Norsk teknologi hjælper gassen på vej

Et teknologisk kvantespring. Norske Statoil er ikke ydmyge, når det gælder om at betegne betydningen af en ny undersøisk kompressorstation, der fra april 2015 skal hjælpe med at hente yderligere gas op fra norsk sokkel.

Som det er tilfældet på flere danske felter, er felterne på norsk sokkel efterhånden ved at være pensionsklare områder. Det betyder, at det naturlige tryk i reservoiret falder, hvilket gør flowet ustabilt og gør det svært at transportere gassen til platformene.

»Målet er at få mere gas ud af reserverne i undergrunden. Vi er meget positive over for potentialet i teknologien - det er langtfra et pilotprojekt,« siger projektleder i Statoil Torstein Vinterstø.

For at imødekomme trykfaldet skal kompressorer skabe det nødvendige tryk, så gassen lettere flyder mod brøndene. Tidligere installerede nordmændene kompressorer på platformene, men nu går Statoil over 200 meter dybere - helt ned på havbunden. Det forbedrer effektiviteten og dermed produktionen.

Kompressorstationen skal i første omgang anvendes i forbindelse med Åsgård-platformene 200 kilometer ud for den midtnorske kyst. Ideen er at placere en station på havbunden mellem Mikkel- og Midgard-felterne og platformene. Stationen udstyres med to kompressorer på hver 10 MW samt tilhørende gaskølere, pumper og separatorer.

Øget produktion fra feltet

Ved at installere kompressorerne mellem reservoir og platform vil trykket blive lavere, dér hvor gassen kommer ind i kompressorerne, og højere, dér hvor gassen forlader stationen. Det øger samtidig produktionen fra feltet, fordi trykforskellen mellem reservoir og platform bliver større.

Gennem kompressorstationen får gassen nok tryk til, at den kan sendes de 40-50 kilometer videre til platformen.

I begyndelsen vil man øge trykket to-fire gange i forhold til indgangstrykket, men på længere sigt kan man øge op til ni gange, fortæller Torstein Vinterstø.

»På land har vi kompressorstationer, så vi kan sende gassen til Storbritannien og kontinentet. Teknologien er den samme her, men bruges under helt anderledes og mere krævende forhold,« forklarer Torstein Vinterstø.

Trykket på de store dybder er ikke det store problem, fortæller han. Det har sektoren arbejdet med i årevis på installationer offshore. Den største tekniske udfordring ligger i at sikre det elektriske system, der driver mekanikken under vand.

»Det er beskyttelsen af det elektriske system, der har krævet mest arbejde i de snart ti år, vi har arbejdet med subsea compression. Det er ligesom at lægge en almindelig ledning fra haven i en spand med vand. Der skal ikke meget til, før det ikke går godt,« siger den norske projektleder.

Foreløbig bliver det kun tørgas, der sendes videre, og derfor er der separatorer i det første anlæg. De norske undersøgelser har dog vist, at kompressorerne godt kan klare store mængder væske, så på længere sigt kan separatorerne måske undværes, forklarer han.

Forventer store mængder gas

Teknologien kaldes med et fagudtryk for 'improved primary recovery technique' og defineres derfor ikke som en EOR-teknologi, som eksempelvis CO2-injicering, der primært handler om at ændre forholdet mellem væsker og sten i undergrunden.

Test af metoden går tilbage til 1980'erne som et generelt koncept, der blev forsøgt i forskellige design. Statoil er da heller ikke de første til at arbejde med teknologien, men de er angiveligt det første selskab til at indføre teknologien kommercielt.

Statoil forventer at kunne øge produktionen fra de to felter med 28 milliarder kubikmeter. Til sammenligning producerer den største norske platform, Ormen Lange, 60 millioner kubikmeter om dagen.

»Det er store mængder, vi forventer at trække op,« siger Torstein Vinterstø.

Statoil og partnerne ExxonMobile, Total E&P Norge, Eni Norge og Petoro investerer i omegnen af 15 milliarder norske kroner i projektet. Men der er tale om en god forretning, fastslår Torstein Vinterstø. Subsea compression er nemlig bedre på alle parametre sammenlignet med at bygge en ny platform til at have installationerne.

»Vi sparer mandskab, får bedre energieffektivitet og mindre miljøpåvirkning for at nævne et par områder. Det er gennemgående en bedre løsning og klart konkurrencedygtig,« siger Torstein Vinterstø, som også mærker interesse fra andre lande - dog ikke Danmark, hvor vandybden er lavere og behovet for kompressorkraft på havbunden mindre:

»Der er flere steder, hvor man kan bruge teknologien. Så ja, vi har store forventninger og er enormt seriøse omkring det her projekt.«