Norsk studie: Der går 30 år, inden vi ser effekten af en klimaindsats

Illustration: Big Stock

I 2015 indgik 196 medlemslande en bindende klimaaftale om at reducere udledningen af drivhusgasser, men der kan gå flere årtier, inden vi ser effekten af denne klimaindsats.

Det konkluderer et nyt studie, der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications, af tre forskere fra Norges ledende for klimaforskning CICERO (Center for International Climate Research).

»Stort set ligegyldigt, hvor meget vi reducerer drivhusgasudledninger, så kan det tage op til 30 år, før de positive effekter på den globale opvarmning kan måles,« siger Bjørn Hallvard Samset, der er fysiker og seniorforsker ved CICERO i Oslo, til Ingeniøren.

Forklaringen på dette skyldes to klimafænomener, ‘inerti’, som Bjørn Hallvard Samset sammenligner med, at der går noget tid, fra man slukker en radiator i et værelse, til varmen forsvinder. Og så ‘naturlig variabilitet’, altså at der er rent naturlige årsager til udsving i jordens overfladetemperatur, fx vulkansk aktivitet eller udsving i solaktivitet.

Læs også: Columbus' ankomst til Amerika fik verdens temperatur til at falde

Den naturlige variabilitet giver langt større årlige udsving i klimaændringerne end reduktioner i udledningen af drivhusgasser, som kan aflæses ud fra de tynde streger på billedet herunder, der repræsenterer mulige årlige udsving.

Før 2035 er det vanskeligt at se forskel på en verden med få udledninger eller med mange, fordi der er så meget naturlig variabilitet fra år til år, forklarer Bjørn Hallvard Samset.

Det er illustreret med de tynder streger herunder, som viser, at der kan gå flere årtier, før det rent faktisk er muligt at bekræfte, at reducerede udledninger har haft en effekt.

Artiklen fortsætter under figuren.

Figuren herover viser, hvordan global opvarmning kan udvikle sig, hvis der udledes mange drivhusgasser (lilla) eller så få, at vi holder os inden for målet i Parisaftalen (orange). De tynde streger viser, hvordan jordens temperatur kan se ud fra år til år. Illustration: CICERO

Coronakrisen er et godt eksempel på to ting

På COP21 i Paris i december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) en juridisk bindende klimaaftale, Parisaftalen, og her kom landene til enighed om at begrænse den globale temperaturstigning til under to grader – og om at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

EU-landene har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 procent i 2030 i forhold til i 1990, men dette kræver omfattende ændringer af samfundet, som den dette års coronakrise illustrerer meget vel.

Da samfundene lukkede ned, faldt udledningerne kortvarigt med højst 25 procent, og man regner med, at der vil være en årlig reduktion på 5-8 procent, og det er ifølge Bjørn Hallvard Samset stort set ubetydeligt for den globale opvarmning.

Læs også: Nye beregninger: Dansk CO2-udledning var i maj næsten tilbage til normalen

»Det er ekstremt vigtigt, at vi reducerer udledningerne allerede nu, men pointen er, at det kommer til at have enorme konsekvenser for menneskers job, hvilke energiselskaber der tjener penge eller går bankerot og for mange andre dele af samfundet,« siger Bjørn Hallvard Samset.

For at nå målet om at begrænse temperaturstigningerne til under 1,5 grader celsius, så skal der fra 2020 til 2030 ske en reduktion i udledningen af drivhusgasser på ca. fem procent om året, og det betyder altså, at reduktionen i 2021 skal være 10 procent sammenlignet med nu, og året efter 15 procent og så videre, pointerer Bjørn Hallvard Samset.

Og det kommer til at komplicere processen med at nå i mål med Parisaftalen, mener han.

»Det er enorme reduktioner, som politikerne aftalte, da de indgik Parisaftalen. Folk vil sætte spørgsmålstegn ved politikernes omfattende indgreb i samfundet, som er nødvendige for at nå Parisaftalens mål om at holde den globale opvarmning på under to grader celsius,« siger han.

Læs også: Knivskarp anbefaling fra Klimarådet: Lad Nordsøens olie og gas ligge

Coronakrisen er ifølge Bjørn Hallvard Samset et godt eksempel på to ting.

For det første, hvor meget der skal til for at reducere udledningerne, og for det andet, at det rent faktisk er muligt, hvis der er nok vilje.

»Det er godt at vide. Vi har sandsynligvis også lært meget om, hvordan vi kan reducere emissionerne på måder, der ikke påvirker folks liv så meget, som denne krise gjorde,« siger han.

Fokus bør være på CO2

Forskerne kiggede også på de forskellige drivhusgasser bidrag til den globale opvarmning.

Heriblandt såkaldt sort kulstof, der hovedsageligt stammer fra naturbrande, og metan, der primært kommer fra landbruget, når det frigives fra tarmen på køer.

Læs også: Danske alger kan nedbringe methan fra kobøvser markant

To drivhusgasser, der har været meget fokus på i senere tid, fordi de hurtigt forsvinder fra atmosfæren, og dermed forsvinder deres bidrag til den globale opvarmning også hurtigt.

Men sammenlignet med andre drivhusgasser viser forskernes resultater, at det både på kort og lang sigt bedst kan betale sig at fokusere på CO2, fordi andelen heraf af de samlede drivhusgasser langt overgår alle de andre.

Eksempelvis ville det, hvis man fjernede al sort kulstof fra atmosfæren, kun bidrage med en ændring på 0,1 celsius totalt.

Læs også: Vestgrønland brænder på 35. dag: Antallet af brande i Arktis er stigende

»Det overraskede faktisk også os, at CO2 selv på den korte bane er den mest effektive vej til at reducere den globale opvarmning,« siger Bjørn Hallvard Samset.

Han understreger, at selvom forskningen viser, at det vil tage tid, før vi ser effekterne, så er reduktionerne effektive allerede fra dag ét.

»Vores resultater bekræfter, at det haster med at komme i gang med store reduktioner i udledningerne over hele verden,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det første man kunne forvente der ville ske hvis/når vi mindsker vores udledning af fossilt CO2, må vel være at ophobningen af CO2 i atmosfæren mindskes. Hvis der ikke sker noget på det felt, må der være noget galt med modellerne. Mauna Loa nævner selv at en formindsket udledning på 10% vil give en ca 25% reduktion i ophobningen, svarende til en årlig ophobning på 1,4 - 1,5 ppm i stedet for den normale på ca 2, altså ca 0,6 ppm mindre på 12 måneder. Nu er der gået 4 måneder med lav udledning, så man kunne forvente allerede nu at måle et 0,2 ppm lavere niveau end normalt, men der er intet at bemærke.

  • 9
  • 12

Ophobningen i atmosfæren ændres vel først når vi mindsker vores udledning af CO2 - altså vores totale CO2 udledning. Atmosfæren kan jo ikke kende forskel på fossil og "grøn" CO2. Der går jo desværre en 30-40 år før CO2en fra et træ er "genoptaget" i det træ vi har genplantet.

  • 5
  • 1

Det er vel også det vi gør for tiden - nedsætter vores totale udledning - med et sted mellem 10 og 15%. Bud på mellem 8 og 17% er set nævnt.

Jeg har for nylig set et mærkeligt argument og der et ikke første gang jeg har set det: 'På grund af CO2's lange levetid i atmosfæren, ventes den mindre udledning i år ikke at lede til en nedgang af den koncentration af CO2 i atmosfæren' udtalt af World Meteorological Organization's generalsekretær, Petteri Taalas

Den forklaring med den lange levetid (for det enkelte udledte CO2-molekyle?) som årsag, forstår jeg simpelthen ikke. Er der måske en kvik ingeniør, der kan tegne og fortælle? Altså den liter vand der ikke er hældt i spanden er ikke i spanden og vil heller ikke komme ned i spanden før den bliver hældt i, derfor lavere vandstand i spanden - kan det være anderledes?

Hvad jeg heller ikke forstår er hvordan man har tænkt sig at nedsætte ophobningen i atmosfæren, når nu en nedgang i udledningen ikke vil gøre nogen forskel. Nedgang i ophobningen er vel det der skal til?

  • 7
  • 7

Det er jeg helt enig med dig i, men det giver ikke nogen forklaring på at CO2's lange opholdstid medfører, at en udledningsnedgang ikke giver ophobningsnedgang. - Jeg er stadig lige uforstående overfor forklaringen.

  • 4
  • 7

Jeg er stadig lige uforstående overfor forklaringen

det minder også noget om en forklaring, men generalsekretæren kommer jo også fra 'de tusind søers land'! ;)

Sidste efterår måtte han iøvrigt - for at beholde jobbet - igennem en anden sø-/bortforklaring:

https://public.wmo.int/en/media/news/state...

, idet han i et interview bla. havde sagt:

The Secretary-General of the World Meteorological Organization (WMO) says that the alarmist narrative on climate change has gone off the rails and criticised the news media for provoking unjustified anxiety...

https://www.thegwpf.com/wmo-boss-says-clim...

  • 4
  • 13

Ja jeg lagde også mærke til det den gang og har undret mig over at han er gået over 'på den anden side' - men det var nok jobbet

  • 4
  • 9

Supplering af:

BB - det ville jo forudsætte at CO2 rent kemisk nedbrydes i atmosfæren! Det gør den ikke! Men den kan optages af planter, hav og træer over en årrække, og lagres

Hej Karsten

Du mangler optagelse i havet.

Havet og dybhavet opblandes noget og kan optage CO2. Noget drysser endda ned på havbunden som marin sne:

Citat: "... Because of the relatively long residence time of the ocean's thermohaline circulation, carbon transported as marine snow into the deep ocean by the biological pump can remain out of contact with the atmosphere for more than 1000 years. ..."

  • 3
  • 2

Hvis det tager 30 år at se effekten af mindsket CO2 udledning, mon så ikke også det tager 30 år at se effekten af ikke at mindske udledningen.

  • 4
  • 5

Dommedag og løsningen herpå har ALTID ligget en 20-30 år ude i fremtiden. Og det bliver det ved med. Det startede i 1972 med OECD-rapporten Grænser for Vækst hvor alverdens klogeste havde samlet sig og regnet ud at verden løb tør for olie om 28 år. Nå, det gjorde verden så alligevel ikke. Tværtimod. Og siden er det bare fortsat. Forleden i DR-TV var der en yngre modekonge der blev konfronteret med sine 20 år gamle alvorlige ungdommelige bekymringer om at verden snart kollabsede. Programmet gik ud på at give ham dårlig samvittighed over at han nu var blevet rig på forurenende modetøj. Men ingen spurgte til prognosen for 20 år siden der spåede, at katastrofen jo skulle være her NU. Det havde ellers været det mest interessante spørgsmål at stille, men nej: Katastroferne SKAL komme og den dårlige samvittighed skal gejles op. Vi gamle kan så læne os tilbage og med erindringens klogskab og med evidensen på vores side berolige: Det hele sker ALTID først om 20-30 år, så rolig nu.

  • 4
  • 6

Hej Bertel

Fremtiden ser faktisk ud til at blive lysere og lysere!:

26.02.2020, finans.dk: Olieselskab skrotter tre lobby-organisationer: Uenig i klimapolitikken. Olieselskabet BP viser nu handling og har meldt sig ud af tre forskellige lobbyorganisationer: Citat: "... Udmeldingen fra de tre organisationer, American Fuel and Petrochemical Manufacturers, Western States Petroleum Association og Western Energy Alliance, kommer, efter at BP har gennemgået sit engagement i sine 30 væsentligste organisationer, man er medlem af. ... BP har som officiel målsætning at forsøge at blive CO2-neutral i 2050. ..."

8. jul 2020, ing.dk: Plan om produktion af 10 mio. ton grøn brint i EU: »Det er en kæmpestor ambition. Men det er muligt. I dag har EU-Kommissionen fremlagt en ny plan for bæredygtig brint, og selvom den kommer til at betyde store udgifter, så skal det være med til at skabe vækst, jobs og en klimaneutral verdensdel i 2050: Citat: "... Kommissionen understreger dog i planen, at priserne på bæredygtigt brint forventes at falde meget hurtigt. ..."

22. jun 2020, ing.dk: Holland investerer en milliard kroner i dansk power-to-x-anlæg. Danmark overgår målet for VE i 2020, og det kan Holland udnytte til at opfylde sit mål ved at investere i et dansk power-to-x-anlæg.

11 juni 2020, videnskab.dk: Grøn energi er en bedre investering end nogensinde. Invester i grøn energi, når økonomien skal skubbes i gang efter coronakrisen, lyder det i en ny FN-rapport.

Ohio State University. (2020, June 3). People try to do right by each other, no matter the motivation, study finds: Large-scale experiment shows people are more generous than not. ScienceDaily.

  • 3
  • 1

Hej Glenn Møller-Holst: Ja, verden gå stadig fremad, og ligesom stenalderen ikke holdt op af mangel på sten, holder fossilalderen heller ikke op fordi vi mangler olie og kul. Men tidern skifter når vi finde rpå noget bedre, og planerne om grøn brint og power-to-x-anlæg ser ud til at være den virkelige "game-change" hen imod 0-emissions-samfundet.

Blot ærgeligt at netop den teknologi ikke rigtigt nyder fremme i DK`s miljø-plan-økonomiske skattepolitiske såkaldte klimaministerie hvor mange har stirret sig blinde på vindmøller og teslabatterier og genbrug af hvadsomhelst.

  • 4
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten