Norsk varmepumpe skal holde i 100 år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norsk varmepumpe skal holde i 100 år

En varmepumpe skal holde mindst lige så længe som dens ejer - og også gerne til næste generation. Det mener to forskere fra universitetet i Stavanger i Norge, som er i færd med at udvikle en varmepumpe, der kan holde i mindst 100 år.

Resultatet er blevet en termoelektrisk pumpe, som består af peltier-elementer tilsat en transformator og en blæser. Elementerne er hver især ikke større end en kubikmilimeter pr. stk, så for at opvarme et større lokale skal man derfor bruge flere tusinde af dem, som kan sættes sammen i alle mulige størrelser og former.

En af forskerne, Jan Kåre Bording, som er doktor i fysik, siger i en pressemeddelelse fra universitetet, at denne model også er mere miljøvenlig.

Her ses et åbnet peltier-modul med 200 bittesmå elementer i. (Foto: Universitetet i Stavanger) Illustration: Universitetet i Stavanger.
Her ses dr. Jan Kåre Bording ved den kasse, hvor varmepumpernes egenskaber bliver målt. I armene har han kernen af en varmepume. (Foto: Universitet i Stavanger) Illustration: Universitet i Stavanger.

»De varmepumper, vi bruger i dag, består af flere flytbare dele. Efter nogen tid bryder forskellige dele ned og skal skiftes,« siger han og tilføjer:

»Den nye varmepumpe indeholder mange miniaturevarmepumper i et meget simpelt design. I modsætning til nutidens varmepumper består de kun af en enkelt metaldel. Derfor er det lettere at undgå slid.«

Kan spare 3.000 kroner om året

Han uddyber efterfølgende over for ing.dk, at der i hvert fald for nordmændene snildt kan være 3.000 kroner om året at spare, fordi peltier-varmepumperne ikke skal have påfyldt freon cirka hvert andet år som almindelige luft-til-luft-varmepumper, der løbende lækker gassen.

Kun blæseren skal skiftes måske hvert tiende år, og det kan man selv gøre, fastslår Jan Kåre Bording.

At bruge peltier-elementer til at skabe strøm ved hjælp af temperaturforskelle - eller bruge strøm til at skabe temperaturforskelle - er en velkendt teknologi, der stadig bliver udviklet på over hele verden.

Fidusen er, at når man fører strøm til elementet, bliver det helt koldt på den ene side og varmt på den anden, hvorfor en blæser er nødvendig, så elementet ikke smelter helt sammen. Derfor vil elementerne kunne bruges både til opvarmning og til køling af f.eks. serverrum.

»Men ingen har før prøvet at bruge dem på denne måde. Vi fysikere kender materialets egenskaber, men vi troede ikke, at det kan bruges til så meget, som det kan,« siger Jan Kåre Bording og fortsætter:

»Vi sad så og diskuterede, hvor godt eller dårligt det var og besluttede os for at prøve det af.

Bedre materiale på ønskelisten

Jan Kåre Bording og hans vejleder begyndte at bestille elementerne hjem fra Kina i moduler a 200 stk. Herefter er der blevet sammensat moduler og placeret luftstrømme i ét væk gennem de fem år, der er gået, siden projektet begyndte.

»Det allermest tidskrævende har været at måle, hvor effektivt designet er i forskellige sammensætninger. Det er meget vigtigt, hvordan luftstrømmene går, og selv om vi har bygget et laboratorium til det, har det taget meget tid,« erkender Jan Kåre Bording.

»Indtil nu kan man ikke bruge disse varmepumper til at opvarme hele huset med. Dertil er materialet ikke godt nok. Men man kan bruge det i mindre rum og på snævre steder, hvor der er brug for varme eller køling,« siger han.

Jan Kåre Bording mener dog, at dette nok skal komme, når der er kommet bedre materialer på markedet:

»Bismuthtellurid udgør hoveddelen af materialet, vi bruger, og det er efterhånden et gammelt materiale. Bliver de mere moderne, kan vi begynde at konkurrere med andre varmekilder. Der bliver eksperimenteret med flere andre materialer rundt omkring, men de er endnu ikke tilgængelige.«

Mens de venter på bedre materialer, vil forskerne derfor sandsynligvis forsøge at 'tweake' de nuværende materialer ved at introducere materialet for fejl. Det vil sige udsætte det for en belastning, som nedsætter varmeledningsevnen og undgå for store tab.

Prototype på vej

Selv om de små varmepumper stadigvæk ikke er helt effektive nok til en fuldstændig husopvarmning, understreger Jan Kåre Bording, at sammensætningen af de små moduler gør, at man kan designe mere fleksibelt og placere flere små varmepumper rundt om i huset i stedet for at stå med én stor 'brændeovn' i midten af huset. Derfor kan det i sidste ende måske vise sig at være nok.

Men nu er der ved at være nogle prototyper klar, fortæller han videre.

»Vi bygger nogle i øjeblikket med 3.000 elementer i. Når de er klar, går de videre til den del af universitetet, som kommercialiserer ideerne.«

Hvad angår prisen, mener han også, at der er konkurrencefordele. Selv om man måske skal bruge 10.000 peltier-elementer kan disse i dag fås for under 2.000 kroner.

Foreløbig arbejder forskerne med at placere varmepumper to steder, og de taler varmt for at placere dem bredt ud under gulvet og varme huset nedefra som traditionel gulvvarme.

Projektet foregår i samarbejde med fysikinstituttet på universitetet i Oslo, og forskerne regner med, at de kan have varmepumpen på markedet om fem-ti år.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Universitetet i Stavanger

Emner : Varmepumper
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Overskrift: Norsk varmepumpe holder i 100 år
Under-overskrift: ved at udvikle

suk
men, ok, det fangede da mit blik. Er der et reklamelink jeg skal trykke på et sted for rigtig at falde i?

  • 0
  • 0

Nu står der jo ingen steder hvor god virkningen er på disse ellementer, det kunnne være godt med lidt mere data end bare at nogle nordmænd har sat flere peltier elementer sammen.
Derudover lyder det som om standarden på kølemontører er ret lav i norge hvis der skal fyldes kølemiddel for 6.000kr hvert andet år...
Hvis varmepumper er så dårlige som påstået vil jeg gerne for miljøets skyld foreslå højere afgift på kølemiddel og lavere på el for at få flere elradiatorer!!

  • 0
  • 0

Nu står der jo ingen steder hvor god virkningen er på disse ellementer, det kunnne være godt med lidt mere data end bare at nogle nordmænd har sat flere peltier elementer sammen.

Derudover lyder det som om standarden på kølemontører er ret lav i norge hvis der skal fyldes kølemiddel for 6.000kr hvert andet år...

Hvis varmepumper er så dårlige som påstået vil jeg gerne for miljøets skyld foreslå højere afgift på kølemiddel og lavere på el for at få flere elradiatorer!!

Jeg synes også det med Peltier elementer lyder lidt dyrt. COP på min køletaske med Peltier elementer er i hvert tilfælde ret dystopisk læsning. Til gengæld er den fin på mit køleskab med kompressor.

Jeg håber som dig at der ikke bliver brug for at hælde nyt kølemiddel på hver tandet år, men der kunne jo let, som herhjemme, være et krav om at store varmepumper skulle tilses hvert andet år, med serviceudgifter til følge.

  • 0
  • 0

Der er højest sandsynligt et lignende krav til eftersyn. Jeg er dog overbevist om at prisen på et eftersyn vil være nærmere 1000-1500kr end de omtalte 6000kr. (-et eftersyn med tømning og genfyldning kan på vores forsøgsanlæg på skolen gøres på 1 time)
Fordelen ved et peltier element er at det er elektronik. Elektronik skal efter hvad jeg har forstået bare dimmensioneres efter hvilken levetid der er ønsket. -dette kan så påvirke effektiviteten!

  • 0
  • 0

Man kniber sig i armen og læser artiklen en gang til, så læser man linket til pressemeddelelsen fra Stavanger Universitet (hvor der i øvrigt anføres 10.000 års levetid :-O) og så erkender man at man læste rigtigt første gang: norske "forskere" har brugt fem år på at sandwiche kinesiske hyldevare peltier elementer og på at placere blæsere rundt om disse for så at erfare at man kan bygge en varmepumpe til boligopvarmning!

Til dem der læser ovenstående og efterfølgende tænker "hmmm er det ikke stort set det samme setup der sidder i min Silvan indkøbte køletaske til bilen (peltier element og blæser)" - er svaret: JOH det er det.

(Det er en tanke værd at bemærke at det kun en Nobels FREDSPRIS der uddeles i Oslo!!!)

  • 0
  • 0

Hvis ikke virkningsgraden på det seneste er kommet væsentlig over de 7,2%, som denne tråd fra 2009 omtaler http://ing.dk/artikel/95358-japansk-peltie... , er det vist spild af penge.

Selv om der eksperimenteres med nye materialer, tvivler jeg meget på, at vi om 5-10 år er kommet op på en virkningsgrad på over 50%, hvor det begynder at blive rigtig interessant til f.eks. ventilationsvarmepumper.

  • 0
  • 0

Hvis ikke virkningsgraden på det seneste er kommet væsentlig over de 7,2%, som denne tråd fra 2009 omtaler http://ing.dk/artikel/95358-ja...arme , er det vist spild af penge.

De 7,2 % er ved varme til elproduktion. Virkningsgraden er en anden ved el til køling og en tredie ved el til varmning. Det er det sidste tal som er interessant her. Er der nogen der har valide tal?

  • 0
  • 0

Kære læsere

Personangreb er i strid med debatreglerne. Der er derfor fjernet et par indlæg.

Fortsat god debat.

Rolf Ask Clausen
redaktionschef, Ingeniøren

  • 0
  • 0

@ Henning Sørensen

De 7,2 % er ved varme til elproduktion. Virkningsgraden er en anden ved el til køling og en tredie ved el til varmning. Det er det sidste tal som er interessant her.

Er du sikker på, at virkningsgraden er forskellig? Jeg mener, at processen er fuldstændig reversibel, således at hvis man ved en given varmemængde kan producere en vis mængde el, vil man med den samme mængde el, kunne flytte den givne varmemængde. Det betyder, at man ved varmeproduktion får en total virkningsgrad på 1,072, hvilket er fuldstændig uinteressant prisen og ulemperne (blæserstøj) taget i betragtning.

Iøvrigt er det de 7.2%, der er interessant til en ventilationsvarmepumpe, for her er det jo netop varmen fra ventilationsluften, der skal omdannes til el for derefter at kunne omdannes til varme igen i form af f.eks. gulvvarme. Den anvendelse vil blive rigtig interessant den dag, virkningsgraden kan komme over 50%.

  • 0
  • 0

Min første varmepumpe var en dansk Metro .
Den blev kasseret efter godt 20 års drift uden påfyldning. fordi kabinettet
rustede op i bunden.
VP nr. 2. En svensk IVT kører nu på 10. år uden påfyldning.
Boe Jørgensen

P.S. Hvor meget koster en påfyldnig.

  • 0
  • 0

Min første varmepumpe var en dansk Metro .
Den blev kasseret efter godt 20 års drift uden påfyldning. fordi kabinettet
rustede op i bunden.
VP nr. 2. En svensk IVT kører nu på 10. år uden påfyldning.
Boe Jørgensen

P.S. Hvor meget koster en påfyldnig.

Service, incl trykprøvning, evt efterfylding, rensning samt tjek af funktion/temperatur kr. 995,- incl. moms på servicekontrakt med besøg hver andet år.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten