Norske chauffører efter FM-sluk: Forringet dækning giver farlige situationer
Langt de fleste norske lastbilchauffører oplever dårligere radiomodtagelse, efter at landets FM-sendere er slukket. Samtidig mener hovedparten, at den dårlige dækning er en sikkerhedsrisiko, og hver femte har selv oplevet farlige situationer som følge af mangelfuld dækning.
Læs også: FM-sluk: Staten sparer håndører og kan ikke genbruge frekvenserne
pressemeddelelse fra forbundet
Blandt de 521 respondenter oplever hele 81,7 pct., at DAB+-senderne leverer dårligere dækning end den aldrende FM-teknologi gjorde, inden den blev slukket.
Læs også: Efter 17 år: Danske DAB-signaler halter stadig bagefter FM’s lydkvalitet
Derfor fik vi DAB og DAB+
De første 10 DAB-kanaler gik i luften i 2001 efter en årrække med forsøgskanaler. Branchen, herunder elektronikforhandlere og radioudbydere, har siden da slået på flere fordele ved digital radio.
Kapacitet: Det altoverskyggende argument for DAB og DAB+ er, at der er plads til flere kanaler. Som opsætningen ser ud i dag, er der kapacitet til 18 landsdækkende kanaler, mens man tidligere måtte nøjes med fem landsdækkende FM-kanaler.
Driftssikkerhed: DAB er – ligesom FM – en robust teknologi, der har sin egen infrastruktur og derfor fortsat er let at sikre mod udfald i tilfælde af strømafbrydelser, cyberangreb og lignende.
Digitale tjenester: DAB-standarden giver mulighed for andre typer tjenester end blot radio. Det gælder f.eks. nyheds-, vejr- og redningstjenester. Den type teknologier er dog ikke blevet indfaset i Danmark.
Lydkvalitet: DAB-standarden giver mulighed for bedre lydkvalitet end FM. Med et digitalt signal risikerer man ikke ‘skratten’, som det er tilfældet på FM. Imidlertid afhænger kvaliteten fuldstændig af den bitrate, man vælger at sende med.
Dækning: DAB kræver flere sendemaster, men kan teoretisk set have samme dækning som FM. Indtil videre klager brugere imidlertid stadig over dårlige modtageforhold på DAB+. Det skyldes blandt andet, at DAB-signalerne dæmpes mere af bygninger, og at et dårligt digitalt signal giver stilhed, mens et dårligt FM-signal giver støj.
Hertil kommer, at den oplevede modtagelse på DAB ofte er dårligere end på FM, selv hvis modtagelsen reelt er lige så god. Det skyldes, at et digitalt signal som DAB normalt vil være helt tavst i de situationer, hvor en FM-modtager vil levere et støjfyldt signal.
Læs også: Ingeniørens læsere: DAB-nettet kan ikke løfte arven fra FM
Dårligt signal kan være farligt
Hvad værre er, så oplever de norske chauffører, at den dårligere modtagelse kan give farlige situationer. Det kan skyldes distraktioner, når signalet falder ud, samt at chaufførerne kan gå glip af væsentlige trafikmeldinger.
Hele 67,5 pct. svarer i undersøgelsen, at den dårlige dækning udgør en sikkerhedsrisiko, og 18,2 pct. har selv allerede oplevet farlige situationer, hvor manglende dækning har udgjort en risiko.
Læs også: Regeringen vil slukke FM-signalet i 2021
Eksempelvis skriver en chauffør i sin besvarelse ifølge forbundet:
»Fik ikke trafikmeldinger ind som jeg plejede og kom rundt i et sving. Der stod alt stille på grund af en ulykke, som jeg ikke havde fået ind på DAB, men som jeg før havde fået ind på FM.«
Læs også: DR: Radiolytning på DAB faldt med 40 pct. efter skift til DAB+
Fabriksmonterede radioer giver også problemer
Et af argumenterne fra radiobranchen lyder typisk, at problemer med modtagelsen ofte skyldes en dårligt monteret radio, der eksempelvis ikke har en ekstern antenne på bilen.
Denne pointe modsiger undersøgelsen imidlertid. NLF har spurgt respondenterne om de bruger en fabriksmonteret radio eller en eftermonteret radio. Også her er resultaterne bemærkelsesværdige:
Læs også: Læserne: Her er hullerne i DAB-dækningen
Samme tendens gør sig gældende blandt andelen, der har oplevet farlige situationer på grund af dækningen. Til gengæld er der ifølge ejerne oftere tekniske problemer med de eftermonterede løsninger (55 pct.), end med de fabriksmonerede (31 pct.).
