og sætter sikkerheden i trafikken etc. langt tilbage. Lad os beholde FM indtil der findes et system, som er ligeså godt til mobil modtagelse.

1
6. juni 2018 kl. 12:28

I byområder og på motorvejsstrækninger med terræn er der udfald. Hvilket der ikke er på FM. Derfor nej tak til DAB.